10 Tips til Effektivt Arbejde // Sådan kommer du godt igennem skriveperioder!

img_0443

Jeg har, som tidligere nævnt her på bloggen, skrevet SRO for et par måneder siden. Det betød 3 dages skemafri, til at skrive den store skriftlige opgave, der ligger her i 2.g. Og hvordan er det så lige, man strukturerer den tid bedst muligt, så der ikke bare går netflix i den de første dage, efterfulgt af panik og skriveblokade den sidste dag?

Jeg havde nogle erfaringer med mig, fra da jeg skrev DHO i 1.g, og jeg har gennem min skoletid også haft flere større opgaver og projekter, samt læserferie(r), hvor prioritering og effektivitet har været vigtig. Til SRO synes jeg, det var lykkedes ret godt med struktureringen, og jeg har efterhånden en ret god idé om hvad der fungerer – i hvert fald for mig.

I dag vil jeg dele mine bedste tips, tricks og idéer med jer, og forhåbentlig kan i benytte jer af dem, næste gang i sidder med en større opgave og selv skal prioritere jeres tid. Tips’ne kan selvfølgelig også bruges i forbindelse med almindelig hverdagstravlhed, hvor man har brug for at effektivisere sin arbejdstid og nå en masse før en bestemt deadline.

  • Stå tidligt op og kom i gang. Selvom det kan være fristende at slumre under dynen, har jeg erfaret at resten af dagen også bliver lidt sløv og langsom, hvis man bliver liggende for længe. Kom i stedet tidligt op og gør klar til at komme i gang med arbejdet.
  • Lav en list med de ting, du skal nå. Hvis det er en større opgave kan du dele den op. Fx.: skrive indledning, skrive redegørelse, analysere xxx, lave layout, tjekke formalia, opdatere litteraturliste osv. Hvis du skal skrive over flere dage, kan du også lave en liste pr. dag, så du på den måde får delt opgaven op og gjort den mere overskuelig. Husk at hakke af løbend – det er en fed følelse at kunne tjekke ting af på sin liste.
  • Husk pauserne! Kom op og stå og lav noget andet. Selvfølgelig skal du ikke lave overspringshandlinger og pludselig gå i gang med den store garderobesortering, men de små pauser er vigtige. Lav en kop kaffe, tjek instagram, gå en tur, hold frokostpause, tag et langt bad, læs et magasin eller andet i den dur, som du godt kan lide
  • Strukturer og planlæg tiden, og husk at holde fri. Sig fx. at du skriver til kl. 16 (som på en almindelig skoledag), og så holder aftenen fri. Du kan ikke skrive hele tiden, så sørg for også at holde fri – når du har planlagt det.
  • Udnyt friheden. Planlæg fx. en frokostdate med en veninde, for også at forkæle dig selv lidt og nyde, at du selv kan strukturere din tid. Men husk(!) at hvis du tager dig den frihed, skal du skrive på et andet tidspunkt. Så er vi tilbage ved struktureringen, planlægningen og listerne. Sig fx. at du står tidligt op og arbejder fra 8-12, og så igen fra 14-18. Hvis du har disciplin til det, kan det være rigtig fint.
  • Vær realistisk. En stor opgave kan ikke skrives på en eftermiddag. Der skal medregnes tid til at gå i baglås, skriveblokader og microsoft-updates. Planlæg hellere så du har lidt ekstra tid at give af. Jeg sørger fx. for at planlægge, at den sidste dag skal være afsat til at rette igennem. På den måde er jeg lidt “foran” hele tiden, og har altså lidt ekstra tid at give af, hvis det går helt i hårdknude.
  • Slå telefonen på flytilstand og computeren på “forstyr ikke”. Hvis du ligesom undertegnede er lidt slem til hele tiden at have et øje på telefonen, så slå den på flytilstand og læg den væk, når du arbejder. Så slipper du for at blive distraheret og kan dermed arbejde meget mere effektivt.
  • Sæt alarmer for at strukturere og effektivisere dit arbejde. Lidt i forlængelse af ovenstående, så er et virkelig godt trick, at sætte et ur på fx. 1 time og så slå telefonen på flytilstand og computeren på “forstyr ikke”. I den time skal du så arbejde 100% koncentreret. Når uret ringer kan du tage en kortere eller længere pause, alt efter hvad du har brug for, og så sætte en ny alarm. Ved at bryde arbejdet op på den måde, får man mere fokus på opgaven, når man er i “skriveperioderne”.
  • Få styr på dine ting! Sørg for at have det omkring dig, som du har brug for. Blyanter, papir, dine tekster, bøger, en flaske vand, evt. lidt snacks, computer osv., så du ikke hele tiden skal rejse dig, for at hente nyt, men blot kan holde fokus og få skrevet.
  • Find ud af, hvor og hvordan du arbejder bedst. Arbejder du bedst på dit værelse eller i stuen? Med computeren på skødet i sofaen eller siddende opret ved bordet? Skal der være musik, radio eller helt stille? Find ud af, hvad der fungerer for dig(!) og gør det. Jeg arbejder bedst i stuen, med stille musik eller en podcast med nogen, der snakker dansk.

Må man nu ikke længere få 12?

IMG_7402

Det er eksamenstid og de første studenter har fået huerne på. Denne tid byder dermed også på et øget fokus på karakterer. For selvom det “bare” er et tal, så er det alt andet end lige et ret vigtigt og afgørende tal – fx. hvis man ønsker et bestemt snit for at kunne søge videre på drømmeuddannelsen.

På de sociale medier har der i forbindelse med dette karakterræs været en del debat. Forældre har, stolte, delt deres børns eksamensresultater, men er blevet udskældt for at “blære sig” med deres børns resultater og ligge et unødigt pres på eleverne. Er jeg den eneste, der ikke helt kan se logikken i, at det nu skal være forkert, at være stolt af sit barn? Eller forkert at få en høj karakter?

Elever, der får 12, er selvfølgelig ikke bedre mennesker og mere værd, end elever, der får 02, men jeg mener stadig, at det skal være i orden at være stolt. Ligesom man også sagtens kan være stolt over 02, hvis man virkelig ikke er stærk i skolen og bare gerne vil bestå. Det er i orden at man selv er stolt, og i orden at forældrene er stolte. Det er helt naturligt. Jeg synes ikke man skal se offentliggørelsen af karakterer som et “se mit barn, det er meget bedre end dit”, men mere et udtryk for en stolthed, som kun forældre kan føle, og som de derfor gerne vil dele med resten af Facebook-vennekredsen – præcis som de deler, hvis barnet vinder en fodboldkamp, fanger en fisk eller har tegnet en flot tegning.

Jeg selv oplever også denne problemstilling: At jeg ikke rigtig kan tillade mig, at være stolt af mine karakterer, uden at komme til at træde på andre og blive opfattet som en stræber, uden at det på nogen måde er min intention. Derfor hader jeg, når snakken falder på karakterer. Hvis jeg spørger: “Hvordan gik det?” og får svaret tilbage: “Det gik godt, jeg fik 7! Hvad med dig?”, hvordan skal jeg så både lykønske og sige, at jeg fik 12? Uden at det virker som om, at jeg blærer mig? Jeg føler mig ikke mere værd, end folk, der får lavere karakterer end jeg, men jeg er bange for at folk vil opfatte mig som højrøvet, hvis jeg nævner min karakter. Jeg spørger aldrig ind til en prøve, for at høre til folks karakterer, og jeg bringer heller aldrig mine egne på bane. Derfor svarer jeg som oftest bare med: “Det gik godt”

Det er jo egentlig fjollet og dybt åndssvagt, at jeg skal føle, at jeg skal gemme mine karakterer. Der er jo på ingen måde noget, at være flov over! Jeg er stolt af mine høje karakterer, og det burde ikke være et tabu at snakke om. For karakteren afgør jo ikke hvor rar, sød, venlig eller kærlig man er, om man er et godt menneske og om man er noget værd, men noget så simpelt som ens niveau i skolen. Og at jeg er “bedre” end en anden, er jo ikke ensbetydende med at den anden er mindre værd eller dårlig. Karaktererne er ikke til for at sammenligne, blot for at vurdere og evaluere.

Jeg synes ofte, at de høje karakterer skal forsvares og undskyldes for. Overfor andre elever og sågar også lærere. Til en evaluerende samtale med lærere og forældre i midten af 1.g blev der i hvert fald lagt stor vægt på mine høje karakterer. Jeg fik ros og de syntes bestemt, det var flotte karakterer, men efter de pæne ord, blev der kigget på mig med bekymret mine, og spurgt hvor meget, det betød for mig at få høje karakterer? Hvad ville jeg gøre, hvis jeg pludselig fik et 7 tal? Hvor meget tid brugte jeg på at forberede mig? Jeg måtte meget indtrængende forsikre dem om, at jeg selvfølgelig er glad for mine karakterer, men at det ikke er hele min verden. Jeg bruger ikke ekstra tid på lektier, og min verden kollapser ikke ved en lavere karakter. Jeg syntes, det var meget ubehageligt at skulle forklare og forsvare mig, og blive “anklaget” på den måde. Jeg ved godt, at det udelukkende er af bekymring og venlighed, men jeg synes ikke det kan passe, at dét, at få høje karakterer, skal være noget, vi skal passe lidt på med. Høje karakterer er ikke et udtryk for, at man bliver presset for hårdt; af forældre, skole, lærere, omgangskreds eller sig selv. Det er udelukkende en evaluering af niveauet i skolen. For nogen, falder det bare meget naturligt, og det er dermed ikke en kamp, at score de høje karakterer.

Karaktererne burde ikke være noget, at skamme sig over. Det bliver altid italesat, at man ikke skal være ked af en “dårlig” karakter, men jeg synes også, det kræver lidt opmærksomhed, at man altså på den anden side også sagtens kan tillade sig at være stolt af at få høje karakterer! Det ér pisse sejt – ikke sejere end de lavere karakterer, men lige så sejt, og dermed ikke noget, man skal klandres for at glæde sig over.

Alle karakterer burde accepteres, og ikke vurderes og fordrejes. Et 12-tal er et 12-tal, og intet andet. Men det er et udtryk for, at der er noget man er god til, og det må (og skal) man gerne være stolt af som elev og forældre.

De knap så gode dage…

image

// billedet er fundet her //

Jeg skrev i fredags om hvordan det var lykkedes mig at tackle angsten, så jeg kunne nyde en hyggelig eftermiddag med mine veninder, da jeg havde inviteret dem til forsinket fødselsdag. Det er super vigtigt at samle på sådanne positive erfaringer.

Men der er også en anden side af sagen. Der er nemlig også dage, hvor det hele går lidt i hårdknude og hovedet driller.

Sådan en dag, har jeg i dag. Uden at jeg helt kan sige hvorfor, så føler jeg mig bare helt drænet for energi og overskud. Jeg er småsur, og føler mig lidt ude af mig selv. Sådan som om, jeg ikke er helt til stede i min krop. Det trykker for mit bryst, og jeg føler mig bare generelt lidt mast – både fysisk og mentalt.

Hvad det helt præcist skyldes, ved jeg som sagt ikke. Og jeg siger ikke, at nu bliver hver dag bare sådan her. Men lige nu synes jeg, at det hele er lidt svært.

Jeg forsøger at acceptere, at det nu en gang er sådan, jeg har det. Det er sikkert bedre imorgen, men det er også ok at have off-dage.

Grunden til, at jeg vælger at dele dette, er at jeg gerne vil vise et mere nuanceret billede af mit liv. Et helt almindeligt liv, med de problemstillinger og vanskeligheder, der også føgler med. Jeg vil gerne vise, at det ikke er et tabu, at have det som jeg har det. Det er selvfølgelig ikke noget, jeg ønsker for nogen, men sådan er virkeligheden nu en gang i mellem. Også selvom det er pisse hårdt.

Ydermere hjælper det også en smule på mit eget hoved. At jeg skriver noget af alt det her tankeskrald ned, så jeg ligesom kan slippe det.

Jeg håber, at I kan klare denne form for ærlighed, og se meningen med at jeg deler det.

Update på de Mundtlige Prøver

Jeg har i dag været til min næstsidste mundtlige prøve. Så jeg er så tæt på at være færdig, at jeg nærmest allerede er begyndt at fejre det. Min sidste prøve (tysk) ligger på torsdag klokken 8:30, så 8:50 er jeg helt færdig med mine prøver, og kan i stedet koncentrere mig 110% om at nyde det sidste af efterskolelivet. Det glæder jeg mig til. Rigtig meget.

Mine andre prøver er gået så godt, og jeg er så glad! Har været ret nervøs og noget af et nervevrag op til dem alle, men det er gået over al forventning. Ligesom til de skriftlige prøver, har jeg en tendens til at være vildt nervøs inden prøverne og mens jeg forbereder, men når jeg så først sidder der, og ved at det er nu det gælder og nu, jeg skal præstere, så falder jeg til ro, kan trække vejret dybt ned i maven og tage mig sammen. Og så bruger jeg faktisk et citat, som min mor har lært mig: “Fake it ‘till you make it”. Det lyder fjollet, men det virker faktisk. Hvis du kommer ind i lokalet med den indstilling, at det her, dét har du styr på, så er det min erfaring at det også går godt. Måske I kan bruge det tip (hvis det ikke er lidt for sent, jeg kommer med det…)

Men fordi det er gået så godt til de fire forrige mundtlige prøver (dansk, fysik/kemi, matematik og engelsk), kan jeg mærke at jeg også er lidt mere ligeglad med den sidste. Misforstå mig ej, selvfølgelig vil jeg også gerne have en god karakter til den sidste prøve, men på den anden side er det også OK, hvis det ikke bliver til en topkarakter. Det ér trods alt tysk, som jeg virkelig ikke er gode venner med, så jeg vil ikke sætte næsen op efter for meget. Og det er lidt lettere at sige “pyt skidt” til en enkelt prøve, i et fag som man ikke bryder sig om og føler man kan, når man har fået gode karakterer til de prøver, hvor man føler sig mere sikker, bedre kan lide, og ved at man har et vist niveau i, som man gerne vil vise og leve op til.

Det bliver den bedste og dejligste følelse, når jeg er helt færdig på torsdag, så jeg skal blot lige have overstået imorgen, der skal gå med at repetere tysk. Uf, det er kedeligt!

Jeg håber at jeres prøver og eksaminer er gået godt, og at I snart begynder at se lyset for enden af tunnellen, så I kan glæde jer til sommerferien!

Mundtlig Dansk Prøve

Min første mundtlige prøve er i dag klokken 11:10, og jeg er ret så nervøs. Jeg skal op i dansk, hvilket egentlig er okay, men en prøve er en prøve, og aldrig rigtig en fornøjelse. Jeg er så klar, som jeg kan blive (tror jeg), men jeg er stadig spændt på hvordan det mon går. Det er altid lidt nervepirrende sådan at skulle præstere, og jeg bliver altid usikker på hvorvidt det jeg har forberedt er godt nok.

For mig handler det ikke om et ydre pres, men mere om de krav jeg stiller til mig selv. Jeg ved nemlig at hvis det ikke går godt, har jeg kun mig selv at bebrejde. Jeg ved jo at jeg kan, så hvis min karakter ikke afspejler det, handler det udelukkende om at jeg ikke har arbejdet nok for det, forberedt mig nok og sat mig tilstrækkeligt ind i min tekst.

Så jeg krydser alt hvad jeg har, trækker vejret dybt ned i maven, og glæder mig til at prøven er overstået. Der venter fire mere, men jeg må hellere lige tage én ad gangen.

Older posts