Kokos- & Chiagrød

At være helt nede og skrabe bunden

USA-2013-230

billedet er fra Yellowstone, fra vores tur til USA i 2013

I disse dage føler jeg, at jeg er helt nede og skrabe bunden. Jeg har haft det skidt gennem en længere periode, og det er bestemt ikke altid sjovt at være på denne side af skærmen. Jeg siger ikke, at jeg har det værre end så mange andre, og jeg skriver det ikke for at blive “ynket”, men faktum er, at jeg har det dårligt.

Derfor er jeg også startet op hos psykolog, hvor jeg højst sandsynligt kommer til at have et længerevarende forløb. Jeg håber i hvert fald, at jeg kommer til at være tilknyttet denne psykolog så længe, jeg har behov for det.

Men i går skete der noget. Noget, som jeg ikke er klar til at åbne op om og fortælle om herinde, men noget, der fik mig helt ned med nakken. Jeg var helt fra den, og så ked af det, vred, ulykkelig og frustreret, som jeg ikke mindes at have været før.

Jeg har det en smule bedre i dag, i hvert fald når jeg holder mig i gang, men jeg har i den grad følelsen af at være blevet slået helt hjem. Lige nu må jeg bare hænge i, og gøre det jeg skal, og forsøge at passe på mig selv. Det er bare ret svært, når det er en udefra kommende faktor, der har gjort at jeg har det sådan her. Det føles så pisse uretfærdigt.

Jeg håber, at jeg på et tidspunkt vil kunne slippe denne fastlåste følelse, og oprette en distance til den konkrete situation i går, der gør det muligt for mig at komme videre. Lige nu synes det uoverskueligt, men forhåbentlig vil jeg ikke fortsætte med at have det sådan her. For så bliver det godt nok en smule drøjt i længden…

Det bliver virkelig godt at få læseferie, og jeg glæder mig til sommerferien, hvor jeg forhåbentlig kan få lidt ro på det hele.

Og så jeg glæder mig til at kunne dele noget mere positivt herinde (og til generelt at være mere positiv). Jeg håber ikke, at jeg skræmmer jer alt for meget væk med disse indlæg, men det giver mig luft at skrive ned herinde hvordan jeg har det, og jeg vil også gerne gøre mit for at psykiske problemer ikke skal være et tabu.

For det ér sådan her, livet er ind i mellem. Det gør fandeme ondt. Lige så vel som jeg kan være glad over nye kogebøger og andre små ting, lige så vel kan jeg være trist og ked. Jeg synes, det er vigtigt at vise og acceptere begge dele. Ikke fordi jeg kan lide at have det sådan her, men fordi det nu en gang er sådan, mit liv ser ud. Lige nu.

Og hvis der er nogle af jer, der også har det sådan her, skal I vide at I ikke er alene

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kokos- & Chiagrød