Om at fejre…

fullsizeoutput_7fcb

Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at fejre. Både småt og stort. Bedre til at tage ud at spise, fordi man har afleveret en stor opgave, købe en buket blomster til sig selv fordi man har klaret endnu en uge, invitere en veninde over, der har bestået køreprøven eller åbne en flaske champagne og skåle på en god karakter (hypotetisk set – jeg drikker ikke, men you get the point).

Det behøver ikke være noget stort, men bare lige den der lille flig af anerkendelse og opmærksomhed på at fejre, når man selv eller andre har klaret noget der var vildt/grænseoverskridende/definerende/etc./etc. Det er bare svært at få husket og prioriteret, men det er virkelig noget, jeg godt kunne tænke mig at blive bedre til.

Næste spørgsmål er så, hvordan man skal fejre. Der er selvfølgelig den helt lille fejring med en buket blomster, et særligt godt måltid, noget at skåle i, selvforkælelse i form af et langt bad eller andet i den dur. Men der er også den lidt større fejring, der inkluderer gode mennesker og et lidt større arrangement. Det kunne f.eks. være at invitere familie og/eller venner over på lækker middag.

Hvis jeg skulle gøre dét, så ville jeg nok selv gå i køkkenet – for det holder jeg så meget af. Men hvis man ikke er til at kokkerere selv, og det er dét, der afholder én fra at huske at fejre og gøre noget særligt ind i mellem, så findes der masser af løsninger på dét problem. Der findes masser af catering, der gør det muligt at fejre, uden at bruge lang tid på forberedelser. Og så er der jo også altid muligheden for at tage ud at spise.

Jeg tror, jeg vil have det som nytårsforsæt (omend lidt forsinket…), at blive bedre til at fejre mig selv og andre. Om det så er med en overdådig middag eller “bare” en god plade chokolade og en kop kaffe, så tror jeg det er vigtigt at huske på, at fejre sine egne og andres sejre.

Husker I at fejre jer selv og andre? Og hvordan?

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med gaudium.dk

Morgenstund

fullsizeoutput_8911

Jeg spiser… en proteinbolle med ost/marmelade og peanutbutter/banan/den sukkerreducerede pålægschokolade fra Suvida

Jeg drikker… et stoooort krus kaffe og en greenie med spinat, squash, kiwi, banan, æble og mynte

Jeg har… været ude at løbe her til morgen/formiddag

Jeg skal… nemlig først møde kl. 12!!!

Jeg burde… få læst mine samf-lektier, men jeg har jo tid nok her til morgen

Jeg vil… også få trykket “aflever” på min matematikaflevering, så den er ude af verden inden Bruxelles.

Jeg hører… P3 as usual. Der er Dansker-Bingo, og det er ret underholdende

Jeg delte… opskriften på vores nytårsdessert i weekenden – har I set den?

Jeg glæder… mig til at få overstået Bruxelles…. Som jeg også nævnte i dette indlæg glæder jeg mig til selve turen, men jeg er hunderæd for at skulle køre i bus derned!

Jeg mindes… min tur til Norge med efterskolen, hvor vi også kørte bus. Når jeg kunne klare det dengang, kan jeg også klare det nu. Satser jeg på.

Jeg tænker… på den der tur til Bruxelles. Vi kører i aften, og den fylder det hele.

Jeg er… SÅ SPÆNDT OG NERVØS!

Jeg tror… jeg vil få downloadet podcasts, musik og lydbøger, så jeg er klar til den lange køretur.

Jeg håber… virkelig, virkelig, virkelig at turen går godt!

fullsizeoutput_8912

Skolerejse til Bruxelles // At udfordre angsten endnu en gang

img_0948

Hvis I følger med herinde, og har fulgt med i et stykke tid, ved I, at jeg har kæmpet med angst gennem en længere periode, og at jeg sidste forår var på studierejse til Lissabon. Studierejsen var en udfordring, qua min angst, men jeg klarede det og var så stolt og glad! Siden dengang, i april ’17, er det gået fremad med min angst. Jeg er (stort set) fri for fysiske symptomer i hverdagen, og det gør bare mit liv så meget nemmere og bedre. Jeg kan meget mere – og har overskud til at ville meget mere. Spørg alle omkring mig, og I vil få bekræftet at jeg er en helt anden Marie nu, end hvad jeg var bare for et år siden.

Da vi, min klasse og jeg, i efteråret blev præsenteret for idéen om at rejse til Bruxelles til januar, var min umiddelbare reaktion at ja – det ville jeg gerne. For et år eller halvandet siden havde min reaktion nok nærmere været noget i retning af: Fuck. Det tør jeg ikke. Det kan jeg ikke. Det vil jeg ikke. Men denne gang var det en helt anden reaktion, jeg havde. Det gjorde mig ufattelig glad, at jeg er nået så langt, at jeg kan se det positive og spændende i forskellige oplevelser, i stedet for kun at fokusere på “det farlige” og dét, der kan gå galt.

Men. Selvfølgelig er der et men. Vi skal køre i bus. Og så begynder angsttankerne: Fuck. Det tør jeg ikke. Det kan jeg ikke. Det vil jeg ikke. For er der én ting, jeg ikke kan lide, og én ting, der særligt har trigget min angst, så er det offentlig transport – i særdeleshed busser. Jeg er skrækslagen for at blive køresyg, da frygt for kvalme og opkast er dét, min angst er centreret omkring. Så selvom jeg til hverdag er ved at være angstfri, så er der altså stadig situationer, der kan fremprovokere angsten. En 12 timers bustur til Bruxelles er en af dem.

Jeg vil virkelig gerne gøre det – for jeg ved, at jeg kun overvinder angsten, ved at udfordre den. Og jeg vil også mægtig gerne med til Bruxelles, da selve turen lyder vildt spændende. Men for fanden, hvor det tærer på de mentale kræfter, at skulle på en tur, der er så grænseoverskridende. Jeg ved, at min katastofetanker kun er et produkt af angsten, og jeg ønsker ikke, at den skal styre mit liv, men det er stadig enormt hårdt og udmattende, at have disse tanker. Jeg ville bare så gerne kunne glæde mig til turen, men lige nu glæder jeg mig mest til, at den er overstået.

Men jeg gør det. Selvom jeg ikke tør. Jeg kan og jeg vil. Og det skal nok blive godt – når busturen er overstået….

Morgenstund

img_6738

Jeg spiser… en proteinbolle med ost/marmelade og den sukkerreducerede pålægschokolade fra Suvida + en appelsin

Jeg drikker… et hjemmelavet ingefærshot og kaffe fra min nye Nespresso-maskine! Hvordan har jeg nogensinde klaret mig uden sådan en?!

Jeg har… kørt min mor på arbejde her til morgen. Det betyder, at jeg kan have bilen i skole, og derfor har jeg lidt ekstra tid herhjemme til morgen.

Jeg skal… i skole fra 10:20 til 14 og så har jeg WEEKEND!

Jeg burde… få lavet min samf-aflevering inden jeg skal til Bruxelles med min klasse – jeg har bare så svært ved at komme i gang…

Jeg vil… skrive lidt om den der Bruxelles-tur, for den tror jeg slet ikke, jeg har fået fortalt jer om…?

Jeg hører… på radioen, der står på P3 som sædvanlig, og så katten, der dimler rundt og kurrer (ja, hun kurrer som en fugl)

Jeg delte… i tirsdags et indlæg om min vegetariske januar

Jeg glæder… mig til weekend. Mine forældre tager til Aarhus, så drengene og jeg er alene hjemme, og det, tror jeg, bliver ret hyggeligt.

Jeg mindes… min studietur til Lissabon. Forhåbentlig bliver Bruxelles-turen lige så god.

Jeg tænker… på hvad 2018 kommer til at bringe. Krydser fingre for et godt år!

Jeg er… fredagstræt… Og træt af at have hovedpine og små-skavanker.

Jeg tror… jeg vil bruge weekenden på at få bugt med lidt hængepartier og få forberedt Bruxelles. Det er min sidste weekend med helt fri, for denne omgang, for efter Bruxelles starter jeg på arbejde igen.

Jeg håber… at I har det godt og har fået en god start på 2018!

fullsizeoutput_8908

Vegetarisk Januar

fullsizeoutput_8905// Falafel-vafler med topping en masse. Virkelig lækkert! //

Jeg har længe været inspireret af det vegetariske/veganske univers. Jeg har nydt at spise så grønt og plantebaseret som muligt, men har stadig spist lidt kød til aftensmad, når det er dét, der har været på menuen. Det er ikke altid dét, jeg har haft allermest lyst til, men det er ofte dét, der er kommet på bordet. Vi har nemlig flere kødretter i repertoiret, som vi kan hive frem i en travl hverdag.

Men nu har min mor og jeg besluttet os for at spise 100% vegetarisk i januar! Jeg tror min og mediernes opmærksomhed på et grønnere køkken har præget min mor til også at have lyst til at prøve kræfter med at spise vegetarisk. Og jeg var ikke længe om at tilslutte mig! Så nu gør vi det. Intet kød i januar. Vi spiser stadig æg og mælkeprodukter, så vegansk er det ikke, men vi forsøger så vidt som muligt at basere vores måltider på plantefødevarer, frem for animalske produkter.

For mig handler det om miljø og om min egen sundhed. Jeg vil gerne prøve at mærke, hvad det gør ved mig, at spise mere plantebaseret og mindre animalsk. Umiddelbart synes jeg, at jeg har det bedre – jeg føler mig “lettere”, mere i balance og knap så oppustet. Men om det bare er ønsketænkning eller placebo, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg trives rigtig godt ved at spise på denne måde. På nuværende tidspunkt kunne jeg ikke forestille mig at skulle undvære ting som ost, smør, skyr og æg, men jeg vil ikke udelukke det. Jeg har i hvert fald svært ved at se, at jeg skulle gå tilbage til at spise kød på mere eller mindre daglig basis. Jeg tror ikke, jeg kommer til at kalde mig selv vegetar – for jeg bryder mig ikke om at have et label på mig selv. Jeg vil gerne kunne spise en lækker pizza med parmaskinke eller min mormors påske-lam, men jeg har slet ikke lyst til at spise kød til hverdag.

Forhåbentlig kan denne helt kødfri periode også give os nogle flere veggie-retter i repertoiret, så vi kan implementere flere kødfrie dage på længere sigt. Jeg får nok ikke overtalt drengene herhjemme til at vi skal leve vegetarisk fra nu af, men lidt har også ret. Og så kan jeg jo bare vælge kød fra/til, som jeg har lyst til.

Hvis I har lyst til at være med i dette projekt med en vegetarisk januar skal I være mere end velkomne. Jeg deler en del måltider på instagram, der måske kan inspirere!

Older posts