Watermelon Salad

Den her salat er så simpel, at den næsten ikke kræver en opskrift. Men ikke desto mindre er det en af mine favoritsalater her om sommeren, og så frisk og lækker, at I ikke skal snydes for den!

Opskrift til 1 lille fad (3-4 personer):
1/2 stor vandmelon eller 1 lille vandmelon
1 håndfuld frisk mynte (jeg brugte en chokolademynte, da det var det jeg havde, men almindelig mynte kan lige så godt bruges)
ca. 50 g. fetaost

  1. Snit vandmelonen i passende bidder og fjern kernerne.
  2. Hak mynten fint.
  3. Bland vandmelon og mynte, og smuldr fetaen ud over.
  4. Server til lækkert, grillet kød og evt. lidt nye danske kartofler.

InstaMoments #18


Jeg har forberedt eksamen. Jeg har fejret overstået skriftlig eksamen med kaffedate med Emma. Jeg har modtaget den fineste halskæde. Jeg har syet i tyl. Jeg har styrketrænet. Jeg har løbet morgenture. Jeg har siddet inde i regnvejr og kigget på fine blomster. Jeg har fået “tillykke-du-er-færdig-med-de-skriftlige-prøver”-blomster fra min mor. Jeg har flyttet for min moster. Jeg har taget billeder af (visne) blomster. Jeg har set Melodi Grand Prix. Jeg har set Malthe spille fodbold i både solskin og regn. Jeg har talt ned til sidste skoledag. Jeg har været til kommende elev aften på NÅE. Jeg har spist hveder med min familie. Jeg har gået ture. Jeg har bagt lækre sager. Jeg har spist morgenmad i solen. Jeg har givet Luca vandballoner og kødben – begge dele var en succes. Jeg har løbet med familien. Jeg har spist masser af frisk frugt – særligt jordbær! Jeg har set den fineste solnedgang på vej hjem på motorvejen. Jeg har købt tomater. Jeg har fået hjemmefanget fiks til aftensmad. Jeg har drukket hjemmelavet iceblend. Jeg har plantet krydderurter, tomater, chilier og ærter ad flere omgange. Jeg har hygget i haven med Luca. Jeg har spist hjemmelavede burgere. Jeg har været til nonfirmation hos min fætter.

Et overblik over hvad den seneste tid har stået på. I kan løbende følge med i mit hverdagsliv på @MarieJosiasen, som jeg opdaterer en eller flere gange dagligt. 

HUSK MIN GIVEAWAY MED EN VALGFRI VISSE VASSE PLAKAT HER

GIVEAWAY: Valgfri VisseVasse Plakat

Jeg har længe været forelsket i de fine plakater fra VisseVasse, så jeg er meget glad for, at jeg nu har muligheden for at samarbejde med dem. Jeg har selv fået tilsendt en af mine favoritter – den fine Danmark plakat med broen. Jeg synes det var enormt svært at vælge, og det bliver det højst sandsynligt også for jer! Jeg er vild med de fine pastelfarver, og jeg drømmer allerede om at have et par stykker, når jeg på et tidspunkt, langt ude i fremtiden, skal flytte i egen lejlighed.

I har nu muligheden for at vinde en valgfri plakat i størrelsen 50×70 cm. Hvad siger I så?

For at deltage skal I:

  • Like VisseVasse på facebook HER
  • Follow mit på Bloglovin’ HER – giv også gerne indlægget et lille hjerte.
  • Smide en kommentar under dette indlæg, med den plakat, du allerhelst vil have fingrene i
Vinderen finder jeg om et par uger! Held og lykke!
Dette indlæg er sponsoreret.

Sohu Wallstickers


Wallstickers er en fed måde at få lidt personlighed ind i et rum. Det er et naturligt blikfang med kunst på væggene, og klistermærkerne bliver på en måde en mere integreret del af boligen end et maleri. På Sohu-Wallstickers har de et enormt bredt udvalg, der spænder over wallstickers til børneværelset, badeværelset, køkkenet og stuen. Der er tekster og figurer, citater og billeder, og meget, meget mere. Særligt er der fokus på at give børn nogle spændende muligheder, og hvor fint ville det ikke lige være at indrette et pigeværelse med en hest, et drengeværelse med en traktor eller et babyværelse med små ugler på en gren? Indtil videre tror jeg dog at jeg holder mig til verdenskortet, som jeg tilgengæld også synes er rigtig flot!
Hjemmesiden er bygget utrolig simpelt op, og inddelt i kategorier, der gør det meget overskueligt at søge efter det man har brug for. Under hver kategori kan man også vælge om man er til flerfarvet eller ensfarvet, hvilket også gør det noget lettere at udvælge de helt rigtige wallstickers.
Dette indlæg er sponsoreret.