Barcelona Day Four

Banangranola

image

Så I den granola, der var på min grønne morgenskål i onsdags? Det var min nyeste favoritgranola: Banangranola!

Der er flere grunde til, at netop denne er min favorit pt. 1: Den er lynhurtig at blande sammen, kræver kun en kort tur i ovnen, og ingredienslisten så kort og overskuelig, at den er til at huske i hovedet. 2: Den kan tilpasses alt efter, hvad man har på lager af frø, nødder og kerner. 3: Den hjælper en smule til, i kampen mod madspild, da der anvendes en banan, der er lige godt moden (sådan en ender der altid med at være i frugtskuffen, så det handler om at bruge den til noget fornuftigt). 4: Den er sukkerfri! Den er kun sødet med den naturlige sødme fra bananen og er dermed ikke over-sød. 5: Den bliver ultra chrunchy, og jeg tager altid mig selv i at gå og snacke på de store, chunky stykker. Mums! 6: Den dufter forrygende, når den bliver bagt og smager helt fantastisk på A.L.T!

Se, det var 6 gode grunde til at lave banangranola, så nu synes jeg, at I skal gå i køkkenet, og se om I kan finde på endnu flere. Det er jeg sikker på, at I kan!

image

Opskrift på banangranola, 1 bradepande:
4 dl havregryn (enten kun grove eller halv/halv af grove og fine)
1 dl kokosmel
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
et nip salt
et nip vaniljepulver
1 tsk kanel
1 (over)moden banan
1 spsk kokosolie
evt. ekstra sødning i form af sukrin, honning eller sirup (eller alm. sukker) hvis du finder det nødvendigt*

  1. Bland havregryn, kokos og kerner i en skål.
  2. Mos bananen med en gaffel, og rør den så sammen med salt, vaniljepulver, kanel og kokosolie.
  3. *Hvis du vil have din granola lidt sødere, kan du også tilsætte lidt sødning til banan-massen, men jeg finder det ikke nødvendigt.
  4. Bland banan-massen i de tørre ingredienser, og rør det hele godt sammen, til alle havregrynene er dækket.
  5. Fordel massen på en bageplade, og bag det 30-40 min. ved 180 grader, til det er sprødt og gyldent. Rør i det hvert 10. minut, så det bliver bagt jævnt.
  6. Lad det køle af, og opbevar det i en lufttæt beholder.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barcelona Day Four