Hold da op, hvor er det længe siden, at jeg har givet lyd fra mig herinde. Mit liv er stormet derud af med 120 km/t (og gør det sådan set stadig), men jeg er glad – sådan rigtig glad. Det høje tempo har affødt et behov for bare at være i livet, uden at berette og skrive om det. Det har været underligt, men også virkelig rart på en særlig måde og nok rigtig, rigtig sundt for mig. Men ind i mellem niver savnet til bloggen, skriblerierne og reflektionerne, i mit hjerte.

Så jeg vil se, om jeg ikke kan få lidt gang i bloggen igen. Hvor meget og hvordan, ved jeg ikke endnu. Jeg har ikke tænkt så meget over det eller planlagt, hvad der skal ske, men jeg har lyst til at skrive, så det gør jeg. Jeg savner at fordybe mig på den måde, jeg kun kan gøre, når jeg skriver. Gym-livet bød på masser af tekstforfatning, formidling og fordybelse – noget, som mit liv ikke ligefrem indebærer nu. Så jeg må opsøge det selv – og det er dét, jeg gør nu. Med dette blogindlæg og forhåbentlig flere i fremtiden.

For jeg tror, det ville gøre mig godt, at holde fast i denne del af “mig”, så jeg ikke bare drukner i hverdag og arbejder. Forstå mig ret: Jeg er virkelig, virkelig glad for min tilværelse lige nu, men jeg kan også mærke vigtigheden af at holde fast i mig selv og dét, som jeg kan lide at lave. Jeg arbejder omkring 50 timer om ugen for tiden, så ind i mellem er der lidt underskud på mig-kontoen, hvilket jeg vil forsøge at forbedre. Mit arbejde er på mange måder også mig-tid (mere om det i et andet indlæg, tænker jeg), men jeg tror alligevel det er meget sundt, at have hobbyer at fordybe sig i, som ikke er ens arbejde. Og nu, hvor jeg lige er landet i min nye tilværelse som student med fuldtidsarbejde, begynder overskuddet og lysten til at tage de interesser op igen, at melde sig.

Jeg tænker at slutte dette indlæg med en hurtig recap af små og store ting, der er sket i mit liv siden sidst. Nogle af punkterne tænker jeg, at vende tilbage til i separate indlæg.

• Først og fremmest blev jeg jo student i sommers! D. 26 juni klokken lidt over 13 fik jeg huen på efter 3 års slid og slæb. Det var den vildeste forløsning, og et af de bedste, gladeste og stolteste øjeblikke i mit liv. Fuck mand, hvor var det crazy. Jeg kan stadig nive mig selv i armen, ved tanken om, at jeg virkelig blev student. At jeg så tilmed blev student med lutter gode eksamensoplevelser i baggagen og et, deraf affødt, drømme-snit, gjorde kun glæden endnu større.
• Efterfølgende fulgte masser af festivas, og hold nu op(!) hvor havde vi det sjovt! Jeg havde ikke haft de store forventninger til studentertiden, men det var (ultimativt!) den sjoveste tid i mit liv! Særligt studenterkørslen toppede på listen over mit livs sjoveste dage. Aldrig har jeg danset, grinet, sunget og snakket så meget, som jeg gjorde den dag. Vi var i gang fra tidlig morgen til sent om natten og der var bare god stemning hele dagen. Vi havde fantastisk vejr og alle var glade, der var snacks og drinks ved hvert stop. Der var glidebane og spabad. Fløjter, truthorn og høj musik. Vi så solnedgang fra lastbilen og hoppede i bølgen med huer på. Jeg var slet ikke klar til, at festen sluttede, da jeg, som den sidste, tog hjem. De andre fester var også sjove, men intet slog (og kommer nogensinde til at slå) studenterkørsel.
• Den officielle afslutning og afsked med VG fulgte dagen efter studenterkørsel. En mærkværdig dag (akkompagneret af lede tømmermænd for mange, dog ikke undertegnede), der både var trist og forløsende. Vi var færdige. Helt færdige. Og skulle aldrig tilbage til VG igen. Shit, det var underligt, da vi tog derfra.
• I studentertiden nåede jeg også at tilbringe et par dage med Cecilie i København og herhjemme hos mig. Så dejligt, at tilbringe lidt tid sammen!
• Jeg var godt 14 dage i Spanien med min familie. Det var lidt underligt at rejse, for jeg følte ikke, at jeg var færdig med at være student, men det blev alligevel en virkelig god ferie. Jeg var SÅ træt, de første dage, så jeg nød virkelig at komme ned i gear, og så fik vi også oplevet og set en masse.
• Hjemme fra ferie startede jeg op fuldtid på mit nye arbejde. Således mødte jeg ind kl. 9 på Den Lille Smalle, morgenen efter at vi var kommet hjem kl. 3 om natten. Og der har jeg så stået siden – lavet smoothiebowls, avokadomadder og overnight oats til den helt store guldmedalje. Og jeg er SÅ glad for det. Jeg glæder mig til at tage på arbejde hver eneste dag og det er simpelthen den bedste følelse, som jeg ønsker for alle!
• Alberte og jeg var et par dage i Århus, inden hun skulle starte i gym. Virkelig rart med lidt kvali-tid, i “vores” by, hvor vi fik spist masser af god mad, drukket kaffe, kigget i butikker, gået mange kilometer og snakket, snakket, snakket. Alt dét, vi allerbedst kan lide.
• Jeg har sagt farvel til Emma, der er draget til Holland for at studere. Shit, hvor er det underligt! Jeg savner hende allerede, men jeg under hende virkelig også denne oplevelse og er så sindssyg stolt af hende og glad på hendes vegne.
• Min familie og jeg har været på bondegårdsweekend – en virkelig fin oplevelse, der især var hyggelig at dele med de små.
• …Og så alle de andre, små ting, der er en del af livet.

Jeg er sommer-menneske med stort S. Jeg trives med solskin og varme, iskaffe og solmodne jordbær, sandaler og bare ben. Hvis jeg skulle vælge én årstid, ville det blive sommer. De lange dage og lyse, lune nætter gør noget godt for mit sind, hvorimod jeg godt synes, at det kan være lidt trægt, når dagene bliver kortere og temperaturerne lavere. Men sådan er det jo, at bo i et land som Danmark, og der er da også noget charmerende ved at have hele 4 årstider, med så markante forskelle, som de, vi oplever, her på vores breddegrader.

Så jeg forsøger, nu hvor vejret skifter og trope-sommeren for alvor er ved at være ovre, at se positivt på efteråret. For det er da også ganske hyggeligt at kunne tænde brændeovnen, drikke varm kaffe og pakke sig ind i tykke, bløde sweaters. Det er gensynets glæde, når man kan iklæde sig sin yndlingssweater efter sommeren, og sådan har jeg det også, når jeg kan tage mine efterårsstøvler på for første gang. For sådan et par chelsea boots (et par flade, lavskaftede støvler i et klassisk, enkelt snit) er én af mine yndlingsbeklædningsgenstande. De er bare så pæne og de dur til alting – bukser såvel som nederdele/kjoler.

De findes i mange forskellige udformninger, med eller uden detaljer, i forskellige nuancer og skind. Jeg har både et par med for og et par uden, så jeg kan bruge dem i både efterår/forår og vinter, og tyer altid til de helt simple og enkle i sort skind. Men det er jo en smagssag, og under alle omstændigheder er det en støvlemodel, jeg kan anbefale, at man har som en del af sit sko-repetoire. Der er mange mærker, der laver dem, og mange steder de kan købes. Køb hos skobox.dk, hvis du vil have fingrene i nogle af dem, jeg har samlet på collagen herover. De er alle derfra.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med skobox.dk

Noget af dét ved voksenlivet, som jeg glæder mig allermest til, er at have mit eget hjem. Jeg er glad for at bo hjemme og har som sådan ikke travlt med at komme hjemmefra, men jeg glæder mig alligevel til at få mig eget. Friheden og ansvaret, der følger med er selvfølgelig en del af det, men for mig handler det også lige så meget om, at jeg kan få lov til at indrette et helt hjem. At organisere køkkenet, hænge billeder op i stuen, udtænke den bedste opbevaringsløsning og alt det andet, der skal til, for at skabe et hjem.

I første omgang bliver det jo nok bare en lille lejlighed (eller et (kollegie)værelse) – man skal jo starte et sted og det bliver også virkelig nice – men på den lange bane glæder jeg mig virkelig til at skulle indrette et helt hus. Min indre (indretnings)arkitekt hopper og danser af lykke og spænding, når jeg tænker på det! For mig, er der to husdrømme: En gammel murermestervilla, der kan sættes i stand og som emmer af charme og sjæl, eller et helt nybygget hus, der er 100% tilpasset til min fremtidige familie og jeg. Hvilken én af modellerne, jeg hælder mest til, skifter meget, da jeg kan se fordele og ulemper ved dem begge.

Men én ting er sikkert – hvis jeg skal bygge nyt, skal det ikke bare være et standart typehus (ikke et ondt ord om dem, jeg kan bare ikke se mig selv i sådan et), men noget, der er designet specifikt til os og hvor vi har mulighed for at have indflydelse på alle dele af processen. Det er selvfølgelig et stort projekt, men jeg tror også det er mega spændende, og jeg tror virkelig, at der kan komme et godt resultat ud af det. Der er heldigvis også rig mulighed for at få hjælp til sådan et projekt, da nogle arkitektfirmaer tilbyder individuel tilpasning af deres typehuse. Hos OneRoom er det f.eks. sådan, at de har nogle typehuse, man kan bruge som grundskabelon, og så kan man, i dialog med en arkitekt, rette og tilpasse, så det passer perfekt til familiens behov. Det er en måde at komme udenom den helt store (og dyre) omgang, hvor man starter fra scratch, men hvor man stadig får det personligt tilpassede hus. Win-win!

Jeg aner jo ikke, hvor jeg ender. Jeg er 20 år og der kan nå at ske så meget. Men man har lov til at håbe og drømme!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med oneroom.dk

Jeg har skrevet det før: Jeg er ikke en tøse-pige. Jovist, jeg kan godt lide pænt tøj og kjoler, at føle mig pæn og nydelig, men jeg kan bare ikke trække mig selv op til at bruge mange penge og megen tid på dullegrej, makeup, neglelak og hårprodukter. Jeg vil gerne passe på mig selv og se ordentlig ud, men det skal også være nemt og effektivt. Derfor giver det god mening for mig, at de produkter jeg bruger, er gode. Ikke at det behøver være bestemte (dyre og hypede) mærker, men det skal være noget, der fungerer for mig, min hud og mine behov.

Efterhånden som jeg bliver ældre, bliver jeg mere bevidst om at passe på mig selv og på miljøet. Jeg har derfor kraftigt overvejet, at skifte over til økologisk makeup. For når jeg nu bruger så minimalt med pleje- og skønhedsprodukter, er det måske fornuftigt at tænke over, at dét, jeg så bruger, er det bedste af det bedste. Jeg siger ikke, at økologi altid er det bedste, men lige når det gælder makeup, som sidder på huden i mange timer, giver det (for mig) enormt god mening, at det ikke er tilsat alverdens kemikalier. Jeg kommer aldrig til at være fanatisk med det (jeg bruger f.eks. parfume fra tid til anden og vil så nødig undvære det, da jeg virkelig synes det er lækkert og en kæmpe luksus), men det giver alligevel god mening, at skære ned på kemikalierne, dér, hvor man kan.

Det er om at vælge til og fra, dér, hvor det giver mening for én. For mig handler det også i høj grad om at være bevidst om sine valg. Økologisk makeup kunne godt være én af de ting, som jeg valgte til – for at passe på mig selv og miljøet.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med elies.dk

Sikke en sommer, vi har os – eller sikke en måde hvorpå, sommeren er startet! Nu håber jeg ikke, jeg jinxer den, men hvor er det fantastisk, at solen bare skinner. Man – i hvert fald undertegnede – får bare lyst til at være udenfor hele tiden. Enhver solstråle skal udnyttes, for man ved jo aldrig, med det danske vejr. Så jeg bruger utallige timer på vores terrasse. Det er et af mine, og resten af familiens, yndlings”rum”. For her i sommeren (når det er rigtig sommer med solskin), bliver vores terrasse en naturlig forlængelse af vores stue, og på den måde nærmest et ekstra rum. Virkelig skønt. Vores have er sydvendt, så vi har mange solskinstimer, og så er der læ og afskærmet fra naboer. Så, så, så dejligt sted.

Vi har havebord + stole, samt sådan nogle stole, man kan ligge halvt ned, og nogle fold ud madrasser til at sole på. Det er ikke fordi vi mangler siddepladser på terrassen, men vi har ind i mellem talt om, at det ville være lækkert med noget lounge/sofa-agtigt. På den måde ville det blive endnu mere en ekstra stue, der kunne indbyde til endnu mere hygge, samvær og dasen.

Men vi har aldrig rigtig fundet det og aldrig rigtig fået gjort noget ved idéen. Nu tror jeg så, at jeg har fundet spidskandidaten – pallemøbler fra MyStack. De er SÅ-SÅ-SÅ nice altså – se bare på collagen herover. Man kan vælge mellem en række forskellige designs og farver, og f.eks. selv sammensætte sit møbel ud fra forskellige moduler. Så smart, praktisk og pænt! At det også er miljørigtigt, er jo bare en ekstra bonus! Jeg er sikker på, at mine forældre vil være enig med mig i, at pallemøblerne fra MyStack nok er det bedste bud på terrassemøbler, vi indtil videre har fundet, så jeg krydser fingre for, at det er noget, vi på et tidspunkt får investeret i. Det ville være så fedt, er jeg overbevist om! Og ellers må jeg jo bare vente, til jeg om 10 år skal indrette min egen terrasse, haha….

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med MyStack