Smoothielicious

smoothie med banan, frosne hindbær, vandmelon og en skefuld skyr (serveret med to hjemmelavede havrekiks og kirsebær)

smoothie med frossen vandmelon, frossen galiamelon og lidt skyr

smoothie med hindbær, solbær, en halv banan, lidt tykmælk og en smule honning

smoothie med banan, frosne jordbær, lidt juice og lidt neutral yoghurt

smoothie med frosne hindbær, skyr og en smule kærnemælk

smoothie med hindbær, skyr og hytteost (serveret med galiamelon)

smoothie med nektarin, blomme, skyr og mynte

smoothie med banan, frosne hindbær, brombær, A38 og æblemost (Rasmus, mor og jeg delte den, derfor er der 3 sugerør i)

smoothie med banan, pære, æble, galiamelon, frosne hindbær, frosne solbær, mynte og lidt vand

smoothie med banan, hindbær, kiwi, nektarin, æble, A38 og lidt vanilje

 smoothie med blommer, hindbær, figen, banan, æblejuice og A38

Smoothies er for mig nem, hurtig og lækker morgenmad. Det kan laves af det meste frugt, og smager godt i utallige kombinationer. Derfor smider jeg bare ting i blenderen, blender, smager evt. til med en smule sødemiddel og serverer. Så nemt! Ovenover kan I se nogle af de smoothies jeg har lavet. Hvis I vil have nærmere opskrifter, må I skrive en kommentar.
Den nederste smoothie er fra i morges, hvor jeg bare skulle have let morgenmad. Her om 5 min. kommer der nemlig gæster til Rasmus’ fødselsdag, så jeg vil smutte igen med det samme. God lørdag!

iMore Covers Giveaway Winner

Så er der trukket vindere, og Caroline Amalie Clausen har vundet det stribede cover, Cirkeline Fobian Nielsen har vundet is-coveret og Mie Louise Nielsen har vundet kasettebåndscoveret. Jeg har sendt jer alle mails!

Jeg har lige smidt mig på sofaen efter at have været på arbejde, og jeg har kun tænkt mig at rejse mig for at spise aftensmad. Jeg skulle også have været på arbejde igen klokke 19, men heldigvis har min chef lige ringet og sagt at jeg gerne må holde fri. Wiiiiii! Så nu skal jeg bare slappe af med min familie og gøre lidt klar til Rasmus’ fødselsdag imorgen.

American Poppy Seed Muffins

De her små muffins med citron og birkes skal bruges til Rasmus’ fødselsdag på lørdag, så idag gik jeg i køkkenet og bagte amok! Opskriften gav mange flere end vi egentlig skulle bruge, men så har vi dem i fryseren til en anden god gang. Citron/birkes-muffins er måske ikke det mest oplagte valg, men vi fik dem mange gang i USA, og derfor faldt valget på disse, da der skulle vælges kage til fødselsdags-menuen. Og da vi tog den første bid, var det som at være tilbage i staterne. Jeg blev imponeret over så tæt smagen ligger op af de originale “poppy seed” muffins. Yum, siger jeg bare! De kunne evt. pyntes med lidt glasur, men jeg synes at de er præcis som de skal være i den “rå” form.

Opskrift til 70-80 mini-muffins:
7 dl. hvedemel
3 spsk. blå birkes
2 tsk. bagepulver
knap 1/2 tsk. natron
1/2 tsk. salt (udelades hvis smørret er saltet)
1,5 tsk. vaniljesukker
170 g. blødt smør
3 1/2 dl. sukker
3 æg
skal af 1 1/2 økologisk(!) citron
ca. 2 dl. fløde eller mælk (vi brugte halv fløde, halv mælk, men det var kun fordi vi havde en rest fløde, der skulle bruges)

  1. Bland hvedemel, birkes, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker i en skål.
  2. Pisk smør og sukker luftigt.
  3. Tilføj æggene et af gangen, og pisk grundigt mellem hvert æg.
  4. Tilføj citronskal.
  5. Rør de tørre ingredienser i skiftevis med mælk/fløde, til du har en homogen masse.
  6. Fordel dejen i små muffinforme.
  7. Bag ved 180 grader i 12-15 min.

Busy Busy

Jeg har travlt for tiden. Meget travlt. Jeg går i skole, arbejder, laver lektier og træner en smule, når der er overskud til det. Jeg har været så klog at sige ja til en masse ekstravagter på arbejdet, samtidig med at lærerne har skruet op for mængden af lektier her efter sommerferien. Derudover drager jeg til Berlin på mandag med min klasse, og Rasmus har fødselsdag på lørdag. Al min stress og travlhed går ud over bloggen, og jeg har ikke tid og overskud til de voldsomt inspirerende og inovative indlæg. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men tiden og overskudet er der ikke. Derfor må I meget gerne skrive hvis I har idéer og ønsker til indlæg! Jeg vil hellere end gerne lave dem, min hjerne kan bare ikke finde på dem.

Tumblr Pictures #15

Pictures from my tumblr: mariejosiasen.tumblr.com

Som jeg også skrev på min facebookside for et par dage siden, har jeg fået flere forespørgsler på flere indlæg om kost, sundhed og motion. Jeg vil selvfølgelig gerne opfylde det ønske, men mit problem er, at jeg ikke er helt sikker på, hvad I gerne vil høre noget om. Så hvis I har lidt mere specifikke forslag, ønsker eller spørgsmål til emnet, må I meget gerne smide en kommentar. Så ser jeg hvad jeg kan hitte på.
Older posts