3 Inspirerende Blogdamer

blogdamer

Jeg læser en del blogs og har gjort det, siden jeg selv startede bloggen (tilbage i januar 2012!) Hvilke blogs der har fanget mig har dog skiftet en del gennem tiden. Lige nu er det disse tre damer, der inspirerer mig på hver deres måde. De er meget forskellige, og befinder sig også andre steder i deres liv, end jeg selv gør, men alligevel nyder jeg at følge med i hver deres personlige univers.

Emma Martiny (emmamartiny.dkopdagede jeg gennem Instagram for et halvt års tid siden, hvor jeg blev fuldstændig blown away over hendes smukke feed. Emma har den vildeste sans for æstetik og alt er bare så gennemført på både hendes Instagram (@Emma Martiny) og hendes blog. Jeg følger Emma for hendes vanvittigt lækre opskrifter, der er spækket med grøntsager og uden sukker, men fyldt med smag, men i høj grad også bare fordi at Emma som person virker helt enormt inspirerende. Hendes positive tilgang til verden og hendes evne til bare at kaste sig ud i projekter beundrer jeg virkelig, og jeg bliver altid så glad af at læse med på hendes blog, se hendes videoer og følge med på andre sociale medier. Og så håber jeg at en smule af hendes produktivitet, sans for detaljer og kreativitet vil smitte gennem skærmen. Emma har også udgivet flere kogebøger og har netop lige lanceret en kalender. Hun er virkelig talentfuld!

Cecilie Rubini (sneglcille.dk) er noget ældre end mig, og har både børn og mand (og er nu gravid for tredje gang), men alligevel følger jeg hende trofast! Jeg tror det er hendes meget ærlige beretninger om både op- og nedture, og skæve og skægge formuleringer, der har fanget   mig. Hun er pisse sej og stærk, og jeg beundrer hende virkelig, for det hun har været igennem, og så under jeg hende virkelig alt godt. Cecilie, eller Sneglcille, er derudover også eminent dygtig til at kommunikere med sine læsere, og hun formår at skrive dybe tanker og komme ud med rammende budskaber, men på en utrolig personlig og behagelig måde. Der er ingen løftede pegefingre hos Cecilie, men til gengæld ærlige skriblerier om kærlighed, mode, bland selv slik til morgenmad og croissanter, livet med børn, sorger og glæder. Cecilie snapper også en del og har konceptet “Fredagsfølger” hvor man hver fredag følger detaljeret med hele dagen. Så hyggeligt!

Sille Sørensen (sillewho.dk) har jeg fulgt lige siden hun var på dén alder, som jeg er nu. Hun var dermed en af de allerførste blogs jeg læste, da jeg startede min egen, og på det tidspunkt var hun gymnasieelev, utrolig tynd på den lidt rock-chick-agtige-måde, gik kun iklædt sorte skinny jeans, drak rødvin og røg smøger. Meget har ændret sig hos Sille, men jeg følger stadig med! For selvom jeg fandt hende cool og inspirerende den gang, så er hun endnu sejere nu! Sille kæmper nemlig en brav kamp mod sit eget sind og så er hun fuldstændig eminer dygtig til at skrive. Hun skriver på en humoristisk og (selv)ironisk måde, men formår alligevel altid at ramme et eller andet i mig. Jeg beundrer hende virkelig for at være så ærlig, og være så dygtig til at udtrykke sig, uden at der går selvynk i den. Sille har altid noget på hjerte, og jeg føler det som et venskabeligt virtuelt kram, når jeg læser hendes tekster. Det er rart at vide, at man ikke er alene med besværlige tanker og hårde dage, og hvis jeg kan lære at være bare halvt så meget tro mod mig selv som Sille, så vil jeg være tilfreds. Hun er et af de der mennesker, jeg gerne ville møde i virkeligheden, for jeg tror hun er lige så fantastisk live, som hun er på skrift. Hun er beviset på at psykiske problemer ikke er hele ens identitet, og at man sagtens kan være værd at elske og opnå gode ting i livet, selvom det nogle gange virker helt modsat.

Det var mine tre bud på kvinder, der inspirerer mig og som jeg nyder at følge. Har I nogen, jeg burde læse med hos?

Blogpause & Tænketid

IMG_8007

I har måske lagt mærke til, at der har været lidt stille herinde den sidste uges tid. Det sidste indlæg, der blev udgivet, var fra torsdag morgen, så det er næsten en hel uge siden jeg har givet lyd fra mig. Torsdags-indlægget bar også præg af at jeg var træt og udkørt, og det er netop også grunden til stilheden herinde.

Jeg havde nemlig en ret hård weekend, der ellers startede godt med introfest fredag og fødselsdagsbrunch for min mormor om lørdagen. Jeg var stadig træt og indimellem blev jeg også ramt af ubehag, men begge dele gik over al forventning og jeg var glad. Men lørdag aften brød jeg sammen. Hvad der ellers bare burde have været en mindre bagatel fik pludselig hele min verden til at ramle, og jeg var ulykkelig og utrøstelig, og vred på mig selv, alt og alle. Jeg var stadig helt fra den da jeg vågnede søndag morgen, men efter en lang snak med min mor (og en del tårer) tog jeg alligevel på arbejde, for at få det hele lidt på afstand og trods alt lave noget normalt.

Det var ret skræmmende, at opleve sådan et break down på egen krop. Jeg havde vitterligt følelsen af ikke at kunne holde sammen på mig selv, og pludselig var jeg slet ikke sikker på hvem jeg var, hvad jeg ville og om jeg overhovedet var noget værd. Det var virkelig, virkelig ubehageligt, og jeg håber ikke at jeg ender i en lignende situation igen.

Derfor har jeg også haft brug for et par dage til lige at samle mig. Lige efter episoden var jeg usikker på hvad jeg egentlig ville – hvem jeg var. Det hele virkede fuldstændig ligegyldigt og meningsløst, og tanken om at blogge tiltalte mig overhovedet ikke. Alt virkede irrelevant. Den følelse har heldigvis lige så stille sluppet sit tag i mig, og lysten til at skrive er kommet snigende .

Men jeg har haft brug for tid til at tænke og ro til at mærke efter, og det er derfor, jeg først er tilbage nu. Den altoverskyggende følelse af ligegyldighed er forfærdelig at være i, og jeg forsøger derfor at få tanket lidt op på gode ting, der føles gode og rigtige. Så jeg kan få udryddet ligegyldigheden og vende tilbage til lidt mere konstruktive tankemønstre og følelser. Det kræver lidt arbejde.

Næste step har så været at få brudt skriveblokaden, der er opstået i kølvandet på al dette, men det håber jeg lykkes med dette indlæg. Det er i hvert fald rart at være tilbage ved tasterne og få skriblet lidt tanker ned. Jeg håber (og ved), I vil have forståelse for denne blogpause, som I nu også har fået en forklaring på.

Og så kan jeg mærke, at jeg glæder mig til at komme rigtig tilbage her til bloggen. For bloggen er noget af dét, der giver mig lidt indhold i mit liv. At skrive er noget af det, jeg holder allermest af, og jeg synes at interaktionen med jer er så hyggelig og givende på flere måder. Forhåbentlig vil I fortsat læse med, og være lige så søde ved mig, som I plejer når jeg deler disse lidt mere tanke-tunge indlæg. Tak for det og tak fordi I læser med<3

GIVEAWAY Vinder + Rabatkode

IMG_5763

Det er vist ved at være tid til at finde en vinder af giveaway’en. Vinderen blev Louise O, som jeg har kontaktet på mail.

I skal have tak for deltagelse, og som trøstepræmie kan jeg give jer rabatkoden:  20MARIE der giver jer 20% rabat på hos CaseApp!

Dette indlæg er sponsoreret af og skrevet i samarbejde med CaseApp.

GIVEAWAY: CaseApp iPhone Cover

IMG_5763

Fik I set det iPhone cover, jeg har fået fra CaseApp? Jeg viste det for et par dage siden, og jeg er simpelthen bare så glad for det! Synes virkelig det er pænt, og kvaliteten af det kan man ikke sætte en finger på. Virkelig!

I kan læse lidt mere om produktet og min oplevelse med CaseApp i indlægget her.

Og så til den del, der nok er lidt sjovere for jer: Jeg har nemlig fået mulighed for at afholde en giveaway i samarbejde med CaseApp. Præmien er et gavekort på 300 kr. til webshoppen, så vinderen får dermed mulighed for at designe sit helt eget iPhone cover, computer- eller tabletskin.

Alt I skal gøre er et smide en kommentar til indlægget her. Hvad I skriver er op til jer, men jeg vil da blive glad for en lille hilsen, ønsker til indlæg, konstruktiv kritik / ros, forslag til bloggen osv. Husk at indtaste en gyldig e-mail, så jeg kan kontakte vinderen.

Hvis I har lyst, må I da også meget gerne følge med på Instagram, Facebook og/eller Bloglovin’, men det er ikke et krav for at deltage.

Vinderen bliver trukket om et par uger!

Denne giveaway er sponsoreret af, og lavet i samarbejde med, CaseApp

Sælger ud på Insta

image

Jeg har oprettet en salgsprofil på Instagram, for at få solgt ud i noget af det tøj, jeg alligevel ikke bruger.

Priserne er billige, jeg er modtagelig for bud og jeg giver også gerne mængderabatter.

Tag et kig på profilen: @mariejosiasen_salg

Older posts