http://mariejosiasen.dk/files/2015/10/header-ny.jpg

Små Ting

fullsizeoutput_89b9// Tid til god frokost på en fridag: En omgang chili sin carne med masser af grønt //

“Små Ting” fra de sidste 14 dage, der har stået på en del familietid og fødselsdagsfejring. Bedste tid. Derudover har skolen været en lidt anderledes affære gennem de sidste par uger, da der har været en del fridage/flexdage/AT-dage og en terminsprøve i matematik. Så det har givet tid til også at fylde min hverdag med andre ting og strukturere min tid lidt mere selv. Det er meget rart, ind i mellem. Selvfølgelig skal skolesagerne stadig laves (f.eks. skal vi aflevere AT-synopsis lige efter påske), men jeg synes, det er fedt, når jeg selv kan bestemme over tiden og ligge en løbetur/et køkkenprojekt/familietid/arbejde/osv. osv. ind, når det passer mig. Så dejligt. I det hele taget 14 rare dage!

img_1707// Tirsdagstur i solskin //

img_6992// Endnu en fridags-frokost: Nybagte boller med henholdsvis hummus + avokado + syltede rødløg og saltflageost (yndlings!) + dadler //

img_1717// Choko-bananis med peanutbutter efter matematik terminsprøve. Det, synes jeg, at jeg havde fortjent! //

img_1720// Veggie-dinner inden fest på gym: Masser af lynstegte grøntsager serveret med ris, hummus og feta //

img_1744// Sjoveste fest på gymnasiet! Jeg dansede nonstop i 3 timer og har sjældent haft det så sjovt! //

img_1745// Fødselsdag for fætter Holger <3 //

img_7001// Lyn-pizza’er lavet på pitabrød er en hverdagsfavorit! Jeg fik med aubergineskiver, som jeg helt havde glemt, hvor godt, jeg kan lide! //

img_1759// Mere fødselsdagsfejring – her på Holgers rigtig fødselsdag, hvor jeg grundet en fridag kunne være med til at spise morgenmad og hygge om formiddagen, inden jeg blev kaldt på arbejde, fordi der var sygdom //

img_1778// Og så blev det min fødselsdag! Jeg fyldte 20 år søndag d. 18 marts, og havde derfor inviteret den nærmeste familie til brunch, som jeg havde brugt hele lørdagen på at kreere //

img_7034// Ret vild med ham her<3 //

fullsizeoutput_89c4// Inger hjalp mig med at pakke gaver op. Lille, søde menneske <3 //

img_7043// Sådan ser man ud, når man fylder 20 år, har sin familie og bedste veninde omkring sig, har fået fine gaver, har kaffe i koppen og en stor lagkage (denne her) foran sig //

Valnøddelagkage Deluxe

img_0837

Til min fødselsdag tilbage i marts serverede jeg denne lagkage: En deluxe version af den valnøddelagkage, jeg lavede sidste år. Den var et kæmpe hit sidste år, og I år fik jeg trukket den endnu et niveau op. Jeg brugte Ann-Christines opskrift på valnøddelagkagebunde og smagte flødeskummet til med karamel. For valnødder, karamel, kaffe og mørk chokolade er virkelig et match made in heaven! Bundene er bløde og saftige, og skummet let og luftigt med masser af knas fra mørk chokolade og valnøddestykker.

Jeg glæder mig allerede til næste års lagkage, for jeg tror denne må på menuen igen, igen.

img_0841

Opskrift på valnøddelagkage deluxe, 1 lagkage, 8-10 personer:
Bunde:
6 æg
150 g. sukker
1/2 vaniljestang, kornene herfra
90 g. valnødder
80 g. smør, blødt
120 g. hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
en knivspids salt
Fyld:
1/2 l fløde
1/2 vaniljestang, kornene herfra
1/2 – 1 dl dulce de leche (kog en dåse kondenseret mælk i tre timer eller køb karamellen færdigt)
150 g. valnødder
150 g. mørk chokolade
et lille bitte nip salt
Glasur:
flormelis
kold kaffe

  1. Bunde: Del æggene i hvider og blommer.
  2. Pisk æggehviderne stive og sæt dem til side
  3. Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljekorn til en luftig masse.
  4. Blend valnødderne til fint mel og pisk det i æggesnapsen sammen med det bløde smør.
  5. Bland hvedemel, bagepulver og salt og vend det i massen også.
  6. Vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i lidt ad gangen.
  7. Hæld dejen i en springform, der har bagepapir i bunden.
  8. Bag ved 180 grader i ca. 30 min.
  9. Lad bunden køle helt af (et par timer eller natten over) og del den så i tre lige tykke bunde med en savtakket kniv
  10. Fyld: Pisk fløden til let skum.
  11. Tilsæt vaniljekorn, 1/2 dl dulce de leche og et lille bitte nip salt, og pisk det hurtigt sammen (pisk endelig ikke for længe).
  12. Smag til med karamellen – juster hvor meget, du synes fyldet skal smage af karamel
  13. Hak valnødder og chokolade og vend det i karamelskummet.
  14. Samling af kagen: Saml lagkagen med 1 bund + halvdelen af fyldet + 1 bund + halvdelen af fyldet + 1 bund.
  15. Glat kanterne ud, så lagkagen står skarpt.
  16. Sæt den på køl til servering – gerne et par timer eller allerhelst natten over.
  17. Glasur, lige inden servering: Inden servering blandes en glasur af flormelis og kold kaffe til en passende konsistens. Hæld den på toppen, lad det dryppe over siderne og lad det sætte sig, inden lagkagen serveres – gerne med en god kop kaffe!

fullsizeoutput_7649

InstaMoments #78 // Glimt fra Lissabon

insta78

Jeg har spist morgengrød med gode toppings. Jeg har hilst på æsler på en gåtur med min familie. Jeg har set fine vintergækker. Jeg har spist bananisJeg har været på arbejde på caféen. Jeg har hygget om mig selv på en træt tirsdag med (stor) kaffe, chokoladebar og appelsin. Jeg har spist bland selv salat. Jeg har forkælet mig selv med chokorug og kaffe fra lagkagehuset. Jeg har set masser af påskeløg. Jeg har løbet fredagstur. Jeg har drukket kaffe med masser af skum og kokossukker på toppen. Jeg har haft fødselsdagJeg har haft Malthe med som selskab på løbetur. Jeg har serveret lagkage for mine fødselsdagsgæster. Jeg har været på boldbanen med Inger, Malthe, min bedstefar og resten af familien. Jeg har læst avis, spist grød og drukket kaffe en søndag morgen. Jeg har lavet en lækker pastaret til frokost. Jeg har sagt hej til min lille, nye fætter HolgerJeg har drukket kaffe på caféen. Jeg har leget med Inger. Jeg har spist morgenvafler på vaffeldagenJeg har gået tur med Luca. Jeg har bagt Holger-småkager. Jeg har løbet PR på 10 km(!) Jeg har nydt det dejlige vejr på ruten i Nyborg. Jeg har nydt endnu en kop kaffe. Jeg har brugt en del tid på yogamåttenJeg har beundret anemoner i skoven. Jeg har modtaget det lækreste undertøj fra Les Rêves Lingerie. Jeg har spist årets første grillmiddag. Jeg har rejst til LissabonJeg har spist picnic-agtig frokost på en plads i Lissabon. Jeg har kørt med sporvogn. Jeg har kigget ud over Lissabon. Jeg har beundret de fine kakler på husene. Jeg har drukket den første kop kaffe på rejsen og spist medbragte snacks på hotellet.

Hermed følger der en maaaaasse små insta-øjeblikke fra en pærevælling af oplevelser – små som store. Først en masse små ting (familietid, løbe/gåture, kaffepauser osv.), i et forsøg på at få ro på mig selv, inden den ret store ting; studieturen til Lissabon.

Små Ting

img_0810

// Eftermiddagsforkælelse på en grå dag, hvor jeg var småsyg og energiniveauet var lavt //

Sidste uge var fyldt med små ting! For jeg havde bl.a. fødselsdag, og det tilføjer naturligvis en smule mere glamour til den eller trivielle hverdag, som ellers også kan være rigtig fin. Derudover var der også andre rarheder og gode øjeblikke i løbet af ugen. Der var ro på på skolefronten, hvilket passede rigtig fint ind i en uge, hvor jeg var ramt af en forkølelse. Men det betød bare ekstra fokus på selvforkælelse og stille stunder, når der var tid til det, hvilket var helt sundt for mig.

Nogle af ugens højdepunkter – små som store – var:

img_0811

// Farverig aftensmad. Et af mine yndlingskoncepter: Byg selv salat. Her med masser af blandet grønt, kylling, 2 x humus og feta //

fullsizeoutput_764b

// Chokorug fra Lagkagehuset <3 Jeg var til kraniosakral torsdag formiddag, og smuttede så ind omkring Lagkagehuset for at få en americano og en chokorug. Den nød jeg så fredag eftermiddag, da jeg havde fået weekend og lige havde tid til at sidde og nyde min kaffe, inden jeg skulle møde på arbejde //

img_7062

// En hel del ture i løbeskoene blev det til i sidste uge – på trods af forkølelse //

img_0830

// Stod på til det lækreste fødselsdagsmorgenbord, da jeg havde fødselsdag i lørdags. Gode gaver, godt selskab og god mad. Favorit måde at starte dagen på! //

fullsizeoutput_764c

// Gæster til kaffe, boller og lagkage om eftermiddagen. Vi holdt bare en helt stille og rolig fødselsdag med den nærmeste familie, lige som jeg havde ønsket det. Og så må jeg konkludere, at jeg får lagkage for sjældent. Særligt denne med valnødder og chokolade, der i år fik et ekstra twist! //

img_0864

// Fart over feltet med hende her. Det sødeste menneske simpelthen! <3 //

img_0889

// Stille, langsom søndagsmorgen i helt roligt tempo. Med slumren under dynen, morgenyoga, og perfekt grød og kaffe, samt tid til at bladre i avis //

Birthdaykid // Nineteen Years

image

Gæt, hvem der har fødselsdag i dag? Jep, I gættede rigtigt. Det har undertegnede! 19 år, sørme. Det er ikke helt til at forstå. Er det virkelig et år siden, jeg blev 18 og trådte ind i de voksnes rækker? Jeg synes slet ikke, der er gået et helt år. Og så alligevel, så er det sket ret meget med mig i det forgangne år.

Jeg er ikke flyttet hjemmefra, er blevet færdig med uddannelse, har fået kæreste eller andre på den måde skelsættende og livsændrende ting, men der er meget indeni mig, der har ændret sig. Jeg er begyndt at tro og stole på mig selv igen, og jeg har det ikke nær så svært psykisk i dag, som jeg havde sidste år på min fødselsdag. Sidste år græd jeg (meget) på min fødselsdag, hvilket jeg bestemt ikke regner med at skulle i dag. Jeg kan stadig have dårlige dage, men jeg har fået en tro på at jeg nok skal komme igennem det. Jeg føler, at det går fremad og ikke tilbage, så selvom det er langsomt og nogle gange to skridt frem og ét tilbage, så er det stadig så meget bedre end at stå i stampe og føle sig helt magtesløs og elendigt til mode.

Denne svære periode, jeg har været igennem har også rykket mig mentalt på så mange fronter. Jeg er blevet mere klar over hvem jeg er og hvem jeg ønsker at være. Jeg er blevet mere opmærksom på forskellige psykologiske mekanismer, og mere klar over, hvad jeg selv kan gøre, for at trække mig selv op i stedet for ned. Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg har brug for og hvad jeg ikke har brug for, samt mere fokuseret på de ting, jeg finder værdi i. Jeg er blevet bedre til at sætte pris på det, jeg har og være i nuet. Jeg er blevet bedre til at udfordre mig selv, men også mærke efter hvornår nok er nok.

Alt i alt har jeg det bare SÅ meget bedre i dag, end jeg havde for et år siden, og det er jeg lykkelig for.

Året, der er gået, har været en hård omgang og jeg har haft lyst til at give op. Droppe skolen, sige op på mit arbejde, bryde kontakten med min omgangskreds og bare gemme mig under dynen. Men jeg har min stædighed at takke for, at jeg kæmpede videre. Det er jeg glad for i dag.

Jeg håber, at jeg fortsat vil udvikle mig gennem det næste år. At fylde år ændrer jo ikke noget, men det er alligevel en kærkommen mulighed for at reflektere over det seneste år og tænke over, hvad man gerne vil i det næste. Lidt ligesom nytår. Jeg tror ikke på ændringer natten over, men jeg tror det er sundt at overveje, i hvilken retning, man gerne vil i.

Og jeg vil gerne fortsætte med at arbejde mig henimod en glad Marie. En Marie med flere gode end dårlige dage, med overskud til de fantastiske mennesker, hun har i sit liv og til at opnå de ting, hun gerne vil. En Marie, der hviler i sig selv, tror på at hun kan og er god nok, og tør at udfordre sig selv. Jeg starter mit år som 19-årig med den største udfordring af alle: Jeg rejser til Lissabon på studietur, og er dermed helt på udebane og uden min familie. Det bliver hårdt, det ved jeg, men forhåbentlig er det en kick-starter til et (endnu mere) angstfrit liv og et rigtig godt år, hvor jeg får rykket mig endnu mere, end jeg i forvejen har gjort.

I dag vil jeg nyde dagen med min familie. Der har været lidt tryk på i min familie de sidste uger (mere om det snart!), så jeg har bare ønsket en helt stille og rolig dag.

Rigtig god lørdag til jer<3

Older posts