Lørdagslinks #15

insta15

Godmorgen folkens!

Det er weeeeekend, og på min side af skærmen er det virkelig tiltrængt! Der er run på for tiden og jeg har sovet rigtig dårligt den sidste uges tid, så i dag tager jeg en slapper.

Afleveringer, køkkenprojekter, blogging og måske lidt surfen på www? Tror det er dét, min dag kommer til at stå på. Herunder er der lidt forskellige ting, jeg har fundet på det store interweb gennem den sidste uges tid:

  • Jeg er ret glad for at dyrke yoga om morgenen, og denne sekvens fra Yoga With Adriene er særligt rar at starte dagen med.
  • Derfor(!) skal du drikke kaffe!
  • Hvis I søger inspiration til morgenmad, så smut forbi groedgrisen på instagram! Det er den fineste profil og de lækreste opskrifter!
  • Jeg kunne virkelig godt sådan en chokohapser her. Måske et weekendprojekt?
  • Leder I efter veganske sager, så er GreenOS det oplagte sted at kigge. Der er virkelig meget lækkert og mange spændende veganske alternativer.
  • Undertøjet, der er fra Love Stories står højt på min ønskeliste til jul. Trusserne kan findes her og bh’en her
  • Sri Lanka vokser virkelig på mig – det ser virkelig fantastisk ud, så det sniger sig højere og højere op på min bucket list! Måske jeg skal dertil i mit sabbatår?
  • Dokumentaren “Generation XL” er værd at se, synes jeg. Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer fokus på børns sundhed og livsstil.
  • Den salat der! Oooooh my! Det er en af efterårets glæder!

God weekend!

P.S.: Hvis I har spændende ting fra www, må I mægtig gerne dele links i kommentarfeltet! Alt er velkomment!

Vegansk Burger med Glutenfri Græskarbolle

fullsizeoutput_859f

Som jeg delte med jer, den anden dag, har jeg været så heldig at få en stor kasse med spændende sager fra GreenOS – et stort, vegansk supermarked med massevis af lækre varer! Jeg kunne selvfølgelig ikke vente med at hoppe i køkkenet, så da jeg sidste mandag kun havde ét modul, og derfor var hjemme til frokost, besluttede jeg at gå i køkkenet og kreere en liiiidt mere fancy frokost, end den sædvanlige madpakke.

Det blev til den lækreste(!!!), veganske burger med glutenfrie græskarboller og veggiebøffer fra Nutana. Med en simpel, frisk og let coleslaw, der er lavet uden dressing men i stedet med en lækker marinade, cremet guacamole (alt bliver bedre med guacamole) og friske tomatskiver var det noget nær den perfekte burger.

Jeg spiser ikke vegansk, men jeg synes det er spændende at udforske det veganske køkken, og jeg er sikker på at sådan en burger her vil vække glæde hos selv den mest inkarnerede og passionerede kødspiser. Så god er den altså!

fullsizeoutput_859c

Jeg valgte som sagt at bage boller selv, men hvis man vil være virkelig hurtig, kan man jo købe sig til nogle ganske anstændige boller. Selvfølgelig vil jeg anbefale jer, at prøve græskarbollerne (for de er hammer gode og gør at man på en smart måde får sneget lidt flere grøntsager indenbords!), men skal det gå stærkt, kan købeboller være en fin løsning. Sørg så blot for at tjekke ingredienslisten, hvis du vil være sikker på at holde opskriften vegansk.

Går i all in og laver græskarbollerne, bliver i belønnet med søde, svampede boller med en skøn konsistens og en dejlig smag. En glutenfri bolle med store lufthuller og masser af smag. Ved glutenfrit bagværk får man ikke den sprøde skorpe, som ved almindeligt brød, men det smager stadig mægtig godt, og disse boller er ret perfekte til en burger. Jeg bruger rismel fra Urtekram, der er naturligt glutenfrit, men andre meltyper kan sikkert også sagtens bruges!

Giv endelig feedback, hvis I prøver opskriften!

fullsizeoutput_859e

Opskrift på veganske burgere med glutenfrie græskarboller, 4 stk:
Græskarboller:
1 spsk. FiberHUSK
1 spsk. chiafrø
4 spsk. vand
200 g. græskarpure*
3 spsk. rismel
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
et drys sesamfrø

Coleslaw:
1/2 spidskål
1 tsk. sennep
1 tsk. kokossukker/sukrin/sukker/honning
1 spsk. æblecidereddike
1/2 tsk. spidskommen
salt og peber

Guacamole:
1 stor avokado (eller 2 små)
en lille håndfuld frisk basilikum, finthakket
en spsk. citronsaft
et nip chiliflager
salt og peber

Til samling af burgerne:
4 vegetarbøffer – fx. speltburger bøffer fra Nutana
2 tomater
boller, coleslaw og guacamole fra opskrifterne herover

  1. Start med at lave græskarbollerne: Pisk FiberHUSK, chiafrø og vand sammen, og lad det stå et øjeblik, så chiafrøene begynder at suge væsken.
  2. Bland rismel, bagepulver og salt sammen.
  3. Rør græskarpure og chiablanding sammen.
  4. Tilføj så de tørre ingredienser, og rør til en ensartet, klistret dej.
  5. Form 4 ens boller (fugt fingrene, så er det nemt at forme dem med hænderne) på en bageplade med bagepapir og drys med sesamfrø.
  6. Bag ved 180 grader i 20-30 min til de er let gyldne.
  7. Imens bollerne bages kan coleslawen laves: Snit spidskål helt fint – enten i hånden, på et mandolinjern eller med en foodprocessor.
  8. Rør de øvrige ingredienser sammen til en marinade, og vend kålen heri. Sæt til side.
  9. Lav så guacamole: Mos avokadoen og rør den sammen med de øvrige ingredienser. Smag til!
  10. Når bollerne tages ud af ovnen overføres de til en rist, hvor de kan køle af.
  11. Sæt bøfferne i den stadig tændte ovn, for at varme dem.
  12. Snit tomater i skiver.
  13. Når bollerne er kølet af og bøfferne færdige, kan burgerne samles: Bollebund, coleslaw, bøf, guacamole, tomat og top.
  14. Server og nyd!

Produkterne fra GreenOS er modtaget som en gave, men ord, holdninger og opskrift er helt mine egne!

Morgenstund

fullsizeoutput_85be

Jeg spiser… en skive ristet bananbrød med peanutbutter og figen, og lidt skyr med chiagrød og figen.

Jeg drikker… den sædvanlige kaffe og i dag også en greenie!

Jeg har… sovet lidt længere i dag (så tiltrængt!) da jeg først skal møde kl. 10:20

Jeg skal… være i skole til klokken fire og så direkte videre på arbejde til halv 10 i aften. Lang dag!

Jeg burde… få arbejdet på nogle af de afleveringer, jeg har for til næste uge.

Jeg vil… til at afsted mod bussen.

Jeg hører… ikke noget lige nu, men tænker at jeg (som altid) skal høre podcast i bussen.

Jeg delte… et indlæg om veganisme og plantebaseret kost den anden dag. Så I det?

Jeg glæder… mig heeeelt vildt til efterårsferie efterhånden.

Jeg mindes… den forlængede weekend, jeg lige har haft med min familie i Berlin. I kan se lidt glimt fra turen her

Jeg tænker… på at jeg allerede glæder mig til at komme i seng i aften #kronisktrætoghovedpine

Jeg er… kronisk træt og har hovedpine

Jeg tror… det bliver godt for mig at få weekend

Jeg håber… at jeg snart kommer til at føle mig veludhvilet!

img_6095

Små Ting // Glimt fra Berlin

fullsizeoutput_8599// Virkelig(!) lækker vegansk pizza med “ost” fra GreenOS. Osten var én af de ting, der var i den kasse, jeg modtog, og jeg var virkelig positivt overrasket over den. Vegansk kan sagtens være mega lækkert og smage som “the real deal” //

Små ting fra sidste uge er et par dage forsinket grundet travlhed og pres på, på skolefronten. Sidste uge bød nemlig på halv/halv af almindelig hverdag og en mini-rejse til Berlin, så derfor var der lidt ekstra lektier osv. at catche op på mandag og tirsdag. Men nu er de her; sidste uges små glimt, der bl.a. byder på mange fine stunder i Berlin. Vi havde nemlig sådan en dejlig tur, som jeg nok skal fortælle mere om.

God onsdag! Og fortsat god uge!

img_0425// Mandagsoptur! //

img_0431// Når tågen hænger tungt over byen om morgenen, og kreerer smukke, nærmest perlebesatte, spindelvæv //

fullsizeoutput_85a3// Nyt (og sååååå blødt!) undertøj fra Organic Basics //

nyblender// At få nyt køkkengear gør mig altid glad! Denne gang en blender, der lynhurtigt kan trylle morgengreenies frem! //

img_5769// På forlænget weekendtur til Berlin med min familie. SÅ skøn en weekend, som jeg nok skal dele mere fra //

img_5811// Sæbebobelmagi foran domkirken. Jeg bliver aldrig for gammel til at beundre dem! /

img_5887// En kop tiltrængt eftermiddagskaffe. Her en pumpkin spice latte fra Starbucks lavet på mandelmælk – virkelig godt! //

img_5953// Fine gader, caféer og vejskilte i kvarteret Prenzlauer Berg //

img_5955// En tur på marked i Prenzlauer Berg – jeg elsker at tulle rundt på markeder, og her var der smagsprøver på bl.a. varm kakao //

img_5972// Shopping i øko-supermarkeder – kæmpe fan! //

img_5988// Zoo-besøg, der bl.a. bød på gedeklap. Jeg elsker geder! //

img_6027// …pandaer er jeg også ret vild med! Særligt denne, der på ægte pandamanér sad og gnaskede bambus //

img_6080// Berlins (og måske verdens) bedste burgere og fritter på Rembrandt-Burger. SÅ GOOODT! //

Pernille Corydon

corydon

Jeg har tidligere vist jer smykker fra Pernille Corydon, men nu kommer der altså lige endnu et smykke-indlæg, for de nye smykker fra Pernille Corydon er bare SÅ flotte!

Med under 3 måneder til jul(!) er det ved at være tid til at kigge på ønsker til ønskelister. For selvom jeg godt kan synes, at det er en anelse materialistisk sådan at lave en liste, over de ting, man vil have andre til at give en, så kan jeg nu mægtig godt lide lister og jeg synes det er hyggeligt at snuse rundt på nettet og i butikker, og skrive ned hvad jeg ønsker mig. Forventningens glæde og alt det der. Så længe man ikke bliver sur, hvis man ikke får præcis, hvad man ønsker sig, er jeg fortaler for listerne.

Og i dag skulle det så handle om smykker, og mere specifikt smykker fra Pernille Corydon. Jeg har længe godt kunne lide hendes design, der er simple og enkle, hvilket også er meget i min smykkestil. Jeg er normalt en silver-kind-of-girl, så det overrasker mig lidt, at jeg er faldet for de nye smykker i guld, men det er jeg altså. Faldet pladask og fuldstændigt! For særligt ringene i det gyldne metal og med de farvede sten synes jeg bare er så-så-så smukke! Jeg er sikker på, at de vil se fuldstændig fantastiske ud til ethvert outfit, og tilføje det der lille, ekstra touch.

Jeg er vild med alle de smykker, jeg har samlet herover, og jeg synes, om muligt, at disse nye smykker er flottere end tidligere smykker fra Pernille Corydon. Men det er svært at vurdere, for det er bare altid pænt. Gang på gang på gang. Som sagt er det ringene, jeg er særligt forelsket i, men armbåndet kan også noget, og halskæden med den røde sten er også virkelig fin.

Følg linket her, for selv at danne dig et indtryk af Pernille Corydons smykker. Jeg får svært ved at vælge, hvad der skal på min ønskeliste, så måske kan I også finde noget, der kunne friste?

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med rikkesolberg.dk

 

Older posts