Long Time, No See

Hold da op, hvor er det længe siden, at jeg har givet lyd fra mig herinde. Mit liv er stormet derud af med 120 km/t (og gør det sådan set stadig), men jeg er glad – sådan rigtig glad. Det høje tempo har affødt et behov for bare at være i livet, uden at berette og skrive om det. Det har været underligt, men også virkelig rart på en særlig måde og nok rigtig, rigtig sundt for mig. Men ind i mellem niver savnet til bloggen, skriblerierne og reflektionerne, i mit hjerte.

Så jeg vil se, om jeg ikke kan få lidt gang i bloggen igen. Hvor meget og hvordan, ved jeg ikke endnu. Jeg har ikke tænkt så meget over det eller planlagt, hvad der skal ske, men jeg har lyst til at skrive, så det gør jeg. Jeg savner at fordybe mig på den måde, jeg kun kan gøre, når jeg skriver. Gym-livet bød på masser af tekstforfatning, formidling og fordybelse – noget, som mit liv ikke ligefrem indebærer nu. Så jeg må opsøge det selv – og det er dét, jeg gør nu. Med dette blogindlæg og forhåbentlig flere i fremtiden.

For jeg tror, det ville gøre mig godt, at holde fast i denne del af “mig”, så jeg ikke bare drukner i hverdag og arbejder. Forstå mig ret: Jeg er virkelig, virkelig glad for min tilværelse lige nu, men jeg kan også mærke vigtigheden af at holde fast i mig selv og dét, som jeg kan lide at lave. Jeg arbejder omkring 50 timer om ugen for tiden, så ind i mellem er der lidt underskud på mig-kontoen, hvilket jeg vil forsøge at forbedre. Mit arbejde er på mange måder også mig-tid (mere om det i et andet indlæg, tænker jeg), men jeg tror alligevel det er meget sundt, at have hobbyer at fordybe sig i, som ikke er ens arbejde. Og nu, hvor jeg lige er landet i min nye tilværelse som student med fuldtidsarbejde, begynder overskuddet og lysten til at tage de interesser op igen, at melde sig.

Jeg tænker at slutte dette indlæg med en hurtig recap af små og store ting, der er sket i mit liv siden sidst. Nogle af punkterne tænker jeg, at vende tilbage til i separate indlæg.

  • Først og fremmest blev jeg jo student i sommers! D. 26 juni klokken lidt over 13 fik jeg huen på efter 3 års slid og slæb. Det var den vildeste forløsning, og et af de bedste, gladeste og stolteste øjeblikke i mit liv. Fuck mand, hvor var det crazy. Jeg kan stadig nive mig selv i armen, ved tanken om, at jeg virkelig blev student. At jeg så tilmed blev student med lutter gode eksamensoplevelser i baggagen og et, deraf affødt, drømme-snit, gjorde kun glæden endnu større.
  • Efterfølgende fulgte masser af festivas, og hold nu op(!) hvor havde vi det sjovt! Jeg havde ikke haft de store forventninger til studentertiden, men det var (ultimativt!) den sjoveste tid i mit liv! Særligt studenterkørslen toppede på listen over mit livs sjoveste dage. Aldrig har jeg danset, grinet, sunget og snakket så meget, som jeg gjorde den dag. Vi var i gang fra tidlig morgen til sent om natten og der var bare god stemning hele dagen. Vi havde fantastisk vejr og alle var glade, der var snacks og drinks ved hvert stop. Der var glidebane og spabad. Fløjter, truthorn og høj musik. Vi så solnedgang fra lastbilen og hoppede i bølgen med huer på. Jeg var slet ikke klar til, at festen sluttede, da jeg, som den sidste, tog hjem. De andre fester var også sjove, men intet slog (og kommer nogensinde til at slå) studenterkørsel.
  • Den officielle afslutning og afsked med VG fulgte dagen efter studenterkørsel. En mærkværdig dag (akkompagneret af lede tømmermænd for mange, dog ikke undertegnede), der både var trist og forløsende. Vi var færdige. Helt færdige. Og skulle aldrig tilbage til VG igen. Shit, det var underligt, da vi tog derfra.
  • I studentertiden nåede jeg også at tilbringe et par dage med Cecilie i København og herhjemme hos mig. Så dejligt, at tilbringe lidt tid sammen!
  • Jeg var godt 14 dage i Spanien med min familie. Det var lidt underligt at rejse, for jeg følte ikke, at jeg var færdig med at være student, men det blev alligevel en virkelig god ferie. Jeg var SÅ træt, de første dage, så jeg nød virkelig at komme ned i gear, og så fik vi også oplevet og set en masse.
  • Hjemme fra ferie startede jeg op fuldtid på mit nye arbejde. Således mødte jeg ind kl. 9 på Den Lille Smalle, morgenen efter at vi var kommet hjem kl. 3 om natten. Og der har jeg så stået siden – lavet smoothiebowls, avokadomadder og overnight oats til den helt store guldmedalje. Og jeg er SÅ glad for det. Jeg glæder mig til at tage på arbejde hver eneste dag og det er simpelthen den bedste følelse, som jeg ønsker for alle!
  • Alberte og jeg var et par dage i Århus, inden hun skulle starte i gym. Virkelig rart med lidt kvali-tid, i “vores” by, hvor vi fik spist masser af god mad, drukket kaffe, kigget i butikker, gået mange kilometer og snakket, snakket, snakket. Alt dét, vi allerbedst kan lide.
  • Jeg har sagt farvel til Emma, der er draget til Holland for at studere. Shit, hvor er det underligt! Jeg savner hende allerede, men jeg under hende virkelig også denne oplevelse og er så sindssyg stolt af hende og glad på hendes vegne.
  • Min familie og jeg har været på bondegårdsweekend – en virkelig fin oplevelse, der især var hyggelig at dele med de små.
  • …Og så alle de andre, små ting, der er en del af livet.

Efterårsstøver // Fine Chelsea Boots

Jeg er sommer-menneske med stort S. Jeg trives med solskin og varme, iskaffe og solmodne jordbær, sandaler og bare ben. Hvis jeg skulle vælge én årstid, ville det blive sommer. De lange dage og lyse, lune nætter gør noget godt for mit sind, hvorimod jeg godt synes, at det kan være lidt trægt, når dagene bliver kortere og temperaturerne lavere. Men sådan er det jo, at bo i et land som Danmark, og der er da også noget charmerende ved at have hele 4 årstider, med så markante forskelle, som de, vi oplever, her på vores breddegrader.

Så jeg forsøger, nu hvor vejret skifter og trope-sommeren for alvor er ved at være ovre, at se positivt på efteråret. For det er da også ganske hyggeligt at kunne tænde brændeovnen, drikke varm kaffe og pakke sig ind i tykke, bløde sweaters. Det er gensynets glæde, når man kan iklæde sig sin yndlingssweater efter sommeren, og sådan har jeg det også, når jeg kan tage mine efterårsstøvler på for første gang. For sådan et par chelsea boots (et par flade, lavskaftede støvler i et klassisk, enkelt snit) er én af mine yndlingsbeklædningsgenstande. De er bare så pæne og de dur til alting – bukser såvel som nederdele/kjoler.

De findes i mange forskellige udformninger, med eller uden detaljer, i forskellige nuancer og skind. Jeg har både et par med for og et par uden, så jeg kan bruge dem i både efterår/forår og vinter, og tyer altid til de helt simple og enkle i sort skind. Men det er jo en smagssag, og under alle omstændigheder er det en støvlemodel, jeg kan anbefale, at man har som en del af sit sko-repetoire. Der er mange mærker, der laver dem, og mange steder de kan købes. Køb hos skobox.dk, hvis du vil have fingrene i nogle af dem, jeg har samlet på collagen herover. De er alle derfra.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med skobox.dk