Små Ting

img_9988

// Nem og velsmagende mad fra Årstiderne. Vi har fået deres Kvikkasse i et par måneder nu (siden min mor og jeg var på SPIS! i Odense) og vi er meget tilfredse! Vi får prøvet og lavet noget andet, end vi måske ellers ville gøre, og bliver dermed udfordret på madfronten – men stadig på et rimeligt niveau //

Sååååå er det en ny uge – og jeg bringer hermed små ting. Det er glimt fra de sidste 14 dage, for sidste mandag syntes jeg næsten ikke, at jeg havde nogle billeder at dele med jer. Det har jeg så nu!

For det har været en weekend med fuld fart på! Og det er også derfor, at der har været stille herinde på bloggen. Det beklager jeg, men jeg har simpelthen haft så meget andet at se til. Hvad jeg har lavet, kan I jo passende tjekke ud herunder, og så regner jeg også med at nogle af begivenheder får deres eget indlæg.

Ønsker jer en mægtig god start på den nye uge <3

fullsizeoutput_7249

// Den gode morgen. Dén, som jeg også skrev om i indlægget her //

img_6328

// Fint besøg fra Lolland <3 SÅ glad for at det med kort varsel kunne lade sig gøre, at hun kunne komme og holde mig med selskab fra fredag til lørdag, da min familie tog i sommerhus. Virkelig dejligt at se hende, for hun er en af dem, jeg savner allermest fra efterskoletiden //

fullsizeoutput_7256

// Langsom morgen i det bedste selskab. Kaffe i koppen, Mads og Monopolet i radioen og ovenstående morgenbord. Perfekt. //

fullsizeoutput_7257

// Har drukket god kaffe fra Growers Cup i de sidste uger.  Er virkelig blevet fan af deres kaffeposer, for det er nemt og hurtigt, men giver et virkelig godt og aromatisk resultat //

Kaffen er sponsoreret af Growers Cup, men jeg er ikke blevet betalt for mine ord og holdninger

img_6354

// Var i byen med de sødeste veninder fra gymnasiet og havde den sjoveste aften længe! Jeg brygger lidt på et indlæg om min oplevelse – for jeg drikker stadig ikke alkohol, og er nok lidt atypisk på det punkt, men ikke desto mindre havde jeg det (mindst) lige så sjovt som alle andre og fik danset, grinet og hygget mig! //

fullsizeoutput_725a

// Har købt lækre chokoladebars fra Simply Chocolate (affiliate link) hos fitnesspigen.dk og jeg glæder mig sådan til at smage dem! //

img_0020

// Adventsgaver fra “julemanden” (aka mormor) //

fullsizeoutput_7259

// Adventsdekoration og julerier //

img_6363

// Smukkeste vejr på 2. etape til Stiftens Etapeløb, der blev løbet i Faaborg //

img_0029

// Vi erstattede æbleskiver med hjemmelavede belgiske vafler til adventshyggen – det var bestemt et hit! //

Growers Cup Kaffekalender

fullsizeoutput_7252

I har måske set, på instagram og facebooksiden, at jeg har drukket noget fancy kaffe de sidste dag. Jeg har nemlig været så heldig, at modtage nogle forskellige produkter fra Growers Cup.

Det er et innovativt koncept, der har skabt en helt ny måde at drikke kaffe på. Kaffen kommer nemlig i engangsposer og brygges ved at hælde kogende vand direkte i posen. Herefter kan man hælde af den indbyggede hældetud, og dermed nyde en kop friskbrygget kaffe nemt og uden besvær. Slut med kaffefiltre og måleskeer, kaffemaskiner og stempelkander. På den her måde får man nemt og hurtigt kaffe – og så endda en virkelig god en af slagsen. Kaffen er, i og med at den kommer “færdigt” i poser, også virkelig nem at tage med på udflugt. Medbring en termokande med kogende vand og et par krus, og så kan du byde dine picnicgæster på friskbrygget kaffe. Smart, ikke sandt?

Kaffen er, udover at være smart, hurtig og praktisk, også virkelig god. Jeg var SÅ positivt overrasket over hvor god, fyldig og aromatisk en kaffe, der kom ud af posen. Jeg havde lidt frygtet en lidt “flad” og tynd kaffe, men den havde den helt rigtige, rene kaffesmag. Friskbrygget kaffe kan altså virkelig noget særligt. Jeg er vild med kaffe i alle dens afskygninger (espresso, cappucino, filter, nescafé  – you name it!), men denne sniger sig nok ind i min top tre over favoritter. For der er altså meget lidt, der slår en god kop kaffe. Noget så simpelt som sådan en lun kop, er den rareste hverdagsluksus.

fullsizeoutput_7253

Derfor glæder jeg mig ekstra meget til, at jeg i hele december kan drikke kaffe fra Growers Cup. Jeg har nemlig modtaget deres kaffekalender, der indeholder 24 kaffeposer, så man kan forkæle sig selv (og måske en man holder af) hver eneste dag i december. Der er 4 forskellige slags kaffe med i kalenderen, så på den måde får man også prøvet lidt forskelligt.

Bagefter kan man jo så udvælge sig en eller flere favoritter og bestille dem hjem fra webshoppen. Der er både de “almindelige” kaffeposer og en enkelt fairtrade-variant, og så er der også tre øko-poser i sortimentet. De er en smule dyrere, men det er dem jeg har prøvesmagt, og de kan virkelig anbefales, hvis man vil betale dét ekstra for en god kop kaffe, der også kan nydes med god samvittighed.

I kan stadig nå at bestille jeres julekalender – enten til jer selv eller til en anden kaffe-elsker I kender. Køb dem hjem lige her – den burde kunne nå at komme inden 1. december!

Kalenderen er sponsoreret af Growers Cup og dermed modtaget som en gave. Men jeg er ikke blevet betalt for mine ord, og holdningerne i dette indlæg kan jeg dermed stå 100% inde for

Gammelt til Nyt

GAMMELT TIL NYT

Jeg er ret vild med idéen om at lave noget gammelt om til noget nyt, lækkert og funktionelt. Og jeg synes, det er særligt fint, hvis man stadig bibeholder noget af den sjæl og charme, der er ved de gamle ting.

Ovenstående er eksempler på, hvordan det kan gøres; i større eller mindre grad. Billederne er fundet på pinterest, hvor der er rigtig meget DIY-inspiration at hente. Synes særligt at glasskabet som klædeskab og trækasserne til køkkenopbevaring er geniale og smukke løsninger.

På mit eget værelse har jeg også et mix af gammelt og nyt. Mit skrivebord er fundet på et loppemarked, og har fået nyt liv ved hjælp af en bøtte maling. Den gamle trækiste jeg har, og som bruges til natbord, har fået samme behandling med malerrullen, og min mors gamle lænestol har også fået plads her på værelset. Så mine møbler har som sådan ikke fået ny funktion – blot nyt liv.

led

Men det er også muligt at give gamle fund et helt andet og nyt liv. Det er disse LED bordlamper, der lige om lidt kan købes på micolux.dk et rigtig godt eksempel på. Det er nemlig gammelt vraggods, der er lavet om til nye lamper med LED pærer. LED pæren giver et godt lys, sparer strøm og lever længe, så med en lampe lavet af genbrugsmaterialer og sådan én pære, har du en bæredygtig lampe med et cool og anderledes design.

Dette indlæg er sponsoreret

Glædespakker

Glæden-ved-at-Glæde-Andre01

For godt et år siden skrev jeg et indlæg om hvor glad man selv kan blive af at glæde andre. Emma, en af mine bedste, ældste (som i at vi har været veninder længe – ikke at hun er gammel) og tætteste veninder, befandt sig nemlig på den anden side af jorden, da hun havde fødselsdag, og jeg brugte derfor tid og kræfter på at pakke en pakke til hende, der indeholdt små gaver og sjove ting, der kunne minde hende om Danmark og mig.

Jeg sørgede for at være grundig, da jeg pakkede den ind, men jeg må indrømme at jeg stadig var en smule nervøs, da jeg sendte den afsted. Det var en lang tur, den skulle ud på, og det ville være så træls, hvis noget gik i stykker.

Sådan har jeg det faktisk tit, når jeg sender noget afsted. Jeg synes det er hyggeligt at bruge tid på at pakke ordentligt ind, og virkelig få lavet en gave, som jeg selv ville glædes ved at modtage. For det kan virkelig være kilde til vaske ægte hverdagsglæde, at modtage en pakke, som man ikke har forventet. Jeg prøvede det især på efterskolen, hvor man altid blev henrykt, hvis man blev råbt op til post. Og så er det altså bare rigtig ærgerligt, hvis pakken er gået i stykker under forsendelsen.

Derfor er konvolutter og kuverter med bobleplast, som dem du kan få hos Daarbak guld værd, hvis man ønsker at sende en lille glædespakke til én, man holder af. Jeg synes det er så fin en idé, og noget jeg vil huske mig selv på at blive bedre til. Det behøver ikke være en stor ting, men bare et eller andet, der viser at du har tænkt på personen.

Sponsoreret1-2

Older posts