Små Ting

img_1051// Aflyst morgenmodul på en mandag = møde kl. 12:25… //

Sidste uge var en travl en af slagsen! Jeg havde fri kl. 4 stort set hver dag, og derudover en del afleveringer og skolesager, der skulle styr på her inden SRP. Jeg synes dog alligevel, at jeg formåede at få det bedste ud af det lidt presserede skema, og der var da også tid til lidt gode og rare sager i ugens løb. Når man sætter pris på de helt små ting, bliver hverdagens trummerum lidt lettere og lysere.

Og hey! Så var det jo 1. december i sidste uge, og så kan man jo ikke andet, end at være glad, når alt juleriet går i gang!

Weekenden var også fyldt med fornøjelser! Et lidt presset skema og noget mere socialt, end hvad mine weekender plejer at være, men bestemt rigtig dejligt! For fredag aften var jeg til gymnasiefest med Johnny Deluxe – virkelig en god aften! Lørdag kom Cecilie, da jeg havde været på arbejde om formiddagen, og overnattede til søndag, og så var vi sammen til efterskole-reunion om aftenen. Søndag havde vi mine bedsteforældre, moster og onkel, fætter og kusine, ovre til den helt store, årlige konfektdag. Så det har været en weekend fyldt med alle mine bedste mennesker. En virkelig, virkelig god weekend! Men også en hård weekend for mit lidt sensitive og introverte jeg.

Så i dag har jeg taget den med ro (jeg føler mig helt tømmermændsramt af træthed) og regner med at gøre det de næste par dage også, inden den står på SRP!

Hvordan var jeres uge?

fullsizeoutput_87db// …og dermed en morgen med goooood tid! //

img_1055// Min mormor og bedstefar kom på besøg til aftenkaffe, på en helt almindelig hverdagsaften //

img_1057// Smukkeste morgenlys //

img_1068// 1. december! //

img_1069// Til fest på VG, hvor Johnny Deluxe kom og spillede. Så sjov aften! //

// Jeg har ingen billeder derfra, men lørdag var jeg til efterskolefest. Så sjovt og underligt, dejligt og mærkeligt, at se alle igen! Cecilie var her at sove fra lørdag til søndag, og det var bare så-så-så dejligt, at være sammen med hende! Jeg elsker, når hun er på besøg! //

img_1099// Hygge med den her lille fis <3 //

fullsizeoutput_87fc// Små, søde nissebørn <3 //

fullsizeoutput_87fb// Årets konfektsdags produktion. Lækre, lækre sager! //

Små Ting

img_9988

// Nem og velsmagende mad fra Årstiderne. Vi har fået deres Kvikkasse i et par måneder nu (siden min mor og jeg var på SPIS! i Odense) og vi er meget tilfredse! Vi får prøvet og lavet noget andet, end vi måske ellers ville gøre, og bliver dermed udfordret på madfronten – men stadig på et rimeligt niveau //

Sååååå er det en ny uge – og jeg bringer hermed små ting. Det er glimt fra de sidste 14 dage, for sidste mandag syntes jeg næsten ikke, at jeg havde nogle billeder at dele med jer. Det har jeg så nu!

For det har været en weekend med fuld fart på! Og det er også derfor, at der har været stille herinde på bloggen. Det beklager jeg, men jeg har simpelthen haft så meget andet at se til. Hvad jeg har lavet, kan I jo passende tjekke ud herunder, og så regner jeg også med at nogle af begivenheder får deres eget indlæg.

Ønsker jer en mægtig god start på den nye uge <3

fullsizeoutput_7249

// Den gode morgen. Dén, som jeg også skrev om i indlægget her //

img_6328

// Fint besøg fra Lolland <3 SÅ glad for at det med kort varsel kunne lade sig gøre, at hun kunne komme og holde mig med selskab fra fredag til lørdag, da min familie tog i sommerhus. Virkelig dejligt at se hende, for hun er en af dem, jeg savner allermest fra efterskoletiden //

fullsizeoutput_7256

// Langsom morgen i det bedste selskab. Kaffe i koppen, Mads og Monopolet i radioen og ovenstående morgenbord. Perfekt. //

fullsizeoutput_7257

// Har drukket god kaffe fra Growers Cup i de sidste uger.  Er virkelig blevet fan af deres kaffeposer, for det er nemt og hurtigt, men giver et virkelig godt og aromatisk resultat //

Kaffen er sponsoreret af Growers Cup, men jeg er ikke blevet betalt for mine ord og holdninger

img_6354

// Var i byen med de sødeste veninder fra gymnasiet og havde den sjoveste aften længe! Jeg brygger lidt på et indlæg om min oplevelse – for jeg drikker stadig ikke alkohol, og er nok lidt atypisk på det punkt, men ikke desto mindre havde jeg det (mindst) lige så sjovt som alle andre og fik danset, grinet og hygget mig! //

fullsizeoutput_725a

// Har købt lækre chokoladebars fra Simply Chocolate (affiliate link) hos fitnesspigen.dk og jeg glæder mig sådan til at smage dem! //

img_0020

// Adventsgaver fra “julemanden” (aka mormor) //

fullsizeoutput_7259

// Adventsdekoration og julerier //

img_6363

// Smukkeste vejr på 2. etape til Stiftens Etapeløb, der blev løbet i Faaborg //

img_0029

// Vi erstattede æbleskiver med hjemmelavede belgiske vafler til adventshyggen – det var bestemt et hit! //

Om at savne, føle sig svigtet & bebrejde sig selv

efterskolesavn

Indlægget her er skrevet for et par måneder siden, men jeg fik aldrig taget mod til mig og udgivet det. Det gør jeg så nu. For tankerne og følelserne er stadig aktuelle. Jeg savner stadig efterskolen. Indlægget her kræver lidt mod at udgive, så jeg håber I vil tage godt imod det…

Jeg har nævnt det før. Hvordan jeg savner efterskolen. Ind i mellem så meget, at det gør ondt, at jeg føler mig helt fortabt, og så jeg græder. Ikke voldsomt, men alligevel. Får en smule blanke øjne, bare ved at skrive dette, mens der kører efterskolesoundtrack i baggrunden (jo, det er selvpineri, jeg ved det)

Men jeg har tænkt over det. Tænkt over hvorfor efterskolen stadig fylder så meget for mig. Og jeg er nået frem til, at jeg er pisse skuffet og ked af, at efterskolelivet stoppede, den dag vi stoppede på NÅE. At det hele blot randt ud i sandet.

Jeg følte virkelig, at jeg var kommet “Hjem” (denne sang forbinder jeg, og resten af min årgang, med efterskoleåret, fordi Emilie sang den flere gange, og det dermed endte med at blive “vores sang”). Jeg troede, og håbede, virkelig at jeg havde fået venskaber for livet. Sådan nogle, der bare holder livet ud, og hvor det føles helt naturligt at holde kontakt og ses med hinanden. Jeg har en håndfuld, jeg har kontakt med, og et par stykker, som jeg ses med. Men jeg havde troet, det ville være mere. Troet at vi ville dele alt: stort og småt. At vi ville få opstartet nogle traditioner, at vi ville ses i større “flokke”, at andre ville engagere sig lidt mere i mig.

Måske var det naivt? Jeg ved det ikke.

Min årgang var helt fantastisk! Det var den virkelig, og jeg er så glad for, at det var lige netop de mennesker, jeg delte så vildt et år med. Og hvorfor er det så lige, at vi ikke får set hinanden? Og hvorfor har jeg denne knude i maven, denne dårlige fornemmelse, denne tristhed over for alvor at have mistet noget, jeg holdt af?

Jeg kan ikke svare på det. Jeg forsøger at ligge det fra mig. Forsøger at fortælle mig selv, at det ikke handler om mig, at det ikke handler om lysten til at ses, men om tiden, og at det ikke skal overskygge mine gode minder fra efterskoleåret. Men det er sgu svært. Fandeme så. For jeg savner det så meget, og jeg føler mig virkelig svigtet. Det er ikke fair, det ved jeg godt.

Jeg er bare så ked af, at det er endt sådan her. Og jeg kan ikke lade være med, at stille spørgsmålstegn ved, om det er mig, der er noget galt med? Var vi slet ikke så gode venner, som jeg gik og troede? Det er fandeme hårdt at erkende, hvis det er sådan. Det gør ondt og gør mig ked af det.

Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det ikke er nogens skyld. At det bare er omstændighederne og tiden, der har resulteret i den nuværende situation.

Og alligevel kan jeg ikke lade være med at bebrejde mig selv.

Var det mig, der ikke engagerede mig nok i efterskolen? Det synes jeg jo, at jeg gjorde, mens jeg var i det, men her set i bakspejlet, kunne jeg måske godt have gjort mere. Der var nogle ting, jeg gjorde anderledes end de andre og nogle beslutninger jeg tog, der ind i mellem var egoistiske. Jeg løb fx. ture i stedet for at spise regnbuecookies og drikke kakao om eftermiddagen, jeg prioriterede at sidde alene og læse i stedet for at se film i stilletimen, jeg tog hjem hver anden weekend og jeg havde brug for at være alene på mit værelse. Det var alt sammen beslutninger jeg tog og ting, jeg gjorde, fordi det var sådan, jeg havde det bedst. Som særligt sensitiv og nok også lidt introvert, var det hvad jeg havde brug for, for at kunne rumme og fordøje efterskolelivet. Jeg havde brug for stille- og alenetid. Ikke at jeg var asocial – jeg valgte bare at lytte til mig selv. Jeg ved ikke, om det havde gjort en forskel, men måske det hele havde set anderledes ud, hvis jeg havde presset mig selv lidt mere. Havde “glemt” mig selv lidt og gået all-in på efterskoleoplevelsen. Da jeg var i det, synes jeg bare ikke, jeg kunne gå på kompromis med mig selv.

Giver det mening?

Jeg er glad for min måde, jeg valgte at være på efterskole på. Det var sådan, jeg kunne holde til det og jeg fik et væld af gode oplevelser og minder. Men af en eller anden grund har tiden efter efterskolen været hård. Jeg tror, jeg havde en masse forventninger til, hvordan det skulle være at komme hjem, og de er slet ikke blevet indfriet. Jeg troede vi skulle være venner for evigt og at efterskolelivet, på den ene eller anden måde, ville leve videre.

Det gjorde det ikke. Det stoppede brat og det gør pisse ondt. For jeg havde det så godt på efterskolen. Jeg var kommet hjem. Og nu er det væk. Måske gjorde jeg ikke nok, måske er det bare tilfældigt, måske er det bare en fase. Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at når jeg tænker tilbage, bliver jeg både glad og ked af det. Glad for det der var, men ked af det, der ikke er.

Efterskole Utopien // At Miste, Mindes & Mangle

image

Der er meget få dage, hvor efterskolen ikke strejfer mine tanker. Det er over et år siden jeg stoppede. Et år siden jeg sagde farvel til det bedste år i mit liv. Et år som jeg aldrig glemmer, og som altid vil bo inden i mig.

Efterhånden som tiden går virker efterskoletiden nærmest som en utopi. Noget fuldstændig uopnåeligt og nærmest drømmeagtigt. Jeg husker (stort set) kun det gode. Jeg ved godt, med min fornuft, at det også var et hårdt år, der bød på mange udfordringer, men når jeg tænker tilbage, er det de gode ting, der fylder. Det er en fantastisk strategi fra sindets side af: At vælge dét ud, som det giver mening at gemme på. På den måde optræder efterskolen som et udelukkende positivt minde, og som en tid der var fyldt med intet andet end smil og latter, de mest fantastiske mennesker, en følelse af at have fundet sin plads, sjove oplevelser, et unikt fællesskab og en samhørighed jeg aldrig før har oplevet.

Drømmebilledet af efterskoleåret skaber dog også et kæmpemæssigt savn og en følelse af, at jeg har mistet en del af mig selv. Det lyder voldsomt og dramatisk, og det er nok kun noget, man kan genkende, hvis man selv har været på efterskole. Men jeg føler virkelig, at jeg mangler lidt af mig selv. Jeg mangler den grundlæggende følelse af at være tilpas, der hvor jeg er og i mig selv.

Jeg mindes, at jeg havde det på efterskolen. Jeg var glad, når jeg stod op. Jeg var glad, når jeg gik i seng. Jeg havde overskud. Jeg grinede. (Jeg græd også lidt, men ikke mere end hvad rimeligt er). Jeg havde tætte veninder og venner. Jeg havde ikke angst. Jeg havde en kæreste i en periode og oplevede helt nye sider af mig selv. Jeg tillod mig selv bare at være. Jeg var ubekymret. Jeg havde nogen at dele mit liv med. Jeg fjollede og teede mig skørt.

Jeg havde følelsen af at være kommet hjem.

Alt det mistede jeg i det, jeg sagde farvel til efterskolen. Jeg mistede en del af mig selv, som jeg mindes med glæde, men også mangler hver eneste dag.

Faktum er jo, at efterskoletiden ikke kommer tilbage. Den vil for altid være en del af mig, og jeg tror at det voldsomme savn, som jeg indimellem føler, med tiden vil blegne og blive mindre. Ikke af mindre betydning, men af mindre grad. Måske sker det først, når jeg igen er helt glad. For lige nu, mens jeg bøvler så meget med mit sind, har jeg bare følelsen af at jeg gav slip og sagde farvel til en masse ting, uden at få noget som helst tilbage eller i stedet for.

Utopien, drømmescenariet, efterskoleåret, virker endnu mere dragende og fantastisk, når man (læs: jeg) står et sted i livet, hvor det gør ondt. Når man kun har de gode minder tilbage, og man står et sted, hvor man ikke er så glad, som man husker at have været, så gør det endnu mere ondt, at mindes det, man mangler. Det, man har haft, men som nu er væk.

Det er i hvert fald min oplevelse, og sådan jeg bedst kan beskrive den følelse, jeg går rundt med. Følelsen af, at jeg mangler noget af mig selv. Jeg mangler den del af mig selv, som jeg var i kontakt med på efterskolen. Den del mindes jeg og længes jeg efter hver eneste dag. Den tid kommer aldrig tilbage, men forhåbentlig vender den del af mig tilbage en dag. Så jeg bare kan mindes efterskolen med glæde, og ikke samtidig ærgres over, at der er noget, der mangler.

Forhåbentlig vil jeg få følelsen af at være kommet hjem igen.

InstaMoments #54

insta54

Jeg har startet (de fleste) hverdagsmorgener med morgensættetJeg har heppet til volleyturnering, da der var elevweekend på skolen. Jeg har set talentshow til elevweekend. Jeg har læst avis og slubret kaffe inden arbejde. Jeg har fyldt kagemontren på Café Gårdhaven med lækre kager. Jeg har taget babyselfie med min kusine. Jeg har løbet en tur i Odense. Jeg har bagt en stor portion bananpandekager til ugens løb. Jeg har brugt en eftermiddag på sofaen med kattenJeg har drukket smoothieJeg har spist mere havregrød. Jeg har taget billeder af fine perlehyacinter i vindueskarmen. Jeg har shoppet i Søstrene Grene. Jeg har spist endnu(!) mere grød. Jeg har løbet. Jeg har været et smut på Nelles, og fået virkelig god kaffe og en sindssygt lækker hindbærsnitte. Jeg har været på onsdagsdate med EmmaJeg har spist morgenmad og blogget på skolen efter træning. Jeg har haft endnu en morgen med morgensættet. Jeg har haft Luca med på løbetur i solskinnet. Jeg har nydt en smoothie og kigget i kogebøger. Jeg har spist sen morgenmad med Cecilie. Jeg har gået ture i skoven. Jeg har været tilbage på NÅE til gammel elevdagJeg har gået mod Nørre Åby downtown i solnedgangen, for at shoppe i Netto (efterskolenostalgi!) Jeg har spist post-running og pre-arbejde morgenmad. Jeg har drukket min yndlingsthe (grøn the med valnød og karamel). Jeg har spist god frokost på arbejdet. Jeg har startet min morgen med at lede efter lækre salatopskrifter til aftensmaden. Jeg har brugt en del tid på offentlig transport. Jeg har forsøgt at kurere hovedpine, nedtrykthed og generelt lidt ubehag med en løbetur og lidt hundeselskab. Jeg har terpet teori og hygget lidt om mig selv. Jeg har nusset katten, da hun kom og vækkede mig en morgen. Jeg har været til klassearrangement, hvor der blev serveret nybagte boller (totalt børnefødselsdag på den hyggelige måde). Jeg har været på påskeægsjagt i solskin med klassen. Jeg har grint af wii-spil til selv samme klassearrangement (ja, vi er som en stor flok børn)

Følger I med på instagram? Der er masser af små hverdagsglimt, så I kan følge lidt med i, hvad jeg render og laver. Imorgen har jeg fødselsdag(!) og der regner jeg bestemt også med at dele lidt på insta, så smut ind på @MarieJosiasen og se hvordan jeg holder min fødselsdag!

Older posts