Tanker om at afslutte gymnasiet

img_1867

En god måned. 35 dage. 20 skoledage. Så har jeg haft min sidste undervisningsdag og går officielt på læseferie.

Godt 2 måneder. 67-69 dage. Så får jeg huen på og kan kalde mig student. 70 dage til studenterkørsel og 71 dage til den officielle translokation, hvor vi får vores beviser og er færdige på Vestfyns Gymnasium.

Det er simpelthen for vildt, så kort tid, der er tilbage af gymnasiet. Det er jo for fanden lige om lidt. Lige om lidt, at vi har sidste skoledage. Lige om lidt, at vi får vores afsluttende karakterer. Lige om lidt, at det er eksamenstid. Lige om lidt, at vi har sat vores ben på Vestfyns Gymnasium for sidste gang. Lige om lidt, at vi er færdige efter 3 års slid og slæb. Lige om lidt, at vi er frie. Det. Er. Så. Vildt!

Jeg glæder mig helt vildt, men det er også en underlig fornemmelse. Det er altid lidt mærkeligt, at afslutte en særlig periode eller æra i ens livs, som man aldrig kommer til at vende tilbage til. Jeg bliver aldrig gymnasieelev igen. Det er et overstået kapitel, og jeg skal nu til at finde noget andet, jeg kan være. Selvfølgelig er det ikke definerende for min identitet, men det er alt andet end lige en stor del af, hvem jeg er og hvad jeg laver, og det har det været gennem de sidste 3 års tid. Men det er snart slut – snart kan jeg ikke kalde mig for gymnasieelev længere.

Det bliver bestemt ikke trist på samme måde, som da jeg sagde farvel til efterskolen, men det bliver alligevel mærkeligt. Frisættende og befriende, men på en lidt mærkværdig måde. Jeg er glad, stolt og lettet over snart at være i mål, men jeg er også lidt spændt og nervøs ved tanken om at jeg nu ikke har noget, jeg “skal”. Jeg skal ikke gå mere i skole lige nu. Det er fantastisk rart, men også angstprovokerende. For jeg har jo altid gået i skole. Det er noget af dét, jeg kan – så hvad er/kan jeg, når jeg ikke går i skole mere?

Der findes nok ikke ét svar, og måske skal jeg også prøve at slippe kontrollen lidt og bare se, hvad der sker. Det er bare virkelig grænseoverskridende for mig. Jeg har det bedst med struktur, planlægning og forudsigelighed, så derfor kan friheden, der følger med at afslutte gymnasiet, også godt virke lidt skræmmende. Meget skræmmende.

Gymnasielivet har ikke altid været nemt for mig. Eller, det vil sige: Skoledelen er egentlig faldet mig rimelig let og naturligt, og jeg har trives i en struktureret hverdag og ikke haft problemer med at lave lektier og afleveringer. Men udenom det har der været alt muligt andet, som jeg har bøvlet med. Hårde perioder med angst og depression, kvalme og manglende overskud har præget min gymnasietid. Det har gjort det svært, nærmest umuligt, at være en del af alt det andet, der er en del af at gå på gymnasiet. Jeg har været til et fåtal af fredagsbarerne, er taget tidligt hjem fra en del fester, har ikke deltaget i alle de arrangementer, der er blevet arrangeret uden for skoletiden, har ikke drukket én eneste øl, har aflyst planer og har ikke (umiddelbart) fået venner for livet.

Det har ikke været den gymnasietid, jeg havde drømt om. Det har ikke været de bedste og sjoveste år af mit liv, som jeg ellers hører, at gymnasiet beskrives som. Jovist, der har været fede stunder (bl.a. studieture til Lissabon og Bruxelles) og sjove glimt, og jeg har lært en masse – både fagligt og om mig selv – og udviklet mig, men det har (forhåbentlig) ikke været den bedste periode i mit liv. For så bliver jeg slemt skuffet. Jeg håber, jeg kan forvente mere og bedre af mit liv.

Så det er lidt bittersødt, at sige farvel til VG. Gymnasietiden har været hård, så det bliver rart at komme videre. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at være en smule trist over, at “det var det”. At jeg aldrig får muligheden for at gøre noget anderledes. At disse 3 år for altid vil være mine gymnasieår – på både godt og ondt. Jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, med de forudsætninger jeg havde, men det gør alligevel lidt ondt, at mine minder fra gymnasiet ikke er sjove og gode. Det havde jeg sådan håbet, at de ville være.

Men sådan blev det ikke, og det må jeg forsøge at acceptere. Finde ro i, at jeg gjorde hvad jeg kunne, og glædes over, at det nu er slut. Ikke fordi, at det har været forfærdeligt og der er noget galt med VG. Jeg tror, jeg havde haft det skidt, ligemeget hvor jeg befandt mig, for det handlede om noget inden i mig selv. Jeg var bare så uheldig, at det ramlede sammen med nogle gymnasieår, der ellers skulle have været fyldt med sjov og spas, fest og løjer, og satte en stopper for disse forestillinger om gymnasielivet. Hvor ærgerligt, det end er.

Afskeden med VG bliver således både et farvel til gymnasielivet, der ikke blev helt som jeg havde forventet, men trods alt så godt som det kunne, men også en symbolsk afsked, hvor jeg kan sige farvel til den Marie, der kæmpede sig gennem gymnasiet med angst og depression. Selvfølgelig er hun en del af mig, og det vil hun altid være, men det bliver alligevel fint at få en afslutning. At komme videre.

Det blev et langt skriv, men der er simpelthen så mange tanker forbundet med at afslutte gymnasiet. I hvert fald for mig. Tankerne om, hvad jeg skal fylde mit/mine sabbatår med, fylder også meget, men det tænker jeg, at jeg vil dele i et seperat indlæg. Ellers bliver dette for langt og for omfattende.

Så jeg vil slutte her, og sige tak fordi, I læser med! Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at dele jeres tanker og/eller erfaringer i kommentarfeltet – jeg elsker at interagere med jer!

Morgenstund

img_1805

Jeg spiser… bananpandekager. Det er left-overs fra min fødselsdag i søndags og de er gode. Jeg har toppet dem med dadelkaramel og et sundere choko-smørepålæg – begge hjemmelavede og noget, jeg regner med at dele en opskrift på!

Jeg drikker… kaffeeeeee

Jeg har… været ude at løbe her til morgen, med TUNGE ben efter crossfit i går.

Jeg skal… direkte på arbejde efter skole, så selvom jeg var træt imorges, måtte løbeturen klares fra morgenstunden af.

Jeg burde… få færdiggjort min AT-synopsis. Jeg er der næsten, og jeg glæder mig til at få den helt ud af verden.

Jeg vil… til at afsted ud mod gym. Jeg møder sent, og det var også derfor, jeg kunne nå at løbe her til morgen.

Jeg hører… København (fra en DC9) med Mads Langer. Virkelig et fint nummer.

Jeg delte… det her indlæg med en forklaring på, hvorfor jeg ikke har skrevet så meget herinde. Jeg ved ikke om I blev så meget klogere, men det var rart, at få taget lidt hul på skriveriet igen, for jeg har virkelig savnet det.

Jeg glæder… mig nærmest til at skulle i skole i dag. Vi har mine yndlingsfag: Biologi, religion og matematik.

Jeg mindes… vores rejse til Spanien i sommers. Vi skal afsted til samme område i år, og det bliver deeeejligt!

Jeg tænker… på at jeg har påskeferie lige om lidt! Yay!

Jeg er… SÅ klar til at blive student. Shit, jeg glæder mig!

Jeg tror… jeg skal til at drikke det sidste af min kaffe og få gjort mig klar, hvis jeg skal nå bussen.

Jeg håber… I får en dejlig dag!

Manglende Overskud, Privatliv & Skriveblokade

img_1595

Det er ikke meget liv, der er herinde for tiden. Jeg har haft – og har til dels stadig – haft travlt og ikke haft overskuddet til at skrive herinde. Der er sket nogle ting i mit privatliv, som jeg har haft svært ved at finde ud af, om jeg skulle dele – og i så fald hvordan. Det har været svært at definere og sætte ord på, og derfor har det været nemmere ikke at dele. Det er jeg lidt ked af, for noget af det fine ved bloggen er jo netop, at dele op- og nedture, samt alt det midt i mellem. Det kan bare være svært at finde grænsen mellem at være personlig og privat, og netop dét dilemma, har virkelig fyldt meget i mit hoved for tiden. Jeg har haft svært ved at beslutte, hvor ærlig jeg ville være og hvor meget af mit privatliv, jeg ville stille til offentlig skue herinde, hvilket har resulteret i en skriveblokade. Når jeg ikke har kunne dele dét, der har fyldt allermest i mine tanker, har det været svært at finde på andet, at dele herinde. Det ville på en eller anden måde have virket overfladisk og falskt, hvis jeg delte “ligegyldige” ting, når jeg gennemgik noget større følelser her på min side af skærmen.

Men jeg har savnet at skrive, og jeg kan mærke, nu hvor jeg kommer i gang og “får taget hul på bylden”, hvordan det kribler i mine fingre, for at få skriblet noget ned til jer. Om jeg er klar til at dele hvad der skete i mit privatliv, ved jeg ikke endnu – så om det bliver delt, og i hvilket format, vil jeg lade stå i det uvisse. Jeg bliver nødt til at have mig selv med i alt, jeg skriver på bloggen – både af hensyn til mig selv og mine medmennesker. Men jeg kan mærke hvor godt det er for mig, at formulere mig på skrift, så der er ikke tvivl om, at jeg skal i gang igen – for min egen skyld. Måske vil jeg på et tidspunkt få samlet mod til at dele, hvad der skete/sker i mit privatliv, og finde en måde, hvor jeg kan dele det, uden at have ondt i maven over det og føle, at jeg udleverer mig selv for meget. Men jeg ved det ikke endnu. Jeg ved bare, at jeg skal skrive, fordi jeg elsker det, og at jeg skal have mig selv med i det.

Jeg elsker det univers af ord, jeg kan skabe her på bloggen, og jeg elsker at have en virtuel dagbog med ord, tanker og billeder fra de forgangne år. Det, synes jeg, er ret særligt og fint at have. Men det kan også være grænseoverskridende at dele ud, og derfor bliver jeg ind i mellem nødt til at trække stikket. Det kan jeg i hvert fald mærke, at jeg har haft brug for på det sidste. Jeg har haft brug for at være mere offline end online, for at få styr på mine prioriteter og pleje mine relationer. Det har jeg haft brug for. For at huske mig selv på, hvad der er det vigtige, og minde mig selv om, at jeg ikke er forpligtiget til noget som helst online. Det er den virkelige verden, der betyder noget, og jeg skal kun dele, hvad jeg er komfortabel med på nettet. Så jeg øver mig i at finde ud af, hvad jeg har det godt med at dele, samt at finde ud af, hvilken retning jeg ønsker at bloggen skal gå i. Og mens alt det står på, er der måske en smule stilhed herinde…

Men nøj, hvor er det godt at skrive igen! Jeg håber, I er klar til flere skriblerier fra min side af, og I stadig vil læse med! For jeg er klar til at skrive igen!

Morgenstund

img_1617// Min morgenmad ser ikke helt så overdådig ud i dag, som da jeg lavede denne portion en sen aften efter arbejde //

Jeg spiser… helt almindelig havregrød med en klat skyr, lidt peanutbutter, banan og sukkerfri sirup. Basis-morgenmaden, der altid holder.

Jeg drikker… kaffe, as always.

Jeg har… det ikke super godt i dag. Jeg har lidt følelsen af, at en forkølelse/influenza/sygdom ligger og lurer, med følgesymptomer som træthed, ømhed og hovedpine.

Jeg skal… på arbejde i aften og til 100 dages fest imorgen, så det er ikke vildt god timing.

Jeg burde… måske blive hjemme, for at passe lidt på mig selv, men jeg har så svært ved at vurdere, hvornår jeg er “syg nok” til at kunne retfærdiggøre en hjemmedag. For jeg er jo ikke rigtig syg – jeg er bare ikke på toppen.

Jeg vil… drikke lidt mere kaffe, og måske tage en panodil, og se om det kan hjælpe lidt.

Jeg hører… P1 dokumentar podcast. Der er mange spændende!

Jeg delte… “Små Ting” d. 5 februar, og har ikke delt siden. Dét må jeg få lavet om på, for siden da er der sket en masse dejlige ting.

Jeg glæder… mig HELT VILDT til at blive student. Det er liiiiiige om lidt! Shit!

Jeg mindes… da Alba var lille. Hold nu op, hvor var hun sød! I skrivende stund dimler hun rundt om mine ben – noget større end da vi fik hende i sommers.

Jeg tænker… på den der mulige strejke/lockout. Det er virkelig kritisk, hvis det bliver en realitet, i forhold til den sidste gym-tid og eksaminerne.

Jeg er… ved at være lidt sent på den, så jeg må hellere få gjort mig klar.

Jeg tror… jeg vil dyrke lidt yoga i eftermiddag. Det er længe siden, jeg har gjort det, og måske det kunne hjælpe lidt på min sygdomsfølelse.

Jeg håber… I har det godt!

Siden Sidst…

img_1568

Så gik der 16 dage (foruden det korte indlæg, jeg udgav i tirsdags), hvor jeg slet ikke fik tjekket ind her på bloggen. Siden jeg gik på vinterferie, har I stort set ikke hørt fra mig. Så hvad er tiden så gået med?

I vinterferien arbejdede jeg meget – virkelig meget. Omkring 45 timer på caféen blev det til, så det tog selvsagt en del af min tid. Derudover var der forskelligt familie-tam-tam, da vi både fik besøg af noget familie fra Sjælland og skulle holde Malthes fødselsdag. Og så sørgede jeg også for bare at få holdt lidt ferie. Det var mægtig dejligt! Ugen her efter ferien har der også været run på – med 2 x familiefødselsdag, kiropraktorbesøg, afleveringer og lektier, aftaler med søde mennesker, træning og arbejde.

Jeg synes, jeg løber stærkt for tiden, men jeg har det egentlig meget godt. Jeg har fundet en større grad af ro i mig selv og i dét, jeg gør, hvilket giver mig så meget mere overskud og flere mentale kræfter. Jeg kan godt have travlt, men jeg er blevet bedre til at se det gode i det, men også til at vælge dét fra, som ikke føles rigtigt – og netop derfor, har bloggen været lidt nedprioriteret i denne tid. I vinterferien havde jeg simpelthen brug for at holde fri når jeg havde fri og her efter vinterferien var der også så meget andet at se til.

Men nu har jeg forhåbentlig fået “hul på bylden” med dette indlæg, så jeg kan få skriblet lidt ned herinde noget mere regelmæssigt. For jeg savner det. At blogge og dermed have en virtuel dagbog/oversigt over mit liv. Dét er noget af det hyggeligste, ved at blogge, synes jeg. At have et helt kartotek af oplevelser og hændelser, tanker og følelser, der tilsammen udgør mit liv. Det er egentlig ret vildt.

For nu vil jeg få skrevet lidt på nogle andre indlæg – siddende her i min sofa, med min familie omkring mig og ild i brændeovnen. Dér, hvor jeg har det bedst.

Older posts