Ferieforkælelse // De sidste feriedage

Små Ting

IMG_8710

// Inviterede Emma over til morgenmadsdate på terrassen. Havde bagt en stak vafler og anrettet forskellige toppings i små skåle. Så sad vi der på terrassen og nød solen, spiste vafler, slubrede kaffe og fik vendt verdenssituationen, inden vi gik en lang tur i skoven. Dejlig, dejlig formiddag //

Jeg fik slet ikke delt små ting sidste mandag. Jeg tror, jeg havde så travlt med at have ferie, at det helt var blevet glemt. Men så er der bare dobbelt op nu. De små rare ferieglimt i dette indlæg er i hvert fald fra de sidste 14 dage.

Når jeg kigger billeder igennem har de sidste ferieuger været fyldt med gode ting. Jeg har arbejdet en del, men også formået at få presset mange andre gode ting ind. Samtidig har jeg haft tid til bare at lave ingenting (så godt som jeg nu kan), få slappet af og ladet op til en nærliggende studiestart. Og så har jeg drukket en masse kaffe!

Se bare med her:

IMG_8783

// En stille og rolig eftermiddag med Netflix, snacks og kaffe på kanden //

IMG_5062

// Gensyn med savnet gymnasieveninde til gåtur og en tår at drikke på caféen. Dejligt lige at catche op, inden gymnasiehverdagen starter igen //

IMG_5120

// En rolig morgen med vafler, kaffe og et par kapitler i en god krimi, inden en lang arbejdsdag. Har nemlig også arbejdet en hel del de sidste 14 dages tid, men med ovenstående start på dagen, har det været ok //

IMG_5093

// Fik en artikel bragt i Jyllandsposten, i både den fysiske avis og på nettet, om det, at få høje karakterer og et ønske om at det ikke bliver “set ned på” og tolket som et resultat af for stræbsomme elever og for stort et pres. Læs artiklen her //

IMG_8819

// Et besøg i Den Fynske Landsby med min mor, Rasmus og Malthe. Vi nåede at kigge lidt rundt, inden vi så festspillet, hvor de i år spillede Klods Hans. I min barndom var det fast tradition at vi var inde og se festspillet, der er en H.C. Andersen forestilling med børn som skuespillere, så det var helt hyggeligt at være derinde igen //

IMG_8823

// Morgenkaffe med masser af mælkeskum. Dagens tip: Put et lillebitte nip hjemmelavet vaniljesukker på toppen af skummet – det smager himmelsk! //

IMG_5130

// Endelig, endelig, endelig sammen med hende her igen<3 Cecilie, min bedste veninde fra efterskolen, der desværre bor så langt væk, at det er virkelig svært at komme til at ses. Hun kom hele den lange vej til Fyn og vi havde den hyggeligste dag! Så fantastisk dejligt at være sammen med hende igen //

IMG_5159

// Den her nuttede baby, der stadig charmer os alle: Min lille kusine Inger, der efterhånden slet ikke er lille, og sjældent gider bare sidde stille. Der skal helst ske noget hele tiden //

pizza

// Min familie på besøg til 2-retters pizzafest med almindelige pizzaer til hovedret og søde pizzaer til dessert. Alle sammen bagt på pizzastenen i gasgrillen. Så hyggeligt koncept og en rar aften //

IMG_8838

// En stille morgen, for at suge det allersidste feriestemning ud af ferien //

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferieforkælelse // De sidste feriedage