En kærkommen fridag…

I dag har jeg fri. Det er OD-dag og selvom vi har skemafri for at kunne arbejde i den gode sags tjeneste, så tager jeg mig en fridag til mig selv. En fridag, der i den grad er tiltrængt. For som jeg også nævnte kort i mandagens indlæg med små ting, så har jeg det ikke super godt for tiden. Det har været tiltagende over den sidste tid, uden at jeg rigtig kan finde en årsag eller forklaring. Jeg føler mig bare træt helt ind i knoglerne og drænet for energi, overskud og lyst. Livet farer afsted, men jeg har allermest…

Små Ting

// Besøg på Nelles, helt alene, da jeg alligevel var inde i byen til psykolog. Bare mig og bloggen, kaffe og en ostemad, og så masser af tid og ro til at skrible tanker ned //  Så er der små glimt fra den sidste uge, hvor jeg synes, at jeg har løbet lidt stærkt og været lidt presset. Jeg har fysisk ikke haft det særlig godt, og det dræner mig for energi. Men alligevel har der været ting, der skulle klares, og løse ender, der skulle samles. For der er run på her den næste halvanden uges tid, hvor den…

Sommerhustur til Ebeltoft

// På formiddagstur til Ebeltoft, der er sådan en hyggelig og charmerende by // Mine bedsteforældre havde lejet et sommerhus i anledning af deres bryllupsdag, og inviteret hele familien med på et par hyggelige dage fra torsdag til søndag. Da min mor skulle hjælpe til en konfirmation fredag, og jeg skulle på arbejde torsdag aften, kom vi to dog først fredag aften, og havde dermed kun det sidste af fredagen, hele lørdagen og søndag formiddag i sommerhuset. Men det var hyggeligt, og vi nåede både en tur til Ebeltoft og en (semi)lang gåtur om lørdagen. Og så masser af baby-gøgl, tid…

Vesterhavet

// Elsker at komme ud og blive blæst igennem ved kysten // Som jeg også har nævnt tidligere, var vi i starten af ugen på en lille tur til vestkysten. Vi havde lejet et lille hus i Seawest, og havde et par rare feriedage, hvor der blev badet i badeland, spillet spil, spist fastelavnsboller, drukket kaffe, set film, læst bøger, prøvet wellness og løst kryds&tværs. Og så blev der også tid til en lang gåtur ved Vesterhavet, der er noget af det bedste, jeg ved. At vejret så også var super smukt (og næsten helt forårsagtigt, selvom det var koldt)…

50 mm Objektiv

I julegave fik jeg et nyt objektiv til mit kamera, Canon EOS 600D. Det er et 50 mm., der kan give den lækre, slørrede baggrund, og gå meget tættere på motivet, end mit forrige objektiv. Det forrige objektiv har masser af zoom, hvilket også er super anvendeligt, men lige i forhold til billeder her til bloggen, har jeg gerne ville lege lidt med et andet udtryk. Og det er blevet noget lettere, med dette nye objektiv! Jeg øver mig stadig, og det kræver en del at mestre fotokunsten, men her kan I se lidt af de billeder, jeg har taget…

Æblerov

    I søndags kørte min mor, mine brødre og jeg på tur. Min mor havde nemlig hørt rygter om et sted i Odense, hvor der var pluk-selv frugt. Og som et afbræk fra lektielæsning og for at lave noget hyggeligt sammen, på den fine efterårssøndag, hvor vejret viste sig fra sin pæneste side, kørte vi afsted. Det var både sindssygt hyggeligt, og så fik vi plukket en masse(!) lækre efterårsæbler, så vi har til de næste måneder frem. Hvis de bliver opbevaret køligt (fx. i et skur) kan de nemlig sagtens holde sig nogle måneder. Og hvem er ikke…

Efterårsgåtur

I lørdags var det, det smukkeste efterårsvejr. Helt sprødt og klart, og stadig lidt lunt i solens stråler. Lagde I også mærke til det? Når efteråret arter sig på den måde, synes jeg det er en fortrinlig årstid. Når det regner og blæser, er jeg knap så begejstret. Så jeg krydser fingre for at den del af efteråret lader vente på sig, og at vi i stedet får lov til at nyde det gode efterår lidt længere. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at se bladene skifte farve til de smukkeste brændte toner lige foreløbig. Der er noget…

Odense Blomsterfestival 2015

Det er næsten en fast årlig tradition, at min mor og jeg er inde og se blomsterfestivallen i Odense. Min mor er fra Odense, mine bedsteforældre og moster bor der, og vi bor forholdsvis tæt på, så vi har altid haft et stærkt tilknytningsforhold til byen, og derfor er der nogen ting, vi bare skal. Blomsterfestivallen er en af disse. Så længe jeg kan huske, har det i hvert fald været noget, vi har gjort. Enten blot min mor og jeg, sammen med min mormor og/eller moster, eller hele familien. Så i går var min mor og jeg, traditionen tro,…

Europa Tour: Plitvice

Efter besøgene i de tre storbyer: Dresden, Prag og Wien, kom vi til noget helt, helt andet. Vi brugte det meste af torsdagen i bilen, og ankom til vores lejlighed, som vi lejede af en rar kvinde i en lillebitte by, sidst på eftermiddagen. Det var et fint sted (se det her) og da vi havde fået pakket ud og handlet, smuttede min far og jeg ud og løbe. Allerede her stødte vi på den smukke natur, og vi endte med at løbe langs den fineste å – og i voldsomme bakker. Fredag stod vi semi-tidligt op, og begav os…

Langelands Vilde Heste

I lørdags var vi på lørdagsudflugt til Langeland. Vi pakkede bilen med picnicudstyr (havde lavet romkugler til formålet) og kørte mod øen med godt humør. Her mødtes vi med et vennepar, og besøgte Langelandsfortet. Nogle var meget interesserede i militærting, mens andre mest af alt nød en gåtur og dejligt vejr. Besøget på Langelandsfortet sluttede med picnic i en solplet, og så kørte vi videre hen mod området, med de vilde heste. Vi havde mentalt forberedt os på, at det ikke var sikkert vi så dem, og at vi måske skulle ud og gå langt for at finde bare skyggen…