Outfit: 130516

Små Ting

IMG_4186

// Besøg på Nelles, helt alene, da jeg alligevel var inde i byen til psykolog. Bare mig og bloggen, kaffe og en ostemad, og så masser af tid og ro til at skrible tanker ned // 

Så er der små glimt fra den sidste uge, hvor jeg synes, at jeg har løbet lidt stærkt og været lidt presset. Jeg har fysisk ikke haft det særlig godt, og det dræner mig for energi. Men alligevel har der været ting, der skulle klares, og løse ender, der skulle samles. For der er run på her den næste halvanden uges tid, hvor den står på årsprøver og DHO.

Og så er det snart læseferie. Øy, hvor bliver det godt. Jeg synes godt nok, jeg er lige vel presset, og jeg har lidt følelsen af, at jeg snart ikke kan holde mig selv kørende så meget længere. Endte også med at skippe to moduler fredag, så jeg kunne gå tidligt på weekend for lige at ligge lidt plusser til på overskudskontoen. Så det bliver godt, når jeg helt selv kan disponere over tiden og ikke føle mig tvunget til at skulle i skole.

Nå, men det lykkedes mig alligevel at fange små glimt fra ugen, der er gået. Mest mad og natur, for der har ikke været nogle større begivenheder i ugens løb. Det har der ikke været tid og overskud til. Men altså; lidt har også ret!

God mandag og god start på ugen!

IMG_4203

// Løbetur i min skov, der bare er så fin og grøn lige nu //

IMG_7190

// Hele to dage i løbet af ugen, hvor jeg skulle møde sent og derfor kunne nyde morgenmaden lidt ekstra. Her en ristet proteinbolle, kaf’ og en grøn vitaminbombe //

IMG_7204

// Syrener, der blomstrer så fint nede i vores have //

IMG_7202

// Virkelig god frokost med ud på skolen! Vegansk, glutenfri pasta lavet på røde linser (det er købt i Rema og sååå godt!), blandet med grønne bønner, tomater, fetaost, frisk basilikum og chiliflager //

IMG_7207

// De fleste magnoliatræer blomstrede for længst, men vores lille træ, som vi plantede sidste år, har først nu fået sine to første knopper. Håber de når at blive til noget for alvor! //

IMG_4218

// Pastel-himmel på vej hjem fra arbejde //

IMG_7219

// Grill-menu på terrassen, fredag aften med min familie. Med alt dét, der hører til: Grill-pølser, majs, hvidløgsbrød (denne gang et hjemmelavet og virkelig godt et af slagsen) og min yndlingssommersalat med spinat, jordbær, cherrytomater, tørrede abrikoser, mandler og en vinaigrette med hyldeblomsteddike //

IMG_4216

// Til nonfirmation hos min kusine – og dermed var et familieselfie på sin plads. Det var en rigtig hyggelig dag med min fars del af familien, og så godt at se min kusine og fætter igen (og resten af familien), som jeg desværre ser alt for lidt //

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit: 130516