http://mariejosiasen.dk/files/2015/10/header-ny.jpg

På årets sidste dag….

IMG_4469

Sidste dag i 2017. Det er mærkeligt. Er det virkelig allerede ovre? Er det allerede 2018? Jeg synes, at et år passerer så ufatteligt hurtigt. Og så på den anden side, så har 2017 budt på mange oplevelser. En tur til Rømø, en ny fætter, 19-års fødselsdag, studietur til Lissabon, konfirmation for Rasmus, Århus-tur med min mor, 2.g. eksaminer og årsprøversommerferie i Spanien, Århus-tur med Alberte i sommerferien, start i 3.g., København-tur med Alberte, en afleveret SRP (og dermed ét skridt tættere på studenterhuen). Det er jo egentlig helt vildt meget!

2017 har på mange måder været et godt år. Et år, hvor jeg har fået udfordret mig selv og rykket nogle grænser. Jeg har haft det bedre i 2017, end jeg havde i 2016, og især i den sidste halvdel af året har jeg haft det godt. Det er ret fantastisk at kunne skrive, at jeg har det godt, efter at have kæmpet med angst i starten af min gymnasietid. Jeg er, i grove træk, fri fra fysiske angstsymptomer, men kan stadig godt side fast i angsttankerne. At være fri fra de fysiske gener har virkelig gjort en forskel. Det har givet mig SÅ meget mere overskud og mulighed for at arbejde med mit mindset omkring de angstprægede tanker. Mit håb for 2018 er at jeg fortsat vil udvikle mig mod en gladere, friere og lettere Marie. På den måde vil 2018 også blive et bedre år, hvor jeg kan få indfriet og efterlevet nogle af mine håb, drømme og ønsker. Det håber jeg virkelig, vil lade sig gøre.

2018 bliver nemlig året, hvor jeg afslutter gymnasiet. Hvor jeg vinker farvel til skole og undervisning for denne gang, og for første gang står helt på egne ben – udenfor skolesystem og uden en fastlagt plan. Det bliver for vildt – både fantastisk og skræmmende. Hvad året kommer til at bringe, efter sommerferien, må tiden vise, men jeg spår allerede at studentertiden bliver et af årets helt store højdepunkter. Jeg glæder mig allerede!

For I aften har jeg ikke så store forventninger. Som jeg tidligere har nævnt, har jeg et ambivalent forhold til nytårsaften. Jeg synes ofte, det bliver kørt op til at være “årets fest”, men det er det sjældent. At der så også har været lidt bøvl med mine nytårsplaner gør det ikke lettere. Det har været svært at glæde sig til denne årets sidste dag. Et lidt fesent antiklimaks på et ellers godt og begivenhedsrigt år. Men altså, det kan kun blive bedre end sidste år, hvor jeg lå syg med influenza.

Nu tror jeg, at jeg vil slutte indlægget her, og bare ønske jer en rigtig, rigtig dejlig nytårsaften og et godt nyt år. Jeg håber, at jeres 2017 har levet op til forventningerne, og at 2018 (også) bliver jeres år!

År 2017 // Oktober

img_6171// Min familie og jeg tog ud for at plukke æbler. En dejlig tradition, der nu er på 3. år //

img_0634// Jeg forkælede mig selv med en kasse med de smukkeste, nye kogebøger //

fullsizeoutput_8575// Jeg delte opskriften på den l.æ.k.r.e.s.t.e. veganske græskarcheesecake med en mild smag af tahin. Den var SÅ-SÅ-SÅ god! //

img_0632// Der var 3.g løb på mit gymnasie, hvor jeg var virkelig godt løbende! //

fullsizeoutput_85dd// Jeg fik lov til at prøvesmage alle de forskellige granola-varianter fra Danish Granola Company, og skrev i den forbindelse dette indlæg //

fullsizeoutput_85c7// Jeg delte en opskrift på nogle virkelig, virkelig lækre (og sunde) bananmuffins, med masser af chokolade og en midte af dadel/peanutbutterkaramel. Måske jeg skal nå at lave sådan en portion her i efterårsferien? //

img_0701// Min skønne, skønne kusine Inger fyldte 2 år<3 //

img_0729// Cecilie kom på besøg fra Lolland i starten af efterårsferien, og det var bare SÅ dejligt at se hende! Vi hyggede hjemme hos mig, hun var med til børnefødselsdag for Inger, og så var vi ude og spise og i biografen //

img_0018// Alberte og jeg tog et par dage til København. Det var virkelig nogle dejlige dag! I kan (gen)se hvad vi lavede på første, andet og tredje dag på gåben rundt i København//

img_0820// Jeg arbejdede ret meget på caféen i efterårsferien, hvor vi også hilste på en lille, sød fyr //

fullsizeoutput_8622// Jeg delte en af mine yndlings-morgenmads-opskrifter i et “morgenstund”-indlæg. Det er havregrød med salted caramel proteinpulver, toppet med banan, peanutbutter, sukkerfri karamelsirup og peanuts. Stadig en favorit! //

Krydrede Julevafler med Kirsebærsauce & Nødder

img_6673

Fik I spist al kirsebærsaucen på juleaften? Eller på julegrød i dagene efter? Hvis ikke I har brugt det sidste, kan jeg anbefale jer at lave en portion vafler, som den jeg havde lavet her. I al sin enkelhed er det bananvafler, smagt til med julekrydderier, og så toppet med skyr, kirsebærsauce og et miks af nødder og tørrede figner. Nødde/figen-blandingen var også en rest fra vores juleaften, hvor den lækre blanding blev drysset over den friske rødkålssalat. Det var virkelig lækkert på salaten, men næsten endnu bedre på julevafler. Det var en sød og rar morgenmad, som jeg bestemt kan anbefale at I laver. Hvis I ikke har en rest kirsebærsauce, er det lige før, at jeg synes, I skal købe et glas – bare for at lave denne opskrift. Så godt er det!

I kan finde opskrift og fremgangsmåde til det hele herunder!

fullsizeoutput_881d

Opskrift på krydrede julevafler, 1 person:
1/2 banan (gerne godt moden)
1 æg
1/4 dl. boghvedemel
1/4 dl. havregryn
1 tsk. bagepulver
et nip salt
1 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt kardemomme
1/4 tsk. stødt ingefær
et nip nelliker
Topping:
2 spsk. skyr
2 spsk. kirsebærsauce, lunet
1 spsk. blandede nødder og tørrede frugter*

  1. Mos bananen og rør den sammen med alle de andre ingredienser.
  2. Bag i et vaffeljern – evt. sprayet/penslet med en lille smule smagsneutral olie (jeg bruger en kokosolie på spray)
  3. Top med skyr, lun kirsebærsauce og blandede nødder og tørrede frugter.
  4. Spis! Server gerne et glas friskpresset appelsinjuice og en kop kaffe/the til.

*Jeg brugte en blanding af ristede pinjekerner, glaserede valnødder og tørrede figner.

Små Ting

img_1167// En løbetur + TRX i fitness for at få lidt pause fra SRP-skriveriet //

Den sidste uge før juleaften var præget af lige dele skoletravlhed og lige dele familieafslapning. Den første halvdel af ugen satte jeg nemlig slutspurten ind med min SRP. Da den var afleveret, havde jeg noget mere tid til hyggelige ting og sager, hvilket var virkelig rart og tiltrængt. Ugen sluttede med selveste juleaften – den dejligste, dejlige aften med min familie.

fullsizeoutput_8807// En lækker portion morgenmad: Bananpandekager med skyr, karamel, peanutbutter og granatæblekerner. Klart en af de bedste ting ved at være hjemme, for at skrive opgave //

fullsizeoutput_8809// Ølandsbollebagning og familietid med fælles eftermiddagskaffe. Så hyggeligt<3 //

img_1192-2// EN FÆRDIG OG AFLEVERET SRP!! //

img_1189// Pæne, pæne julelys i Odense //

img_1194// Ude at fejre afleveret SRP med min søde familie. Vi var på Arkaden – et nyt street food marked i Odense – og det var virkelig lækkert og hyggeligt! //

img_6637// Alba var meget interesseret i juletræet og julepynten. Ret nuttet //

img_1210// Honningkagefabrik og sjov med glasur //

img_1209-2// At tænde op i juletræet. Godt nok et par dage før tid, men det var sådan, det måtte være i år, da vi ikke skulle holde jul hjemme. Virkelig hyggeligt, sådan at have det tændt, mens vi spiste aftensmad //

img_1221// Vi brugte en del af juleaftensdag på at gå en tur med Luca – hele familien //

img_6641// Vores lokale blomsterhandler laver de smukkeste, smukkeste buketter. Denne, som vi havde bestilt til min moster, som en værtindegave til juleaften, var særligt smuk //

img_6667// I køkkenet med min mormor på juleaften //

img_6668// Julebord på juleaften. Jeg er ikke kæmpe fan af julemaden, men der er nu alligevel noget særligt hyggeligt ved det traditionelle måltid //

År 2017 // September

fullsizeoutput_8500// Rasmus havde fødselsdag som det allerførste i september. 15 år – det er for sindssygt! //

kosmos// Alberte og jeg tog ud at spise. Vi var henne at kigge ved Storms Pakhus, men det var simpelthen for mange mennesker til, at vi kunne overskue at spise der (det var den officielle åbningsdag og virkelig dejligt vejr, så det var nok derfor). Vi endte i stedet på Kosmos, en vegansk café i Odense, hvor vi fik mægtig gode burgere! //

img_0249// Næste morgen spiste vi bagt grød – virkelig lækkert //

fullsizeoutput_8540// Vi fejrede Rasmus’ fødselsdag med familien //

fullsizeoutput_855b// Jeg delte en virkelig lækker choko-smoothiebowl med rødbede og brombær. Så god! //

img_0341// Min mor, moster, Inger og jeg var på besøg i den gårdbørnehave, hvor min mor arbejde da jeg var lille. Virkelig hyggeligt – både at være afsted med dem, men bestemt også at se det sted, som jeg også har mange minder fra //

fullsizeoutput_8561// Jeg skrev et morgenstunds-indlæg, hvor jeg delte en virkelig god omgang efterårsmorgenmad //

fullsizeoutput_7fcb// Jeg gav jer “en update på livet”, hvor jeg skrev om, hvordan status var pt. Jeg havde det meget, meget bedre end året før og tidligere på året, og det var jeg ufattelig glad og taknemmelig for. Når jeg genlæser indlægget, bliver jeg virkelig glad for, hvor langt jeg er kommet, og hvor meget, jeg har udviklet mig. Der er kæmpe forske på Marie fra slutningen af ’16 til Marie i midten af ’17! //

fullsizerender-7// Jeg var rundt i Odense på egen hånd – bl.a. i helsekostbutikker //

img_0372// Jeg hentede Inger fra dagplejen i øs-pøsende regnvejr. Vi havde en fest og hoppede i vandpytter hele vejen hjem. Jeg havde også taget regntøj på, så jeg kunne hoppe med, og det var noget, der vakte begejstring //

fullsizeoutput_8567// Jeg modtog en stor kasse med en masse spændende, veganske sager, og skrev i den forbindelse dette indlæg om at spise vegansk/plantebaseret //

fullsizeoutput_8579// Alberte og jeg tog på Den Lille Smalle, at spise morgenmad. Virkelig et favoritsted i byen! //

fullsizeoutput_8587
// Efter at have spist morgenmad, var vi inde at kigge på madmarkedet til SPIS! Odense Food Festival. Så fedt, at der også er kommet sådan noget til Odense! //

fullsizeoutput_859e// Jeg lavede nogle virkelig lækre veggie-burgere med glutenfrie græskarboller //

img_5811// Min familie og jeg tog på weekendtur til Berlin. Sådan en dejlig tur! //

fullsizeoutput_8566
// Jeg delte endnu en smoothiebowl – denne gang en lidt anderledes græskarudgave, der var virkelig, virkelig god! //

img_0590// Endelig lykkedes det at komme ind på Storms Pakhus at spise. Jeg var derinde med min mor og Malthe, mormor og bedstefar og det var en rigtig dejlig aften – trods viiiirkelig mange mennesker! //

fullsizeoutput_85be// Jeg spiste virkelig (virkelig, virkelig, virkelig) mange friske figner på alt og ingenting! Jeg købte faktisk også mit eget lille figentræ. Forhåbentlig giver det figner næste år //

Older posts