Små Ting

IMG_7533// At starte mandagen med bananvaffel med sommertopping, greenie og kaffe, efter en morgenløbetur <3 //

Så starter vi på en ny uge, og det er dermed blevet tid til at samle “Små Ting” fra sidste uge. Jeg havde et program, der var tætpakket, så der var nok at vælge mellem. Alt sammen var dog lutter rare oplevelser, så jeg klager ikke. Jeg nåede mange gode ting sidste uge, selvom der også var et par drøje dage. Sådan er det nok bare.

Ønsker jer en god start på den nye uge! Har I fået ferie?

IMG_7539// Pæneste, pæne peoner i vindueskarmen //

IMG_7541// Nåede lige at lave en omgang hyldeblomstsaft af de allersidste hyldeblomster i vores have //

IMG_7540// Frokostskål med gode sager: Bladspinat, quinoa, avokado, kylling, seranoskinke, fetaost, soltørrede tomater, basilikum og chiliflager //

IMG_4491// Løbetur i Odense, hvor jeg løb på Åstien og kom gennem Munke Mose og Eventyrhaven, hvor der var sommerstemning og blomstrende planter //

IMG_4508// Endelig tid til at se hende her <3 Vi havde den hyggeligste dag i Odense, hvor vi fik kigget i butikker og shoppet en smule (jeg købte lidt til mig selv, for det syntes jeg, at jeg havde fortjent), og drukket kaffe og spist ølandshvedeboller på BRØD. Og selvfølgelig bare snakket og grint, og fået ført hinanden ajour //

26juni2// Jeg var videre til fødselsdag hos en gymnasieveninde samme aften. Her stod den på burgere og pommes, Sankt Hans bål og skumfiduser, og også bare rar og behagelig sommerstemning, samt snak og grin en masse //

26juni1// Fredag formiddag havde jeg en date med min yndlingsbaby og hendes mor (min moster), der også er et af mine yndlingsmennesker. Vi var på Café Fleuri at drikke formiddagskaffe, og det var virkelig en fin oplevelse. Både selskab og kaffe var god! Efterfølgende gik vi en tur gennem byen, og denne formiddag var præcis den opmuntring, jeg havde brug for //

IMG_7651// Fredag eftermiddag kørte vi ud til mine bedsteforældre i campingvognen, for at aflevere mine brødre. Her blev der tid til en strandtur i det semi-lune sommervejr //

IMG_7656// Der blev dækket op med det pæne campingservice og serveret tapas hos mine bedsteforældre, inden min mor og jeg kørte hjem igen. Det smagte dejligt, og jeg er stor fan af tapaskonceptet! //   

IMG_4572// Arbejdede heeeele lørdagen og det halve af søndagen, men søndag blev der også tid til at køre med ud til campingvognen igen, for at hente mine brødre //   

Hjemmelavet Nøddesmør

IMG_7424

// Hasselnøddesmør spist på en af de gode bananvafler sammen med lidt græsk yoghurt, blåbærkompot og bananskiver, samt knas i form af ristede hasselnødder, chiafrø og kakaonibs //

I USA i 2013 smagte jeg peanutbutter for første gang og blev ret hooked. Det var den klassiske amerikanske og sukkerfyldte version (som det kun kan være i staterne) som jeg prøvesmagte, men efter at have smagt flere naturlige peanutbutters, der ikke indeholder sukker, E-numre og tilsætningsstoffer, må jeg sige, at de altså er mine favoritter. Jeg er vild med den rene nøddesmag, måske lige tilsat lidt salt, og ret vild med at det kan være en del af en sund, naturlig og afbalanceret kost, hvor det kan bidrage med sunde fedtstoffer og proteiner.

Nu har jeg så også fået øjnene op for andre former for nøddesmør – men de er bare så pokkers dyre! Så derfor laver jeg dem selv. For det er simpelthen noget af det nemmeste. Nødder + blender = nøddesmør. Virkelig, så enkelt er det. Jeg har lavet både mandel- og hasselnøddesmør, og jeg kan ikke vælge en yndlings. De smager begge fortrinligt! Jeg har også prøvet med græskarkernesmør, og det smagte også godt!

Herunder følger en lille guide, og så er det bare at gå i krig. Forestiller mig også, at man kan lave fantastisk velsmagende nøddesmør af cashewnødder og pistacienødder! Måske også macadamianødder? Eller hvilken som helst anden favoritnød.

Guide til nøddesmør:
Rist dine valgte nødder (mandler, hasselnødder, cashewnødder osv.) i ca. 10 minutter i ovnen ved 160 grader, til de bliver let gyldne og dufter sødt og nøddeagtigt. Hvis du bruger hasselnødder, skal hinderne herefter nulres af i et rent viskestykke, så du får fjernet den bitre smag. Ellers lader du bare nødderne køle af. Når nødderne er kølet, hælder du dem i en minihakker, foodprocessor eller blender. Og så blender, blender, blender du. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager, men du bliver bare ved, til du står med nøddesmør i din blender. Måske skal du lige skrabe ned fra siderne et par gange, og hvis din blender begynder at blive varm, må du også lige holde en lille pause. Jeg har dog ikke oplevet problemer med hverken min minihakker eller foodprocessor, så det er altså ikke noget, man skal være bekymret for. Man skal bare væbne sig med tålmodighed, og så lover jeg et godt resultat. Smag evt. det færdige nøddesmør til med et nip salt (eller måske lidt kanel, vanilje, kakao…?), og hæld det så i et tætsluttende glas og opbevar det på køl.

Feriefredagsmorgen & En Lille Sejr

IMG_7567 // Morgengrød og greenie //

Jeg ville have skrevet det her indlæg i går. Men så forsvandt tiden mellem hænderne på mig, og jeg nåede det aldrig. Det var nok fordi at det var en mægtig rar dag, og jeg har derfor slet ikke noget, at beklage mig over. Stilheden herinde var blot et tegn på, at jeg havde andet at tage mig til – og det var lutter gode ting!

Og så oplevede jeg en lille, men vigtig, personlig sejr.

IMG_7569// Dryssede morgengrøden med kakaofibre fra Natuzone //

Onsdag i denne uge var en hård dag. Angsten var voldsom og altoverskyggende i en sådan grad, jeg ikke husker, hvornår jeg sidst har oplevet. Torsdag var bedre, men jeg slap ikke helt – desværre. Jeg kæmper for ikke at lade angsten og ubehaget overtage alt for meget, men det betyder også at jeg ind i mellem har dage, hvor jeg gør hvad jeg skal og gerne vil, men simpelthen har det så dårligt imens. Det er hårdt og tærer på kræfterne.

Så da jeg stod op i går morges var jeg liiiidt spændt på, hvordan dagen ville blive. Det var nemlig endnu en dag med planer – rare, men også lidt angstprovokerende. Jeg lavede mig en skål grød og en greenie, og tog mig god tid til at slappe af og “vågne”. Angsten og de fysiske symptomer begyndte at røre på sig, da jeg gik ned mod toget. Jeg trak vejret dybt og brugte tog- og gåturen på at berolige mig selv. Da jeg mødte min moster og kusine på den café, hvor vi skulle drikke kaffe, havde jeg det bedre, og så tog jeg et valg om at engagere mig 100% i vores snak og kontakt, i stedet for at lade angsten fylde i mine tanker. Så jeg babypludrede med Inger og fik store smil og grimasser til gengæld, hvilket var præcis den afledning, jeg havde brug for. Ligeledes snakkede jeg med min moster om løst og fast, og det var så hyggeligt og rart, at det til sidst lykkedes mig at skubbe angsten helt væk.

Det var rigtig dejligt at have den oplevelse, og en lillebitte personlig sejr, der var god at få.

IMG_7568

Her på faldrebet vil jeg også lige skrive lidt om de kakaofibre fra Natuzone, som jeg dryssede på min morgengrød i går. Det er et 100% naturligt produkt, der er fyldt med fibre og planteproteiner – og helt fri for sødemidler og tilsætningsstoffer. Det har en mild smag af ren kakao, og jeg glæder mig til at finde på lækre opskrifter med det. Til en start har jeg drysset det på min morgengrød, og det var virkelig lækkert! Grøden var lavet på grovvalsede og finvalsede havregryn, chiafrø, salt og vand og så toppede jeg den med banan, hjemmelavet mandelsmør, mandelsplitter, kakaonibs, lidt akaciehonning og så et drys af kakaofibrene. Virkelig god morgenmad!

Kakaofibrene er sponsoreret, men ord og holdninger er helt mine egne.

Barcelona Day Five

IMG_6884 IMG_6891IMG_6893

Park Güell
Vores sidste dag i Barcelona, og det regnede, regnede og regnede. Men opsatte på alligevel at få noget ud af den sidste dag, begav vi os ud med Park Güell, der stod på listen over ting vi ville se i byen. Det var en forholdsvis lang tur derud, da parken ligger lidt væk fra de mest hyggelige turistkvarterer. Da vi endelig kom derud, viste det sig så, at man skulle betale for at komme ind. Nå, det var jo så hvad det var, men næste issue var, at der ikke var flere billetter! Næste ledige tid var 2 timer senere, men da der ikke var noget andet at se i området i mellemtiden, måtte vi droppe det. ØV! Vi var så skuffede, og måtte nøjes med at se parken udefra. Det var lige før, at det blev for meget, som vi stod der i regnvejr, efter en lang tur og så ikke kunne komme ind. Totalt antiklimaks og bare så ærgerligt. Så lær lige af vores fejl, og køb billetter hjemmefra! Planlæg, hvornår I vil besøge parken, og køb dem på deres hjemmeside. Så sparer I jer selv for sådan en dumme-fejl som os. Det vi så af parken var super flot, så det er bestemt noget, I skal prioritere. Det vil vi i hvert fald, næste gang vi kommer til Barcelona. Forhåbentlig i solskin!

Læs også: Alle de andre Barcelonaindlæg

IMG_6938IMG_6908IMG_6929

Resten af Park Güell
Nå, men efter skuffelsen besluttede vi at tjekke den gratis del af parken ud. Den var faktisk også ganske fin og ret hyggelig at gå rundt i, så der kan man sagtens afsætte en times tid. Hvis det havde været godt vejr, kunne det også være et oplagt sted at sidde på en bænk og spise sin madpakke. Vi gik lidt rundt og fik vendt humøret og stemningen, inden vi begav os tilbage mod centrum.

IMG_6939IMG_6941

Hotel Casa Fuster & Passeig de Grácia
Flotte bygninger, fine gader og hyggelig stemning er nogle af nøgleordene i Barcelona! Jeg vil virkelig, virkelig opfordre jer til bare at gå rundt. Metrosystemet fungerer ganske udemærket, men man oplever bare byen på en helt anden måde, når man går rundt, og så får man også set en masse fine ting, der ikke nødvendigvis er at finde i en guidebog.

Bl.a. kom vi forbi Hotel Casa Fuster, der ligger i enden af Passeig de Grácia. Det var sådan en fin bygning og med en hyggelig lille plads ude foran. Her var der lige tid til at stoppe op fem minutter, ligge en plan for hvad vi skulle resten af dagen og skræmme lidt duer. Herefter bevægede vi os ned ad hele Passeig de Grácia, der er en af de store gader i Barcelona, med store hoteller og dyre forretninger. Men også mulighed for shopping i highstreet-butikker.

IMG_6965

Casa Milá
På Passeig de Grácia lå også Casa Milá, der er endnu et af Gaudis værker. Ret fint.

Læs også: Barcelona Day Two, hvor vi netop også gik rigtig meget og fik set en masse af byen

IMG_6975IMG_6969

Casa Batlló
Denne bygning er nok en af de mest kendte i Barcelona. Det er også Gaudi, der står bag denne, og den var virkelig også imponerende og meget speciel. Den lå også på Passeig de Grácia, og der var mulighed for at komme ind og se det. Det ville jeg rigtig gerne, men der var andre, der havde fået samme idé i regnvejret, og der var derfor en monster-kø ude foran. Det var der (desværre) ingen af os, der havde tålmodighed til. Så det blev til lidt billeder udefra, og så gik vi videre.

Vi endte med at gå hjem i lejligheden og spise frokost, da det simpelthen var så dårligt vejr.

Tjek også dag fire i Barcelona, der netop også var præget af regnvejr – men til gengæld også et brag af en fodboldkamp!

IMG_6983 IMG_7021 IMG_7015IMG_6987

Mercat St Josep La Boqueria (igen)
På den første dag havde vi besøgt det lækreste marked, og da det var overdækket og derfor kunne give lidt læ for regnvejret, tog vi et smut derhen igen. Jeg sørgede også for at få købt nogle nødder med hjem!

IMG_7033

Chocolat-Box (igen)
Malthe var blevet helt vild med Chocolat-Box, og snakkede meget om deres vafler. Da det var vores sidste dag i Barcelona fik han hans vilje, og en kæmpestor vaffel med is og karamelsovs om eftermiddagen. Så var han glad!

Se også Barcelona Day Three, hvor vi besøgte Chocolat-Box første gang

IMG_7040

…herefter bevægede vi os lidt rundt i byen igen og så endnu flere fine og hyggelige huse…

IMG_7042

Museu de la Xocolata
Chokolademuseet var en mulighed for en indendørsaktivitet, og vi valgte derfor at besøge det. Det var ganske udemærket, men ikke nogen stor oplevelse, og sagtens noget, man kunne have undværet. Nogle dage bliver der lavet chokolader i værkstedet, men det gjorde der ikke, da vi var der, så det eneste vi kunne se, var udstillingen med forskellige chokoladefigurer og lidt om chokoladens historie.

IMG_7070

La Rambla (det allersidste af Barcelona)
Som det allersidste gik vi op ad Ramblaen, for at komme hjem til lejligheden, som vi havde gjort så mange gange før.

Vi spiste aftensmad i lejligheden og begyndte så småt at pakke. Næste morgen stod vi op til det bedste vejr, der havde været på hele rejsen, men der gik turen desværre hjem mod Danmark, så det var ikke meget, vi fik glæde af det.

Barcelona var en rigtig, rigtig dejlig by! På trods af vores udfordringer med vejret, havde vi en god tur, og jeg vil bestemt gerne tilbage!

At ville det hele, men ikke have kræfterne

imageJeg vil så gerne det hele. Jeg vil så gerne leve et “rigtigt” ungdomsliv med fart over feltet og uden bekymringer. Jeg føler, at jeg går glip af en masse. At tiden og livet farer afsted, men at jeg slet ikke er med.

For lige nu kan jeg ikke. Små ting som at tage ind til byen eller ses med veninder er en kamp, og dermed er tanken om større skridt fuldstændig uoverskuelig. Det er så energi-drænende.

Jeg befinder mig midt i en kaotisk konflikt mellem angsten, tristheden, ubehaget og uoverskueligheden på den ene side, og ønsker, drømme og visioner på den anden side. Jeg bliver ved med at udfordre mig selv med de små ting, fordi jeg ved det er vigtigt, men jeg længes efter også at glæde mig til det og gøre det af lyst, og uden angsten som følgesvend.

Jeg ved ikke, hvor lang denne kamp bliver, og ind i mellem mister jeg håbet og troen på at det bliver bedre. Jeg ved, at det er farligt, så jeg forsøger virkelig at tage afstand til disse tanker, når de melder sig. Hvis jeg først mister håbet og troen helt, bliver det svært at holde motivationen oppe.

Det bliver jeg nødt til. At have motivationen. Motivationen til at kæmpe for, at nå til det sted, jeg gerne vil være. Stedet er ikke helt defineret, men det indeholder i hvert fald en glad, selvstændig, stærk og rolig Marie.

Det er bare så frustrerende, at denne Marie er så langt væk lige nu. For selvom det, jeg går glip af nu, kan indhentes på et senere tidspunkt, så bliver jeg aldrig 18 år igen. Jeg kommer aldrig til at gå i gymnasiet igen. Så hvis disse år ikke bliver gode, min venskaber ikke tætte og jeg ikke mange oplevelser rigere, vil jeg aldrig have de erfaringer, personer og minder med mig. Det er hårdt at tænke på.

Derfor kæmper jeg også for at holde fast i det, jeg kan, men jeg ville sådan ønske, at jeg kunne noget mere.

Lige nu står jeg også med en stor beslutning at skulle træffe, og jeg er så bange for at vælge forkert. Er det forkert at lytte til og acceptere angsten? Er det bedre bare at bide det i sig, og kaste sig ud på dybt vand? Er det for stort et skridt at tage, eller er det en udfordring, jeg skal tage op? Hvad vil være bedst nu, og hvad er det bedste på lang sigt? Jeg ved det ikke endnu.