Tryghed, Motivation & Angst

Barcelona Day Three

IMG_6457 IMG_6485

La Sagrada Familia
Den store katedral, der stadig er ved at blive bygget, er et must-see hvis man er i Barcelona! Og det var derfor første stop på vores tredje dag i byen. Vi havde  bestilt billetter til at komme ind hjemmefra, og slap dermed for den ene kø. Der var nemlig både kø til at købe billetter og kø til at komme ind, så hvis man ved hvornår på ferien, man gerne vil ind og se katedralen, kan det i den grad betale sig at bestille hjemmefra. Man får adgang til både katedral og museum, og det kan godt betale sig at bruge noget tid der. Museet er nemlig også ret interessant, da det fortæller hele historien med katedralen, der er et af arkitekten Gaudis værker. Og så er kirken bare helt fantastisk flot og imponerende! Hvis man er et par stykker afsted, har jeg hørt at audioguides skulle være en ret god måde at få flere facts om katedralen, men hvis man er mange afsted (fx. en hel familie som os), synes jeg ikke det fungerer optimalt. Det gjorde det i hvert fald ikke for os, så det er måske værd at overveje en ekstra gang, om man vil smide de penge efter det.

Vi havde desværre rigtig, rigtig dårligt vejr da vi var der. Det påvirkede desværre også stemningen lidt, og derudover havde jeg virkelig en off-day. Vi var dermed lidt pressede på flere fronter, og endte med at tage tilbage til lejligheden et par timer, efter besøget ved katedralen, og vente på lidt bedre vejr.

Se alle indlæggene om Barcelona her

IMG_6689

La Seu
En af de andre store kirker i Barcelona er La Seu, der ligger i det gotiske kvarter. Da vi havde spist frokost, regnvejret var stoppet lidt og humøret steget en smule, tog vi ud mod det gotiske kvarter, hvor vi bevægede os lidt længere ind i det, end min mor, Rasmus og jeg havde gjort dagen før. Her kom vi bl.a. forbi La Seu, som vi dog kun så udefra. Det var en mere klassisk gotisk katedral, som man forestiller sig dem, og altså ikke en nyfortolkning som Sagrada.

Læs også: Barcelona day two, der bl.a. bød på et visit på Barcelonas stadion og virkelig gode burgere!

IMG_6533 IMG_6535

Kvarteret bag katedralen
…var noget af det ældste i hele Barcelona, hvor man også kunne se rester fra de gamle bymure fra romertiden. Jeg fik ikke helt fat i hvad det hed, men det handler også blot om at snørkle sig ind i små gader og stræder.

IMG_6557IMG_6543

Chocolat-Box
Hen ad eftermiddagen skulle vi finde et sted at sidde og få lidt lækkert at spise. Vi endte på en lille isbar/café ved navn Chocolat-Box, som vi alle blev meget begejstrede for. Vi smagte deres fantastisk gode (og store) is, de belgiske vafler (også med is) og deres kaffe. På menukortet var der også kager, curros, crepes, varme og kolde drikke, smoothies (også nogle grønne nogle med masser af frugt og grønt) og andre lækre sager. Og så var der også en hel væg med chokoladespecialiteter, hvor jeg ikke kunne dy mig for at købe lidt med hjem.

Se hvad jeg købte I indlægget her: Barcelona Shopping

Vi så efterfølgende et par andre Chocolat-Box’es, og det er altså et sted vi godt kan anbefale at man smutter ind forbi. Og lov mig så at I prøver den helt sorte chokoladeis og den saltede karamelis – kombinationen af de to er helt eminent!

IMG_6582IMG_6565

Shopping i det gotiske kvarter
Det gotiske kvarter er ikke der, men skal regne med at finde alle highstreetbutikkerne, men der er til gengæld masser af små, finurlige butikker, hvor det er muligt at gøre sig nogle ret gode køb. Jeg selv kom hjem med en virkelig fin kjole, og jeg kunne vitterligt have købt mig fattig. Vi var bl.a. inde i en butik med håndlavede lædersandaler og tasker… Årh, jeg kunne godt have brugt en hel månedsløn derinde! Så hvis I er til lidt anderledes shopping, og klar på at gå lidt på jagt, så er det det helt rigtige sted at finde nogle lidt særlige ting. (Mangobutikken ligger på Ramblaen)

IMG_6568

Konditorier og bagerier
Det VRIMLER med konditorirer og bagerier i Barcelona! Der er nærmest et sted at købe “lidt sødt til kaffen” på hvert et gadehjørne, og vi savlede ved samtlige af vinduerne. Så vær ikke bange for at gå sukkerkold, men prioriterer også hvad du besøger. Man kan ikke besøge det hele, så det handler om at vælge det bedste.
IMG_6575

Santa Maria del Mar
Endnu en kirke vi kom forbi. Den ville vi godt have været inde og se, men der var desværre lukket lige da vi kom, så det blev bare til et billede udefra, og så smuttede vi videre.

IMG_6618IMG_6665IMG_6617IMG_6628 IMG_6636 IMG_6659

Parc de la Ciutadella
Da vi (nok særligt drengene) havde fået nok af by, gik vi ned mod en af Barcelonas parker. Her gik vi lidt omkring, skræmte nogle duer og sad lidt på en bænk. Vi spottede også de små grønne papegøjer, der lever i denne park. Det var en ret fin park, med masser af liv – selv på en dag med semigråt vejr. Det er også i denne park at zoologisk have ligger, hvis man er til det.

IMG_6651

Cascada Monumental
Denne bygning lå også i parken. Vi fandt aldrig helt ud af, hvad det var og hvilken funktion det havde, men fint var det. Og jeg tror det er endnu finere om sommeren hvor der (måske) er tændt op for vand og springvand foran det. Det ser i hvert fald virkelig pænt ud, når man googler det!

IMG_6683

Et smut omkring havnen, fede biler og et restaurantbesøg
Da vi var færdige i parken gik vi ned mod havnen igen for at finde et sted at spise. På havnen holdt der et par ret fede biler, som man kunne købe en tur i, og som vi selvfølgelig måtte have nogle billeder af. Efter det fandt vi en restaurant at spise på. Det var ikke noget at råbe hurra for, og dermed ikke et sted jeg vil anbefale. Det var ok, og vi fik da mad, men jeg vil helt sikkert ikke vinde tilbage. Et godt tip, hvis du vil undgå de værste turistfælder: Undgå de restauranter, hvor de “headhunter” kunderne ude på gaden og reklamerer med billeder af maden. Det var desværre der vi endte, men så har vi forhåbentlig lært det til næste gang!

IMG_6694IMG_6690

Gadegøglere og bystemning
For at  komme hjemad gik vi (igen igen) gennem det gamle kvarter, hvor vi nåede at overvære lidt af et gøglershow. Jeg synes faktisk ikke at der var voldsomt mange gademusikkere i byen, men lidt er der jo altid i storbyer.

IMG_6705

Placa de Catalunya
Vi boede som sagt lige ved siden af Placa de Catalunya, hvor der hver aften blev tændt lys i springvandene. Det var derfor tændt, da vi nåede hjem til vores kvarter, og det var bare så fint!

Læs også: Barcelona day one, hvor I kan se lidt mere til vores kvarter

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tryghed, Motivation & Angst