3 Inspirerende Blogdamer

blogdamer

Jeg læser en del blogs og har gjort det, siden jeg selv startede bloggen (tilbage i januar 2012!) Hvilke blogs der har fanget mig har dog skiftet en del gennem tiden. Lige nu er det disse tre damer, der inspirerer mig på hver deres måde. De er meget forskellige, og befinder sig også andre steder i deres liv, end jeg selv gør, men alligevel nyder jeg at følge med i hver deres personlige univers.

Emma Martiny (emmamartiny.dkopdagede jeg gennem Instagram for et halvt års tid siden, hvor jeg blev fuldstændig blown away over hendes smukke feed. Emma har den vildeste sans for æstetik og alt er bare så gennemført på både hendes Instagram (@Emma Martiny) og hendes blog. Jeg følger Emma for hendes vanvittigt lækre opskrifter, der er spækket med grøntsager og uden sukker, men fyldt med smag, men i høj grad også bare fordi at Emma som person virker helt enormt inspirerende. Hendes positive tilgang til verden og hendes evne til bare at kaste sig ud i projekter beundrer jeg virkelig, og jeg bliver altid så glad af at læse med på hendes blog, se hendes videoer og følge med på andre sociale medier. Og så håber jeg at en smule af hendes produktivitet, sans for detaljer og kreativitet vil smitte gennem skærmen. Emma har også udgivet flere kogebøger og har netop lige lanceret en kalender. Hun er virkelig talentfuld!

Cecilie Rubini (sneglcille.dk) er noget ældre end mig, og har både børn og mand (og er nu gravid for tredje gang), men alligevel følger jeg hende trofast! Jeg tror det er hendes meget ærlige beretninger om både op- og nedture, og skæve og skægge formuleringer, der har fanget   mig. Hun er pisse sej og stærk, og jeg beundrer hende virkelig, for det hun har været igennem, og så under jeg hende virkelig alt godt. Cecilie, eller Sneglcille, er derudover også eminent dygtig til at kommunikere med sine læsere, og hun formår at skrive dybe tanker og komme ud med rammende budskaber, men på en utrolig personlig og behagelig måde. Der er ingen løftede pegefingre hos Cecilie, men til gengæld ærlige skriblerier om kærlighed, mode, bland selv slik til morgenmad og croissanter, livet med børn, sorger og glæder. Cecilie snapper også en del og har konceptet “Fredagsfølger” hvor man hver fredag følger detaljeret med hele dagen. Så hyggeligt!

Sille Sørensen (sillewho.dk) har jeg fulgt lige siden hun var på dén alder, som jeg er nu. Hun var dermed en af de allerførste blogs jeg læste, da jeg startede min egen, og på det tidspunkt var hun gymnasieelev, utrolig tynd på den lidt rock-chick-agtige-måde, gik kun iklædt sorte skinny jeans, drak rødvin og røg smøger. Meget har ændret sig hos Sille, men jeg følger stadig med! For selvom jeg fandt hende cool og inspirerende den gang, så er hun endnu sejere nu! Sille kæmper nemlig en brav kamp mod sit eget sind og så er hun fuldstændig eminer dygtig til at skrive. Hun skriver på en humoristisk og (selv)ironisk måde, men formår alligevel altid at ramme et eller andet i mig. Jeg beundrer hende virkelig for at være så ærlig, og være så dygtig til at udtrykke sig, uden at der går selvynk i den. Sille har altid noget på hjerte, og jeg føler det som et venskabeligt virtuelt kram, når jeg læser hendes tekster. Det er rart at vide, at man ikke er alene med besværlige tanker og hårde dage, og hvis jeg kan lære at være bare halvt så meget tro mod mig selv som Sille, så vil jeg være tilfreds. Hun er et af de der mennesker, jeg gerne ville møde i virkeligheden, for jeg tror hun er lige så fantastisk live, som hun er på skrift. Hun er beviset på at psykiske problemer ikke er hele ens identitet, og at man sagtens kan være værd at elske og opnå gode ting i livet, selvom det nogle gange virker helt modsat.

Det var mine tre bud på kvinder, der inspirerer mig og som jeg nyder at følge. Har I nogen, jeg burde læse med hos?

Sunday Pastels

pastel

I dag arbejder jeg, og jeg har ikke haft tid til at få lavet de helt store innovative indlæg klar til jer, så i dag må I nøjes med lidt pæne pastelfarverede billeder, som jeg har fundet på min tumblr: mariejosiasen.tumblr.com. God søndag!

Interior Inspiration: Gulvtæpper

Skærmbillede 2016-03-10 kl. 09.48.41

billedet er fundet på tumblr

I forhold til hvor stor en interesse jeg har for indretning, så synes jeg, at det fylder for lidt herinde på bloggen. Det hænger nok sammen med at jeg ikke har super mange kvadratmeter at indrette på, og jeg derfor ikke selv får så meget nyt. Men derfor skulle der jo ikke være noget til hinder for, at jeg kan inspirere jer lidt. Så det vil jeg bestræbe mig på at gøre. Vise jer flere pæne ting, som jeg går og drømmer om – for måske har I pladsen/muligheden for at føre de idéer ud i virkeligheden.

Og måske er det netop et gulvtæppe i står og mangler, hvilket netop er det, vi skal snakke lidt om i dag. Jeg er nemlig ret vild med den effekt gulvtæpper kan have i et rum. Særligt i store rum, synes jeg de formår at samle møblerne til mindre rum, næsten som små oaser. Fx. kunne rummet på billedet herover godt komme til at fremstå lidt koldt og voldsomt, fordi der er så højt til loftet, men det uldne gulvtæppe formår at samle sofaen, stolene og bordet til et mindre rum, midt i det store rum, hvilket tilfører noget varme og hygge. En vildt god effekt, synes jeg, og en fantastisk måde at få det bedste ud af et højloftet, smukt rum. Jeg kan også forestille mig, at det gør noget godt for akustikken.

Gulvtæpper kan godt svinge en del i pris, og nogle af dem kan være rigtig dyre. Men hvis I fx. tager et kig her hos Bauhaus, så har de rigtig mange (både tæpper, dørmåtter og lammeskind)  gode og prisvenlige muligheder. For det synes jeg også er vigtigt at tænke over: At man ikke ruinere sig selv fuldstændig, for at følge en bestemt indretningstrend. For lige meget hvor lækkert det er nu, så ændrer og udvikler man sig – også når det gælder personlig stil og indretning.

Sponsoreret1-2

Hvisk Stylist

Skærmbillede 2016-01-20 kl. 20.39.32

Jeg er netop blevet oprettet som stylist hos Hvisk. Formålet er at inspirere, og få opbygget et fint lille univers. Jeg har dermed min egen profil, som I kan tjekke ud her, og hvor I meget gerne må følge med. Jeg holder jeg opdateret løbende, hvis der kommer nogle særlige kampagner eller tilbud, I kan benytte jer af. Faktisk har jeg allerede nu det første tilbud til jer:

Skærmbillede 2016-01-20 kl. 20.54.42

Ved at klikke på billedet eller linket lige her kan I nemlig få denne Victory ring i forgyldt sølv med 10% rabat. Lækkert, ikke? Kampagnen gælder til og med mandag d. 25 januar 2016.

Indeholder affiliate links

Late Night Tumblr Inspiration

Her til aften kom jeg til at sidde og surfe lidt rundt på tumblr. Det er utroligt, så hurtigt man bliver suget ind i den verden af inspiration og smukke billeder. Min egen tumblr (mariejosiasen.tumblr.com) endte dermed med at se ret pæn ud, så det er den, jeg har samlet en bunke screenshots fra, i collagen herover. Lidt afteninspiration, uden noget særligt tema, men blot æstetisk skønne og inspirerende billeder.

Nu vil jeg krybe til køjs efter en lidt hård dag, og forhåbentlig få en god nats søvn, så jeg er klar til sidste etape inden weekenden. Sov godt

Older posts