Skægge Plakater

hipd

Da jeg var lidt yngre, havde jeg en kæmpe plakatvæg på mit værelse, fyldt med forskellige billeder og plakater. Jeg var VILDT glad for den, men er nu gået over til noget lidt mere minimalistisk på mit værelse.

En forkærlighed for plakater, har jeg dog stadig. Jeg tror måske, jeg har det fra min mor, for hun falder også tit for fine plakater og sjove postkort. Vi har ikke kunst og malerier på væggene, men en del forskellige plakater hængende rundt omkring i huset. Vi mangler ikke plakater, lige nu, men jeg kan alligevel ikke lade være med at kigge lidt rundt omkring.

Jeg har fundet lidt forskellige plakater hos både citatplakat.dk og hipd.dk, der begge sælger plakater med sjove citater og jokes, og samlet nogle af mine favoritter på collagen herover. Der er masser af forskellige, i mange forskellige stilarter, men alle sammen med et vis humor, hvilket jeg synes er rigtig sjovt. Det kan være en fed tilføjelse til et meget “clean” og stilrent hjem, og tilføje noget mere personlighed og liv til indretningen. Der er både plakater til børneværelser og til forældre, med talemåder og ordsprog, og med forskellige referencer til film og personer, som fx. plakaten på collagen, med en reference til filmen “Den Eneste Ene”. Det burde altså være muligt at finde noget, for enhver smag.

En del af plakaterne fåes også som postkort, så hvis man hellere vil lave en billedvæg, med forskellige små billeder, i stedet for at have én stor plakat hængende, er det en oplagt mulighed, at købe en eller flere af dem. Jeg har faktisk givet mine forældre postkort, med mor– og far-plakaterne, fra hip.dk, til henholdsvis Mors og Fars Dag, for jeg synes det var sådan en fin, lille gave. Humoristisk, men stadig med et rigtig fint og passende budskab, til en “mærkedag” som Fars og Mors Dag. Hvis I er begyndt at kigge efter julegaver, kunne det måske også være oplagte gaver, hvis budgettet ikke er til det store, men man stadig gerne vil give noget ordentligt. Jeg er sikker på, at der er noget, der falder i alles smag.

Dette indlæg er sponsoreret og skrevet i samarbejde med hipd.dk og citatplakat.dk

House Doctor

housedoctor

Kender I brandet house doctor ? De har simpelthen de fiiineste indretningssager. Det er et af de brands, som jeg altid vender tilbage til, når jeg leder efter nye ting til boligen eller blot ønsker inspiration. House Doctor leverer nemlig altid lækkert design, der følger tidens trends, til fornuftige priser. Ovenstående collage er en samling af deres ting – alt sammen meget enkelt og stilet. Der er noget minimalistisk, nordisk over det, men stadig med fede og lidt skæve detaljer, forskellige materialer og mere “rå” udtryk, så det hele ikke bliver så blankt og poleret. Jeg er fx. ret vild med house doctor lamper, som fx. skrivebordslampen i nederste højre hjørne på collagen, samt deres opbevaringsglas, der kunne være så fine at have stående på en hylde i køkkenet.

Der er mange steder, man kan købe house doctor, for det er et populært (med rette!) og udbredt brand. Et af de steder, der har brandet i deres sortiment er nordhjem.dk, som er house doctor forhandler.

Dette indlæg er skrevet i samarbede med nordhjem.dk

Inspiration til Dit Nybyggeri

ditnybyggeri

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg synes at arkitektur og boligindretning er ret spændende. Jeg har tegnet utallige plantegninger, læst masser af boligaviser og -magasiner, og i mange år drømte jeg også om at blive arkitekt. Det gør jeg ikke længere, men jeg finder stadig arkitektur og interiør enormt interessant. Jeg elsker stadig alt, der har med (nye) huse at gøre. Tænk sig, at kunne indrette sig eget hjem, så det passer præcis til ens egne behov.

Hvis det ikke var fordi, at jeg også drømte om sjæl, charme, stuk i loftet og skæve detaljer i mit hjem, så er der ingen tvivl om at jeg gerne ville bygge mit eget. Jeg ved bare ikke, hvilken drøm der står højest på ønskelisten.

Men jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg skulle bygge mit eget, ville jeg være med i alle faserne i et sådant byggeri. Der er mange trin, man skal igennem, og jeg ville super gerne være involveret i dem alle. På den måde ville jeg få et hus nøjagtig, som jeg ønsker mig, hvilket er den største fordel jeg ser ved et nybygget hus. Udover selvfølgelig muligheden for at tænke i materialer, der er miljørigtige, bæredygtige og vedligeholdelsesfrie, samt at få et hus med et fornuftigt energimærke.

For selvom jeg ikke tegner huse til den helt store guldmedalje, så ville jeg elske at skulle tegne mit eget. Sidde og pusle med det, og finde frem til lige netop dét, der ville fungere for mig og min familie. For derefter at føre planen ud i livet med hjælp fra forskellige eksperter.

Hvis det er et lidt uoverskueligt projekt med sådan et nybyggeri, er der heldigvis masser af hjælp at finde. Der er mulighed for rådgivning – fx. på sider som ditnybyggeri.dk, der kan bidrage med hjælp og inspiration til alle de forskellige faser i et byggeprojekt. Ret smart, at det hele sådan er samlet ét sted! Jeg ved en del om ting som grundplaner, facader og indretning, men jeg aner intet om materialer, byggetilladelser og andre praktiske ting. Så jeg ville helt klart også søge hjælp på sådanne sider. Og jeg kan kun anbefale jer, at gøre det samme: Også hvis det bare er for inspirationen og interessens skyld, for der er mange spændende artikler om fx. byggetendenser og forskellige plantegninger.

Hvad drømmer I om at bo i?

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med ditnybyggeri.dk

Køkkendrømme // Dualit

dualit

Jeg er generelt rigtig glad for at bo hjemme, og bestemt ikke på vej hjemmefra inden for den nærmeste fremtid. Jeg er ret meget et familiemenneske, så det gør mig glad at have dem tæt på hver dag, og så er det også det mest praktiske, at jeg bor hjemme, mens jeg går i gymnasiet.

Der er dog alligevel nogle ting, jeg ser frem til ved at skulle flytte hjemmefra. Deriblandt at skulle indrette mit helt eget lille hjem! Jeg glæder mig  meget til det – både til at få mit eget og til den hyggelige proces ved at indrette et nyt sted. Lige nu har jeg jo slet ikke plads til alt det, jeg synes er fint, og det giver ikke mening at købe masser af køkkenmaskiner, når vi allerede har det.

Men jeg har forelsket mig ret meget i brandet Dualit. Deres køkkenmaskiner er simpelthen så lækre i designet, og jeg er ikke i tvivl om at det er maskiner i den stil, som jeg rigtig gerne vil fylde mit køkken med. Hos Præg Living kan man bl.a. finde Dualit brødristere, blendere, kaffemaskiner og meget andet – og det hele er bare SÅ pænt. Kan lige se for mig, hvor fint det ville være i en bylejlighed, med et lille charmerende (og måske en smule retroinspireret) køkken.

Tingene er hermed røget på min flytte-hjemmefra-ønskeliste!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Præg Living

Interior Inspiration: Trægulve

woodenfloors

Det er noget tid siden at jeg har delt noget egentlig boliginspiration med jer. Det bunder nok i, at jeg jo ikke liiiige står og skal indrette nogle rum lige nu, men bestemt også i at jeg simpelthen ikke har tid til at dyrke indretning som hobby for tiden. Det er gledet lidt i baggrunden, mens jeg har travlt med så meget andet.

Men jeg tænkte alligevel, at det var på tide at dele lidt med jer.

Lige nu er en af mine største boligdrømme et smukt trægulv. Om det skal være lyst eller mørkt (måske endda malet hvidt), brede planker eller sildeparket, ved jeg ikke, for de er alle ufatteligt flotte og det afhænger meget af rummet, hvad der passer til, synes jeg. Så jeg ville være tilfreds med det gulv, jeg nu fik.

Hvis der ikke er trægulve i den bolig, jeg flytter ind i, kunne jeg godt finde på at investere i et selv. Der findes jo masser af steder, hvor man kan købe tæpper og gulve (fx. hos jyskgulvcenter.dk), så det burde være muligt at finde lige netop dét, man går og leder efter.

Gulve kan nemlig noget helt særligt, synes jeg. Det kan, måske i selskab med et tæppe, samle et rum og skabe stemning og atmosfære. Det giver lidt sjæl, varme og hygge til et rum med trægulv. Min ultimative drøm er derfor en lejlighed med højt til loftet og flotte, gamle gulve med masser af charme. Det er uden tvivl ønskescenariet, og jeg håber sådan at det kan lade sig gøre at finde dét, jeg går og drømmer om. Ellers må jeg jo spare sammen og selv få lagt mig et gulv.

Dette indlæg er sponsoreret

Older posts