Jeg har tidligere berørt emnet angst her på bloggen, og tænkte, at det var på tide at give jer en update på hvordan det hele egentlig går, her på min side af skærmen, så det vil jeg gøre i dette indlæg.
Det går bedre, end det har gjort længe. Det er fantastisk dejligt! Angsten dominerer ikke min hverdag i så høj grad, som den ellers har gjort. Jeg kan fx. tage i skole uden at have kvalme, hvilket er store fremskridt. Det føles virkelig befriende! For det har været så drænende og umenneskeligt hårdt, at skulle trodse sin værste frygt (i mit tilfælde kvalme og opkast) hver eneste dag, for bare at klare sig igennem en almindelig hverdag.
Det lyder jo alt sammen meget godt – og det er det også. Men jeg tør heller ikke være alt for optimistisk, for der er stadig ting, der er svære og en masse, jeg skal have arbejdet med. I visse situationer viser angsten sig stadig, og jeg har nogle udfordringer, jeg skal have arbejdet med for at overvinde angsten helt. Det er en lang proces, at blive angstfri – særligt når der også har været noget depression inde over og en generel utilpashed i eget liv og sind. Men i hverdagen har jeg det bedre, end jeg har haft længe – og det er fremskridt, der bestemt er værd at lægge mærke til.
Så planen er at jeg fortsætter, som jeg har gjort indtil videre. Af behandling går jeg pt. hos en psykiater og til kraniosakral hver fjortensdag, og så har jeg noget medicin, der kan hjælpe mig igennem hverdagen. Både kraniosakral-terapien og medicinen er noget, jeg måske gerne vil komme ind på i separate indlæg, da jeg gerne vil dele min erfaring og tanker om denne form for behandling med jer. At skulle indrømme og offentliggøre, at jeg er på medicin er en smule grænseoverskridende, men jeg vælger nu engang at trække vejret dybt og være ærlig. Og jeg vil gerne hjælpe med at bryde det tabu der er omkring psykiske problemer.
På fredag skal jeg også prøve hypnose for første gang. Jeg har hørt, at det skulle være rigtig godt mod enkeltfobier, så forhåbentlig kan han hjælpe mig af med min emetofobi. Det skal jeg også nok give jer en update på.
Jeg har nemlig en studietur i foråret, som jeg rigtig gerne vil med på. Men selvom det går bedre i hverdagen, så kommer det stadig til at kræve noget arbejde, hvis jeg skal kunne tage med på denne rejse. At rejse er nemlig noget af det, der fremprovokerer min angst (det skrev jeg fx. om her i forbindelse med vores rejse til Barcelona), da jeg står i mange uforudsete situationer og er på “udebane”. Jeg håber, at jeg kan blive klar til at komme med, men det er stadig uvist.
For selvom det i store træk går bedre, end det har gjort længe, så er der stadig meget at arbejde med.
Men det går nok. Det skal det.
Nu vil jeg slutte dette indlæg, inden det bliver alt for langt. Og så sige tak på forhånd, for at I altid tager så godt imod indlæg som disse, der kræver lidt mod at skrive.
