Små Ting

fullsizeoutput_80b5

// De SMUKKESTE pæoner på mit værelse, som jeg fik med hjem fra Emmas have. Tror det er min yndlingsblomst //

Sidste uge var mægtig fin og rar. Vi havde et par dage med fantastisk dejligt vejr (og et par dage med knap så godt) og jeg nød for alvor feriestemningen, efter jeg tirsdag gik på sommerferie. Jeg har en følelse af at sidste mandag er ufatteligt langt væk, for jeg har nået så meget!

Jeg har…
… hentet min kusine i dagpleje sammen med min moster (+ fætter i barnevogn) og brugt en eftermiddag i deres selskab
… plukket 13 kilo jordbær
… været til min sidste prøve i 2.g (AT mundtlig årsprøve)
… trænet hver dag
… brugt næsten en hel dag på at lave mad til min mors arbejde
… været i Odense for at spise frokost med Alberte
… hygget en hel eftermiddag hos mine bedsteforældre
… arbejdet 26 timer på caféen
… og været til Kamillas studentergilde

…så jeg kan godt forstå, at tiden er fløjet afsted! Herunder er der billeder, fra mange af de små ting, der har været i ugens løb:

img_8229

// Jordbærpluk med den her lille trold //

img_8230

// Hygge med den her lille fyr, der virkelig har fået styr på smilene //

img_8231

// Traditionen tro var min mor og jeg ude og plukke jordbær. I år var det kun hende og jeg, der var afsted, men helt tilfældigt mødte vi Emma og hendes familie på jordbærmarken! //

fullsizeoutput_80aa

// Den nemmeste, men også min favorit, iskaffe. Lavet på kold kaffe, isterninger og rismælk (og et skvæt sukkerfri vaniljesirup for luksusudgaven) //

fullsizeoutput_80b2

// Dejlig frokost på Riceteria med skønne Alberte //

img_8242

// Eftermiddag med mine bedsteforældre, moster, Inger og Holger, hvor der blev pluttet med vand til den helt store guldmedalje //

img_8195

// Virkelig mange timer på caféen – og min yndlingstreat for tiden: En kugle is overhældt med varm espresso //

fullsizeoutput_80ac

// Bananvaffel med skyr, hasselnøddesmør, nektarin, akaciehonning og kokos inden en lang dag på caféen //

img_8263

// Studentergilde hos årets smukkeste og sødeste student – min barndomsveninde Kamilla (slet ikke misundelig…) //

Små Ting

 

fullsizeoutput_809f

// Brunch med en kær veninde på Café Fleuri. Det er simpelthen det dejligste sted med den fineste indretning, en fantastisk atmosfære og fænomenal mad! //

Jeg har haft sådan nogle dage, hvor tiden lidt er forsvundet, og derfor bringer jeg også først “Små Ting” nu, sent på aftenen.

I torsdags fik jeg klaret min første og sidste mundtlige eksamen for i år (nu venter der bare en årsprøve imorgen) og så forsvandt weekenden ellers i forskellige planer, projekter og arbejde. Og solslikning ikke mindst! Det gælder om at nyde den, når den er der.

Håber I har fået en god start på ugen, og at den fortsat vil blive god!

fullsizeoutput_80a1

// Jeg har hygget om mig selv på en dag, der stod på eksamensforberedelse, med morgentræning og god morgenmad bestående af greeniebowl + kaffe, selvfølgelig //

img_2516

// Vi har haft de smukkeste pæoner stående på spisebordet //

img_2519

// Tre varianter af Emma Martinys lækre dadelkaramel. En almindelig, en kaffe og en chokolade! //

img_2529

// Aftensmad på terrassen, hvor menuen stod på hjemmelavet falafel pita //

img_8145

// Jeg har hentet den her lille, glade pige og brugt en hyggelig eftermiddag sammen med hende. Humøret var højt (jeg havde overstået engelsk mundtlig eksamen og Inger havde fået lyserøde gummistøvler, så det bliver jo ikke meget bedre) og solen skinnede! //

img_2530

// Når himlen ser sådan her ud <3 //

img_2534

// Nye, spændende og lækre forsyninger fra NAC Bars og AcaiAcai, som jeg har nævnt i tidligere indlæg //

img_8174

// Jeg har tilbragt den hyggeligste eftermiddag/aften/nat/morgen/formiddag i selskab med min yndlings-Emma. Vi mødtes om eftermiddagen til iskaffe på hendes terrasse, og så blev jeg til sleepover hvor den stod på dårlige reality-serier, masser af snak og en sen aftengåtur. Næste morgen sov vi længe, og nød så morgenmaden (Emmas fars nybagte boller – en af de mange fordele ved at være hos Emma) ude i solen //

img_2544

// Gæster på besøg til hygge på terrassen, hvor menueen stod på miniburgere med diverse fyld og gode sager //

img_8194

// Yndlings-sommer-treat: Is overhældt med espresso. Her var det en rest chokolade- og lion-is, der blev overhældt med et dobbelt espressoshot på caféen //

Café Fleuri: En lille, hyggelig Oase i Byen

fullsizeoutput_809c

// Selv udefra er Café Fleuri noget ganske særligt //

Jeg stornyder simpelthen at have (læse)ferie og den frihed, det giver. Det er så fantastisk dejligt at kunne fylde sine dage med dét, der gør en glad. Og noget af dét, der gør mig (meget) glad er god mad i godt selskab og hyggelige omgivelser – I ved de der små stunder, hvor det hele går op i en højere enhed og man føler sig glad helt ned i maven?

Sådan en lykkestund havde jeg i tirsdags, da min veninde og jeg var taget ind på Café Fleuri, for at spise brunch. Hun er en lige så stor foodie som mig, så vi havde begge glædet os til at besøge stedet, som jeg havde besøgt én gang før, sidste sommer, og som vi havde set lækre, lækre billeder fra.

fullsizeoutput_8095

// Simpelthen så mange spændende og lækre delikatesser og specialiteter //

Når man træder ind ad døren, kan man ikke andet end at blive helt overvældet, for Café Fleuri er ikke kun en café, men også en delikatesseforretning med det vildeste udvalg og den fineste udsmykning. Der er fine detaljer og grønne planter overalt, og det hele er simpelthen så gennemført.

fullsizeoutput_8098

Den gennemførte franske, romantiske stil fortsætter ind i selve cafédelen, der også er virkelig hyggeligt indrettet og med en ganske særlig stemning og atmosfære. Jeg har vitterligt aldrig været på en café, med så meget sjæl og charme, som der er på Café Fleuri.

Vi plantede os først indenfor ved et bord, men da solen så småt brød igennem, besluttede vi at rykke ud i gårdhaven. Den er endnu en lille (omend ret fantastisk) detalje ved Café Fleuri, der er med til at gøre det til et helt unikt sted. For gårdhaven er en lille, grøn oase midt i byen, og man har indtrykket af at tiden står stille og alt foregår mindfuldt og afslappet, når man begiver sig om i den lille gårdhave, hvor der både er læ og sol.

fullsizeoutput_8092

// Hyggeligste gårdhave med så mange fine detaljer //

fullsizeoutput_8091

// Mægtig god kaffe, der blev serveret med lidt snacks “on the side” //

Vi bestilte to gange brunch og to gange kaffe, og mens vi ventede på maden, blev den første kop serveret. En dejlig stor kop, med en perfekt afbalanceret, rund og fyldig økologisk kaffe, der nok også smagte særligt godt fordi den blev nydt i så fine omgivelser og i så dejligt selskab. Den lille detalje med, at der kom lidt snacks (rødbedechips, karamelpopcorn og chokolademandler) med, var prikken over i’et!

Det eneste, vi var lidt bekymrede for, var om det mon nu var den eneste kaffe, vi fik. Men heldigvis var der refill, da maden blev serveret!

fullsizeoutput_8090

// Selvom det vigtigste er smagen, kan man ikke andet end at blive glad, når man får serveret så smuk en tallerken. Jeg spiser også med øjnene! //

Og maden! Jeg siger jer: Det var den lækreste brunchtallerken, jeg længe har fået, og så langt fra de klassiske “æg og pølse + noget sødt brød”-brunches, man ellers får på mange caféer. Dette var noget helt andet, og så meget mere i min “ånd” og efter min madfilosofi. Det var en overdådig tallerken, men af gode, sunde, nærende og økologiske råvarer. Naturlig mad, der smagte helt fortrinligt og som gav en god følelse i kroppen. Mad, som man bliver glad af at spise, fordi det smager godt og føles godt. Det er så vigtigt at spise mad, som man nyder, og give sig selv den luksus. Det er i hvert fald livskvalitet for mig.

fullsizeoutput_808f

// Hvor fint er det ikke lige, at det hele pyntes med de små, blå blomster? Det er bare sådan nogle små detaljer, der bidrager til en fantastisk helhedsoplevelse //

På tallerkenen var der: Hjemmebagt brød og rødbedeknækbrød, ost og nogle lækre spegepølser, marmelade, smør og pålægschokolade, yoghurt med lidt bær og müsli, friskskåret frugt og grønt, flere af de gode rodfrugtchips, som blev serveret til kaffen, samt et lille stykke dadel-konfekt-kage. Lutter gode sager!

fullsizeoutput_8089

Vi endte med at blive hængende længe på caféen, for maden indbød til virkelig at nyyyyyde den og der var bare så rart og dejligt i gårdhaven, at vi slet ikke havde lyst til at bevæge os videre. Der var bare en særlig stemning, og slet ikke den travlhed, man ellers kan opleve på caféer. Der var tid og ro, og det var det perfekte spot for en venindedate.

Café Fleuri får mine varmeste anbefalinger og jeg vender bestemt tilbage. Jeg kan næsten ikke vente!

fullsizeoutput_8099

Brunchen blev sponsoreret af Café Fleuri, men jeg er ikke blevet betalt for at skrive dette indlæg. Jeg kan 100% stå inde for det, jeg har skrevet om caféen, og er her kommet med min ærlige holdning.

InstaMoments #82

insta82

Jeg har været på picnic i Kongens Have med min familie, efter OdenseløbetJeg har lavet en sukkerfri crumble til eftermiddagstreat (efter denne opskrift, men med bær i stedet for æbler). Jeg har spist greeniebowl efter en veloverstået skriftlig engelsk eksamen. Jeg har lavet overnight oats med peanutbutter/banan. Den opskrift må jeg hellere få delt med jer! Jeg har leget med Inger og Malthe i haven. Jeg har spist den lækreste brunch på Eydes i Odense. Jeg har tilbragt tid med min familie. Jeg har nydt solen. Jeg har været på arbejde – i mange timer! Jeg har købt nye løbesko og været ude på den første tur i dem. Jeg har spist endnu en portion overnight oats – denne gang toppet med sommersmag! Jeg har hygget med Inger og Holger (Inger er vild med Holger, og det er bare så sødt at se dem sammen). Jeg har passet og leget med Inger. Jeg har spist (endnu) en greeniebowlJeg har spist bananvafler med gode toppings. Jeg har gået en lang tur med en sød veninde i det gode vejr. Jeg har lavet en smart opsætning, så jeg kunne sidde ude i solen og se Netflix, mens jeg spiste min frokost #lifehack. Jeg har lavet en times yoga ude i haven. Jeg har spillet RISK med min familie. Jeg har været på Trapholt med min mor. Jeg har spist frokost på Fika i Aarhus. Jeg har spist virkelig gode madpandekager! Jeg har været på opdagelse i AarhusJeg har drukket mit livs bedste kop kaffe og spist den bedste ostemad. Jeg har spist miniburgere til aftensmad. Jeg har spist hotelmorgenmad. Jeg har besøgt Aarhus Street Food. Jeg har tjekket hele udvalget ud og snuset rundt ved de forskellige madboder. Jeg har udvalgt den perfekte menu: Falafelpita, grilled cheese sandwich og sweet potatoe fries med chilimayo. Jeg har handlet i små lokale delikatesse- og helsekostforretninger. Jeg har drukket endnu en kop kaffe fra La Cabra. Jeg har købt lækker kaffe med hjem. Jeg har haft en kær veninde over til morgenmadsdate. Jeg har løbet i virkelig(!) meget regnvejr. Jeg har lavet veggie-stir-fry til frokost. Jeg har lavet mig en lækker morgenmadsanretning efter træning.

Læseferie er SÅ dejligt! Jeg stornyder virkelig tiden og friheden, til at få gjort mange af de ting, jeg elsker. Den sidste tid har således stået på masser af familietid, aftaler med veninder, en smuttur til Aarhus med min mor, afslapning, køkkenprojekter og træning – og så selvfølgelig også en smule læsning. I kan følge med på instagram (@MarieJosiasen)m hvor jeg deler både stort og småt.

Lørdagslinks #8

links8

Så er der lørdagslinks i bedste lørdagsstil. Jeg holder også ægte lørdag: Med blødt tøj, kaffe og chokolade, lidt lektier og tid til serier og afslapning. Perfekt.

Jeg er en anelse træt i dag, for jeg var på besøg hos Emma og til fest i går – den såkaldte BurnOut. Det var en strandfest (yes, lidt koldt her i maj, når det bliver aften/nat og solen forsvinder), hvor studenterne fra IB, der allerede er færdige nu, brændte alle deres noter på et kæmpe bål. En ret nice tradition, som Emma havde inviteret mig med til, så jeg også kunne få mødt alle hendes venner fra kostskolen. Da vi var kolde og trætte nok slentrede vi hjem gennem Nyborg, og så faldt vi ellers omkuld på Emmas lille kostskoleværelse. Vi endte alligevel med at snakke længe, så det blev ikke til så mange timers søvn. Jeg tog hjem efter morgenmaden, først på formiddagen, og er nu landet herhjemme. Træt og glad.

Så jeg skal bare slappe af. Om lidt skal jeg se genudsendelsen af “Mors lille dreng på egne ben” og så skal jeg ud og gå en tur med min mor, moster, kusine og fætter senere i eftermiddag. Rare lørdagsplaner!

Her er der lidt blandende ting det store interweb, som I kan underholde jer selv med. Både lidt kloge ord, sjove videoer, interessante tekster, flotte sko osv. osv. Lutter gode sager!

Fortsat god lørdag og weekend! Og nyyyyyyd nu solen!

  • Jeg er ret vild med fitness/food/lifestyle-kanaler på youtube, og særligt Tess Begg har fanget mig. Hun laver fantastisk lækker vegansk mad, og så er hendes videoer vildt flotte. Jeg får helt lyst til selv at leve mere plantebasseret, hvis man kan spise så flot og lækker mad!
  • Den her video med Helse Matilde, produceret af Morten Svane, sætter fokus på et virkelig vigtigt problem, i forhold til kropsidealer og sociale medier. Se den!
  • Måske kan disse tips og tricks være en hjælp til eksamensperioden? Det handler bl.a. om “fake it till you  make it”, som jeg selv synes giver rigtig god mening.
  • Jeg vil så gerne besøge den nye restaurant Greenilicious i Aarhus!
  • Hvis du ikke allerede er i gang med at løbe, er det bare om at komme i gang
  • Birkenstock har lavet nye sandaler. Der er SÅ mange pæne, men disse er klart en af favoritterne.
  • Please sig at jeg ikke er den eneste, der kan genkende sig selv i mange af punkterne her?
  • Den her video/sang med Christopher er så-så sjov! Jeg lover, når man har hørt denne “danske udgave” af Alane, kan man ikke høre andet!

 

 

Older posts