InstaMoments #54

18 År!

image

Måske så I det på Facebook tidligere? Og måske har I fulgt med på Instagram? I hvert fald er det min fødselsdag i dag! Og jeg fylder 18! Hvor vildt er det ikke lige?! På papiret er jeg nu voksen og myndig, stiger til den gode løn på arbejde, skal betale skat, må køre bil om lidt, og købe mine egne smøger (det gør jeg ikke, ryger altså, men i princippet må jeg). Synes bestemt ikke, jeg er gammel nok til at være voksen. Men mon ikke det kommer lige så stille?

Nå, men min dag har i hvert fald stået på fødseldagsfejring – på min måde. Ingen stor fest, fødselsdagssang eller shots. Men med min familie, fantastiske gaver, som jeg er virkelig glad og taknemmelig for, eftermiddagskaffe med grove boller og sund brownie (og en almindelig kage til klassen), fødselsdagshilsener, italiensk-inspireret aftensmad og bare afslappet tempo, atmosfære og stemning. Jeg mødte også sent i dag og havde kun to moduler, og vejret klarede op. Dejligt!

Eneste minus ved dagen har været at min far er hammer syg, og derfor ikke har kunne deltage så meget. Det er jeg selvfølgelig ked af, men jeg er også mindst lige så ked af det på hans vegne, fordi jeg ved hvor gerne han ville være med til at fejre mig og hvor frustreret han er. Så det har været hårdt for os alle – at det hele ikke har været, som vi havde forestillet os og drømt om. Det er en grum én, den der influenza, der er i omløb.

Men på trods af sygdom, og efter omstændighederne, har jeg haft en god dag! Synes altid det er så uvirkeligt, når man fylder år, og særligt om aftenen, når dagen er ved at være slut. Er jeg den eneste, der har det sådan?

God weekend – og god påskeferie, hvis I har det (det har jeg!)! Hos os står den på fødselsdagsforberedelser imorgen, og fødselsdagsfejring på søndag. Så kryds lige fingre for, at influenzaen er forduftet inden da. Så er I søde!

   

4 kommentarer

  • Mette

    Stort tillykke med fødselsdagen i går!! Jeg havde selv fødselsdag torsdag og blev 29. Jeg har det ligesom dig jeg kan ikke forstå at jeg er 29 og til næste år bliver 30! Så skal man virkelig til at være “voksen”. I dag står dagen på fødselsdag med familien 🙂
    God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Josiasen

      Tusind tak! Det er så mærkeligt, det med at fylde år og “blive voksen”. Håber du havde en god fødselsdag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Tillykke med de 18 år!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

InstaMoments #54