Long Time, No See

Hold da op, hvor er det længe siden, at jeg har givet lyd fra mig herinde. Mit liv er stormet derud af med 120 km/t (og gør det sådan set stadig), men jeg er glad – sådan rigtig glad. Det høje tempo har affødt et behov for bare at være i livet, uden at berette og skrive om det. Det har været underligt, men også virkelig rart på en særlig måde og nok rigtig, rigtig sundt for mig. Men ind i mellem niver savnet til bloggen, skriblerierne og reflektionerne, i mit hjerte.

Så jeg vil se, om jeg ikke kan få lidt gang i bloggen igen. Hvor meget og hvordan, ved jeg ikke endnu. Jeg har ikke tænkt så meget over det eller planlagt, hvad der skal ske, men jeg har lyst til at skrive, så det gør jeg. Jeg savner at fordybe mig på den måde, jeg kun kan gøre, når jeg skriver. Gym-livet bød på masser af tekstforfatning, formidling og fordybelse – noget, som mit liv ikke ligefrem indebærer nu. Så jeg må opsøge det selv – og det er dét, jeg gør nu. Med dette blogindlæg og forhåbentlig flere i fremtiden.

For jeg tror, det ville gøre mig godt, at holde fast i denne del af “mig”, så jeg ikke bare drukner i hverdag og arbejder. Forstå mig ret: Jeg er virkelig, virkelig glad for min tilværelse lige nu, men jeg kan også mærke vigtigheden af at holde fast i mig selv og dét, som jeg kan lide at lave. Jeg arbejder omkring 50 timer om ugen for tiden, så ind i mellem er der lidt underskud på mig-kontoen, hvilket jeg vil forsøge at forbedre. Mit arbejde er på mange måder også mig-tid (mere om det i et andet indlæg, tænker jeg), men jeg tror alligevel det er meget sundt, at have hobbyer at fordybe sig i, som ikke er ens arbejde. Og nu, hvor jeg lige er landet i min nye tilværelse som student med fuldtidsarbejde, begynder overskuddet og lysten til at tage de interesser op igen, at melde sig.

Jeg tænker at slutte dette indlæg med en hurtig recap af små og store ting, der er sket i mit liv siden sidst. Nogle af punkterne tænker jeg, at vende tilbage til i separate indlæg.

  • Først og fremmest blev jeg jo student i sommers! D. 26 juni klokken lidt over 13 fik jeg huen på efter 3 års slid og slæb. Det var den vildeste forløsning, og et af de bedste, gladeste og stolteste øjeblikke i mit liv. Fuck mand, hvor var det crazy. Jeg kan stadig nive mig selv i armen, ved tanken om, at jeg virkelig blev student. At jeg så tilmed blev student med lutter gode eksamensoplevelser i baggagen og et, deraf affødt, drømme-snit, gjorde kun glæden endnu større.
  • Efterfølgende fulgte masser af festivas, og hold nu op(!) hvor havde vi det sjovt! Jeg havde ikke haft de store forventninger til studentertiden, men det var (ultimativt!) den sjoveste tid i mit liv! Særligt studenterkørslen toppede på listen over mit livs sjoveste dage. Aldrig har jeg danset, grinet, sunget og snakket så meget, som jeg gjorde den dag. Vi var i gang fra tidlig morgen til sent om natten og der var bare god stemning hele dagen. Vi havde fantastisk vejr og alle var glade, der var snacks og drinks ved hvert stop. Der var glidebane og spabad. Fløjter, truthorn og høj musik. Vi så solnedgang fra lastbilen og hoppede i bølgen med huer på. Jeg var slet ikke klar til, at festen sluttede, da jeg, som den sidste, tog hjem. De andre fester var også sjove, men intet slog (og kommer nogensinde til at slå) studenterkørsel.
  • Den officielle afslutning og afsked med VG fulgte dagen efter studenterkørsel. En mærkværdig dag (akkompagneret af lede tømmermænd for mange, dog ikke undertegnede), der både var trist og forløsende. Vi var færdige. Helt færdige. Og skulle aldrig tilbage til VG igen. Shit, det var underligt, da vi tog derfra.
  • I studentertiden nåede jeg også at tilbringe et par dage med Cecilie i København og herhjemme hos mig. Så dejligt, at tilbringe lidt tid sammen!
  • Jeg var godt 14 dage i Spanien med min familie. Det var lidt underligt at rejse, for jeg følte ikke, at jeg var færdig med at være student, men det blev alligevel en virkelig god ferie. Jeg var SÅ træt, de første dage, så jeg nød virkelig at komme ned i gear, og så fik vi også oplevet og set en masse.
  • Hjemme fra ferie startede jeg op fuldtid på mit nye arbejde. Således mødte jeg ind kl. 9 på Den Lille Smalle, morgenen efter at vi var kommet hjem kl. 3 om natten. Og der har jeg så stået siden – lavet smoothiebowls, avokadomadder og overnight oats til den helt store guldmedalje. Og jeg er SÅ glad for det. Jeg glæder mig til at tage på arbejde hver eneste dag og det er simpelthen den bedste følelse, som jeg ønsker for alle!
  • Alberte og jeg var et par dage i Århus, inden hun skulle starte i gym. Virkelig rart med lidt kvali-tid, i “vores” by, hvor vi fik spist masser af god mad, drukket kaffe, kigget i butikker, gået mange kilometer og snakket, snakket, snakket. Alt dét, vi allerbedst kan lide.
  • Jeg har sagt farvel til Emma, der er draget til Holland for at studere. Shit, hvor er det underligt! Jeg savner hende allerede, men jeg under hende virkelig også denne oplevelse og er så sindssyg stolt af hende og glad på hendes vegne.
  • Min familie og jeg har været på bondegårdsweekend – en virkelig fin oplevelse, der især var hyggelig at dele med de små.
  • …Og så alle de andre, små ting, der er en del af livet.

Rolig – og så alligevel slet ikke

img_1992

Jeg føler mig rolig. Mere rolig, end jeg har gjort det sidste halve år. Paradoksalt nok, når eksaminerne venter og jeg snart er færdig med gymnasiet. Jeg burde være urolig, panisk, spændt. Men lige nu er der ro på. Sådan da.

Lærerne har netop tastet vores årskarakterer ind, hvilket betyder, at der ikke er mere at gøre. Karaktererne er givet – dé karakterer, der kommer til at stå på vores eksamensbevis. Vi har en uge tilbage i skolen, men det er primært bare repetition og afslutning.

Lige nu kan jeg også – helt naivt – nyde uvidenheden. Jeg ved nemlig endnu ikke, hvad jeg skal til eksamen i. Så lige nu er der ikke noget, jeg kan gøre. Jeg skal bare vente. Når jeg så får at vide, hvad jeg skal op i, starter læse- og eksamensperioden, hvor der helt sikkert kommer mere tryk på. Så lige nu, vil jeg forsøge at slappe af i det hele og nyde, at jeg, lige nu, er forholdsvis rolig. Så rolig, at det næsten føles som sommerferie.

Jeg plejer ellers at være urolig inden jeg ved, hvad jeg skal op i. Det var jeg både i 9. og 10. klasse, samt i 1.g og 2.g. Uvidenhed er noget af det værste, jeg ved – jeg vil helst have ting planlagt, i systemer og skemaer, skrevet ind i kalenderen, så jeg kan forberede mig mentalt. Og jeg kan da også godt mærke den uro igen i år. Den lille boblen i maven og følelsen af at det kortslutter en smule i hovedet. Men, heldigvis, fylder roen mere lige nu. Selvom panikken, uroen, ligger og lurer, vil jeg nyde, at roen har overtaget. For nu.

For jeg kan vitterligt ikke gøre noget lige nu. Karaktererne er givet, så vi skal ikke præstere i skolen. Eksaminerne er ikke offentliggjort endnu, så der er ikke noget at forberede. Jeg er rolig. Lige indtil uroen rammer.

Livstegn

img_2088

Wow, så gik der 15 dage uden livstegn fra mig. Tiden går så pokkers stærkt for tiden og jeg har travlt, travlt, travlt! Jeg hader at forsømme bloggen, men må også erkende at tiden og overskuddet til skriblerier herinde, ikke altid er der. Hvor ærgerligt, det end er, for det er ikke fordi, der ikke er noget at dele – tværtimod! Der er mere end rigeligt, og det er nok også derfor, at der slet ikke er tid til at få det delt. Helt kort har de sidste 14 dages tid bl.a. budt på:

Virkelig, virkelig meget arbejde – 20-25 timer om ugen, hvilket er meget, når det kommer oveni gymnasielivet.

En tur i zoo med min klasse. Det helt hårde gymnasieliv, haha.

Min sidste religionstime og generel afslutning + repetition i alle fag. Vi er færdige liiige om lidt, og det er SÅ crazy!

10 km. løbetur i det skønne vejr. Det er sjældent, jeg løber så langt, men i det gode vejr får jeg altid ekstra lyst til at komme ud og lufte løbeskoene, og efter nogle travle dage, er en lang løbetur noget nær den bedste form for afkobling og ren terapi.

En hyggelig familiedag med leg og hygge med de små.

Aflevering af min sidste samf-aflevering, der også var min næstsidste aflevering i alt – så sindssygt.

En tur til København med mine forældre og brødre, for at se tennis. Vi havde en hyggelig eftermiddag i byen, inden vi så Wozniacki vs. Williams til en opvisningskamp i Parken. Det var tidlig fødselsdagsgave til min far, der er Wozzi-fan, så han var glad!

Sygdom. Først en gang maveinfluenza og nu en slem forårsforkølelse. Synes jeg er lige vel uheldig. Særligt fordi der ikke har været mulighed for at drosle ned på hverken arbejde eller skole.

Pres på de sidste uger af gym.Vi skal have det siiiidste ud af det – både fagligt og i forhold til at være gymnasieelever. Og så rykker de der eksaminer også ret tæt på, hvilket selvfølgelig fylder en del.

GALLAFEST! Et af gymnasiets højdepunkter, som jeg helt sikkert vil fortælle mere om. Det var den skønneste dag/aften/nat!

Formiddag hos mine bedster, efter overnatning hos dem, med langsom morgenmad og et smut på bazaren – så hyggeligt at tilbringe lidt tid alene med dem, inden de rejser til Spanien i denne uge.

Konfirmation hos den fineste konfirmand. En dejlig, dejlig dag!

…Og nu er det så mandag. Næstsidste mandag, hvor jeg skal ud på gymnasiet. Det er simpelthen ikke til at forstå! Jeg er virkelig forkølet og slet ikke på toppen, men jeg må bide tænderne sammen her de sidste 8(!) skoledage!

God dag til jer!

Tanker om at afslutte gymnasiet

img_1867

En god måned. 35 dage. 20 skoledage. Så har jeg haft min sidste undervisningsdag og går officielt på læseferie.

Godt 2 måneder. 67-69 dage. Så får jeg huen på og kan kalde mig student. 70 dage til studenterkørsel og 71 dage til den officielle translokation, hvor vi får vores beviser og er færdige på Vestfyns Gymnasium.

Det er simpelthen for vildt, så kort tid, der er tilbage af gymnasiet. Det er jo for fanden lige om lidt. Lige om lidt, at vi har sidste skoledage. Lige om lidt, at vi får vores afsluttende karakterer. Lige om lidt, at det er eksamenstid. Lige om lidt, at vi har sat vores ben på Vestfyns Gymnasium for sidste gang. Lige om lidt, at vi er færdige efter 3 års slid og slæb. Lige om lidt, at vi er frie. Det. Er. Så. Vildt!

Jeg glæder mig helt vildt, men det er også en underlig fornemmelse. Det er altid lidt mærkeligt, at afslutte en særlig periode eller æra i ens livs, som man aldrig kommer til at vende tilbage til. Jeg bliver aldrig gymnasieelev igen. Det er et overstået kapitel, og jeg skal nu til at finde noget andet, jeg kan være. Selvfølgelig er det ikke definerende for min identitet, men det er alt andet end lige en stor del af, hvem jeg er og hvad jeg laver, og det har det været gennem de sidste 3 års tid. Men det er snart slut – snart kan jeg ikke kalde mig for gymnasieelev længere.

Det bliver bestemt ikke trist på samme måde, som da jeg sagde farvel til efterskolen, men det bliver alligevel mærkeligt. Frisættende og befriende, men på en lidt mærkværdig måde. Jeg er glad, stolt og lettet over snart at være i mål, men jeg er også lidt spændt og nervøs ved tanken om at jeg nu ikke har noget, jeg “skal”. Jeg skal ikke gå mere i skole lige nu. Det er fantastisk rart, men også angstprovokerende. For jeg har jo altid gået i skole. Det er noget af dét, jeg kan – så hvad er/kan jeg, når jeg ikke går i skole mere?

Der findes nok ikke ét svar, og måske skal jeg også prøve at slippe kontrollen lidt og bare se, hvad der sker. Det er bare virkelig grænseoverskridende for mig. Jeg har det bedst med struktur, planlægning og forudsigelighed, så derfor kan friheden, der følger med at afslutte gymnasiet, også godt virke lidt skræmmende. Meget skræmmende.

Gymnasielivet har ikke altid været nemt for mig. Eller, det vil sige: Skoledelen er egentlig faldet mig rimelig let og naturligt, og jeg har trives i en struktureret hverdag og ikke haft problemer med at lave lektier og afleveringer. Men udenom det har der været alt muligt andet, som jeg har bøvlet med. Hårde perioder med angst og depression, kvalme og manglende overskud har præget min gymnasietid. Det har gjort det svært, nærmest umuligt, at være en del af alt det andet, der er en del af at gå på gymnasiet. Jeg har været til et fåtal af fredagsbarerne, er taget tidligt hjem fra en del fester, har ikke deltaget i alle de arrangementer, der er blevet arrangeret uden for skoletiden, har ikke drukket én eneste øl, har aflyst planer og har ikke (umiddelbart) fået venner for livet.

Det har ikke været den gymnasietid, jeg havde drømt om. Det har ikke været de bedste og sjoveste år af mit liv, som jeg ellers hører, at gymnasiet beskrives som. Jovist, der har været fede stunder (bl.a. studieture til Lissabon og Bruxelles) og sjove glimt, og jeg har lært en masse – både fagligt og om mig selv – og udviklet mig, men det har (forhåbentlig) ikke været den bedste periode i mit liv. For så bliver jeg slemt skuffet. Jeg håber, jeg kan forvente mere og bedre af mit liv.

Så det er lidt bittersødt, at sige farvel til VG. Gymnasietiden har været hård, så det bliver rart at komme videre. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at være en smule trist over, at “det var det”. At jeg aldrig får muligheden for at gøre noget anderledes. At disse 3 år for altid vil være mine gymnasieår – på både godt og ondt. Jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, med de forudsætninger jeg havde, men det gør alligevel lidt ondt, at mine minder fra gymnasiet ikke er sjove og gode. Det havde jeg sådan håbet, at de ville være.

Men sådan blev det ikke, og det må jeg forsøge at acceptere. Finde ro i, at jeg gjorde hvad jeg kunne, og glædes over, at det nu er slut. Ikke fordi, at det har været forfærdeligt og der er noget galt med VG. Jeg tror, jeg havde haft det skidt, ligemeget hvor jeg befandt mig, for det handlede om noget inden i mig selv. Jeg var bare så uheldig, at det ramlede sammen med nogle gymnasieår, der ellers skulle have været fyldt med sjov og spas, fest og løjer, og satte en stopper for disse forestillinger om gymnasielivet. Hvor ærgerligt, det end er.

Afskeden med VG bliver således både et farvel til gymnasielivet, der ikke blev helt som jeg havde forventet, men trods alt så godt som det kunne, men også en symbolsk afsked, hvor jeg kan sige farvel til den Marie, der kæmpede sig gennem gymnasiet med angst og depression. Selvfølgelig er hun en del af mig, og det vil hun altid være, men det bliver alligevel fint at få en afslutning. At komme videre.

Det blev et langt skriv, men der er simpelthen så mange tanker forbundet med at afslutte gymnasiet. I hvert fald for mig. Tankerne om, hvad jeg skal fylde mit/mine sabbatår med, fylder også meget, men det tænker jeg, at jeg vil dele i et seperat indlæg. Ellers bliver dette for langt og for omfattende.

Så jeg vil slutte her, og sige tak fordi, I læser med! Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at dele jeres tanker og/eller erfaringer i kommentarfeltet – jeg elsker at interagere med jer!

Morgenstund

img_1805

Jeg spiser… bananpandekager. Det er left-overs fra min fødselsdag i søndags og de er gode. Jeg har toppet dem med dadelkaramel og et sundere choko-smørepålæg – begge hjemmelavede og noget, jeg regner med at dele en opskrift på!

Jeg drikker… kaffeeeeee

Jeg har… været ude at løbe her til morgen, med TUNGE ben efter crossfit i går.

Jeg skal… direkte på arbejde efter skole, så selvom jeg var træt imorges, måtte løbeturen klares fra morgenstunden af.

Jeg burde… få færdiggjort min AT-synopsis. Jeg er der næsten, og jeg glæder mig til at få den helt ud af verden.

Jeg vil… til at afsted ud mod gym. Jeg møder sent, og det var også derfor, jeg kunne nå at løbe her til morgen.

Jeg hører… København (fra en DC9) med Mads Langer. Virkelig et fint nummer.

Jeg delte… det her indlæg med en forklaring på, hvorfor jeg ikke har skrevet så meget herinde. Jeg ved ikke om I blev så meget klogere, men det var rart, at få taget lidt hul på skriveriet igen, for jeg har virkelig savnet det.

Jeg glæder… mig nærmest til at skulle i skole i dag. Vi har mine yndlingsfag: Biologi, religion og matematik.

Jeg mindes… vores rejse til Spanien i sommers. Vi skal afsted til samme område i år, og det bliver deeeejligt!

Jeg tænker… på at jeg har påskeferie lige om lidt! Yay!

Jeg er… SÅ klar til at blive student. Shit, jeg glæder mig!

Jeg tror… jeg skal til at drikke det sidste af min kaffe og få gjort mig klar, hvis jeg skal nå bussen.

Jeg håber… I får en dejlig dag!