Voksendrømme

For tiden går jeg med nogle ret vilde tanker. Fremtiden og hvad jeg gerne vil, efter gymnasiet fylder rigtig meget – nok fordi der “kun” er et år tilbage. Jeg begynder altså at kunne se en ende på gymnasietiden og derfor melder spørgsmålet; “hvad skal jeg så bagefter?” sig.

Der er ingen tvivl om at jeg skal have et sabbatår. Jeg tror, jeg skal have et år til at mærke helt efter og finde ud af, hvilken retning jeg skal gå i. Jeg håber også at det kan blive et år, hvor jeg kan udfordre nogle grænser og udforske verden. Jeg håber at mit sabbatår kan blive fyldt med oplevelser, men også rykke mig tættere på det voksenliv, som jeg gerne vil leve. Altså lige del hårdt arbejde og fornøjelser.

Mit voksenliv har jeg nemlig en del forhåbninger og drømme om. Jeg drømmer om mand, hus og børn – et helt almindeligt liv, hvor jeg vigtigst af alt er omgivet af mennesker, jeg elsker og som elsker mig, samt er glad hver eneste dag. Ikke konstant glad (for det ved jeg, at man ikke kan være), men grundlæggende tilfreds og taknemmelig, med små glimt af hverdagslykke.

Og hvad skal så danne rammen om disse fremtidsdrømme? Jo, jeg går og drømmer om at købe mine bedsteforældres hus. Forhåbentlig skal de ikke flytte lige foreløbigt, men jeg drømmer om at kunne overtage det om en 5-10 år, når de ikke vil bo der længere. Idéen er lige nu kun på drømmestadiet, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke over de praktiske ting. Et af de store spørgsmål er om det er for tidligt at gældssætte sig, samt alle de praktiske foranstaltninger, der er ved en investering som en bolig. Heldigvis er der masser af hjælp at hente i forhold til rådgivning (der er fx. en boligadvokat i Odense, der ville kunne hjælpe, hvis det blev aktuelt).

Jeg ved godt, at det er store drømme og jeg måske skulle nøjes med at drømme om sko, tasker og kjoler lige nu, men jeg kan alligevel ikke lade være med at lege med tanken. For det ville være fantastisk at etablere og skabe mit eget voksenliv ud fra et hus, hvor jeg har så mange skønne minder.

Jeg fortsætter med at drømme, og så håber jeg at det bliver en realitet en dag.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Americandreams og Hviid Advokater

SOMMERFERIE! + Lidt om Studenter & Karakterer

fullsizeoutput_7fe0

I går gik jeg, helt officielt, på sommerferie. Jeg havde min sidste årsprøve kl. 10:30, og da den var overstået afleverede jeg mine bøger og tog hjem. Og så var det ferie! Dagen blev herefter brugt på at lave en masse mad til min mors arbejde og ordne praktiske ting herhjemme, inden jeg tog til klassefest om aftenen, for at fejre ferien.

Det er så fantastisk dejligt at have fået ferie, og jeg har virkelig glædet mig til denne dag. For selvom 2.g ikke har været helt så hårdt, som jeg havde hørt, så bliver det alligevel virkelig dejligt at kunne holde helt fri fra skole i nogle uger.

Min læseferie har været rimelig stille og rolig med kun én mundtlig eksamen og én mundtlig årsprøve. Der blev da fx. tid til en tur til Aarhus og masser af andre rare, små ting, ind i mellem forberedelserne. Det har næsten føltes som ferie. Men så alligevel, så har prøverne ligget og luret i underbevidstheden, og nu kan jeg slippe det fuldstændig. Lectio er tom og der er ingen forpligtigelser i forhold til skolen. Jeg siger jer, det er rart.

Mine eksaminer er gået bedre end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Indtil videre er der rene 12’ere på mit eksamensbevis og jeg er simpelthen så glad og stolt af mig selv. Jeg ved, at jeg er dygtig, men jeg bliver alligevel stolt og glad, når jeg får høje karakterer. Jeg forventer det ikke, men jeg gør hvad jeg kan og håber på det bedste. Indtil videre har det lønnet sig, og det er okay at være stolt af. Jeg skriver ikke dette for at blære mig, men fordi jeg synes, det er vigtigt, at kunne anerkende karakterer i både den ene og den anden ende af skalaen. Det skrev jeg faktisk også et debatindlæg om sidste sommer. Jeg kan ikke vide, om jeg vil fortsætte med så gode karakterer i 3.g, men jeg vil glæde mig over de karakterer, jeg har fået.

Selvom det er virkelig dejligt, at have fået sommerferie, så var jeg nu også ret misundelig på de nyudklækkede studenter, der fyldte skolen i går. Ih, hvor vil jeg også gerne have den hue på! Jeg var rigtig glad for mit efterskoleår, men lige i disse dage, hvor mine venner og bekendte får huer på, ville jeg ønske, at jeg ikke havde taget det ekstra år. Det må være den vildeste forløsning og lettelse, at gå ud fra sin sidste eksamen og få sin hue på. Jeg GLÆDER mig til det er min tur næste år!

Nu vil jeg stoppe dette indlæg, drikke min kaffe og få skrevet lidt på nogle andre indlæg. Jeg har masser af idéer, og nu har jeg også tiden til at få skrevet det ned. Yay!

Noget om at gå til Eksamen & Post-Eksamens Træthed

img_1473

Jeg har været til eksamen i dag – min første mundtlige eksamen på gym, og også den sidste for denne omgang. Det var i mundtlig engelsk, og det gik heldigvis rigtig godt. Ja, andet kan jeg vist ikke tillade mig at sige, eftersom jeg kan tilføje endnu et 12-tal til mit eksamensbevis.

Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, ret god til at gå til eksamen. Selvfølgelig er jeg nervøs og spændt, men jeg bliver ikke ramt af eksamensangst, og er altid ret sikker i min tro på, at det nok skal gå. Jeg kan jo mit stof, og selv hvis det går galt, så går det også nok.

Alligevel er det en ret spøjs oplevelse at gå til eksamen. Det er et mærkeligt koncept og underligt at vide at NU er det nu. Jeg går altid i sådan et særligt “mode” i forberedelsestiden, hvor jeg lukker fuldstændig af for omverdenen og mine andre tanker, og udelukkende fokuserer på den opgave, jeg har foran mig. Det er en ret sjov fornemmelse at blive så opslugt af noget og gå i “workmode” på den måde. Også inde til selve eksamen har jeg ofte følelsen af at være lidt udenfor mig selv. Fx. ved jeg, at jeg plaprede løs under hele eksamen i dag, men jeg var faktisk ikke helt til stede i hvad jeg sagde. Heldigvis var det primært korrekt, haha, men det er en ret sjov fornemmelse at være så meget i “flow” og lade sin krop og underbevidsthed styre slagets gang. Selvfølgelig er det stadig mig, og jeg har stadig kontrol med det, men det er alligevel lidt sådan en “ud af kroppen”-oplevelse, som jeg kun har oplevet til eksamen.

Og bagefter – så bliver jeg træt. Da jeg kom ud fra eksamen rystede jeg, og jeg tror først det var dér, at nervøsiteten ramte. For nu var det gjort, nu var det overstået og jeg skal aldrig (aldrig, aldrig, aldrig) mere have engelsk eller til engelsk eksamen. Det er underligt.

Lige nu er jeg landet hjemme, har gået en tur med Luca og spist frokost, og sidder nu bare helt stille og får lidt ro på igen. Jeg overvejer lidt en kop kaffe og et stykke chokolade, for det synes jeg, at jeg har fortjent. Senere skal jeg hen og lege med Inger, så jeg skal lige have ladet op, så jeg er klar til at være på i hendes tempo. Det bliver dejligt med lidt familie-tid, inden jeg skal på arbejde i aften. Og det var så den dag.

Hvad jeg præcis ville med dette indlæg, ved jeg ikke helt. Nok blot fortælle jer om min eksamensoplevelse og skrive en lille live-update. Det er nemlig meget hyggeligt ind i mellem. Kan I have en rigtig, rigtig dejlig dag<3

Studieturs Succes

fullsizeoutput_76dd

Natten mellem torsdag og fredag kom jeg hjem fra Lissabon. I hører først fra mig nu, fordi jeg havde brug for at fordøje alle de oplevelser og indtryk, men nu er jeg ved at være klar til at vende tilbage til bloggen. Og jeg glæder mig til at fortælle om det hele!

Som I nok ved, var jeg ret nervøs for turen. Jeg var bange. Men det gik bare så godt!! Jeg er så f**king stolt af mig selv (ja, undskyld mit sprog og sorry til janteloven) og så lykkelig over, at jeg tog med. Selvfølgelig var der også små nedture, men grundlæggende set var det de gode ting, der fyldte og som stadig fylder, når jeg tænker tilbage. Jeg er kommet hjem med så mange gode oplevelser og rare minder i bagagen, som jeg er så glad for at have fået. Tænk alle de ting, jeg var gået glip af, hvis jeg ikke var taget afsted. Jeg er så glad for, at angsten ikke fik lov til at vinde; jeg slap angsten og greb livet.

Jeg tror bestemt, at dette har rykket noget i mig. Det var en kæmpe grænse at overskride, så det har helt sikkert flyttet på noget inden i mig, og gjort mig mere sikker på at jeg kan. Jeg var så angst for angsten, men nu har jeg bevist overfor mig selv at jeg kan klare udfordringer som denne – uden at få angstanfald og uden at blive dårlig. Forhåbentlig har det åbnet op for at min rejselyst kan vinde over min angst i fremtid.

Jeg har efterhånden lært mig selv og min angst så godt at kende, at jeg kan mærke, når det spidser til, så jeg formåede at få ro på, de gange hvor det trak op til noget. På den måde fik jeg det afværget, inden det blev slemt, og jeg kunne dermed nyde studieturen med alle mine klassekammerater, det fantastiske(!) vejr og  den smukke by.

Arhmen, det har bare været så godt og jeg er så glad!

De næste dage vil jeg dele lidt mere fra vores tur, for jeg har masser af skønne ting at dele med jer, og mange gode tips og gode råd til Lissabon.

Bange

Jeg er bange. Hunderæd, faktisk. Det er også derfor, der er så stille her på bloggen for tiden. Fordi jeg er ved at falde helt fra hinanden, af frygt for det, der skal ske. For den rejse, jeg skal på lige om lidt.

Jeg vil gerne afsted. Jeg skal afsted. Men jeg er også mega bange for at tage så stort et skridt. Jeg kommer virkelig ud af min comfort zone, hvilket er enormt hårdt. Jeg forsøger at kæmpe imod angsten, men ind i mellem overmander den mig fuldstændig, og jeg får lyst til at springe fra.

Men jeg ved, at det er angsten der taler. Og kan kan, må og vil ikke lade angsten styre mit liv. Det er bare vildt hårdt at tage den kamp op, og jeg bliver gang på gang ramt af tvivl om hvorvidt, det er det rigtige. Kan det virkelig passe, at det skal være så hårdt?

Jeg synes, jeg tog det hele meget cool, da jeg traf beslutningen om at skulle afsted. Jeg var også nervøs, men ikke nær så bange, som jeg er nu. Det er bare kommet så tæt på og det skræmmer mig helt vildt.

Forhåbentlig bliver det ikke så slemt, som jeg forestiller mig. Forhåbentlig kommer det bare til at gå godt. Forhåbentlig kommer jeg godt igennem turen og kan så se tilbage på en kæmpe personlig sejr. Under alle omstændigheder kommer jeg jo hjem igen. Jeg klarer det. Selv hvis det bliver en lorte-tur, så har jeg stadig været afsted. Og det tæller også noget, når man har det som jeg.

Selvfølgelig bliver det godt. Eller i hvert fald nogenlunde, og bedre end jeg forventer. Det må det næsten blive.

Men jeg glæder mig mest bare, til det er overstået og jeg er hjemme igen. Indtil da forsøger jeg at efterleve dette:

be_scared_01

billede herfra

Og så gør jeg alt hvad jeg overhovedet kan for at blive (mentalt) klar til turen. Jeg skriver lister, tænker positive tanker, får styr på medicin, kigger på vejrudsigt, bykort og programmet for turen, får trænet, sovet og spist, er sammen med min familie og slapper af. Alt, hvad jeg overhovedet kan gøre, for at have det så godt som muligt op til, og på den måde have mindst risiko for angst på turen.

For det er dét, jeg er bange for. Bange for at jeg pludselig står midt i Lissabon, alene (selvom jeg fysisk ikke er alene) med mine tanker og følelser. At jeg pludselig står i en situation, jeg ikke kan rumme, men heller ikke komme væk fra. Normalt, når jeg oplever angsten trækker jeg mig til et sted, hvor jeg føler mig tryk. Det kan jeg ikke i Lissabon. Det er knap en uge i mere eller mindre utryghed.

Shit, jeg glæder mig til at være hjemme igen. Og så undskylder jeg på forhånd for forsømmelsen af bloggen. Sådan må det altså lige være for nu. Jeg holder jer opdateret.

Older posts