Arbejdsdage & Aftenmusik

120616

Så gik der nogle dage igen, uden megen aktivitet herinde. Jeg vil ikke bruge tid på at undskylde, for bloggen er mit lille projekt, og ikke noget, der skal udgøre en stressfaktor. Men alligevel håber jeg, at kunne vende lidt stærkere tilbage til bloggen, og få planlagt lidt spændende indhold til jer. Jeg har haft nogle travle dage med masser af arbejde og så har vejret været for godt til at sidde foran computeren, når jeg endelig har haft fri.

I skrivende stund var jeg egentlig på vej i seng, men så var der liiiige noget, jeg skulle have ordnet. Jeg tuller lidt omkring på mit værelse, halvt iført buksedragt og med semi-uglet hår, mens jeg hører Sebastian McCarty, og så fik jeg lyst til at skrible lidt herinde. Dels for bare at sige hej (hej!) og dels for at dele musik-tippet med jer. Jeg faldt over Sebastians covers på Spotify den anden dag, og siden der, har de nærmest kørt på repeat. Gør jer selv den tjeneste, at tjekke det ud. Særligt “Dancing On My Own” og “Pages” er ret fantastiske.

Nu tror jeg efterhånden, at jeg vil gå rigtigt i seng. Tror jeg vil være god ved mig selv og huske at læse lidt. Jeg har sovet dårligt de sidste nætter, og måske kan lidt off-line afslapning hjælpe på problemet. Jeg holder virkelig af at læse, men “glemmer” det ofte. Men i dag husker jeg det!

Sov godt<3 Vi læses (forhåbentlig) imorgen! Min dag står på morgentræning, venindebesøg og indkøbstur, men mon ikke jeg får tid til at bringe lidt herinde? Det skulle jeg gerne (meget apropos ovenstående tekst)

Kreafunk

dubuy kreafunk

1: aGLOVE – 2: aMOVE – 3: aHEAD

Musik er en stor del af min, og højst sandsynligt også mange andres, hverdag. Vi er en generation, hvor musik fylder meget, og er til stede i større eller mindre grad hele tiden. Musiksmag er en meget individuel ting, og forskellige streaming-sites bliver flittigt brugt.

Jeg selv bruger primært min telefon, og så Spotify som musiktjeneste. På vej til skole, når jeg træner og går ture anvender jeg de høretelefoner, der følger med iPhone’en, men jeg kunne nogle gange godt tænke mig nogle andre, lidt pænere. Og her synes jeg at ovenstående fra Kreafunk er et super godt bud. De er trådløse og i ret lækkert design, synes jeg, fåes også i hvid, og så er de lige nu på tilbud hos dubuy

Det er de andre højtalere, jeg har udvalgt, også. Altså både på tilbud og i lækkert design. Aglove højtaleren kan lyse, og er dermed helt perfekt til sommer-grill-aftener i haven, hvor man kan slutte sin telefon til via bluetooth, og dermed afslutte en dejlig sommeraften med blide toner. Den anden højtaler, aMOVE er også trådløs og med bluetooth, så du kan tage din musik med dig overalt.

Jeg har selv en lille, trådløs højtaler, der dog ikke er i lige så pænt design, og den er jeg virkelig glad for. Det kan altså anbefales, at anskaffe sådan en lille, handy fætter, så man kan spille god musik hvor end man er.

Og så er Kreafunk-produkterne, der forhandles hos dubuy, som også har masser af andre lækre sager til hjemmet, et ret godt bud.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med dubuy

 

Torsdags Tunes

For tiden er det dette, jeg lytter til. Særligt Trippin og Hello er jeg svært begejstret for, og selvom jeg normalt ikke er fan af Bieber, er jeg faktisk ganske glad for sangen Sorry.

Når der er musik, jeg kan lide, hører jeg det samme lige meget hvad jeg laver. Om jeg ryder op, går en tur, kører bus eller træner. Så længe, jeg synes det er god musik, er det passende til enhver lejlighed. Det eneste tilfælde, hvor jeg skifter musik efter min aktivitet, er når jeg skal fokusere i skolen. Så bruger jeg “Deep Focus” listen på Spotify – og den virker!

Hvad lytter I til for tiden?

Vesterdal Festival

Jeg knuselsker oplevelser med efterskolen, og sørger altid for at nyde dem i fulde drag. Der er nemlig ikke længe tilbage på NÅE, og jeg ønsker at få det allersidste ud af efterskoleåret. I torsdags havde vi netop en af disse helt særlige efterskoleoplevelser, da vi hele skolen kørte til Vesterdal Festival.

Det er en musikfestival, der afholdes på Vesterdal Efterskole, for efterskolerne på vestfyn. Vi var 7 efterskoler, 7-800 mennesker, samlet, og havde en herlig dag med forskellige musikalske indslag. Hvor meget efterskolerne bidrog med, var vidt forskelligt. Nogle havde et par indslag, mens andre havde over 30! Vores MOT-band (Made Of This) spillede 5 numre, vores HHC-dansehold (White Illusion) viste hvad de kan, solisterne Emilie og Laura sang hver et par smukke sange akkompagneret af vores musiklærer A.D., og “Lortebørnene”, et band med fire medlemmer (to sangere og to guitarister), spillede også et par numre.

Vi andre gik rundt på pladsens fire scener, hvor der hele tiden var forskellige indslag. Der var grundlæggende rigtig god stemning, og vi var virkelig heldige med vejret. Der havde været lidt trusler om regn, men det holdt tørt hele dagen!

Arrangementet varede fra 12 til 20, så det var en lang dag, og vi var godt trætte da vi kom hjem til skolen. Men det var sådan en rar oplevelse, og jeg er så glad for at vi også laver sådanne ting med skolen. Det bringer os lidt tættere sammen, når vi er på tur sammen. Og så bliver jeg bare så pisse stolt af min skole, elevholdet og mine venner. For de var bare dygtige og jeg er så uendelig glad for, og føler mig så utrolig priviligeret at, jeg har fået lov til at stifte bekendtskab med så dejlige mennesker, og at skolen har dannet så fantastiske rammer omkring dette år, hvilket har gjort at et helt særligt fællesskab er opstået. Jeg føler mig virkelig heldig.

Hvis I vil se lidt mere fra Vesterdal Festival, kan I tjekke Jakob Gebauers video fra dagen ud lige her.