Outfit: 070614

skjorte: Weekday – shorts: ukendtsneakers: Nike Free – ringe: arvestykker

Min nye skjorte, som jeg viste jer HER, er jeg simpelthen så glad for! Den er simpelthen så behagelig og let, hvilket er fuldstændig perfekt når temperaturen stiger og solen skinner. Jeg var iført ovenstående, da vi en lørdag for nogle uger siden var til et virkelig hyggeligt og rart familiearrangement, der startede med picnic i skovkanten og sluttede af med havehygge og teskespil. Jeg elsker sådanne dage!

Ironman

Min far er og bliver altså en af de sejeste mænd jeg kender! Jeg har brugt hele dagen til Ironman i Kerteminde, hvor han stillede op på et stafethold. Han er ikke en haj i vandet eller en cykelmyg, så det var virkelig fedt for ham, at han kunne få triathlon-oplevelsen, men kun gøre det han er god til: nemlig at løbe! Og det gik da også meget godt! Ham og hans holdkammerater (“Team The Old Stars”) endte ind på en klar 2. plads, som de var meget, meget tilfredse med! Trætte, men dog med begyndende planer om at stille op igen næste år, kunne vi tage hjem efter en fed dag med super god stemning og seje triatleter!
Til de af jer, der ikke ved et, er en Ironman en triathlon, hvor man svømmer 3,8 km i havvand, cykler 180 km og afslutter med at løbe et marathon, der altså er 42,2 km. Jeg er fuld af respekt til de, der gennemfører sådan et race!

Lace Peplum

Denne fine peplum trøje i blonde kiggede jeg på mange gange, da den var til salg på H&Ms; webshop. Men ubeslutsom som jeg var, nåede jeg ikke at klikke den hjem, før den var udsolgt. Jeg havde helt glemt den, indtil jeg fandt den på en tictail shop, hvor jeg kunne købe den til en god pris. Så jeg slog til, og det er jeg glad for! Jeg endte faktisk med at have den på i forgårs, da jeg var til afslutningsfest med min klasse. Det outfit får I at se en anden dag!

InstaMoments #20

Jeg har haft tid til at gå mange dejlige ture med min familie og Luca. Jeg har styrketrænet – blandt andet en meget hård omgang bentræning! Jeg har drukket café-cappuccino med Emma. Jeg har løbet en kort tur, og været positiv over at mit skinneben ikke gjorde ondt. Jeg har spist masser af frugt. Jeg har spist farverig og farvefin aftensmad. Jeg har set Rasmus spille fodbold. Jeg har arbejdet til langt ud på natten. Jeg har serveret morgenmad i solen for min mor. Jeg har læst fysik i selskab med Luca. Jeg har trænet hjemme. Jeg har taget billeder af blomster og natur på gåture. Jeg har spist og købt store mængder jordbær! Jeg har holdt playdate for Luca og Emmas Sofus. Jeg har spist hjemmelavet tærte for at fejre at jeg var færdig med eksaminerne. Jeg har arbejdet. Jeg har været kreativ. Jeg har haft besøg af naboens kat. Jeg har holdt Sankt Hans med min familie med bålhygge, -mad og -pandekager. Jeg har været følgecykel for både min far og mor, efter besked fra lægen om at holde pause fra løb i minimum 4 uger… Min optimisme fra tidligere forsvandt rimelig hurtigt… Jeg har glædet mig til snart modne ribs i haven. Jeg har været til dimission på skolen. Jeg har fået mit afgangsbevis. Jeg har været træt, og derfor brugt timer i min seng med bare at slappe af. Jeg har modtaget det fineste iPhone cover fra CaseApp! Jeg har været fint klædt på igen – denne gang til afslutningsfest med min klasse. 

Jeg er stadig afhængig af Instagram, og synes simpelthen det er noget af det hyggeligste! Jeg nyder at tage billeder, og jeg synes det er sjovt at kunne kigge tilbage på de små øjeblikke i hverdagen!

CaseApp Cover

For nogle uger siden fik jeg mig en ny iPhone 5s, som jeg er virkelig glad for! Den gamle 4s’er fejlede intet, men det passede med at jeg kunne få en opdateret udgave og den gamle så kunne gå videre i familien. Jeg klager ikke. Det eneste problem var at de fine covers jeg havde, ikke passer til den nye iPhone. Det problem kunne CaseApp heldigvis løse, og de var så søde at give mig muligheden for at designe mit eget iPhone cover. Det er simpelthen den bedste kvalitet, jeg nogensinde har oplevet. Billedet står knivskarpt, og jeg er vild med den detalje at billedet også går ned over kanterne. Udover iPhone covers kan man også designe sine egne Samsung covers, computer skins og iPad covers – altså er der noget at finde, lige meget hvilket elektronisk ustyr du ønsker at udsmykke og beskytte med et personligt skin eller cover. Med den nye collagefunktion er det også muligt at lave collager på dine covers. Fx. kunne du designe et cover til din veninde med en masse forskellige billeder af jer, eller et cover til dine forældre med en masse dejlige familiebilleder og -minder. Det gav mine brødre og jeg faktisk min mor, da hun fik sin iPhone.
Dette indlæg er sponsoreret.
Older posts