Lissabon: Dag 2

fullsizeoutput_7724

// Smukt morgenlys //

Anden dag i Lissabon startede tidligt. Der var et tæt pakket program for dagen, så vi begav os ud i byen tidligt efter morgenmaden.

Vi startede med en lang gåtur ud mod området Belém. Vi gik langs vandet, og gjorde også stop for at få en is, da vi var cirka halvvejs. I Belém så vi Padrão dos Doscobrimentos, Torre de Belem og parken og markedet foran Mosteiro dos Jerónimos. Solen skinnede og der var god stemning!

Så var det frokosttid. Det var blevet lidt sent, så vi var godt sultne. Mig og nogle af pigerne endte med burgere fra kæden Honorato, som vi tog med over i en park og nød i solen. Det var lige, hvad vi trængte til!

Herefter var der frivillig tur i klosteret og ellers tur hjemad. Jeg tog med i klosteret, og var så glad for den beslutning, for det er nok det smukkeste, vi har set på hele turen. Det skal man se, hvis man tager til Lissabon.

Turen gik herefter hjemad mod vores område. En tur, der endte med at blive ret lang, men også ganske hyggeligt. Vi var en lille gruppe, der fulgtes, så vi fik snakket og grinet en masse, mens vi gik, gik og gik. De sidste par kilometer tog vi en tuc-tuc. De er el-drevede og kører over det hele, og så er det bare en hammersjov transportform, der er de ekstra penge værd.

Om aftenen tog vi ud og spise med vores hostel. De havde arrangeret en “dinner out” man kunne komme med på for 15 euro. Det var virkelig dårlig mad(!), men der var fri sangria og øl, så mange var tilfredse alligevel. Jeg smuttede dog tidligt hjem og hoppede under dynen, efter at have spist en banan og en energibar til aftensmad.

Jeg var træt og glad, på trods af den lousy middagsoplevelse.

fullsizeoutput_7727

// Gåtur ned gennem byen, over Praca do Comércio, ned mod vandet //

fullsizeoutput_7726

// Afsted langs vandet //

fullsizeoutput_7725

// Der var masser af streetart i Lissabon! Her sjove dekorationer ved vandet //

fullsizeoutput_7728

// Havnepromenade med små restauranter og barer og fin udsigt //

jwk_9346

// 2.c på haven… //

jwk_9423

// …og 2.c på toppen //

fullsizeoutput_7729

// Padrão dos Doscobrimentos: Et monument for Portugals søfarertid //

fullsizeoutput_772a

// Torre de Belém: En af Lissabons ældste historiske bygninger //

img_1048

// Parken foran Mosteiro dos Jerónimos (Jerónimo klosteret), der er et gammelt, smukt kloster, der er kommet på UNESCOs verdensarvsliste //

fullsizeoutput_772b

// Sen frokost-picnic i parken //

fullsizeoutput_772c

// Lækre burgers fra Honorato + pommes med den vildste aioli! Jeg fik en veggie-burger med kikærtebøf og camembert, virkelig godt //

img_1082

// Jerónimos kloster. Så-så-så smukt! //

img_1070

// Virkelig imponerende bygningsværk //

img_0950

// Tuc-tuc tur! Lidt dyrt (i hvert fald dyrere end taxaerne, der er virkelig billige), men bestemt pengene værd, for det var SÅ sjovt! //

En kærkommen fridag…

fullsizeoutput_6ff9

I dag har jeg fri. Det er OD-dag og selvom vi har skemafri for at kunne arbejde i den gode sags tjeneste, så tager jeg mig en fridag til mig selv. En fridag, der i den grad er tiltrængt.

For som jeg også nævnte kort i mandagens indlæg med små ting, så har jeg det ikke super godt for tiden. Det har været tiltagende over den sidste tid, uden at jeg rigtig kan finde en årsag eller forklaring. Jeg føler mig bare træt helt ind i knoglerne og drænet for energi, overskud og lyst. Livet farer afsted, men jeg har allermest lyst til at slå bremserne i, trække stikket og melde mig ud af det hele – blot for en stund. Så jeg kunne få overskud til at mærke efter, hvad jeg vil. For tiden går, uden at jeg egentlig rigtig ved, hvad jeg vil, og uden at jeg føler mig rigtigt glad. Og det føles som spild af tid og spild af kræfter.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal få vendt denne negative spiral. For jeg er ked af det, og når jeg er det, har jeg ikke meget overskud til at gøre en masse ting, og så bliver jeg endnu mere ked af det, fordi jeg føler, at jeg ikke får noget ud af mit liv. Giver det mening?

Det hænger nok også sammen med høje forventninger, krav og en anelse perfektionisme. Ikke at jeg vil være perfekt på alle punkter, men jeg har alligevel en ret klar idé om, hvad der er det rigtigt at gøre og at jeg gerne vil præstere mit ypperste, dér, hvor jeg har mine forcer.

Og så bunder det nok også i en lidt dybere identitetskrise, hvor jeg er ved at finde ud af, hvad der definerer mig. Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan vil jeg gerne være? Og hvordan når jeg så derhen, hvor jeg kan være den version af mig, som jeg allerhelst vil være? Det føler jeg ikke, at jeg kan på det stadie, jeg befinder mig på lige nu. Jeg er ikke den bedste version af mig, end ikke den version, jeg gerne vil være, og det irriterer mig grænseløst. Det virker som et uoverkommeligt projekt at finde min vej her i livet, men tiden går og der er ikke tid til at stoppe op og tage en tænkepause.

Det blev et langt skriv, der egentlig bare skulle handle om, at jeg har fri i dag. Men jeg havde brug for at få skriblet lidt tanker ned. Det giver mig luft og gør det hele lidt mere håndgribeligt. Og hvem ved, måske er der nogen af jer, der har været, eller er i, noget lignende?

God dag<3

Små Ting

IMG_4186

// Besøg på Nelles, helt alene, da jeg alligevel var inde i byen til psykolog. Bare mig og bloggen, kaffe og en ostemad, og så masser af tid og ro til at skrible tanker ned // 

Så er der små glimt fra den sidste uge, hvor jeg synes, at jeg har løbet lidt stærkt og været lidt presset. Jeg har fysisk ikke haft det særlig godt, og det dræner mig for energi. Men alligevel har der været ting, der skulle klares, og løse ender, der skulle samles. For der er run på her den næste halvanden uges tid, hvor den står på årsprøver og DHO.

Og så er det snart læseferie. Øy, hvor bliver det godt. Jeg synes godt nok, jeg er lige vel presset, og jeg har lidt følelsen af, at jeg snart ikke kan holde mig selv kørende så meget længere. Endte også med at skippe to moduler fredag, så jeg kunne gå tidligt på weekend for lige at ligge lidt plusser til på overskudskontoen. Så det bliver godt, når jeg helt selv kan disponere over tiden og ikke føle mig tvunget til at skulle i skole.

Nå, men det lykkedes mig alligevel at fange små glimt fra ugen, der er gået. Mest mad og natur, for der har ikke været nogle større begivenheder i ugens løb. Det har der ikke været tid og overskud til. Men altså; lidt har også ret!

God mandag og god start på ugen!

IMG_4203

// Løbetur i min skov, der bare er så fin og grøn lige nu //

IMG_7190

// Hele to dage i løbet af ugen, hvor jeg skulle møde sent og derfor kunne nyde morgenmaden lidt ekstra. Her en ristet proteinbolle, kaf’ og en grøn vitaminbombe //

IMG_7204

// Syrener, der blomstrer så fint nede i vores have //

IMG_7202

// Virkelig god frokost med ud på skolen! Vegansk, glutenfri pasta lavet på røde linser (det er købt i Rema og sååå godt!), blandet med grønne bønner, tomater, fetaost, frisk basilikum og chiliflager //

IMG_7207

// De fleste magnoliatræer blomstrede for længst, men vores lille træ, som vi plantede sidste år, har først nu fået sine to første knopper. Håber de når at blive til noget for alvor! //

IMG_4218

// Pastel-himmel på vej hjem fra arbejde //

IMG_7219

// Grill-menu på terrassen, fredag aften med min familie. Med alt dét, der hører til: Grill-pølser, majs, hvidløgsbrød (denne gang et hjemmelavet og virkelig godt et af slagsen) og min yndlingssommersalat med spinat, jordbær, cherrytomater, tørrede abrikoser, mandler og en vinaigrette med hyldeblomsteddike //

IMG_4216

// Til nonfirmation hos min kusine – og dermed var et familieselfie på sin plads. Det var en rigtig hyggelig dag med min fars del af familien, og så godt at se min kusine og fætter igen (og resten af familien), som jeg desværre ser alt for lidt //

Glimt fra Barcelona

IMG_6580

Barcelona byder på så mange spændende og fine oplevelser og ting at se. Jeg var fuldstændig vild med hele atmosfæren og stemningen, og så er byen også utrolig smuk i de gamle kvarterer. Den er også slidt og gammel, på både den grimme og charmerende måde, hvis man bevæger sig lidt ud i forstaderne. Shopping- og spisemuligheder er der også masser af.

Vi havde rigtig dårligt vejr, men det var der jo ikke så meget at gøre ved. Vi fik det bedste ud af det alligevel, og havde en rigtig dejlig tur. For mit vedkommende, var den så god, som den kunne være – på trods af angst.

IMG_6383

Hvad jeg elsker, ved at rejse i storbyer, er muligheden for at se og opleve meget på kort tid og indenfor en overskuelig geografisk afstand. Oplevelserne er komprimeret, og det giver en intens oplevelse. Sådan var det også i Barcelona, men det var også en by, hvor tempoet var behageligt og ikke alt for højt. Der var en rar stemning i byen, larm og storbystøj, men også tid og luft til at sidde på en fortovscafé. Netop sådan, kan jeg godt lide, når byer er.

IMG_6108

Vi gik omkring i byen, og jeg har masser af ting, jeg glæder mig til at vise jer! Men for at gøre det overskueligt for jer, for at korte indlæggene ned og for rigtigt at kunne fortælle og vise, hvad jeg vil anbefale at man gør i Barcelona, bliver det delt over flere indlæg. Jeg regner med at lave ét pr. dag vi var afsted, der så vil fungere som en lille rejseguide, hvis I planlægger at tage til Barcelona en dag. Jeg kan i hvert fald kun anbefale byen!

For nu, har jeg valgt lidt flere billeder fra byen, og så vender jeg hurtigst muligt tilbage med det første indlæg!

IMG_6186IMG_6319IMG_6232 IMG_6687IMG_6391

Sommerhustur til Ebeltoft

IMG_5897

// På formiddagstur til Ebeltoft, der er sådan en hyggelig og charmerende by //

Mine bedsteforældre havde lejet et sommerhus i anledning af deres bryllupsdag, og inviteret hele familien med på et par hyggelige dage fra torsdag til søndag. Da min mor skulle hjælpe til en konfirmation fredag, og jeg skulle på arbejde torsdag aften, kom vi to dog først fredag aften, og havde dermed kun det sidste af fredagen, hele lørdagen og søndag formiddag i sommerhuset.

Men det var hyggeligt, og vi nåede både en tur til Ebeltoft og en (semi)lang gåtur om lørdagen. Og så masser af baby-gøgl, tid til kortspil, Netflix og afslapning, friske fladfisk til aftensmad, langsom morgenmad og kaffe, og bare generelt rart, roligt og hyggeligt samvær.

Min og min families (på min fars side) “historie” med Ebeltoft er jo lidt særlig. Min oldemor, Marie, som jeg er opkaldt efter, boede nemlig i Ebeltoft, lige ved siden af rådhuset, og min far har derfor mange rare minder fra ferier i byen. Derfor er det et sted, vi ofte er taget til op gennem min barndom, og jeg har derfor også fået et specielt forhold til byen. Det er et sted, der minder mig om min familie, om gode sommerferier og spændende fortællinger fra “da far var barn”. Så det er altid dejligt, når vi kan nå et smut derind, når vi er på Djursland. Gå en tur gennem gågaden, se huset min oldemor boede i, købe bolsjer og nå et smut omkring havnen. Det er indbegrebet af familietradition.

Har I også sådan et sted, der har en lidt særlig plads i jeres hjerte?

IMG_5946

// Fineste husfacader //

IMG_5892

// Lækker, lækker delikatesseforretning. Kunne købe mig fattig sådanne steder //

IMG_5936

// Flere sjove og skæve (bogstaveligt talt) steder i Ebeltoft //

IMG_5909

// Bolsjer fra Mols Bolsjer //

IMG_5940

// Pustet glaskunst. Desværre var der ikke gang i pusterierne, men vi var inde og kigge et par steder alligevel //

IMG_5956

// Købte lidt med hjem fra delikatesseforretningen: Honning med havtorn fra Helt Honey, små Valrhona chokolader og lidt specielle sodavandsvarianter fra Ebeltoft Gårdbryggeri //

IMG_5979

// Baby-pludr og -underholdning. Skønt at have sådan en lille størrelse, der kunne gå lidt på omgang //

IMG_6005

// Gåtur ved havet i mildt forårsvejr og solskin //

IMG_6009

// Rapsmarker, der er liiiiige ved at springe ud. Og med hav i baggrunden //

IMG_6014

// Faretruende, mørke skyer på gåtur. Læg mærke til mågerne. De blev ved og ved med at flyve i ring. Det så ret besynderligt ud //

IMG_6025

// Klappe-lamaer. Nær Dråby, hvor sommerhuset var, lå der et sted, der reklamerede med “lama terapi” og “lama vandreture”. Hvad det helt dækker over, fandt vi aldrig ud af, men det lyder lidt spøjst! //

IMG_6043

// Pææææneste aftenhimmel. Bliver aldrig træt af sådanne udsigter //

Older posts