CPC Vaser

Afrejsedag

tumblr_o25xiq89Px1uw9effo1_1280I dag er dagen, hvor vi tager afsted. Jeg er bange og nervøs, men det skal nok gå. Det skal gå. For jeg vil, vil, VIL have en god tur.

Som den psykolog, jeg var hos i tirsdags, sagde, så er det urealistisk at forvente, at have en tur, hvor angsten slet ikke viser sit ansigt. Så jeg må acceptere, at angsten er der, tage den i hånden og samarbejde med den. Lige nu, er den en del af mig. Jeg ønsker ikke, at det skal være sådan forevigt (og det skal det heller ikke!) men lige nu er det sådan, det er.
Og måske er det den bedste måde at håndtere angsten. At respektere, at den altså er der, og behandle den ordentligt. Tage de forholdsregler, der skal til for at jeg kan være i det, og ikke bliver fuldstændig overrumplet og overvældet af angst. Måske er det ikke på denne tur, at jeg skal udfordre angsten mere end højst nødvendigt.

For som psykologen også sagde, så svarer dette et spring fra 3 meter vippen, for en, der er vandskræk. Det er ikke den mest hensigtsmæssige måde at tackle og overvinde angst, men det er nu engang sådan, scenariet ser ud.

Så lige nu skal denne tur klares – bedst muligt. MED min “ven”, angsten. Jeg skal acceptere og respektere angsten, samarbejde med den. Passe på mig og den. Og så må jeg tage kampen op mod den senere.

Kryds lige fingre for mig og send lidt god energi i min retning, ikke?

Jeg har planlagt indlæg til jer, så der bliver ikke stille herinde. Om jeg kommer til at blogge mens vi er afsted, ved jeg ikke endnu. Nu må vi se. Hav det godt så længe!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CPC Vaser