Om at have dårlige dage…

IMG_3849Lige for tiden har jeg det ikke så godt… De sidste dage har været hårde, og jeg har døjet meget med fysisk ubehag. Kvalme, ondt i maven, træthed, hovedpine, svimmelhed og generelt ubehag. Det er aldrig særlig sjovt, og det påvirker mig meget psykisk. Synes det er rigtig svært at være glad og nå alt det, jeg gerne vil, når jeg bare føler mig drænet for energi og har mest lyst til at putte mig under dynen. Men samtidig ved jeg at det ikke vil hjælpe, så jeg kæmper mig gennem dagen, selvom jeg som oftest føler at jeg er på grådens rand.

Jeg er ikke særlig meget værd, når jeg har det sådan her, og jeg kan ingen måde være den Marie, jeg gerne vil være. På nogen punkter. Skoledagen er en kamp, så jeg synes ikke jeg formår at lægge nok arbejde i skole og lektier. Jeg føler mig utilstrækkelig i forhold til mine veninder og familie, da overskuddet simpelthen ikke er til det. Jeg kan ikke magte sociale arrangementer, og jeg snerrer ad min familie. Kræfterne til de fritidsaktiviteter, jeg egentlig nyder, herunder bloggen og træning, er heller ikke til stede. Alle mine kræfter bruges på det jeg skal.

Alt i alt står jeg tilbage med fysisk ubehag, et sårbart sind og en ordentlig portion dårlig samvittighed. Jeg håber inderligt, at det snart vender. At ubehaget forsvinder, jeg får det bedre, og at hovedet og overskuddet følger med. For det er ikke holdbart i længden, det her.

Jeg beklager for dette negativt ladede og lidt triste indlæg, men sådan er livet ind i mellem, og det hjælper mig en smule, at skrive det hele ned. Og så ønsker jeg også, at bloggen skal være et ærligt sted, med plads til op- og nedture.

Tak, fordi I læser med.

Sunde Mini-Muffins med Kokos, Hasselnødder & Chokolade

IMG_4927 IMG_4928 Vores samf-lærer havde sygt barn i dag, og vi skulle have samfundsfag i de sidste to moduler. Det betød at vi skulle arbejde selv, og vi kunne derfor smutte, da vi var færdige. Så jeg var hjemme klokken 1! Præcis hvad jeg trængte til efter en travl arbejdsweekend og en lang mandag!

Jeg hoppede i løbetøjet med det samme, og fik dermed klaret dagens træning. Lagde ruten forbi Rema, så jeg lige kunne købe et par småting, for at kunne gå i køkkenet og bage, når jeg kom hjem igen.

Bageproduktet blev disse små minimuffins – helt uden sukker, mel og smør, men med masser af nødder, kokos og chokolade, udelukkende lavet på sunde sager. De er bløde og lækre, og smager hammer-godt! Jeg nød et par stykker, nybagte, til eftermiddagskaffen, og tænker at resten skal bruges til madpakkesnacks til mig og drengene. De var nemlig også ret begejstrede for de små kager, og spiste dem med stort velbehag.

Opskriften får I her. Lad jer ikke skræmme af den lange ingrediensliste! Det skal bare røres sammen, og så er der muffindej!

IMG_4931

Opskrift på sunde minimuffins med hasselnødder, kokos og chokolade, ca. 30 stk
1 banan, godt moden
1 spsk. kokosolie
1 spsk. honning
2 æg
1/2 dl. skyr
1/2 dl. Sukrin Gold
2 spsk. FiberHusk
1 tsk. bagepulver
et nip vaniljepulver
en knivspids salt
40 g. kokosmel
50 g. hasselnødder, fint blendet
25 g. hasselnødder, groft hakket
40 g. mørk chokolade, groft hakket (jeg brugte en 84%, men brug en sukkerfri hvis du vil have kagerne helt sukkerfrie)
10 g. kakaonibs

  1. Mos bananen
  2. Smelt kokosolie og honning sammen i mikroovnen.
  3. Rør alle ingredienserne sammen.
  4. Fordel dejen i mini-muffinforme og bag dem ved 180 grader i 12-15 min til de er let gyldne.
  5. Lad dem køle let af, og nyd dem enten lune eller kolde

Second Female

imageJeg tror de fleste kender SecondFemale, der forhandler tøj ti kvinder . Jeg synes, det er ét af de steder, hvor man altid kan finde noget. Nærmest også ligegyldigt alder. Jeg kan sagtens finde noget, det ved jeg at min mor også kan, og det skulle ikke undre mig, hvis der også er ting min mormor kan lide.

Det er altså et all-around brand, der rammer bredt med sin forholdsvis neutrale og afdæmpede stil. Super godt til basisgarderoben for eksempel!

Ligeledes sælger de både modetøj online og i fysiske butikker. Jeg synes det er super hyggeligt at være ude og shoppe, men det er altså også bare så dejligt let, at købe på nettet. Og SecondFemale er et godt eksempel på et brand, hvor jeg godt tør stole på at deres onlinemode også er ordentligt og sidder som det skal. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet problemer med nogle af deres ting – og det er altså rigtig rart, hvis man beslutter at handle online, så man ikke ender med at skulle sende varer retur.

Dette indlæg er sponsoreret

Fullbody Træning

12-Dage-på-NÅE91

Billedet er fra starten af efterskolen (se lige hvor brun jeg var!), til vores allerførste omgang fysisk træning. Jeg var s.m.ad.r.e.t., men det var så sjovt! Fik så meget inspiration til træning gennem det år!

Træning fylder stadig en del af min hverdag. I det omfang jeg nu kan presse det ind. Jeg prioriterer det højt, men kan også være nødsaget til at prioritere andre ting endnu højere. Så lige nu nyder jeg bare den træning, jeg har tid til, og sørger for at få mest muligt ud af tiden.

Derfor består min træning for det meste af TRX-træning (enten alene eller på hold), cirkeltræning, løbeture og fullbody-styrketræning. Det er nemlig dét, jeg bedst kan lide, og her, hvor jeg føler at jeg udnytter min (sparsomme) tid bedst.

Her følger således et fullbody træningsprogram, som jeg kørte igennem på en times tid. Som altid er det bygget op omkring supersets, da det også sparer noget tid og holder intensiteten høj. Man kører altså øvelse A1, efterfulgt af A2, og så holder man pause, inden man tager to sæt mere, hvorefter man går over til 3 sæt af B1 og B2, osv. osv.

Jeg er rigtig glad for at træne på den måde, og håber at dette kan inspirere lidt. Hvis I har spørgsmål til nogle af øvelserne, må I endelige sige til.

Fullbody træning, ca. 1 time:

10-15 min opvarmning (jeg løb 2 km udendørs)

Superset A: 3 sæt á 8 gentagelser (tung vægt)
A1: Skulderpres med vægtstang
A2: Bicep curls med vægtstang

Superset B: 3 sæt á 10 gentagelser (liggende på en måtte)
B1: Glute bridge med vægtstang
B2: Brystpres med vægtstang

Superset C: 3 sæt á 10 gentagelser
C1: Side lunge i TRX (lav 10 til hver side, skiftevis)
C2: Roll-out i TRX

Superset D: 3 sæt á 10 gentagelser
D1: Straight arm pull-down
D2: Lunges (lav 10 til hvert ben, skiftevis)

Superset E: 3 sæt á 10 gentagelser
E1: Dødløft + low row med vægtstang
E2: Planke -> op på strakte arme -> ned i planke igen -> op på strakte arme -> osv. (gør det skiftevis med højre og venstre arm)

Superset F: 2 sæt á 15 gentagelser:
F1: Crunches
F2: Benløft

30 sek alm planke -> 30 sek planke på højre side -> 30 sek planke på strakte arme -> 30 sek planke på venstre side

afslut eventuelt med udstrækning

Giveaway Vindere

S_nyheter_danskaSå er det blevet tid til at finde to heldige vindere af giveawayen, hvor der var valgfrie Desenio plakater på højkant.

Jeg har trukket lod, og vinderne blev: Camilla A og Louise O, som jeg har sendt en mail!

Tak for deltagelse!