Mit 2016 & Tanker om 2017

2016

Jeg fik aldrig skrevet et opsamlende indlæg på hele mit år 2016. For som tidligere nævnt, var jeg syg omkring nytår – både i dagene op til, på selve dagen og i dagene efter.

Men nu har jeg det bedre, og det er blevet tid til at kigge tilbage.

Mit 2016 var et stort sammensurium af oplevelser og følelser på både godt og ondt. Gode oplevelser og dårlige oplevelser, positive følelser og negative følelser. Det har I måske også kunne fornemme og læse jer frem til, hvis I har fulgt med i min “året der gik”-føljeton. Jeg har kæmpet mine kampe, og både oplevet succes og nederlag, så det er alt i alt et år, jeg kan kigge tilbage på med blandede følelser.

Jeg er glad for de ting jeg har lært om mig selv og de oplevelser, jeg har haft, men det har også været pisse hamrende hårdt – og det er det stadig, når jeg har det skidt. I de perioder, hvor jeg har haft det godt, har 2016 været et dejligt år, men i perioder hvor jeg har haft det skidt, har det ikke været så sjovt. Det er jo også naturligt nok. Jeg bevæger mig hele tiden hen mod at få det bedre, selvom det ind i mellem kan føles som om jeg tager 1 skridt frem og 2 tilbage.

Men jeg håber, og tror på, at 2017 bliver bedre. At jeg oplever fremgang, får det bedre og bliver gladere for mig selv og det jeg er i. For jeg er nu engang som jeg er, og jeg tror i høj grad at alt det her handler om, at jeg skal lære mig selv at kende, samt lære at stole på og acceptere mig selv. Forhåbentlig resulterer det i en gladere Marie i løbet af 2017, der kan klare de udfordringer hun står overfor, og som tør udfordre sig selv. Det bliver bare nødt til at ske i mit tempo, og med respekt for dér hvor jeg er lige nu.

Jeg ved, at 2017 også bliver hårdt. Jeg ved der kommer udfordringer og dårlige perioder, men forhåbentlig vil jeg overkomme udfordringerne og gradvist få det bedre og bedre. Det er målet, i stedet for mere håndgribelige nytårsfortsætter. Jeg vil bare være glad.

Det lykkedes ikke helt i 2016, så forhåbentlig kommer jeg et stykke tættere på målet i 2017.

Året der gik // December 2016

15384485_1231368090257685_3860209070556958889_o

// Jeg var til “efterårsfest” på gymnasiet hvor Vild $mith var ude og spille. Vi startede hjemme hos en af mine veninder, og kørte så i samlet flok til festen. Det var sjovt og en god aften, men jeg nød også at komme hjem i seng efter en lang uge //

December var en lidt presset måned. For selvom det også er måneden for masser af julehygge- og stemning, så var det som om at julefreden aldrig rigtig nåede at sænke sig over mig. Der var run på med skolen, de sidste vagter på arbejde skulle klares og jeg var træt og småsyg en del af december. Alligevel blev det dog til en del hyggelige ting, og særligt sammenkomster med min familie fyldte meget i december. Jeg var ikke så flittig til at få taget billeder i december som normalt, så udover nedenstående glimt fra december var der også et par kaffedates, en julefrokost på min fars arbejde og lidt flere rare familiestunder i min december.

Og så sluttede jeg af med at være hammer-syg, og det er derfor at dette indlæg først kommer nu. Jeg har ligget med influenza fra d. 30 til d. 2, så min nytårsaften blev alt andet end festlig – den blev tilbragt under dynen. Men nu er jeg så småt ved at vende tilbage til overfladen, så jeg vil forsøge at få ordnet lidt ting i dag – heriblandt at skrive lidt til jer.

img_0075

// Vi pyntede op til jul og begyndte på julerierne //

img_0081

// Vi fik besøg af min familie og brugte en eftermiddag på at bage julesmåkager //

img_6464

// Jeg tog på julemarked med min mormor. Det er så hyggeligt at gå rundt i det gamle H. C. Andersens kvarter, og det var rigtig hyggeligt at have min mormor med //

fyldte-chokolader

// Min mor og jeg gik i køkkenet og lavede fyldte chokolader til julehyggen //

img_8060

// Det var advent og jeg fik fiiiiine adventsgaver! //

img_0179

// Vi havde også en konfekt-dag i min familie, hvor vi fik lavet konfekt til den helt store guldmedalje //

img_7692

// Jeg nåede til juleferien og var dermed halvvejs med gymnasiet. Jeg skrev dette indlæg om det, for det var en vigtig milepæl for mig at nå //

img_6349

// Jeg tog ind til byen for at få ordnet de sidste julegaver og spise frokost med min mor. Perfekt start på ferien! //

 

img_0228

// Jeg havde den b.e.d.s.t.e. juleaften med min familie. Så herlig en aften fyldt med kærlighed, god mad, gaver og hygge //

img_5841

// Jeg var til flere julearrangementer med min familie. Både d. 26 og d. 29 december – og så var jeg også ved at være mættet af julehalløj //

img_6566-2

// Caroline og jeg tog ud for at drikke kaffe og bytte julegaver, og vi havde den dejligste formiddag sammen //

Året der gik // November 2016

fullsizeoutput_6ff9

// Jeg havde en kærkommen fridag, der virkelig var tiltrængt, og det skrev jeg dette indlæg om. Jeg havde det nemlig ikke super godt og havde brug for at sætte lidt ord på det hele //

img_6222

// Jeg var ude og drikke formiddagskaffe med Caroline på selv samme fridag. Om aftenen fik vi gæster til min mors fødselsdag //

img_9955

// Min mor fyldte nemlig år i starten af november, og hun blev fejret aftenen før hendes fødselsdag, hvor familien kom over til aftensmad, og så fik hun også gaver om morgenen på den rigtige dag //

img_9940

// Jeg var ikke helt på toppen, og havde det sådan lidt underligt i nogle dage. Det resulterede i en mindre skriveblokade (og der var derfor stille på bloggen i nogle dage) og efterfølgende indlægget her, hvor jeg forklarede det lidt. Jeg er stadig i tvivl om hvor meget, jeg skal involvere jer i min proces mod at få det bedre… //

img_6246

// Jeg var til 18 års hos Kamilla, hvor den først stod på det helt store kagebord, og derefter salatbar + kød på grillen til aftensmad. Så hyggelig en dag! //

img_6250

// Jeg var til første etape af Stiftens Etapeløb (i virkelig dårligt vejr) sammen med min far. Jeg var rigtig glad efterfølgende! //

img_6269

// Jeg havde en hammer-travl uge! Med lange skoledage, en del afleveringer, arbejde en hel lørdag og fødselsdagsgæster søndag. Jeg trak derfor stikket fredag eftermiddag, og brugte et par timer på at gøre gode ting for mig selv, i stedet for at tage til fredagsbar //

fullsizeoutput_708f

// Vi fik besøg af familie og venner til brunch, for at fejre min mors fødselsdag //

efterskolesavn

// Jeg skrev et ret personligt og følelsesladet indlæg om efterskolen. Hvis I ikke har læst det, kan I finde det her. Det handler om at savne, føle sig svigtet og bebrejde sig selv //

IMG_5542

// En kommentar her på bloggen rørte noget i mig, og fik mig til at tænke over at huske på dét man har. Det resulterede også i det indlæg her //

fullsizeoutput_7256

// Cecilie kom og besøgte mig, da jeg var alene hjemme en weekend, hvor min familie var taget i sommerhus. Det var simpelthen så hyggeligt, at hun gad komme og holde mig med selskab, og vi havde den hyggeligste aften med film og slik, og efterfølgende formiddag med langsom morgenmad og en lang gåtur. Og masser af snak og grin! //

img_6354

// Jeg var på min første bytur og havde en virkelig sjov og skøn aften med de sødeste piger fra mit gymnasium. Jeg var positivt overrasket og synes virkelig, at det var skægt! //

223

// Jeg løb 2. etape af etapeløbet (i virkelig godt vejr), og skrev efterfølgende et indlæg om løb som terapiform //

Året der gik // Oktober 2016

img_9514

// Min mor og jeg var ude og plukke en masse æbler //

14550070_312791392419599_2512086432529514496_n

// Jeg skrev lidt om træningsglade, flow og endorfiner efter en virkelig god oplevelse til en idrætstime //

IMG_5832-1

// Jeg var til “børnefødselsdag” hos to af mine gymnasieveninder, da de fyldte 18 år. Sådan en hyggelig dag med de sødeste piger fra klassen, fødselsdagsboller og kaffe //

IMG_3403

// Jeg var i tvivl om hvorvidt, jeg var det rigtige sted, og det kom der dette reflekterende indlæg ud af. Sandheden er nok, at jeg stadig ikke helt ved, om gymnasiet egentlig er det rette, men jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at det er en tid jeg bliver nødt til at gennemføre, for at få de muligheder senere, som jeg gerne vil have //

img_9549

// Jeg havde tidligt fri på en torsdag, og tog derfor ned på caféen, hvor jeg selv arbejder, for at lege gæst. Jeg brugte således et par timer på at lave lektier og skrive blogindlæg, mens jeg drak kaffe og spiste kage, inden jeg selv skulle møde på arbejde //

img_9486

// Jeg gik på efterårsferie og startede ferien med små, buttede bananpandekager med æbleskiver //

img_9733

// Jeg tog på tur til København med min mor. Bare mig og hende, og masser af tid til at gå rundt og opleve hovedstaden. Vi fik set så mange fine steder, drukket masser af kaffe (mest mig), shoppet, taget en del billeder, spist god mad og bare hygget, snakket og grinet. Det var en af de bedste oplevelser i 2016, for det var lige dét jeg trængte til på det tidspunkt. I kan finde alle mine guide-indlæg til byen HER og der er masser af gode tips og tricks at hente! //

img_6090

// I efterårsferien nåede jeg også en tur i biografen med hele familien //

img_9874

// Jeg mødtes med Emma til kaffe og (vegansk) kage på en hyggelig café i Odense //

fullsizeoutput_6ff7

// Jeg var ude og gå en lang tur i det smukkeste efterårsvejr med min mor, far, Rasmus og Luca //

Året der gik // September 2016

IMG_5499

// Rasmus fyldte 14 år d. 1 september, så måneden startede med en hyggelig familieaften, hvor vi var ude og spise //

IMG_9004

// Jeg brugte en del tid i byen – både alene, med min familie og med mine veninder //

img_5515

// Jeg tog et smut til Tyskland med min far, for at købe ind ved grænsen. Den hyggeligste roadtrip og dejligt at lave noget sammen, bare mig og ham //

cafe biografen

// Jeg delte en foodguide til Odense. Har mange flere spisesteder, jeg gerne vil have tilføjet! Det må blive i det nye år //

IMG_9122

// Jeg blev syg og skrev i den forbindelse om hvordan det er at skulle lægge ansvaret fra sig, når man er vant til at være den ansvarlige. Jeg tog en enkelt dag hjemme, men blev faktisk ved med at være skidt i nogle dage //

IMG_4414 - version 2 (1)

// Jeg havde et par dage, hvor jeg var ked af det, og skrev lidt om hvordan det var, når facaden krakelerede //

IMG_9209

// Vi tog på stranden for at spise aftensmad på en helt almindelig hverdag. Og der var den smukkeste solnedgang! //

spis1

// Jeg var på SPIS! Madmarked med min mor inde i Odense. Virkelig et lækkert marked og sådan en hyggelig dag i selskab med min mor. Vi har aftalt, at det skal være en årlig tradition //

løbefeber

// Jeg skrev om at være løber og delte lidt tanker omkring hvad det gør for mig //

img_5768

// Jeg tog med tre søde gymnasieveninder til Odense for at fejre tidlig weekend! God kaffe, godt vejr og godt selskab – dejligt //

IMG_9416

// Jeg gik tidligt på weekend og havde en dejlig, dejlig fridag lige efter mit hoved. Med morgenløbetur, efterfølgende god morgenmad og så masser af små, hyggelige projekter i løbet af dagen //

IMG_9143

// Jeg var på Nelles at drikke kaffe. De serverer nogle af Odenses bedste (og pæneste) cappuccinoer! Og deres juices er også gode! //

kaffehoscaro

// Der var masser af små ting i september. Bl.a. var jeg hjemme og spise morgenmad hos Caroline. Hyggeligste morgendate i solskin<3 //

IMG_9349

// Jeg delte med jer, hvad jeg har i mine køkkenskabe af “helsestuff” //

img_5622

// Jeg hyggede mig ret meget med hende her. Det sødeste, lille menneske //

Older posts