SOMMERFERIE! + Lidt om Studenter & Karakterer

Blueberry Acai Bowl

fullsizeoutput_80a5

Jeg modtog en sending produkter fra AcaiAcai og NAC Bars i sidste uge. Kassen indeholdt nogle af deres lækre, naturlige proteinbarer og nogle flere af deres kosttilskudskapsler med acai. Udover disse to slags produkter, som jeg har testet og er meget glad for, indeholdt kassen også økologisk, frysetørret acaipulver, som kan bruges til madlavning.

Acaipulveret har, som jeg også har nævnt tidligere, rigtig mange gavnlige egenskaber (læs mere om dem her!), så hvis man går en smule op i sundhed, kan det være et rigtig fint supplement til en varieret, sund kost. Jeg tror ikke, at acai alene kan gøre en sund, men jeg tror på, at det kan være et lille boost i den rigtige retning.

fullsizeoutput_80a4

Og hvad er acaipulveret så? Jo, det er såmænd pulveriserede, frysetørrede acaibær. Acaibærrene plukkes i Brasilien og kommer så gennem en nænsom frysetørringsprocess, hvor alle de vigtige mineraler, vitaminer og antioxidanter bevares. Pulveret kan herefter bruges til madlavning, hvor det giver en smuk, dyblilla farve, og en ret markant skarp, let bitter og syrlig smag. Det smager ikke sødt, men kan give en rigtig lækker dybde i smagen, når det bruges i det søde køkken.

Her har jeg lavet en smoothiebowl med blåbær, der virkelig klæder acaibærret! Jeg lavede smoothien så tyk, at den kunne spises med ske, men der kan også tilføjes mere væske, så den kan drikkes. Det er helt op til dig! Smagen er i top lige meget hvad, og jeg tror godt, det kunne blive en ny morgenmadsfavorit. Særligt i den cremede udgave med topping på!

fullsizeoutput_80a6

Opskrift på Blueberry Acai Smoothiebowl, 1 person:
1 frossen banan
2 dl frosne blåbær
1 tsk. honning
1 tsk. citronsaft
et nip vaniljepulver
1-2 tsk. acaipulver
en form for væske (vand, komælk, plantemælk – jeg brugte lidt hjemmelavet mandelmælk og så vand for resten)

  1. Put hele molevitten i en kraftig blender og blend! Start med en smule væske, og tilsæt så mere, til du er tilfreds med konsistensen. Der skal ikke bruges særlig meget, hvis du vil have en tyk, cremet smoothie.
  2. Smag til med honning, citronsaft og acai, så den passer til dine smagsløg.
  3. Hæld i en skål, put toppings på og spis med ske – eller hæld den i et glas og drik den med sugerør!

Acaipulveret er modtaget som en gave fra AcaiAcai i forbindelse med et samarbejde med dem. Indlægget er hermed skrevet i samarbejde med dem, men holdninger og ord er udelukkende mine egne.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOMMERFERIE! + Lidt om Studenter & Karakterer