Karneval & Udklædningsfester

sidste-skoledag2

Det er så småt ved at være fastelavnstid. Der er fastelavnsboller i bagerne (og jeg tror snart, jeg skal bage min første hjemmelavede portion. Det er ikke for tidligt, når nu de alligevel allerede er i butikkerne, vel…?) og det er tid til at kigge efter fastelavnskostume – hvis man vel og mærke skal til udklædningsfest.

Det skal jeg! For på mit gymnasie er der tradition for at holde karneval. En fastelavnsfest uden tøndeslagning, men til gengæld med høj musik og fadøl. Men en del af fastelavnskonceptet fastholdes: Man skal møde op udklædt! Det er altså ret sjovt, når sådan en flok 16-20 årige giver den gas med udklædning, og der er altid nogle rigtig flotte/skægge/sjove/skøre i blandt de mange kostumer.

Udklædningsfester er bestemt sjovest, når folk går op i det, og jeg tror også kun, at en fest som karneval kan fungere, fordi vi er så lille et gymnasie, hvor det er en naturlig del af “VG-ånden”. Også på efterskolen var udklædning et tema, der gik igen til mange arrangementer, og det var altså ret sjovt, når folk virkelig gik op i det. Det var slet ikke akavet på samme måde, som jeg husker det fra folkeskolen.

Og det er det heller ikke på gymnasiet – det er bare sjovt! Jeg var ikke til karneval i 1.g, men i 2.g var jeg med, og tænker at jeg skal med igen i år. Nu skal jeg bare have fundet på et godt kostume… Har I nogle forslag?

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med partybutikken.dk

Morgenstund

fullsizeoutput_8911

Jeg spiser… en proteinbolle med ost/marmelade og peanutbutter/banan/den sukkerreducerede pålægschokolade fra Suvida

Jeg drikker… et stoooort krus kaffe og en greenie med spinat, squash, kiwi, banan, æble og mynte

Jeg har… været ude at løbe her til morgen/formiddag

Jeg skal… nemlig først møde kl. 12!!!

Jeg burde… få læst mine samf-lektier, men jeg har jo tid nok her til morgen

Jeg vil… også få trykket “aflever” på min matematikaflevering, så den er ude af verden inden Bruxelles.

Jeg hører… P3 as usual. Der er Dansker-Bingo, og det er ret underholdende

Jeg delte… opskriften på vores nytårsdessert i weekenden – har I set den?

Jeg glæder… mig til at få overstået Bruxelles…. Som jeg også nævnte i dette indlæg glæder jeg mig til selve turen, men jeg er hunderæd for at skulle køre i bus derned!

Jeg mindes… min tur til Norge med efterskolen, hvor vi også kørte bus. Når jeg kunne klare det dengang, kan jeg også klare det nu. Satser jeg på.

Jeg tænker… på den der tur til Bruxelles. Vi kører i aften, og den fylder det hele.

Jeg er… SÅ SPÆNDT OG NERVØS!

Jeg tror… jeg vil få downloadet podcasts, musik og lydbøger, så jeg er klar til den lange køretur.

Jeg håber… virkelig, virkelig, virkelig at turen går godt!

fullsizeoutput_8912

Skolerejse til Bruxelles // At udfordre angsten endnu en gang

img_0948

Hvis I følger med herinde, og har fulgt med i et stykke tid, ved I, at jeg har kæmpet med angst gennem en længere periode, og at jeg sidste forår var på studierejse til Lissabon. Studierejsen var en udfordring, qua min angst, men jeg klarede det og var så stolt og glad! Siden dengang, i april ’17, er det gået fremad med min angst. Jeg er (stort set) fri for fysiske symptomer i hverdagen, og det gør bare mit liv så meget nemmere og bedre. Jeg kan meget mere – og har overskud til at ville meget mere. Spørg alle omkring mig, og I vil få bekræftet at jeg er en helt anden Marie nu, end hvad jeg var bare for et år siden.

Da vi, min klasse og jeg, i efteråret blev præsenteret for idéen om at rejse til Bruxelles til januar, var min umiddelbare reaktion at ja – det ville jeg gerne. For et år eller halvandet siden havde min reaktion nok nærmere været noget i retning af: Fuck. Det tør jeg ikke. Det kan jeg ikke. Det vil jeg ikke. Men denne gang var det en helt anden reaktion, jeg havde. Det gjorde mig ufattelig glad, at jeg er nået så langt, at jeg kan se det positive og spændende i forskellige oplevelser, i stedet for kun at fokusere på “det farlige” og dét, der kan gå galt.

Men. Selvfølgelig er der et men. Vi skal køre i bus. Og så begynder angsttankerne: Fuck. Det tør jeg ikke. Det kan jeg ikke. Det vil jeg ikke. For er der én ting, jeg ikke kan lide, og én ting, der særligt har trigget min angst, så er det offentlig transport – i særdeleshed busser. Jeg er skrækslagen for at blive køresyg, da frygt for kvalme og opkast er dét, min angst er centreret omkring. Så selvom jeg til hverdag er ved at være angstfri, så er der altså stadig situationer, der kan fremprovokere angsten. En 12 timers bustur til Bruxelles er en af dem.

Jeg vil virkelig gerne gøre det – for jeg ved, at jeg kun overvinder angsten, ved at udfordre den. Og jeg vil også mægtig gerne med til Bruxelles, da selve turen lyder vildt spændende. Men for fanden, hvor det tærer på de mentale kræfter, at skulle på en tur, der er så grænseoverskridende. Jeg ved, at min katastofetanker kun er et produkt af angsten, og jeg ønsker ikke, at den skal styre mit liv, men det er stadig enormt hårdt og udmattende, at have disse tanker. Jeg ville bare så gerne kunne glæde mig til turen, men lige nu glæder jeg mig mest til, at den er overstået.

Men jeg gør det. Selvom jeg ikke tør. Jeg kan og jeg vil. Og det skal nok blive godt – når busturen er overstået….

Små Ting

img_1334// I mandags havde jeg et mellemmodul, hvor vejret var alt for skønt, til ikke at udnytte det. Det blev dermed til 1,5 times gåtur i det smukkeste, klare frostvejr, og det var simpelthen så dejligt et afbræk fra en lang skoledag. Det er ufatteligt, hvad solskin og frisk luft kan gøre! //

Sidste uge var helt almindelig og hverdagsfin. Ikke noget særligt, men ganske rar og hyggelig. Det var min første rigtige skoleuge efter juleferien, og på trods af lange dage gik det ganske okay. Jeg havde nogle dage med hovedpine og træthed, men i det store og hele var det okay at være tilbage i skole og hverdagens trummerum.

Hvordan går det med jer og hverdagen?

img_1343-2// Min mog og jeg hev min mormor med i biografen på en helt almindelig hverdagsaften. Det var så rart med lidt kvinde/familie-tid og dejligt at lave noget på en hverdagsaften. Vi så “En Frygtelig Kvinde”, og den kan virkelig anbefales! Vi følte os kun en anelse ramte… //

img_6724// At gøre lektielæsning lidt hyggeligere med en ostemad og en kop kaffe //

img_1351// Min allerbedste hundeven fyldte 10 år i onsdags. Det er for crazy (jeg kan stadig tydeligt huske, da vi fik ham) og lidt sørgmodigt, at han allerede er så gammel //

fullsizeoutput_890b// Eftermiddagskaffetid med min nyeste tilføjelse til køkkenmaskinparken herhjemme; min Nespresso-maskine, og et stykke banabrød med peanutbutter og bananskiver. Nam! //

img_6738// En rolig morgenstund… //

fullsizeoutput_890c// At modtage en sending med alverdens lækker kaffe. For en kaffe-elsker som mig, er det virkelig hverdagsluksus på højt plan, at jeg nu kan se frem til lækker kaffe hver dag //

fullsizeoutput_890d// Vores vegetariske januar går stadig godt! Vi spiser masser af lækker mad, og jeg er så glad for beslutningen. I fredags stod den på pizza, hvor jeg lavede en vegetarudgave med hvidløgscremefraiche, sweet potatoes, krydderurter og gedeost, toppet med ruccola og granatæblekerner //

img_1370// Ude at gå tur med min glade hundeven med Fries Before Guys i ørene //

Kreativitet // Om at øve sig og lære nyt

christmas-3013762_1280

Som barn var jeg enormt kreativ. Jeg har brugt timevis på perleplader, tegninger, malerier, perledyr, æsker, smykker osv. I flere år gik jeg til billedkunst – en fritidsaktivitet hvor jeg sammen med andre jævnaldrene og med supervision fra en underviser, fik prøvet forskellige teknikker og arbejdet kreativt med en masse forskellige former for kunst. Jeg var vildt glad for det! Jeg var ikke noget særligt talent, men jeg hyggede mig virkelig med det. Jeg tror, jeg var så glad for det, fordi det var en interesse for mig, men også fordi jeg blev udfordret og udviklede mig selv.

Jeg tror nemlig, helt generelt, at fastholdelsen i en hobby i stor grad handler om at være interesseret, men også om at blive udfordret, lære noget nyt og opleve successer. Det er så sjovt, når man lærer noget nyt og pludselig kan ting, man har drømt om at kunne. Det gælder med alle hobbyer – fodbold, foto, brodering eller madlavning. Det kræver øvelse, at blive god, men det er også dét, der gør det sjovt.

Man kommer langt med at øve sig for sig selv, men nogle gange kan det også være rigtig fedt at få professionel hjælp. Jeg tegnede enormt meget for mig selv, men det var alligevel noget andet at være til billedkunst. Så jeg vil gerne slå et slag for aktivt at søge og tilegne sig nye kompetencer, hvis man har en bestemt interesse, som man godt kunne tænke sig at udforske og udfordre. Der er masser af muligheder, og hvis man gerne vil gøre det rigtig nemt og bekvemt kan man melde sig til online-kurser – f.eks. hos steder som WeTeach, der har masser af kreative kurser inden for bl.a. foto, hækling og tegning. Hvis jeg skulle vælge et kursus ville det fok være et fotokursus hos WeTeach, da jeg tænker at det ville være fedt at få nogle flere redskaber til fotografering til bloggen og på rejser. Det ville være ret fedt!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med WeTeach

Older posts