Små Ting

img_1891// Glad hundeven med nede og handle. Det er altid så hyggeligt at have ham med på tur //

Små ting fra de sidste 14 dage, hvor jeg har haft travlt og derfor ikke har været så aktiv med kameraet. “Study. Train. Eat. Work. Sleep. Repeat.” er basically mit liv for tiden. Jeg har det okay i det (overraskende godt, faktisk), for selvom det ikke er SJOVT, så ved jeg, at det bare er en periode, og at jeg lige nu må prioritere mine “pligter” – og så skal der nok blive tid til mere sjov.

Og i de kommende uger, kommer der lidt flere sjove oplevelser – mere om det senere!

img_1902-2// En rolig morgenstund med den sædvanlige grød (denne gang toppet med sundere chokoladesmørepålæg, banan, valnødder og kakaonibs) og kaffe //

img_1905// Anemoner. Jeg elsker når skovbunden er dækket af de fine forårsblomster //

img_1916// Vi havde flexdage i biologi og var derfor en tur i zoo, for at dissekere rotter, se på dyr og snakke om evolution. Vi var heldige med vejret, så det var bare så dejligt! //

img_1918// Efter zoo-turen tullede jeg lidt rundt i Odense, inden jeg skulle hjem med toget. Jeg var bl.a. forbi Det Gode Brød, hvor jeg købte en bolle, som jeg nød den følgende morgen. Hverdagsluksus på en helt almindelig onsdag! //

img_1930// Hjemme hos min moster og onkel, at spise morgenmad, og efterfølgende ud i haven med de to søde mini-mennesker – og Malthe //

img_1950// 10 km løbetur i det skønne, skønne solskinsvejr. For tiden løber jeg sjældent mere end 5 km, da det er dét, jeg kan finde tid og overskud til i hverdagen, men en gang imellem får jeg lyst til at løbe langt. Og da vejret var så fantastisk, og jeg havde brugt de sidste dage indendørs på caféen, havde jeg brug for at komme UD, være alene og koble fra – på den måde, som jeg bedst gør det på en løbetur //

Et håb om sommervejr

img_3182// Billedet er taget i det sydlige Spanien, hvor vi rejste rundt sidste sommer, men det kan næsten ligne de danske vestkyster! //

Endelig, endelig, endelig har vi fået noget varme og solskin. Vi er gået lige fra den ene yderlighed til den anden: Fra sne i starten af april til nu noget, der minder om sommer. Det er tidlig sommer, men jeg klager ikke! Og med fare for at jinxe den, så krydser jeg fingre for at det fortsætter på denne måde de næste 4-5 måneder (som om det kommer til at ske, haha). For nu, hvor det er blevet godt vejr, kan jeg næsten ikke bære, hvis vi skal gå tilbage til regn og rusk.

Jeg vil have godt vejr i mine studenteruger – når jeg får hue på, når vi skal køre lastbil, når der er translokation og til diverse studentergilder. Godt nok rejser vi et par uger til det sydlige Spanien igen i år, så jeg skal nok få noget sol og varme, men ikke desto mindre håber jeg virkelig at mine studenteruger bliver med solskin! Det er sådan, jeg har forestillet mig mig dét: Med blå himmel, høj sol og +20 grader. Please, vejrguder?!

Og selvom jeg får sommervejr i Spanien (ellers bliver jeg slemt skuffet), så håber jeg da også på at have nogle sommeruger herhjemme. For den danske sommer kan altså også noget. Om det så er byferie i København med sightseeing og shopping, en campingferie ved Silkeborg med ispinde og kongespil, eller et hotel i Blokhus med feriebysstemning og skønne naturområder, så kan Danmark altså være ganske skønt og idyllisk.

Så lad os lige alle krydse fingre for godt sommervejr! For os studenter og for alle dem, der planlægger at holde ferie i Danmark!

Dette indlæg er sponsoreret og skrevet i samarbejde med Strandhotellet Blokhus

Tanker om at afslutte gymnasiet

img_1867

En god måned. 35 dage. 20 skoledage. Så har jeg haft min sidste undervisningsdag og går officielt på læseferie.

Godt 2 måneder. 67-69 dage. Så får jeg huen på og kan kalde mig student. 70 dage til studenterkørsel og 71 dage til den officielle translokation, hvor vi får vores beviser og er færdige på Vestfyns Gymnasium.

Det er simpelthen for vildt, så kort tid, der er tilbage af gymnasiet. Det er jo for fanden lige om lidt. Lige om lidt, at vi har sidste skoledage. Lige om lidt, at vi får vores afsluttende karakterer. Lige om lidt, at det er eksamenstid. Lige om lidt, at vi har sat vores ben på Vestfyns Gymnasium for sidste gang. Lige om lidt, at vi er færdige efter 3 års slid og slæb. Lige om lidt, at vi er frie. Det. Er. Så. Vildt!

Jeg glæder mig helt vildt, men det er også en underlig fornemmelse. Det er altid lidt mærkeligt, at afslutte en særlig periode eller æra i ens livs, som man aldrig kommer til at vende tilbage til. Jeg bliver aldrig gymnasieelev igen. Det er et overstået kapitel, og jeg skal nu til at finde noget andet, jeg kan være. Selvfølgelig er det ikke definerende for min identitet, men det er alt andet end lige en stor del af, hvem jeg er og hvad jeg laver, og det har det været gennem de sidste 3 års tid. Men det er snart slut – snart kan jeg ikke kalde mig for gymnasieelev længere.

Det bliver bestemt ikke trist på samme måde, som da jeg sagde farvel til efterskolen, men det bliver alligevel mærkeligt. Frisættende og befriende, men på en lidt mærkværdig måde. Jeg er glad, stolt og lettet over snart at være i mål, men jeg er også lidt spændt og nervøs ved tanken om at jeg nu ikke har noget, jeg “skal”. Jeg skal ikke gå mere i skole lige nu. Det er fantastisk rart, men også angstprovokerende. For jeg har jo altid gået i skole. Det er noget af dét, jeg kan – så hvad er/kan jeg, når jeg ikke går i skole mere?

Der findes nok ikke ét svar, og måske skal jeg også prøve at slippe kontrollen lidt og bare se, hvad der sker. Det er bare virkelig grænseoverskridende for mig. Jeg har det bedst med struktur, planlægning og forudsigelighed, så derfor kan friheden, der følger med at afslutte gymnasiet, også godt virke lidt skræmmende. Meget skræmmende.

Gymnasielivet har ikke altid været nemt for mig. Eller, det vil sige: Skoledelen er egentlig faldet mig rimelig let og naturligt, og jeg har trives i en struktureret hverdag og ikke haft problemer med at lave lektier og afleveringer. Men udenom det har der været alt muligt andet, som jeg har bøvlet med. Hårde perioder med angst og depression, kvalme og manglende overskud har præget min gymnasietid. Det har gjort det svært, nærmest umuligt, at være en del af alt det andet, der er en del af at gå på gymnasiet. Jeg har været til et fåtal af fredagsbarerne, er taget tidligt hjem fra en del fester, har ikke deltaget i alle de arrangementer, der er blevet arrangeret uden for skoletiden, har ikke drukket én eneste øl, har aflyst planer og har ikke (umiddelbart) fået venner for livet.

Det har ikke været den gymnasietid, jeg havde drømt om. Det har ikke været de bedste og sjoveste år af mit liv, som jeg ellers hører, at gymnasiet beskrives som. Jovist, der har været fede stunder (bl.a. studieture til Lissabon og Bruxelles) og sjove glimt, og jeg har lært en masse – både fagligt og om mig selv – og udviklet mig, men det har (forhåbentlig) ikke været den bedste periode i mit liv. For så bliver jeg slemt skuffet. Jeg håber, jeg kan forvente mere og bedre af mit liv.

Så det er lidt bittersødt, at sige farvel til VG. Gymnasietiden har været hård, så det bliver rart at komme videre. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at være en smule trist over, at “det var det”. At jeg aldrig får muligheden for at gøre noget anderledes. At disse 3 år for altid vil være mine gymnasieår – på både godt og ondt. Jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, med de forudsætninger jeg havde, men det gør alligevel lidt ondt, at mine minder fra gymnasiet ikke er sjove og gode. Det havde jeg sådan håbet, at de ville være.

Men sådan blev det ikke, og det må jeg forsøge at acceptere. Finde ro i, at jeg gjorde hvad jeg kunne, og glædes over, at det nu er slut. Ikke fordi, at det har været forfærdeligt og der er noget galt med VG. Jeg tror, jeg havde haft det skidt, ligemeget hvor jeg befandt mig, for det handlede om noget inden i mig selv. Jeg var bare så uheldig, at det ramlede sammen med nogle gymnasieår, der ellers skulle have været fyldt med sjov og spas, fest og løjer, og satte en stopper for disse forestillinger om gymnasielivet. Hvor ærgerligt, det end er.

Afskeden med VG bliver således både et farvel til gymnasielivet, der ikke blev helt som jeg havde forventet, men trods alt så godt som det kunne, men også en symbolsk afsked, hvor jeg kan sige farvel til den Marie, der kæmpede sig gennem gymnasiet med angst og depression. Selvfølgelig er hun en del af mig, og det vil hun altid være, men det bliver alligevel fint at få en afslutning. At komme videre.

Det blev et langt skriv, men der er simpelthen så mange tanker forbundet med at afslutte gymnasiet. I hvert fald for mig. Tankerne om, hvad jeg skal fylde mit/mine sabbatår med, fylder også meget, men det tænker jeg, at jeg vil dele i et seperat indlæg. Ellers bliver dette for langt og for omfattende.

Så jeg vil slutte her, og sige tak fordi, I læser med! Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at dele jeres tanker og/eller erfaringer i kommentarfeltet – jeg elsker at interagere med jer!

Sundere Chokoladesmørepålæg

fullsizeoutput_89ca// Bananpandekager toppet med skyr, bananskiver, dadelkaramel, sundere chokoladesmørepålæg og kakaonibs //

Til min fødselsdag havde jeg inviteret den nærmeste familie til brunch. Jeg havde valgt at lave et knap så traditionelt brunchbord, med ting som jeg rigtig godt kan lide. Der var hverken æg, bacon eller pølser, og ej heller lyst brød, almindelige pandekager eller præfabrikerede sager. Til gengæld var bordet fyldt med hjemmebagt brød, sunde bananpandekager, hjemmelavet granola, bærkompot, frugtfade og hjemmelavet smørepålæg. Jeg havde lavet dette chokoladesmørepålæg, der er farligt godt – og meget bedre end Nutella, hvis du spørger mig. Og det inspirerede mig til at lave en endnu sundere udgave.

For chokoladesmørepålægget som jeg lavede til min fødselsdag er sundere end Nutella i dén forstand, at det er hjemmelavet og kun indeholder ærlige ingredienser, men det indeholder stadig en lille mængde sukker. Men det behøver det slet ikke!

img_1900// Havregrød toppet med det sundere chokoladesmørepålæg, bananskiver, valnødder og kakaonibs. Bedste kombination! //

Denne udgave, som jeg lavede et par dage efter min fødselsdag, inspireret af det oprindelige chokoladesmørepålæg, er sødet mig dadler og mindst lige så god! I stedet for smør, som bruges i den oprindelige opskrift, har jeg anvendt kokosolie, for endnu mere health-factor (og så det endda også er vegansk), men det kan absolut også laves med smør. Jeg synes ikke, at smør skal shames, for det er altså et ganske fornuftigt og naturligt produkt – ægte smør, vel og mærke. Men jeg eksperimenterede med, om det kunne lade sig gøre med kokosolie, hvilket det sagtens kan. Så det er op til dig, om du vil bruge det ene eller det andet: Begge dele fungerer – det har jeg testet!

Det er nemt at lave, så du må hellere hoppe i køkkenet! Men jeg advarer: Glasset er hurtigt tomt! Jeg må erkende, at jeg har lavet dette mere end én gang siden min fødselsdag, og hver gang er det forsvundet (ufatteligt) hurtigt

Opskrift på 1 lille glas sundere chokoladesmørepålæg:
50 g. dadler, udstenet (brug de bløde, som du finder i en papæske i grøntsagsafdelingen)
1 dl. vand
10 g. kakaopulver
20. kokosolie (eller smør)
40 g. mørk chokolade, fint hakket
et nip flagesalt

  1. Put dadlerne i en blender/minihakker og blend dem til en karamelagtig konsistens. Tilføj lidt af vandet, for at få blendet det helt glat.
  2. Hæld dadelkaramellen og det sidste vand i en lille gryde sammen med kakaopulver og pisk det godt sammen.
  3. Lad det varme op, til det når kogepunktet, mens du rører i det. Sluk for varmen, når det begynder at koge.
  4. Tilsæt kokosolie/smør og den finthakkede mørke chokolade. Lad varmen fra væsken smelte det, og rør det sammen til en glat, ensartet konsistens.
  5. Smag til med flagesalt.
  6. Hæld på glas og opbevar i køleskabet.

DAB Radioer

dab

Jeg har jo lige haft fødselsdag, men jeg fik selvsagt ikke alt hvad der stod på min ønskeliste. Derfor er der nogle ting, jeg stadig ønsker mig, som er blevet overført til den næste ønskeliste (jeg er typen, der laver ønskeliste løbende, for at undgå improviserede og ligegyldige panik-ønsker). Én af de ting, er en DAB radio. Det er noget, jeg har ønsket mig længe, men aldrig rigtig fået taget mig sammen til selv at investere i. Lidt fjollet egentlig, for jeg kan mægtig godt lide at høre radio, og har den stort set altid tændt, når jeg er i stuen. Derfor ville det være fedt, at kunne høre radio på mit værelse – i stedet for kun at høre Mads & Monopolet som podcast og de evindelige Spotify-playlister. Ikke at der er noget galt med det, men det kunne være fedt med noget afveksling. Ét af de krav, jeg har til en Dab Radio er, at den skal have bluetooth – det er altså bare smartest! Og så skal den være pæn. Det synes jeg, at ovenstående er, men der er jo så, så, så mange på markedet!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med avxperten.dk

Older posts