Pistacielagkage med Hvid Chokolade og Hindbær

Café Gårdhaven

Der er sket noget vildt i Tommerup: Der er åbnet en café. Dét havde jeg alligevel aldrig troet skulle ske, men det er bestemt noget jeg har ønsket og drømt om. Og nu er den så dukket op. Café Gårdhaven, som den hedder. Et lille, hyggeligt sted med rar stemning, lækre hjemmelavede kager, frisklavede sandwiches, god kaffe, gammeldaws is og franske specialiteter. Og en masse andet, som jeg ike kan huske lige nu, og som det nok heller ikke er så relevant at liste op. Lige midt i Tommerup centrum (ved ikke rigtig om ordet “centrum” kan retfærdiggøres i forhold til byens størrelse, men I ved hvad jeg mener)

Da jeg var på mit første visit i fredags fik jeg en lille latté og et stykke ‘Chocolate Chip Cheesecake’. Kaffen var god og levede op til hvad man kan forvente af en café-latte (og blev da serveret med et lille stykke mørk chokolade – kæmpe plus i min bog), men cheesecaken. Jeg siger jer: jeg har aldrig før smagt så god en cheesecake. Bunden smagte af cookiedough, fyldet var cremet og med masser af chokoladestykker i, og toppingen helt perfekt chokoladesød. Det var altså virkelig godt. Min mor fik varm kakao (også såååååå god) og en lakridsflødebolle, som jeg desværre ikke kan udtale mig om, da jeg ikke kan lide lakrids, men efter hendes nydelyde at dømme, var den også ganske glimrende.

Alt i alt får Café Gårdhaven mine allervarmeste anbefalinger. Det er virkelig et skønt lille sted, og jeg glæder mig ustyrlig meget til utallige latte’r og kaffedates, på vores nye samlingssted. Jeg kan også lige forestille mig hvor hyggeligt det bliver til sommer, at kunne stoppe forbi og købe en is, og så nyde den ude i den lille gårdhave. Ih, jeg tror det bliver godt!

Så hvis I en dag kommer til byen, ved I nu, hvor I skal tage hen. Og faktisk vil jeg også mene, at den cheesecake er værd at køre langt efter!

For god ordens skyld må jeg hellere gøre opmærksom på at jeg hverken er blevet bedt om eller betalt for at skrive dette indlæg. Det er helt på eget initiativ, fordi jeg simpelthen synes at vores lille café fortjener al den ros og omtale, den kan få.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pistacielagkage med Hvid Chokolade og Hindbær