Noget om at gå til Eksamen & Post-Eksamens Træthed

img_1473

Jeg har været til eksamen i dag – min første mundtlige eksamen på gym, og også den sidste for denne omgang. Det var i mundtlig engelsk, og det gik heldigvis rigtig godt. Ja, andet kan jeg vist ikke tillade mig at sige, eftersom jeg kan tilføje endnu et 12-tal til mit eksamensbevis.

Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, ret god til at gå til eksamen. Selvfølgelig er jeg nervøs og spændt, men jeg bliver ikke ramt af eksamensangst, og er altid ret sikker i min tro på, at det nok skal gå. Jeg kan jo mit stof, og selv hvis det går galt, så går det også nok.

Alligevel er det en ret spøjs oplevelse at gå til eksamen. Det er et mærkeligt koncept og underligt at vide at NU er det nu. Jeg går altid i sådan et særligt “mode” i forberedelsestiden, hvor jeg lukker fuldstændig af for omverdenen og mine andre tanker, og udelukkende fokuserer på den opgave, jeg har foran mig. Det er en ret sjov fornemmelse at blive så opslugt af noget og gå i “workmode” på den måde. Også inde til selve eksamen har jeg ofte følelsen af at være lidt udenfor mig selv. Fx. ved jeg, at jeg plaprede løs under hele eksamen i dag, men jeg var faktisk ikke helt til stede i hvad jeg sagde. Heldigvis var det primært korrekt, haha, men det er en ret sjov fornemmelse at være så meget i “flow” og lade sin krop og underbevidsthed styre slagets gang. Selvfølgelig er det stadig mig, og jeg har stadig kontrol med det, men det er alligevel lidt sådan en “ud af kroppen”-oplevelse, som jeg kun har oplevet til eksamen.

Og bagefter – så bliver jeg træt. Da jeg kom ud fra eksamen rystede jeg, og jeg tror først det var dér, at nervøsiteten ramte. For nu var det gjort, nu var det overstået og jeg skal aldrig (aldrig, aldrig, aldrig) mere have engelsk eller til engelsk eksamen. Det er underligt.

Lige nu er jeg landet hjemme, har gået en tur med Luca og spist frokost, og sidder nu bare helt stille og får lidt ro på igen. Jeg overvejer lidt en kop kaffe og et stykke chokolade, for det synes jeg, at jeg har fortjent. Senere skal jeg hen og lege med Inger, så jeg skal lige have ladet op, så jeg er klar til at være på i hendes tempo. Det bliver dejligt med lidt familie-tid, inden jeg skal på arbejde i aften. Og det var så den dag.

Hvad jeg præcis ville med dette indlæg, ved jeg ikke helt. Nok blot fortælle jer om min eksamensoplevelse og skrive en lille live-update. Det er nemlig meget hyggeligt ind i mellem. Kan I have en rigtig, rigtig dejlig dag<3

Små Ting

fullsizeoutput_7fb8

// Jeg har forkælet mig selv med lidt lækkert på en sygedag //

Læseferie er SÅ god ved mig. Også selvom jeg startede ud med at være syg søndag-tirsdag. Heldigvis kom jeg hurtigt på toppen igen, så jeg nåede at have en mægtig rar uge, hvor jeg bl.a. tilbragte en del tid med min familie. Derudover arbejdede jeg virkelig meget den sidste halvdel af ugen, og det er også derfor I først får “Små Ting” nu. Tiden var der ikke til at gøre indlægget klar i weekenden, og min mor og jeg har været i Aarhus her mandag-tirsdag, men NU er jeg klar med masser af rare glimt fra sidste uge. Se bare her:

img_7879

// Smukke sommerblomster på en gåtur i støvregn //

img_7894

// Leg og hygge med hende her <3 Hun får altid mit humør op //

fullsizeoutput_7fb9

// Greeniebowl til aftensmad efter arbejde //

fullsizeoutput_7fba

// Bananvaffel med lutter gode sager: Ovnbagte rabarber, hjemmelavet kokos/cashewsmør, sukkerfri lemoncurd, skyr og kokosflager //

fullsizeoutput_7fbc

// #lifehack (nu kan læseferien bare komme an) + den lækreste frokostskål efter en lang gåtur i sommervejret med en kær veninde //

img_7916

// En times yoga i haven. Den rareste form for bevægelse! //

fullsizeoutput_7fc1

// Sommersnack. Jeg er vild med sandwichis! //

img_7917

// Pusletid for lille fætter Holger. Han vokser og vokser, og pludrer og smiler nu //

img_7925

// Spilleaften med min familie. RISK er en evig favorit! //

Midt i Morgenkaffen

img_7670

Jeg sidder lige midt i morgenkaffen. Den første kop i dag, der i anledning af fredagen, og fordi det føles som en lille smule hverdagsluksus at købe en god kop kaffe til sig selv, bliver drukket ude i stedet for hjemme. Jeg har plantet mig på Baresso, hvor jeg har en halv times tid, inden jeg skal til kraniosakral. Det er min første behandling hos kraniosakralen siden studietur, så det bliver rigtig godt lige at få vendt den oplevelse. Derudover har jeg lidt småting, jeg går og bakser med, så jeg håber hun kan hjælpe med at give en form for ro i min krop. Det plejer i hvert fald at være en rigtig positiv oplevelse.

Herefter har jeg kun to moduler på skolen og så er der dømt weekend. Det bliver en weekend uden arbejde, for første gang i evigheder, så det bliver helt underligt. Malthe kommer hjem fra lejrtur i dag, så i aften laver vi hjemmelavede pizzaer på grill, imorgen har jeg ikke nogen planer udover en fødselsdag om aftenen, og så skal vi til konfirmation på søndag. Det skal nok blive en mægtig fin weekend, og det håber jeg også jeres bliver. God fredag og weekend, når I når dertil!

Freeeeedag!

fullsizeoutput_7777

// Fredagstip: Drys kokossukker på din kaffe! //

Godmorgen folkens!

Det er længe siden jeg har lavet en live-opdatering, men i dag skal jeg møde sent, og jeg har dermed lidt ekstra tid at give af.

Den ekstra tid blev udnyttet til en løbetur fra morgenstunden af, og nu har jeg sat mig med grød og kaffe – det obligatoriske morgensæt. Kaffen er en opgraderet version af den sædvanlige sorte nescafe, for i dag var der tid til mælkeskum og et drys kokossukker, i anledning af fredag og snarlig weekend. Det handler om de små ting og små glæder, ikke sandt?

Jeg synes, det er hårdt at starte efter ferien, så jeg glæder mig ekstra meget til at gå på weekend liiiige om lidt. Jeg har jo også nærmest haft 14 dages ferie (inklusiv studieturen), så jeg skal lige op i hverdags-gear igen. Men altså, om lidt er det weekend, og selvom den står på en del arbejde (og lektier/afleveringer…), så bliver det godt og rart. Jeg skyder weekenden i gang med en eftermiddags-date med min mor, hvor vi skal i bio og drikke kaffe. Det bliver godt!

Håber også I får en dejlig fredag og en mægtig skøn weekend!<3

fullsizeoutput_7779

// Havregrød med banan, æble, mandelsmør, chiafrø og salted caramel zero topping fra Bodylab //

Bange

Jeg er bange. Hunderæd, faktisk. Det er også derfor, der er så stille her på bloggen for tiden. Fordi jeg er ved at falde helt fra hinanden, af frygt for det, der skal ske. For den rejse, jeg skal på lige om lidt.

Jeg vil gerne afsted. Jeg skal afsted. Men jeg er også mega bange for at tage så stort et skridt. Jeg kommer virkelig ud af min comfort zone, hvilket er enormt hårdt. Jeg forsøger at kæmpe imod angsten, men ind i mellem overmander den mig fuldstændig, og jeg får lyst til at springe fra.

Men jeg ved, at det er angsten der taler. Og kan kan, må og vil ikke lade angsten styre mit liv. Det er bare vildt hårdt at tage den kamp op, og jeg bliver gang på gang ramt af tvivl om hvorvidt, det er det rigtige. Kan det virkelig passe, at det skal være så hårdt?

Jeg synes, jeg tog det hele meget cool, da jeg traf beslutningen om at skulle afsted. Jeg var også nervøs, men ikke nær så bange, som jeg er nu. Det er bare kommet så tæt på og det skræmmer mig helt vildt.

Forhåbentlig bliver det ikke så slemt, som jeg forestiller mig. Forhåbentlig kommer det bare til at gå godt. Forhåbentlig kommer jeg godt igennem turen og kan så se tilbage på en kæmpe personlig sejr. Under alle omstændigheder kommer jeg jo hjem igen. Jeg klarer det. Selv hvis det bliver en lorte-tur, så har jeg stadig været afsted. Og det tæller også noget, når man har det som jeg.

Selvfølgelig bliver det godt. Eller i hvert fald nogenlunde, og bedre end jeg forventer. Det må det næsten blive.

Men jeg glæder mig mest bare, til det er overstået og jeg er hjemme igen. Indtil da forsøger jeg at efterleve dette:

be_scared_01

billede herfra

Og så gør jeg alt hvad jeg overhovedet kan for at blive (mentalt) klar til turen. Jeg skriver lister, tænker positive tanker, får styr på medicin, kigger på vejrudsigt, bykort og programmet for turen, får trænet, sovet og spist, er sammen med min familie og slapper af. Alt, hvad jeg overhovedet kan gøre, for at have det så godt som muligt op til, og på den måde have mindst risiko for angst på turen.

For det er dét, jeg er bange for. Bange for at jeg pludselig står midt i Lissabon, alene (selvom jeg fysisk ikke er alene) med mine tanker og følelser. At jeg pludselig står i en situation, jeg ikke kan rumme, men heller ikke komme væk fra. Normalt, når jeg oplever angsten trækker jeg mig til et sted, hvor jeg føler mig tryk. Det kan jeg ikke i Lissabon. Det er knap en uge i mere eller mindre utryghed.

Shit, jeg glæder mig til at være hjemme igen. Og så undskylder jeg på forhånd for forsømmelsen af bloggen. Sådan må det altså lige være for nu. Jeg holder jer opdateret.

Older posts