Små Ting

IMG_5394

// De fleste morgener er startet med det obligatoriske morgensæt, som jeg glæder mig til når jeg går i seng om aftenen: Havregrød og kaffe. At toppe grøden med banan, protinella, mandler og kakaonibs er også en tilbagevendende favorit, jeg har nydt i ugens løb //

Sidste uge var også travl! Sådan synes jeg, mit liv er for tiden. Der er run på, og jeg skal huske mig selv på også at lægge pauser ind i kalenderen. Hvis jeg ikke reserverer tid til bare at flade ud på sofaen, så bliver tiden fyldt ud med andre ting. Rare ting og gode ting, bestemt, men for et lidt sensitivt, følsomt og semi-skrøbeligt sind som mit, så skal der også være nogle rolige stunder til at skabe lidt balance.

Øver mig stadig i at finde den gyldne middelvej, men jeg lærer det lige så stille. Dermed blev en biograftur torsdag, som jeg egentlig havde glædet mig til, aflyst til fordel for en aften hjemme. Det tror jeg var rigtig godt givet ud, for biografturen skal vi nok nå, og jeg havde brug for at have en aften hjemme. Og når jeg kigger tilbage på den forgangne uge, var den jo også spækfyldt med andre gode ting!

Hvad lavede I af rare ting i sidste uge?

datemedemma

// Onsdagsdate med Emma. Jeg havde længe gerne ville prøve Nelles, der er en café i Odense, og jeg blev bestemt ikke skuffet! Både kaffe og iced latte, hindbærsnitte og croissant var super lækkert, og omgivelserne så rare og hyggelige. Efter et par timers kaffeslubren og snak fik vi også kigget lidt i butikker. Så dejligt at tilbringe lidt tid sammen<3 //

IMG_2973

// Fin plakat, med et meget rammende og tankevækkende budskab, på toilettet på Nelles //

blomsterhandler

// Nærmest jungleagtig blomsterhandler. Desværre med overpriser, for der var ellers så mange pæne og sjove blomster //

IMG_2950

// Favoritdag! Skulle møde sent og kun have to matematikmoduler, hvilket er mit yndlingsfag //

IMG_2982

// Kaprede pejsestuen til lidt blogarbejde og morgenmadsspisning efter morgentræning. Det er sådan en hyggelig krog på skolen //

IMG_5392

// Yndigste blå perlehyacinter i matchende original Bjørn Wiinblad potteskjuler //

IMG_3004

// Fuld fart fremad og højt hundehumør på løbetur i det smukkeste forårsvejr //

IMG_3006

// Smoothiepause //

IMG_5400

// Hende her <3 Der kom på besøg fra fredag til lørdag. Vi bor (for) langt fra hinanden, og ses derfor alt for sjældent. Men når vi ses, er det simpelthen så hyggeligt, og jeg elsker at tilbringe tid i hendes selskab //

IMG_3022

// Tilbage på NÅE til gammel elevdag. Underligt, men også ret dejligt! Fantastisk at se alle menneskerne igen, snakke med lærerne, genopleve nogle af minderne og lige få en føler med, hvordan det går på efterskolen //

Gæst på NÅE til Gammel Elevdag

Go-Daw-Fest0I dag skal jeg tilbage til NÅE, for anden gang siden jeg stoppede. Det bliver fantastisk rart, men også virkelig underligt, tror jeg. For jeg savner stadig efterskolen. Jeg skrev et indlæg om savnet til efterskolen for nogle uger siden, og det gør sig stadig gældende. Jeg savner det stadig helt utroligt.

Jeg mindes også tydeligt for et år siden – da det var mig, der var efterskoleelev, og MIN skole blev invaderet af gamle elever. Nu er det mig, der er en af de gamle. Så mærkeligt…

På et eller andet tidspunkt giver man vel “slip”, men jeg er spændt på hvornår det sker. Det er nok en glidende proces, hvor man lige så langsomt går fra at savne til at mindes. Der er jeg bare ikke helt endnu.

Så at skulle ud på efterskolen, med mine efterskolevenner, hvor vores efterskolelærere er, bliver spændende og nervepirrende. Fordi det bliver fantastisk at se det igen, men også en reminder om at det var noget, der var og ikke længere er.

Så jeg er nervøs, men jeg glæder mig! Vi skal mindes sidste år, nyde hinandens selskab, se skolen, synge i Grundtvig, spise Bentes mad og en tur til downtown Nørre Åby, hvor vi skal i Netto. Og så er der fest i aften, i et forsamlingshus vi har lejet.

Har ret mange sommerfugle i maven..!

Cecilie kom hele vejen fra Lolland i går, så hun har sovet her i nat, og så skal vi følges derud. Det var så, så, så dejligt at se hende igen! Savner hende hver eneste dag, så det er altid über-hyggeligt at ses med hende. Vi snakkede og spiste bland selv slik til sent, og lige nu sover hun stadig, mens jeg skriver dette indlæg.

Jeg regner med at vende tilbage med en melding på hvordan dagen i dag er forløbet, og så må I have en god (solskins)lørdag<3

At savne noget så meget, at det gør ondt…

Go-Daw-Fest01Har I prøvet det? At savne noget eller nogen så meget, at det gør ondt. Jeg har aldrig oplevet det på denne måde før, og blev derfor overrasket over hvor voldsomt det kan føles.

Sagen er nemlig den, at jeg savner efterskolen så meget, at det nærmest gør ondt. Det virker fjollet, men jeg må erkende at det er sådan, jeg har det.

Den dybeste sorg, jeg ellers har oplevet, har nok været tabet af mine oldeforældre. Men det kunne jeg affinde mig med, fordi de havde levet et godt, langt og rigt liv, og selv var klar til at give slip og sige farvel.

Helt anderledes er det med efterskolen. Den var jeg på ingen måde klar til at sige endeligt farvel til. Og selvom det nu er over et halvt år siden jeg stoppede, får jeg stadig en knude i maven, når jeg tænker tilbage på den tid. En knude i maven, en tåre i øjenkrogen og et smil på læben.

For jeg kan godt glædes over de oplevelser vi nåede at få. Jeg har bare også en følelse af, at der er noget, der mangler. Noget, der mangler i mit liv. Noget, der gjorde mig glad helt ned i maven, og gjorde livet lidt mindre kompliceret. Den der lidt boblende lykkefornemmelse, der en gang imellem opstod. Når jeg kiggede rundt på alle de smukke og rare ansigter, og lod mig opfylde med følelsen af at høre til. At have fundet min plads.

Måske er det først her bagefter, jeg kan se hvor godt jeg havde det. Jeg kan tænke tilbage, mindes og reflektere over året, der gik. Det er selvfølgelig dejligt at have disse minder, at have haft disse oplevelser, mødt disse mennesker, men det afføder også tanker om alt det vi ikke nåede. Alt det, jeg gerne ville have gjort, men som der ikke var tid til. Tiden løb fra os. Et år var alt for kort tid. Alt, alt, alt for kort tid.

Og jeg har det lidt som om, at jeg ikke satte pris nok på det, mens jeg stod i det.

Jeg havde hørt om post-efterskole-depressioner, og for mig selv tænkt at det nok var lidt af en overdrivelse. Ligefrem at blive deprimeret. Det ser jeg helt anderledes på nu. Jeg er ikke deprimeret, men jeg kan godt forstå, at nogle kan synke helt derned.

For det er fandeme hårdt. At miste så meget, ufrivilligt. Og der er intet at gøre, for NÅE 14/15 kommer aldrig tilbage. Altså, som i a.l.d.r.i.g. Det er næsten det hårdeste.

Jeg ved godt, at jeg skal huske at være glad for det, jeg fik. Det er jeg! Men er I klar over, hvor meget jeg ville give, for at vende tilbage for en stund? Bare en weekend, en uge, en måned. Ja, allerhelst et år. Med de samme mennesker og overskud til at stornyde efterskolelivet.

For det var, og er, det mest fantastiske. Jeg er evigt taknemmelig for det, jeg oplevede og de mennesker, jeg mødte. De mennesker, der tog imod mig, præcis som jeg var.

Jeg savner det. Hver eneste dag.

Om efterskoleveninder, Cecilies fødselsdagsfest & at skulle udfordre sig selv

12494242_10205220625786919_411519952_o (1)Kun lige havde vi taget hul på år 2016, før den første udfordring kom. Den første udfordring, der gerne skulle bringe mig et skridt nærmere den glade Marie, som jeg så inderligt ønsker at blive i 2016.

Jeg var nemlig inviteret til Cecilies 18 års i går sammen med en håndfuld andre piger fra efterskolen. En helt perfekt anledning til at få set hinanden, og så ville jeg bare så gerne være med til at fejre Cecilie, der er en af de mennesker i mit liv, der betyder allermest for mig.

Problemet lå i at Cecilie bor på Lolland, hvilket er rigtig langt herfra. Og det betød både en sejltur med færge og at vi skulle overnatte hos Cecilie, når festen var slut. Jeg ville så gerne bare kunne have sagt, at selvfølgelig kom jeg da. Men jeg kunne også mærke, at det var for meget på én gang.

Så jeg havde egentlig indstillet mig på at jeg ikke skulle med. Jeg var ked af det, og rigtig træt af det, for jeg ville så gerne med. Jeg ville så gerne se Cecilie og alle de andre. Og jeg var træt af at angsten endnu en gang skulle sætte en stopper for noget, som jeg egentlig gerne ville.

Lige indtil min far tilbød sin hjælp og kom med et forslag til en løsning: At ham og jeg kørte til Lolland om formiddagen, og hjem igen om aftenen. Imens jeg var til fest, ville han så blive hjemme hos Cecilie, hvor han kunne få skrevet lidt på sin eksamensopgave. På den måde kunne jeg være med til festen, men ikke bekymre mig om overnatning og sejltur. Det ville gøre det lettere “kun” at skulle overskue festen, og så bare trille hjemad mod Fyn, når jeg havde fået nok. Det var stadig en udfordring, men lidt mere overkommeligt, og udsigten til at se mine efterskoleveninder og fejre Cecilie, gjorde at jeg takkede ja tak til hans tilbud.

Og det endte med at blive en rigtig god og positiv oplevelse! Min far og jeg kørte ved 10-tiden og var hos Cecilie omkring klokken et. Her havde jeg et par timer alene med Cecilie, inden vi hentede de andre piger ved færgen. Sidst på eftermiddagen tog vi ud i forsamlingshuset, hvor festen skulle holdes, hvor vi gjorde det sidste klar og Cecilie begyndte at pakke gaver op. Der kom masser af gæster, men jeg holdt primært sammen med dem fra efterskolen. Der var meget at catche op på, og det var så dejligt at se hinanden igen! Vi spiste god mad, grinede og snakkede, og ved 11-tiden, da der var ved at blive fyret op for dansegulvet, takkede jeg af for i aften. Jeg var mættet af indtryk, og efter en tårevædet afsked med Cecilie (det er aldrig sjovt at sige farvel), og løfter til alle efterskolepigerne om snart at ses igen, kørte min far og jeg hjemad.

Og det var skam også ganske hyggeligt sådan at være på “roadtrip” med ham. Vi fik os nogle gode snakke og grin, og så føltes køreturen slet ikke så lang. Jeg er evigt taknemmelig for at både han og min mor altid er klar med en hjælpende hånd. Uden dem, ville jeg aldrig klare det her.

Jeg er så glad for, at det her kunne lykkes. At jeg kunne overvinde mig selv og angsten, og udfordre mig selv på et niveau, hvor det var til at holde til. Meget apropos dagens tidligere indlæg, skal jeg huske at rose mig selv for, når der er noget, der lykkes.

Og så er jeg glad for at have fået endnu et dejligt minde, med nogle af de allerbedste piger i mit liv<3

12490056_10205220626026925_82750663_o

Gammel Elevfest

12139833_1650374398565496_429279376_n

Jeg var til gammel elevfest i går, og det er derfor, der har været lidt stille på bloggen i weekenden. Cecilie, en af mine bedste veninder fra NÅE, kom nemlig i lørdags ved middagstid, så jeg prioriterede at nyde den tid, jeg havde med hende. Det er nemlig alt for sjældent, vi ser hinanden, og jeg savner hende sådan. Så vi snakkede og hyggede bare hele eftermiddagen – der var så meget at catche op på!

Efter aftensmaden kørte vi mod det forsamlingshus, hvor festen skulle holdes. Det var første officielle elevfest efter afslutningen på efterskoleåret, og dermed den første chance vi havde, for at mødes alle sammen. Størstedelen mødte op, og det var på så vildt at se alle igen! Nogle havde forandret sig meget, mens andre lignede sig selv på en prik.

Jeg var ikke rigtig i dansehumør, men hyggede mig utroligt godt med at snakke med alle de mennesker, som jeg savner så meget i min hverdag. Folk var præcis ligeså skønne, sjove og dejlige, som jeg huskede dem, og det var utroligt så hurtigt vi bare fandt sammen. Der er plads til alle typer, og vi er vidt forskellige, men vi deler også noget helt særligt, et år på Nørre Åby Efterskole, der knytter os alle stærkt sammen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle har hinandens rygge på kryds og tværs. Selv dem, jeg ikke har haft meget at gøre med i løbet af året, vil jeg altid hjælpe og støtte, hvis der er behov for det. Fællesskabet er præget af accept og respekt, der giver plads til alle. For mig er det enormt værdifuldt, da jeg vælger ikke at drikke. Jeg mødes ikke af undren, men mere af nysgerrighed, og det ser jeg blot som en indikator for at folk er interesserede, hvilket er den bedste måde at møde folk på.

Nå, det var et sidespring… Tilbage til festen og den resterende weekend:

Cecilie skulle til danseturnering her på Fyn i dag, så vi tog hjem ved 1-tiden i nat, da vi begge var ved at være øre af høj musik og godt trætte, havde fået snakket med alle dem, vi havde behov for, og før det blev den helt vilde abe-fest, som ingen af os havde behov for at deltage i. Så måtte de andre danse på bordene – vi ville hellere hjem i seng.

Morgenen i dag tilbragte jeg således også sammen med Cecilie, inden hun tog afsted, og så har jeg ellers lavet (mange) lektier i dag, men også nået at løbe en tur, samt været ude og plukke æbler med min mor, Rasmus og Malthe. Nu vil jeg få gjort et par indlæg klar til ugen, og så tror jeg, at jeg vil smutte i seng i fornuftig tid.

Har I haft en god weekend?