Chokoladetærte med Mørdej, Marcipan & Nougat

At huske på dét, man har

IMG_5542

Jeg er rigtig god til at fokusere på, hvad jeg ikke har. På alt dét, jeg gerne ville ændre eller have anderledes. På det, jeg ikke kan og dét, der ikke går godt. Det er noget, der sker helt automatisk og ubevidst, men også noget jeg forsøger at være opmærksom på.

Og her den anden dag, da jeg skrev et indlæg, der netop handlede om nogle lidt triste følelser og tanker, fik jeg en kommentar, der ramte noget i mig og satte nogle tanker i gang. For ligeså vel som mine refleksioner kan bringe mørke tanker og følelser med sig, kan de også give mig en større indsigt i mig selv og om min situation, samt et lidt bredere perspektiv på det hele. En nuancering, om man vil.

I kommentaren stod der, at man gennem livet kommer til at være i mange forskellige sociale sammenhæng, og at de, mens man er i det, kan virke som det eneste rigtige og helt perfekte. Men omstændigheder ændrer sig, personer ændrer sig, venskaber ændrer sig. Og selvom det godt kan føles som om man mister en masse, så er det i virkeligheden bare et udtryk for at tiden går og livet går videre. Nogle bliver hængende og andre falder fra.

Men i sidste ende står man tilbage med det bedste af det bedste.

Dem, der falder fra, er måske ikke værd at holde fast i. Ikke fordi de er dårlige eller uværdige mennesker, men fordi de hører til en anden tid, en anden periode af ens liv.

Det er OK og helt naturligt, så i stedet for at være ked af dét, der ikke er længere, er det måske en god øvelse at huske på dét, der stadig er og altid vil være.

For mit vedkommende betyder det, at jeg skal huske at sætte pris på min familie, der altid vil have min ryg, et par nære barndomsveninder, som jeg har kendt siden vi var 2-3 år, et par stykker fra efterskolen og så et par nye på gymnasiet. Derudover har jeg en håndfuld mennesker i periferien af mit liv, som jeg ved vil være der, hvis det hele brænder på. Mennesker, som jeg føler mig tryg ved og har en vis tilknytning til Jeg har ikke mange tætte venner, men dem jeg har, skal jeg huske. For de er der, og det ved jeg, at de vil være så længe, jeg har behov for det.

Her den anden dag, da Emma og jeg havde en rigtig god snak, slog det mig, hvor taknemmelig jeg er for at have mennesker som hende i mit liv. Jeg tror, det var den kommentar, der havde sået et tankefrø i mit hoved. En bevidsthed om at være taknemmelig og glædes ved dét, man har.

Særligt i denne tid, hvor følelsen af ikke at slå til, at være en fiasko, at have en masse, der ikke går som det skal, er det nok ekstra vigtigt for mig at huske på dét, jeg har. For det betyder noget, og det er vigtigt. De mennesker jeg har i mit liv, må jo være vigtigere end dem jeg ikke har – og dermed også noget vigtigere at bruge tid og kræfter på.

Så det vil jeg øve mig i. Øve mig i at fokusere på de mennesker jeg har i mit liv. Og jeg synes, at I skal gøre det samme.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladetærte med Mørdej, Marcipan & Nougat