Året der gik // August 2016

fomo

// Jeg skrev om den personlige FOMO. Altså den der følelse af at gå glip af noget. For mit vedkommende er det ikke en fest eller begivenhed, jeg er bange for at gå glip af, men mere oplevelser og erfaringer, der kan give mig noget som person. Det er stadig en følelse, jeg har ind i mellem //

IMG_8837

// Jeg forkælede mig selv på de sidste feriedage og sørgede for at få slappet af og ladet op til skolestart //

IMG_8819

// Jeg var en tur i Den Fynske Landsby med min mor og mine brødre. Da jeg var lille var det fast tradition at tage ind og se festspillet, så det var helt sjovt at gøre det igen //

IMG_5130

// Cecilie kom på besøg, brun og lækker, og vi tog ned for at spise frokost på caféen. Det var bare en af mange små, rare ting, der var i de sidste feriedage //

IMG_3403

// Jeg skrev om at skulle starte i skole igen efter ferien. Og så gav jeg også et opfølgende indlæg om hvordan den første dag så var gået //

image

// Da den første uge var gået gav jeg et indblik i hvordan en helt almindelig gymnasieuge kunne (kan) se ud for mit vedkommende. Jeg var træt og udkørt efter den første uge, for det var hårdt at starte op igen //

image

// Jeg skrev et langt indlæg om efterskolen. Om at have mistet en del af sig selv, at mindes gode tider og at mangle noget helt basalt i sin hverdag… Jeg savner det stadig… //

IMG_8949

// Jeg var træt med træt på, for det var sgu hårdt at starte op efter ferien. Det var OK at være i gang igen, og jeg var som sådan glad nok for hverdagen, men jeg følte mig helt mast og udkørt. Det skrev jeg bl.a. om i dette indlæg, hvor jeg havde en morgen med god tid //

img_8007-e1472031454994

// Jeg havde (desværre!) et af de helt slemme angstanfald og breakdowns, der væltede mig ret meget omkuld og resulterede i en uges stilhed på bloggen. Det kom der dette indlæg ud af, hvor jeg forklarede lidt om situationen //

uge34

// Heldigvis vendte det igen, og jeg havde en god uge i slutningen af august, hvor jeg nåede en masse og lavede en del rare, gode ting. Det delte jer med jer i det her indlæg //

IMG_9058

// Vi holdt fødselsdag for Rasmus – med boller og saftevand i haven //

Året der gik // Juli 2016

image

// Jeg tog i sommerhus i Nordjylland med min familie. Helt stille og roligt, og med tid til bare at slappe af //

IMG_8363

// Jeg gav en update på min sommerferie efter at være kommet hjem fra sommerhuset. Det var nemlig ikke blevet til meget blogging, mens vi var afsted, for jeg havde brug for at holde fri //

IMG_8139

// Jeg skrev om hvad vi lavede, da vi var på sommerferie. For det var nogle ret skønne uger med nogle fine, små oplevelser sammen //

// Jeg skrev et ret teksttungt indlæg om at føle sig utilstrækkelig, magtesløs og ligegyldig… Øv. //

IMG_5542

// Men jeg blev også pludselig ramt af følelsen af, at være blevet voksen. Sådan fra den ene dag til den anden //

IMG_4946

// Jeg nød at have ferie og lavede en masse småting, som der ellers ikke er tid til i hverdagene. Jeg var bl.a. på marked i Odense blandt en masse andre små ting //

IMG_4999

// Jeg var hjemme hos min veninde og klappe hundehvalpe. SÅ søde altså! //

IMG_8516

// Jeg var til sommerbryllup hos min moster og onkel. Så fin en dag //

rejsefeber

// Jeg skrev om, at vi var blevet nødt til at aflyse rejsen til Frankrig. Jeg var ked af, at det måtte være sådan, og ked af at jeg konstant stod i et dilemma mellem rejsefeber og angst //

img_5050

// Jeg var ude og plukke en masse bær – jordbær, hindbær, blåbær og kirsebær //

img_5038

// Jeg arbejdede ret meget og langede virkelig mange is over disken //

img_5055

// Jeg inviterede Emma over på top-din-egen-vaffel-morgenmad og det var simpelthen så hyggeligt at sidde ude i solen, slubre kaffe, spise vafler og snakke //

img_5093

// Jeg fik bragt dette skriv i JyllandsPosten. Både i den fysiske avis og på nettet //

Året der gik // Juni 2016

pizzafest

// Min familie og jeg var inviteret hjem til Kamilla og hendes familie (der er vores gamle naboer), hvor vi lavede pizzaer, i deres udendørs pizzaovn, til den helt store guldmedalje //

IMG_7267

// Jeg skrev DHO og følte næsten at det var ferie, da jeg havde læseferie //

IMG_7324

// Min mor, Rasmus og jeg kørte på stranden og spiste i bedste picnic-stil sandwiches til aftensmad //

IMG_7435

// Jeg skrev lidt om, hvordan jeg yndede at starte dagen i min læseferie, samt hvordan det var at være nær slutningen af 1.g //

IMG_4352

// Jeg arbejdede en hel del på caféen //

grønnecafe

// Jeg mødtes med en savnet efterskoleveninde til frokost og gåtur i Odense. Så hyggeligt altså //

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 13.57.47

// Jeg begyndte til yoga (og var nooooooget stivbenet) //

IMG_7469

// Jeg var til min sidste årsprøve, skrev lidt om mit første år i gymnasiet og gik for alvor på sommerferie. Det var SÅ tiltrængt! //

jordbærpluk

// Vi, min mor, mormor, moster, jeg og lillebror, var ude og plukke jordbær til fryseren //

farfødselsdag

// Min far havde fødselsdag i starten af juni, så vi holdt hans fødselsdag på en dejlig solskinsdag, hvor den stod på jordbærtærter og kaffe på terrassen //

IMG_7402

// Jeg fik delt et debatindlæg i Jyllandsposten om mentaliteten og kulturen omkring 12-taller på gymnasiet. Det kan I finde her //

image

// Jeg skrev om at ville det hele, men ikke have kræfterne //

IMG_7567

// Men der var også gode øjeblikke (heldigvis), som jeg fx. skrev om i dette indlæg, hvor jeg havde haft en lille, personlig sejr //

26juni1

// Den lille personlige sejr var den hyggeligste kaffedate med min moster og kusine på den fineste café i Odense //

IMG_7656

// Jeg var ude og besøge mine bedsteforældre på campingpladsen //

26juni2

// Jeg holdt kombineret Sankt Hans og fødselsdag for en kær gymnasieveninde med bål, skumfiduser og brætspil //

Året der gik // Maj 2016

img_3741

// Jeg gik tur med min mormor, mor og Inger i barnevognen i det dejligste vejr i Odense //

Maj var en hård og noget blandet måned. Jeg havde nogle gode oplevelser (var bl.a. på en rejse til Barcelona), men jeg kæmpede også lidt rigeligt med angst og modløshed… Kig med tilbage på maj her:

img_3746

// Jeg var hjemme hos Emma til en kop kaffe på terrassen – godt pakket ind i tæpper //

image

// Jeg skrev lidt om hvad træning betyder for mig, hvordan jeg træner og hvorfor – og delte i samme omgang et forslag til en omgang cardio og core træning //

tumblr_o25xiq89Px1uw9effo1_1280

// Jeg havde det ikke særlig godt… Angsten fyldte rigtig meget (alt for meget) og gjorde det svært for mig at overskue ting. Jeg følte mig magtesløs og vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Vi havde en rejse til Barcelona i starten af maj, og jeg var simpelthen så nervøs og bange, at jeg havde mest lyst til at aflyse. Men jeg gjorde det – jeg tog afsted //

IMG_6383

// Så jeg var i Barcelona. Og vi havde en god tur! Da vi kom hjem skrev jeg dette indlæg, hvor jeg samlede lidt op på hvordan det så var gået, og dette indlæg med glimt fra turen, og så delte jeg ellers, dag for dag, en mini-guide til Barcelona med alle de ting vi havde lavet og dét, vi havde set. Det var den skønneste by, og selvom vi var der i dårligt vejr blev jeg helt forelsket i stemningen og charmen, og jeg glæder mig allerede til at vende tilbage. I kan se alle indlæggene om byen her – der er mange gode tips og tricks! //

IMG_4057

// Jeg tog mig en pjækkedag med god samvittighed for at puste ud efter rejsen //

IMG_4073

// Vi kom hjem til virkelig fantastisk vejr i DK! Det var jo nærmest sommer allerede i maj! Denne rapsmark delte jeg i en omgang små ting //

IMG_7130

// Jeg delte en omgang weekendmorgenmad med jer, og skrev i samme omgang om at have mentale træthedstømmermænd og lidt om mit arbejde //

IMG_7107

// Jeg skrev om hvordan jeg, ved at sænke forventningerne til mig selv, formåede at få vendt dårligt humør fra morgenstunden til det bedre, så jeg fik en ganske fin dag alligevel. Det er nok egentlig noget, jeg godt kunne øve mig i at huske på noget oftere – at sænke forventningerne til mig selv og bare tage det, som det kommer //

IMG_7219

// Vi grillede en masse og brugte aftenerne på terrassen //

fomo

// Jeg havde en virkelig, virkelig dårlig og hård dag, hvor jeg var helt nede og skrabe bunden. Får helt ondt i maven af at læse det indlæg for gud, hvor havde jeg det skidt… Det er ikke så sjovt at tænke tilbage på… //

IMG_6059

// Eksamensplanen blev offentliggjort (og jeg slap for eksaminer) og det blev tid til at gå på læseferie //

image

// Jeg lavede lækre bananpandekager til min mor og jeg, og servede dem med græsk yoghurt, rabarberkompot, hjemmelavet mandelsmør og mandelflager. SÅ godt! //

image

// Jeg tog mig tid til at passe på mig selv og brugte således en fredag eftermiddag på bare at lave ingenting //

IMG_4186

// Jeg tog en tur på cafe alene, og skrev dette indlæg om motivation, tryghed og angst //

IMG_4216

// Jeg var til nonfirmation hos min kusine //

IMG_7206

// I forbindelse med at det hele var så svært, som det var i maj, skrev jeg om at (forsøge) at acceptere sig selv – på trods af angst. Det øver jeg mig stadig i //

Året der gik // April 2016

IMG_3393

// Jeg inviterede Emma over på kaffedrikning og påskeægsspisning blandt andre små ting //

April var virkelig, virkelig travl, som jeg husker den. Det var både hårdt og godt, for der skete rigtig mange gode, spændende ting, men det blev også lidt for meget ind i mellem. Jeg havde dermed nogle rigtig positive oplevelser, men kæmpede også ret meget med mit sind.

Jeg skrev faktisk en del om det på bloggen, og kan dermed genopleve følelsen af at skulle nå tusindvis af ting – og også klare rigtig mange af dem og opleve succes – for så en gang imellem at blive ramt af træthed og magtesløshed. Det hjalp mig gennem den periode, at skrive på bloggen, og det er netop derfor at bloggen er så fin en hobby for mig.

Lad os tage et kig på april:

mandagstræt

// Jeg var ramt af mandagstræthed, men overraskende godt humør //

IMG_5721

// Jeg skrev lidt om hvorfor det er, at løb er så godt for mig og hvad det gør ved mig. For det kan vende mit humør og give en smule overskud på selv de mest grå dage, og det reflekterede jeg lidt over mens jeg spiste min morgenmad efter en morgenløbetur //

IMG_5739

// Jeg inviterede mine gymnasieveninder på lagkage (denne virkelig lækre en med valnødder, kaffe og chokolade) og fødselsdagshygge.I forbindelse med fødselsdagen skrev jeg lidt om at tackle og overvinde angst. For sådan en fødselsdag var selvfølgelig noget, jeg gerne ville og super hyggeligt, men også lidt en udfordring, når jeg havde så meget andet på tapetet og derfor var lidt presset. Men det gik godt, og det skrev jeg om på bloggen! //

image

// Jeg fik mit kørekooooort og var så glad, så glad! Det var en ret stor ting, som jeg delte i et indlæg med små ting//

image

// Jeg delte hvordan det (desværre) også kunne være ind i mellem. Mit hoved drillede lige rigeligt i april, og jeg havde dage hvor jeg følte mig helt ved siden af mig selv og var så træt, så træt… //

IMG_3448

// Jeg var, blandt andre små ting, i biografen med mine forældre på en helt almindelig tirsdag //

12940876_853371994790755_14455973_n (1)

// Jeg var til (meget forsinket) fødselsdagshygge hos en af mine gymnasieveninder. Vi spiste kage og drak kaffe efter skole, og endte så med at blive hængende til kl. var langt efter sengetid, selvom det var på en helt almindelig hverdag. Men det var trætheden værd dagen efter, for det var den rareste, hyggeligste eftermiddag og aften //

img_4897-1

// Jeg får helt en klump i maven, når jeg læser dette indlæg. For jeg kan virkelig huske, hvordan jeg havde det og hvilke følelser, jeg havde. Jeg var så træt af at skulle have det dårligt, og ret desperat fordi det bare blev ved, og jeg ikke vidste, hvad jeg kunne gøre for at få det bedre. Det var så frustrerende og en ret hård periode… //

IMG_5865

// Jeg var derfor mere end glad for den fridag jeg fik foræret, da det var Store Bededag. Det var lige hvad jeg trængte til //

IMG_5856

// Jeg spiste hveder med min familie – hyggeligste tradition //

 

IMG_5897

// Jeg tog et smut i sommerhus med min familie i slutningen af april, og havde et par rare dage i nærheden af Ebeltoft, hvor det også blev til en enkelt tur ind til Ebeltoft by. Det er jo en lidt særlig by for mig, fordi det er her min farfar er opvokset, og her den oldemor jeg er opkaldt efter, boede //

IMG_5969

// Jeg brugte således tid sammen med min lille kusine, min mormor og resten af familien – nogle af de mennesker, jeg allerbedst kan lide <3 //

img_3718

// Der var årsfest på VG //