2015: Februar

Fastelavn-på-NÅE11
Fastelavn på efterskolen, hvor jeg blev kåret som den flotteste i mit påfuglekostume

2.-Elevfest2
Der var elevfest, hvor jeg dansede, dansede og dansede.

Efterskole-Essentials0
Jeg delte tips til, hvad man skal tage med, når man tager på efterskole

Mit-Første-Halvmarathon5I vinterferien løb jeg mit allerførste halvmarathon. Var så glad og stolt af mig selv!

Vinterferie0
Det var fastelavn, så jeg delte lækre opskrifter på fastelavnsboller.

Glæden-ved-at-Glæde-Andre1

Jeg gav min bedstefar en gavekurv i fødselsdagsgave, og gav mit bud på, hvordan man kan sammensætte en hyggelig kurv, for at glæde andre.

IMG_9594
Jeg var en tur i Givskud Zoo med min familie, i lidt trist vejr.

IMG_8886IMG_8846

Jeg var i biografen hele to gange i februar. Én gang i Nørre Åby Biograf for at se Fifty Shades of Grey med en stor del af skolen, og en gang med mine brødre.

Fødselsdags-Fodboldkager01
Malthe fyldte 10 år, så vi lavede fine fødselsdags-fodboldkager og fejrede ham med bowling.

Oplevelsesemnedag01Der var oplevelsesemnedag på efterskolen, hvor vi lavede alle mulige aktiviteter.

1. Søndag i Advent

 

IMG_3975IMG_3972 IMG_3973 IMG_3976

Juleriet begynder så småt, og i dag er det første søndag i advent. Tænk, at vi allerede er så langt henne på året. Vi har fået pyntet lidt op til jul her i weekenden, og blandt andet lavet adventsdekoration. Som altid er vores dekoration meget simpel, uden nisser og gran, rødt og guld. Men det er sådan, vi synes det er finest.

Ellers har vi ikke lavet så meget i weekenden… Min moster, onkel, kusine og bonusfætter var her i går eftermiddags og aftes, hvor mine bedsteforældre også kom. Og ellers har vi (jeg) bare tullet, ordnet små projekter og lektier, hvilket også er meget rart, for imorgen starter en ny uge.

Ønsker jer en god advent. Husk at nyde det! Julen er altid ovre, før man ved af det!

Efterårsfest på VG

 

kongstedvg festvg efterårsfest

I går var der efterårsfest på Vestfyns Gymnasium. Et af årets højdepunkter og store fester. Og det var virkelig en forrygende aften! Det var min første “rigtige” gymnasiefest, men i den grad en positiv oplevelse.

Jeg mødtes med de andre piger fra klassen, hos én, der bor i Glamsbjerg, hvor gymnasiet også ligger. De havde været i gang i lidt tid da jeg kom, og humøret var højt. Vi snakkede og grinede, og de sidste fik gjort sig klar. Ved ni-tiden kom nogle af drengene over, og så fulgtes vi til festen, hvor dørene også var blevet åbnet klokken 21. Da vi ankom var der allerede godt gang i dansegulvet og stemningen i top.

Festen blev holdt i vores studiecenter, hvilket var helt perfekt. Der er både masser af borde og kroge, hvor man kan sidde, plads til en bar og dansegulv, udgang til atriumgården og (forholdvis) mange toiletter. Der var mange mennesker, men det virkede ikke proppet. Er i det hele taget rigtig glad for, at mit gymnasie ikke er større, end det er. Med ca. 600 elever er vi mange, men ikke uoverskueligt mange, og der er dermed masser af genkendelige ansigter. Det er rigtig rart, også når der er fest.

Det tog mig en times tid at komme sådan rigtigt i festmode. Skal ligesom lige finde mig selv i det, og når jeg ikke drikker, tager det lidt ekstra tid. Det er nok bare et vilkår, når man vælger alkoholen fra. Men da jeg så først var kommet ud over min egen barriere, gav jeg den gas med venner og veninder på dansegulvet. Dansede og grinede, og nød bare at give lidt los, og ikke tænke så meget over tingene. Det er skam meget rart, indimellem.

En af traditionerne ved efterårsfesten er også, at der kommer en kunstner ud og spiller. I år var det Kongsted, der gæstede VG. Det var ganske glimrende, og folk var glade, men jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke kunne høre forskel på hvilken DJ det var. Men det er nok bare mig.

Festen var sat til at slutte klokken 1, så lidt over midnat tog jeg hjemad. Jeg vil hellere tage fra en fest, og have haft en god oplevelse, end blive til den bitre ende, og så komme hjem med en følelse af, at det blev lidt for meget. Så det passede mig rigtig fint.

Jeg kom nemlig hjem med en rigtig god oplevelse i bagagen, og lidt mere mod på at gå til gym-fester. Det er altid lidt grænseoverskridende, for sådan én som mig, at kaste sig ud i sådan noget, men det viste sig jo at være virkelig sjovt! Jeg glæder mig allerede til den næste fest.

Og så vil jeg endnu en gang, her på faldrebet, slå et slag for at man sagtens kan feste uden alkohol. Det skrev jeg et debatindlæg om tilbage i maj, og det kan i læse (eller genlæse) her.

Chokolade, Marcipan & Pistacie Kage

Mmmh… en lækker kage! Jeg elsker bløde kaffekager, med stykker af mørk chokolade, nødder og marcipan – og det er netop hvad denne kage er. Den er perfekt med en kop kaffe! Den er inspireret af en opskrift, jeg fandt hos corefood, og der er skruet ned for mængden af sukker, smør og mel. Det er ikke udeladt helt, så man får altså stadig oplevelsen af rigtig kage, der er bare sparet lidt – uden at det går ud over smagen.

Tag den som en grundopskrift, og bland det i, du har lyst til. Marcipan, chokolade og pistacienødder kan altså snildt udskiftes med noget andet! En god fredagskage, er det i hvert fald.

Opskrift til 6-8 personer:
40 g. blødt smør
75 g. sukker
2 æg
100 g. hvedemel
100 g. havregryn, fint blendet
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje
1,5 dl. skyr eller yoghurt
1 dl mælk
100 g. marcipan
100 g. mørk chokolade
100 g. pistacienødder

  1. Rør smør og sukker lyst og luftigt.
  2. Tilføj æggene ét ad gangen.
  3. Rør skyr og mælk i.
  4. Blend havregrynene, og rør dem i dejen sammen med hvedemel, bagepulver og vanilje.
  5. Hak chokolade og pistacienødder, riv marcipanen groft, og vend det i.
  6. Bag kagen i en smurt springform med bagepapir i bunden ved 180 grader i ca. 35 min

 

Om at skulle træffe en træls beslutning og lytte til sig selv

IMG_3853

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg ikke altid har det helt godt. At verden nogle gange er lidt for overvældende, og at jeg bliver fyldt op af en form for angst, der gør at jeg næsten ikke kan være i mig selv.

Jeg har det rigtig skidt med, at det er sådan mit liv forholder sig. Jeg forsøger på bedste vis at acceptere, at det nu engang er sådan, det er. Men det er ved gud ikke let! For der er ikke noget, jeg hellere ville, end blot at kunne leve et “normalt” teenageliv, og gøre de ting, som jeg jo dybest set har lyst til. Uden at skulle blive fyldt op af ubehag.

Derfor havde jeg en lidt kritisk situation og en træls beslutning at skulle tage, her i weekenden. Sagen var nemlig den, at jeg skulle have været til Lukas Graham koncert i fredags, men allerede i sidste weekend, kunne jeg mærke, at den lå og ulmede. Angsten. For en koncert er netop en situation, hvor jeg føler mig udsat, og det gjorde mig i tvivl om, hvorvidt jeg ville kunne klare det.

For der er ingen tvivl om at jeg så gerne ville til den koncert. Det var med Cecilie fra efterskolen, og vi havde glædet os længe. Men der var også noget, der sagde mig, at det måske var for stor en mundfuld. Jeg ønsker ikke at lade angsten bestemme over mit liv, men på den anden side, må jeg også acceptere at det nu engang er sådan, det forholder sig lige nu. Og dermed tage nogle beslutninger og forholdsregler, for at jeg har det bedst muligt.

Det handler om at finde balancen i, hvornår angsten skal udfordres, med små bitte skridt, og hvornår jeg simpelthen må stoppe op og sige fra. Og det har jeg det altid rigtig dårligt med, da jeg bliver nervøs for at det aldrig bliver bedre. Jeg bliver træt af, at jeg skal gøre det så besværligt for mig selv. Også selvom jeg godt ved, at det her ikke er min skyld, og at jeg ikke kan gøre for det.

Men jeg endte med ikke at tage til koncert. Det krævede mange tårer og overvejelser, at nå frem til den beslutning, og det var bestemt ikke med min gode vilje. Jeg ville så gerne have delt den oplevelse med Cecilie, men måtte indse at det simpelthen var for meget lige nu. Det gav en hvis ro at tage beslutningen, så noget siger mig, at det var det rigtige.

Forhåbentlig får vi chancen en anden gang. Og så må jeg fortsætte med at udfordre mig selv, i et tempo jeg kan holde til. Med veninder på besøg, biograf- og cafeture. Det er det, jeg kan holde til nu, og det er ok.

Older posts