Café Fleuri: En lille, hyggelig Oase i Byen

fullsizeoutput_809c

// Selv udefra er Café Fleuri noget ganske særligt //

Jeg stornyder simpelthen at have (læse)ferie og den frihed, det giver. Det er så fantastisk dejligt at kunne fylde sine dage med dét, der gør en glad. Og noget af dét, der gør mig (meget) glad er god mad i godt selskab og hyggelige omgivelser – I ved de der små stunder, hvor det hele går op i en højere enhed og man føler sig glad helt ned i maven?

Sådan en lykkestund havde jeg i tirsdags, da min veninde og jeg var taget ind på Café Fleuri, for at spise brunch. Hun er en lige så stor foodie som mig, så vi havde begge glædet os til at besøge stedet, som jeg havde besøgt én gang før, sidste sommer, og som vi havde set lækre, lækre billeder fra.

fullsizeoutput_8095

// Simpelthen så mange spændende og lækre delikatesser og specialiteter //

Når man træder ind ad døren, kan man ikke andet end at blive helt overvældet, for Café Fleuri er ikke kun en café, men også en delikatesseforretning med det vildeste udvalg og den fineste udsmykning. Der er fine detaljer og grønne planter overalt, og det hele er simpelthen så gennemført.

fullsizeoutput_8098

Den gennemførte franske, romantiske stil fortsætter ind i selve cafédelen, der også er virkelig hyggeligt indrettet og med en ganske særlig stemning og atmosfære. Jeg har vitterligt aldrig været på en café, med så meget sjæl og charme, som der er på Café Fleuri.

Vi plantede os først indenfor ved et bord, men da solen så småt brød igennem, besluttede vi at rykke ud i gårdhaven. Den er endnu en lille (omend ret fantastisk) detalje ved Café Fleuri, der er med til at gøre det til et helt unikt sted. For gårdhaven er en lille, grøn oase midt i byen, og man har indtrykket af at tiden står stille og alt foregår mindfuldt og afslappet, når man begiver sig om i den lille gårdhave, hvor der både er læ og sol.

fullsizeoutput_8092

// Hyggeligste gårdhave med så mange fine detaljer //

fullsizeoutput_8091

// Mægtig god kaffe, der blev serveret med lidt snacks “on the side” //

Vi bestilte to gange brunch og to gange kaffe, og mens vi ventede på maden, blev den første kop serveret. En dejlig stor kop, med en perfekt afbalanceret, rund og fyldig økologisk kaffe, der nok også smagte særligt godt fordi den blev nydt i så fine omgivelser og i så dejligt selskab. Den lille detalje med, at der kom lidt snacks (rødbedechips, karamelpopcorn og chokolademandler) med, var prikken over i’et!

Det eneste, vi var lidt bekymrede for, var om det mon nu var den eneste kaffe, vi fik. Men heldigvis var der refill, da maden blev serveret!

fullsizeoutput_8090

// Selvom det vigtigste er smagen, kan man ikke andet end at blive glad, når man får serveret så smuk en tallerken. Jeg spiser også med øjnene! //

Og maden! Jeg siger jer: Det var den lækreste brunchtallerken, jeg længe har fået, og så langt fra de klassiske “æg og pølse + noget sødt brød”-brunches, man ellers får på mange caféer. Dette var noget helt andet, og så meget mere i min “ånd” og efter min madfilosofi. Det var en overdådig tallerken, men af gode, sunde, nærende og økologiske råvarer. Naturlig mad, der smagte helt fortrinligt og som gav en god følelse i kroppen. Mad, som man bliver glad af at spise, fordi det smager godt og føles godt. Det er så vigtigt at spise mad, som man nyder, og give sig selv den luksus. Det er i hvert fald livskvalitet for mig.

fullsizeoutput_808f

// Hvor fint er det ikke lige, at det hele pyntes med de små, blå blomster? Det er bare sådan nogle små detaljer, der bidrager til en fantastisk helhedsoplevelse //

På tallerkenen var der: Hjemmebagt brød og rødbedeknækbrød, ost og nogle lækre spegepølser, marmelade, smør og pålægschokolade, yoghurt med lidt bær og müsli, friskskåret frugt og grønt, flere af de gode rodfrugtchips, som blev serveret til kaffen, samt et lille stykke dadel-konfekt-kage. Lutter gode sager!

fullsizeoutput_8089

Vi endte med at blive hængende længe på caféen, for maden indbød til virkelig at nyyyyyde den og der var bare så rart og dejligt i gårdhaven, at vi slet ikke havde lyst til at bevæge os videre. Der var bare en særlig stemning, og slet ikke den travlhed, man ellers kan opleve på caféer. Der var tid og ro, og det var det perfekte spot for en venindedate.

Café Fleuri får mine varmeste anbefalinger og jeg vender bestemt tilbage. Jeg kan næsten ikke vente!

fullsizeoutput_8099

Brunchen blev sponsoreret af Café Fleuri, men jeg er ikke blevet betalt for at skrive dette indlæg. Jeg kan 100% stå inde for det, jeg har skrevet om caféen, og er her kommet med min ærlige holdning.

Copenhagen Day 4

koebenhavn4

Vores fjerde og sidste dag startede, som alle de andre dage, på vores hotel. Vi stod forholdsvis tidligt op, gjorde os klar og spiste lidt frugt, pakkede vores ting, tjekkede ud og smed bagagen ned i bilen, og så begav vi os afsted mod vores udsete morgenmadsspot.

Læs også de andre indlæg om København i indlæggene her – der er masser af gode tips!

img_2503img_1376

1. Morgenmad hos Mad & Kaffe
Vi, eller jeg, havde hjemmefra lavet en liste med ting og steder, vi gerne ville se, prøve, opleve og besøge. På den liste var der en del spisesteder. Vi nåede slet ikke dem alle, men på vores sidste dag havde vi aftalt, at gå hen og spise morgenmad på Mad & Kaffe. Og det var så-så godt! Det levede bestemt op til forventningerne og både omgivelser, mad og kaffe var helt perfekte. Man krydser af på et kort (enten 3, 5 eller 7 ting) og vælger herudover drikkevarer. På den måde får man lige netop den morgenmadsanretning, man bedst kunne tænke sig. Vi valgte blot at tage 3 ting hver, hvilket passede rigtig fint til morgenmad, men til en større brunch (måske lidt senere på dagen) havde det været fint med 5 ting – der var i hvert fald virkelig meget, der lød lækkert og som vi gerne ville have smagt. Vi fik begge blåbæryoghurt med granola, og så bestilte jeg brød og avokado, og min mor ost og croissant, og så delte vi lidt – det fungerede super godt!

Et lille tip: Kom tidligt! Vi kom omkring kl. halv 10 og nåede liiige at nuppe et bord.

fullsizeoutput_7064fullsizeoutput_6dd7fullsizeoutput_704ffullsizeoutput_7051fullsizeoutput_7052

3. Vesterbro og Værnedamsvej
Herefter gik turen gennem Vesterbro og bl.a. en tur ned ad Værnedamsvej. Vesterbro er det hyggeligste kvarter, som jeg bestemt ikke er færdig med. Hvis jeg skulle bo i København, kunne jeg godt se mig selv her, og jeg vil bestemt gerne tilbage og snuse mere rundt.

fullsizeoutput_7054fullsizeoutput_7055

4. Søerne
En gåtur langs søerne er også altid en god idé, når man er i København – også selvom vejret er gråt.

img_9836img_9829fullsizeoutput_705bfullsizeoutput_705cfullsizeoutput_705ffullsizeoutput_7060

5. Torvehallerne
På vores sidste dag måtte vi lige et smut forbi Torvehallerne, for at købe lidt frugt og grønt med hjem. Vi var der jo den første aften, hvor der var fyldt til randen i forbindelse med Kulturnatten, så det var også ret fedt at komme derud igen, hvor der var knap så mange folk og dermed lidt mere ro til at snuse rundt og kigge på alle de lækre sager. Jeg ville købe frugt og grønt på markedet hver uge, hvis jeg boede i København! Det er bare SÅ meget lækrere!

6. Indkøb i Salling og Magasin
På vejen tilbage slog vi et smut forbi Salling og Magasin, for liiiige at få købt det sidste, som vi ikke havde fået gjort om lørdagen. Jeg skulle bl.a. have noget kaffe med hjem!

fullsizeoutput_7061fullsizeoutput_7062

7. Slotsholmen og Pokemonjagt i Bibliotekshaven
Vi havde lovet Malthe at fange nogle Pokemons for ham, så vi lagde ruten forbi Slotsholmen og Bibliotekshaven igen, for at nå at fange lidt flere til ham. Det er også et fint område, hvis man ikke fanger Pokemons, så det kan faktisk være rigtig fint at ligge ruten forbi der – bare for lige at gå igennem og se det.

8. Tilbage på hotellet
Vi var tilbage på hotellet ved 2-tiden hvor vi hoppede direkte ud i bilen og begyndte hjemturen.

9. Italiens supermarked: SuperMarco
Nogle af vores venner havde talt rigtig pænt om et stort italiensk supermarked, så da vi alligevel kørte lige forbi, besluttede vi at tage ind og se på det. Der var mange gode sager, og vi endte da også med at komme hjem med noget lækker lufttørret skinke, et par glas pesto, blodappelsinsodavand, ladyfingers og noget italiensk pasta. Det kan godt anbefales.

Copenhagen Day 2

koebenhavn2-1

Næste KBH-indlæg er klar! Og hu-hej for en dag! Vi nåede SÅ meget, så dette bliver også et langt indlæg, men det håber jeg, er OK. For der er en del gode anbefalinger i indlægget, så læs bare med!

1. Wakeup Copenhagen
Dagen startede tidligt på vores hotel, hvor vi gjorde os klar til at begive os ud i byen for at spise morgenmad.

img_5961

2. Morgenmad på Emmerys
Emmerys er et af mine favoritsteder, så jeg elsker at besøge dem, når jeg har mulighed for det. Den butik, der lå tæt på os, var et ret lille sted, men der var stille og hyggeligt og et fint udvalg til morgenmaden. Vi fik begge yoghurt, og så fik jeg en ostemad og kaffe, og min mor en croissant.

fullsizeoutput_6f86

3. Shopping
Så stod den på shopping og vinduesshopping rundt omkring Strøget og bl.a. i Magasin, hvor vi også var nede og se deres kæmpe Mad&Vin-afdeling.

fullsizeoutput_6f87

Det er lidt svært at tegne den præcise rute vi gik ind, da vi også blot gik lidt rundt på kryds og tværs. Der er mange hyggelige gader at forvilde sig ned ad, så det er bare at gå lidt på opdagelse. Ruten på kortet er altså ikke den præcise tur vi gik, men mere bare for at vise hvilket område vi gik rundt i.

fullsizeoutput_6f8aimg_9615fullsizeoutput_6f8c

4. Internationalt marked
Ret tilfældigt var der et internationalt marked lige ved Storkespringvandet, så der var vi også lige inde og lure lidt.

img_9622fullsizeoutput_6f8dfullsizeoutput_6f8e

5. Området omkring Klosterstræde og Gråbrødrestræde
…er simpelthen så hyggeligt!

fullsizeoutput_6f8f

Notre Dame
Jeg har helt glemt at tegne den ind på kortet, men Notre Dame er et must-visit, hvis man er i København. Det er den hyggeligste dimse-butik med SÅ mange pæne ting!

fullsizeoutput_6f90

Frokost ved Retreat i Magasin
Vi endte med at gå tilbage til Magasin, da vi var shoppe-trætte og godt sultne. I kælderen var der en del spisemuligheder, og vi endte med lækre salater fra Retreat. Herefter gik vi tilbage mod hotellet for at smide vores poser og indkøbte sager.

fullsizeoutput_6f93

6. MANT
Den pæneste butik med masser af grønne planter! Der var virkelig mange ting, jeg godt ville have haft med hjem, så det er bestemt en butik jeg skal tilbage til.

7. Tilbage på hotellet
– blot for lige at sætte poserne, tisse og fylde vandflasker – og så afsted igen!

koebenhavn2-2

Vi gik heeeeeeele vejen ud til Botanisk Have (en tur der var ret kedelig) og så var der lukket! Øv! Så et lille tip: Tjek åbningstiderne og lad være med at gå den tur – den er kedelig.

fullsizeoutput_6f9afullsizeoutput_6f94fullsizeoutput_6f98

9. Eftermiddagskaffe på Cousins
Til gengæld var vi gået forbi den hyggeligste lille café, som vi endte med at gå tilbage på for at drikke kaffe. Det var en kombineret indretningsbutik og café, og simpelthen det fineste sted! Udvalget var ikke så stort, men virkelig godt, og så var der en rar, afslappet atmosfære, ganske stille og en pæn servering. Kaffen var god og den varme kakao med orangesmag virkelig god! Det kan i den grad anbefales!

fullsizeoutput_6f9d

10. Gåtur langs søerne
Efter kaffen bevægede vi os over mod Vesterbro langs søerne.

img_5985fullsizeoutput_6f9efullsizeoutput_6f9f

11. Vesterbro
Vi gik lidt på må og få ovre på Vesterbro, og det er derfor heller ikke den præcise rute, jeg har tegnet ind her. Vesterbro er virkelig et dejligt område, og det var så mange spændende steder, jeg gerne ville have kigget nærmere på! Det er et meget alsidigt område med både grafitti og grønthandlere, samt smarte caféer og hippe kaffebarer.

12. Værnedamsvej
Jeg fik ikke taget nogle billeder af Værnedamsvej, men det er bl.a. en af de rigtig hyggelige gader i området. Gl. Kongevej som den ligger op til er også rigtig spændende!

fullsizeoutput_6fa6

13. Nem aftensmad fra Mad Cooperativet
Det var ret sent, da vi var ved at være hjemme i vores eget kvarter, så vi slog et smut forbi Mad Cooperativet på hovedbanegården og købte salater med hjem. Hjemme på hotellet hoppede vi et varmt bad, tændte for Netflix og spiste i sengen. Helt OK måde at slutte en fantastisk dejlig dag!

Kitchen Essentials // I mine skabe finder du… Helse-edition!

IMG_9353

Jeg er lidt af en foodie, og nok også lidt en helse-freak. Ikke på et fantastisk plan, men jeg synes det er spændende og interessant at eksperimentere i køkkenet og prøve nye sager. Både for sundhedens skyld, men også fordi der tit er nogle ingredienser, som man måske ikke har hørt om før, der faktisk smager rigtig lækkert!

Min interesse for mad og sundhed har efterhånden varet ved i nogle år, og jeg har dermed også fået dannet mig et ret godt basislager, med ting som jeg (stort set) altid har på lager. Det er både ting som jeg bruger og spiser som de er og som topping på fx. grød, men også ingredienser der gør det let for mig at bage sundere kager og lave andre køkken-eksperimenter, når jeg har lyst til det.

Mit basislager kan blot ses som inspiration til hvad jeg synes, det er godt at have på lager, og hvilke produkter, jeg er glad for at anvende. Det er heller ikke altid, at jeg har alt dette på lager, men som oftest har jeg en masse forskelligt. Det er noget af det, som jeg prioriterer nogle af mine penge på, og jeg elsker at forkæle mig selv med et nyt produkt, som jeg har hørt om.

Se min liste over “kitchen essentials” herunder, og del meget gerne, hvad man finder I jeres skabe! Både helse-varer og andre ting, som I er glade for altid at have på lager.

IMG_9349

  • Kakaofibre fra Natuzone, der har en mild og ren smag af kakao. Super lækkert til choko-grød, choko-vafler, avokado/kakao-mousse eller i kager!
  • Kokossukker, fx. fra Bodylab, der er et naturligt sødemiddel, der giver knap så store blodsukkerudsving som almindeligt sukker, og som tilmed har den lækreste karamelsmag. Jeg har også andre sødemidler, som fx. SukrinGold, og jeg bruger dem i grød og til andet bagværk.
  • Afskallede hampefrø, der har en lækker nødde-agtig smag og som dermed er så gode som topping til vafler og yoghurt!
  • Sojaprotein eller anden neutral proteinpulver, der fx. også kan bruges til bagning og dermed højne proteinindholdet.
  • Kakaonibs, der er den lækreste knasende snack! Rå kakaobønner med en intens og bitter kakaosmag. SÅ gode på grød!
  • Bodylabs zero topping med salted caramel står altid i mit køleskab efterhånden. Det er så godt et alternativ til almindelig sirup, for det smager virkelig lækkert. Straciatella og chocolate-hazelnut udgaverne er også gode!
  • Hjemmelavet granola har vi altid. Ofte udgaven, der er lavet med bananer – den er god, nem og sund, og kan varieres i det uendelige.
  • Nøddesmør. Her har jeg som oftest lidt forskelligt på lager. Peanutbutter (den bedste, jeg har smagt er øko fra Rema1000 til kun 20 kr!) har jeg altid, og så har jeg ofte også lidt hjemmelavet nøddesmør – enten mandel, hasselnød eller blandet. Nogle gange også en udgave, hvor jeg fx. har tilsat chokolade eller kanel.
  • En form for sirup/sødning – det kan være akaciehonning, ahornsirup eller agavesirup. Lige nu har jeg en agavesirup med vanilje, der er virkelig god. Den sælges som “Kaffesirup”, men jeg bruger den altså ikke i kaffen.
  • Dadelsirup har jeg først for nylig købt, men det er så lækkert! Jeg bruger det som topping på grød/skyr/vafler, men det kan også bruges til bagning.
  • Kokosfibermel er et must have! Det er den bedste meltype til glutenfrie bananvafler og pandekager, synes jeg, da det giver både en god konsistens og en god, mild smag.
  • Chiafrø er også geniale! Jeg putter dem i grød, laver chiagrød med dem, tilføjer dem i smoothies og drysser dem på nærmest alt, jeg kan komme i nærheden af.
  • Forskellige nødder – gerne en masse forskellige slags! Mandler, hasselnødder, valnødder, paranødder, macademianødder, cashewnødder og pecannødder er nogle af dem, jeg har lidt på skift. Har også gerne hørfrø, solsikkefrø og græskarkerner på lager.

SPIS! Madmarked // Odense Food Festival

spis1

I denne uge har der været SPIS! Food Festival Odense. En vaskeægte madfest med forskellige events og pop-up arrangementer i løbet af ugen, og så et brag af et madmarked her i weekenden, til at afslutte festlighederne. Jeg har ikke selv haft tid til at deltage i madkurser, -foredrag, -smagninger og hvad der ellers har været, men til gengæld havde min mor og jeg bestilt billetter til mad-markedet, som vi så besøgte i går.

spis2// Glad og mæt af smagsprøver, siddende i solskin med en kop pour-over kaffe //

Der var bare SÅ meget lækkert! Vi har været på en del markeder, når vi har været ude og rejse (se fx. London her og Barcelona her), men det her var virkelig også fint. Der var smagsprøver en masse, og en god, summende og rar stemning. Boderne var relevante, “sælgerne” passionerede og engagerede, og priserne i orden. Jeg er en vaskeægte foodie, så jeg elsker sådan noget her, hvor man kan få lov til at snuse (eller rettere smage), blive inspireret og købe lidt særlige ting med hjem. Jeg kunne have købt så meget og spist så meget. Vi formåede at begrænse os (omend blot en smule), men kom også hjem med nogle virkelig gode ting.

spis3

Vi spiste os mætte i smagsprøver og fik bl.a. smagt grill- og spegepølser fra forskellige gårde, chokolade fra Kring og nødder fra Nuts’n’More, frugt og grønt fra forskellige forhandlere, en del juices, is fra Skarup og brød fra Wendorf, pizzaer bagt på hampemel, og meget, meget andet. Fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade samt citronfromage fra Byens Køkken, der bringer ud til plejehjemmene i Odense kommune, fik vi også smagt. Ret fint at de sådan viste frem, hvad de serverer til borgerne. Der var meget andet, vi også kunne have smagt (og meget, vi kunne have smagt igen!) for det hele var bare så lækkert og spændende. Der var også mulighed for at købe et helt måltid, men vi fik spist os mætte i smagsprøverne. Der var ellers også mange interessante boder med forskellig mad – alt fra veggie-burgers og gourmet-hotdogs, over pandekager og smørebrød, til thai-food og empanadas. Arhmen altså – det havde været helt svært at vælge, hvis vi havde været sultne nok til at spise et fuldt måltid.

spis4

Med os hjem fik vi et abonnement til Årstiderne, hampemel og hammus (hampe-hummus) fra Møllerup Gods, en virkelig lækker jordbærsirup, frugt og grønt, ølandshvedemel, samt noget lækker olivenolie, salt og juice. Og igen kunne vi have købt SÅ meget mere, men det skulle jo også slæbes op til bilen (og betales…)

Jeg er vild med madmarkeder, og jeg glæder mig allerede til SPIS! kommer til Odense igen!

Older posts