Guide til at Pakke den Perfekte Kuffert

Barcelona Day 1

IMG_3778

Vores lejlighed og overnatningsmuligheder
Der er mange forskellige muligheder for at overnatte i Barcelona. Vores erfaring er at det er en smuuule i den dyre ende, men ikke så meget, at det er urimeligt. Det kan sagtens lade sig gøre at finde noget lækkert, der også er til at betale. Vi havde valgt at bo i en lejlighed, så vi selv kunne lave mad og så vi havde lidt mere plads end på et hotelværelse, og så havde vi prioriteret beliggenheden højt. Vi boede ved Placa de Catalunya, lige ved siden af Ramblaen, og havde dermed let adgang til metro, shopping, indkøb og oplevelser. Det kan i den grad anbefales, at man betaler lidt ekstra for en ordentlig beliggenhed, da det gør transport osv. meget lettere.

Vi fløj fra Hamborg lufthavn ved middagstid, og var således i Barcelona først på  eftermiddagen. Vi tog med det samme ud til lejligheden, satte vores kufferter og brugte så det sidste af vores første dag på at udforske nærområdet.

IMG_6208

Transport, det at finde vej og turplanlægning
Det er let, at komme rundt i Barcelona! Vi tog tog/metro ude fra lufthavnen ind til byen, og benyttede os også af metrosystemet i de følgende dage. Jeg kan anbefale at man køber et ti-turs kort, for så kan man bare “bippe sig ind”, og man sparer dermed tid fra at skulle købe billetter ved hver eneste tur.
Ved kortere afstande vil jeg dog også anbefale, at man går. På den måde får man set masser af byen, og oplevet den autentiske stemning. Vi gik rundt til det meste (og kom dermed også op over 110.000 skridt på de 5 dage), men det er selvfølgelig en smagssag.

Et godt kort er under alle omstændigheder unødvendigt, så køb det som noget af det første, dan dig et overblik over byen og sæt krydser ved dét, du gerne vil se. Læg så en plan for, hvordan du lettest gør det. Det kan være en god idé at tage ud til ét område ad gangen, og så se det, der er interessant, inden man tager videre til næste område, så man ikke skal bevæge sig på kryds og tværs af byen hele dagen. Det er spild af tid, kræfter og penge.

IMG_6117 IMG_6123 IMG_6509

La Rambla
La Rambla er Barcelonas svar på Strøget i København. Det er en livlig, hyggelig gade med restauranter og butikker, og masser af små boder med krimskrams, turistgejl, blomster og is. Det er et “must see” når man er i Barcelona, og jeg kan i den grad anbefale at man besøger gaden i dagtimerne, men også i aftentimerne, hvor der bliver drukket sangria og spist paella på de små fortovscaféer. Der er altid god stemning og masser af mennesker! Fra Ramblaen kan man også bevæge sig ned ad små sidegader, og på den måde forbinder Ramblaen forskellige områder af byen. Vi boede få hundrede meter derfra, og besøgte dermed gaden mange gange, da det også var her, vi handlede ind i et supermarked.

IMG_6189marked IMG_6186

Mercat St Josep La Boqueria
Dét her, det var en af mine yndlingsteder, og dermed også yndlingsoplevelser, i Barcelona! Det lækreste, lækre marked, der lå lige ved siden af Ramblaen. Der var masser af liv (både turister og lokale), og stemningen god på den lidt hektiske måde. Der blev solgt frugt og grønt, fisk og kød, nødder og chokolade, krydderier og olier, brød og æg, og sikker meget, meget andet, som jeg ikke så.Det er et gammelt, overdækket marked og boderne ligger tæt, så man har lidt følelsen af at blive suget ind i det og miste fornemmelsen for tid og sted. Der er lukket om mandagen, men ellers åbent alle dage.

IMG_6201

Nem, hurtig, billig og lækker mad (fra supermarkeder)
Vi benytter os ofte af supermarkedernes udvalg af salater, sandwiches og andre retter, der lige er til at tage med, når vi er ude og rejse. Det er super nemt og for det meste ganske udemærket. Det er billigt, og der er altid noget, vi alle kan lide. Så det er et tip,  jeg gerne vil give videre: Hvis man ikke vil ud og spise på restaurant, og heller ikke selv kan/vil lave mad, er der (for det meste) altid noget fornuftigt at finde i supermarkederne. I hvert fald i de store er udvalget fint, og der burde være noget for en hver smag. Vi købte flere aftener salater og sandwiches med hjem, supplerede med et grøntsagsfad og evt. flüte, og så var der nem, lækker, billig og velsmagende aftensmad efter en lang dag på farten.

Efter aftensmaden fladede vi ud i lejligheden til sengetid, der ikke var alt for sent.  Vi skulle jo være klar til de følgende dages by-oplevelser!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til at Pakke den Perfekte Kuffert