InstaMoments #60

insta60

Jeg har shoppet nødder. Jeg har købt frugt på markedet. Jeg har besøgt Chocolat-Box, hvor de serverede vafler og is (til Malthes store glæde) Jeg har taget billeder om aftenen fra vores lejlighed i Barcelona. Jeg har vinket farvel til Barcelona. Jeg har shoppet tax-free i lufthavnen. Jeg har fløjet. Jeg har snacket på køreturen fra Hamborg lufthavn til Danmark. Jeg har haft en stille og rolig dag hjemme, og startet den med kaffe og chiagrød. Jeg har luftet Luca i det dejlige vejr. Jeg har spist grøn frokostvaffel. Jeg har taget billeder af smukke blomster. Jeg har drukket rabarbersaft i skyggen efter en 10 km. løbetur. Jeg har løbet forbi gule rapsmarker med helt blå himmel som baggrund. Jeg har drukket smoothie. Jeg har set fine æbleblomster. Jeg har været oppe og træne før skole. Jeg har arbejdet på bloggen og drukket kaffe på skolen. Jeg har haft besøg af mine bedsteforældre til eftermiddagskaffe ude i solen. Jeg har spist mini-brunch for mig selv inden arbejde. Jeg har drukket den bedste iskaffe på arbejde. Jeg har set den flotteste aftenhimmel efter arbejde. Jeg har eksperimenteret med grønne super-smoothies. Jeg har været ude og shoppe tomater. Jeg har nusset katten, der svært tilfreds havde lagt sig i min seng. Jeg har løbet tur i min skov. Jeg har spist nydt en lækker eftermiddagssnack. Jeg har gået tur ved Hindsgavl. Jeg har hentet min far og bror fra deres fisketur. Jeg har startet en ny uge med morgengrød. Jeg har haft Malthe med som selskab på løbetur. Jeg har spist sommermorgengrød og haft fine syrener i stuen. Jeg har brugt en fredag eftermiddag på at slappe af på mit værelse. Jeg har lavet sund avokadois. Jeg har spist falafler og salat med mine forældre. Jeg har serveret bananpandekager for min mor og jeg.

Barcelona Shopping

IMG_7096

Jeg fik shoppet lidt i Barcelona. Faktisk lidt mere, end jeg havde tænkt jeg skulle, men jeg er glad for de ting, jeg har fået med hjem, så det er okay. På billederne her ser i stofnet, et Gaudi-inspireret krus og forskellig chokolade, der er de småting, jeg har fået med hjem. Der udover har jeg købt et par sko, to kjoler og et par bukser, som jeg nok også viser jer på et tidspunkt.

Nettene var fra henholdsvis FC Barcelonashoppen og en tilfældig butik, vi stødte på, da vi gik rundt i byen. Jeg er ret vild med sådanne stofnet, og da de var ret billige, måtte jeg have dem begge med hjem.

Læs også: Barcelona day two hvor jeg viser lidt fra FC Barcelonas stadion

IMG_7097

Kruset er som sagt Gaudi-inspireret, og den “turistsouvenir”, jeg valgte at købe. Jeg vil helst have et eller andet små-kikset og virkelig turistet med hjem fra de steder, jeg besøger. Jeg synes, det er sjovt at samle på, i og med at der så er knyttet nogle rare minder til tingene. For denne omgang blev det kaffekruset, der er både fint og charmerende, men også lidt grimt og kikset. Helt som det skal være.

IMG_7099 IMG_7098

Jeg er lidt af en choko-holik, og kunne altså ikke dy mig for at købe noget med hjem. Der var så meget god chokolade og fristelser for en som mig! De fire plader her er alle købt i Chocolat-Box, hvor vi spiste is et par gange, og jeg glæder mig sådan til at smage dem.

IMG_7100

Den sidste plade, jeg måtte have med hjem, var fra en lillebitte kaffebiks, hvor min far var inde og købe kaffe. Jeg spottede denne med 99% kakao, og blev nødt til at have den med hjem. Er ret spændt på at prøve den, og så synes jeg bare, at indpakningen var så fin. Og ja, det er også vigtigt.

Barcelona Day Two

IMG_6223IMG_6228IMG_6271Camp Nou
Første stop på dag to, efter en god nats søvn i lejligheden, var Camp Nou. Vi stod op i ordentlig tid, så vi kunne nå ud til Barcelonas stadion inden alle de andre turister kom derud. Vi havde også bestilt billetter hjemmefra, så vi slap for at skulle stå i kø og købe biletter. Begge dele kan anbefales, hvis man ligger turen forbi stadion: At komme tidligt og at have købt billetter hjemmefra. Billetterne gav adgang til både tur rundt på stadion og det museum, der ligger sammen med. Det var en stor oplevelse, særligt for drengene, at komme ind og se stadion, og jeg havde indtryk af at det også var ret vildt at se pokaler, guldbolde osv. der var udstillet på museet. Så hvis man har fodboldinteresserede i familien, er Camp Nou klart et besøg værd!

Læs også: Barcelona day one

IMG_6291FCB Mega Store
Sammen med stadion lå der også en KÆMPE fanshop, hvor vi selvfølgelig også var inde. Her var drengene blevet lovet hver deres t-shirt, uanset pris, og der kom også lidt andre FCB-gadgets med hjem. Igen kan det anbefales at komme tidligt. Priserne er selvfølgelig høje, fordi det er “den ægte vare”, så det skal man gøre op med sig selv, om man vil ofre. Til mine brødre var det godt givet ud, og de fik hver en t-shirt med deres eget navn trykt bagpå.

IMG_6320IMG_6313IMG_6319IMG_6333IMG_6348IMG_6347Fra Placa d’Espanya til Museu Nacional d’Art de Catalunya på Montjuic
Fra stadion tog vi en metro ud til Placa d’Espanya, der er en af de store pladser i Barcelona. Herfra kunne vi gå mellem de to søjler, Torres Venecianes, og begynde opstigningen mod det store palads, der lå på toppen af Montjuic. Det var sådan en smuk bygning og en rigtig smuk tur; først op ad vejen, hvor der var bassiner langs med, og derefter op ad alle trapperne, hvor udsigten bare blev bedre og bedre. I sommeren er der også tændt for nogle springvand, bl.a. Font Mágica, der ser helt fantastisk ud, men de var desværre slukket, da vi var der. Vi må komme tilbage og se det en dag! Vi nåede toppen, og sad lidt og nød udsigten over byen, til lyden af gademusikkere og -sælgere. Og sugede den smuuuule solskin vi fik til os. Vi var ikke inde og se museet, men beundrede det bare udefra.

IMG_6370 olympisk stadionIMG_6375 Det gamle olympiske stadion
Da vi havde samlet kræfter til at gå videre, gik vi rundt om paladset og kom så til det gamle olympiske stadion. På vejen kom vi også forbi skilte til nogle botaniske haver, som man måske kunne ligge turen forbi, men vi droppede dem for denne omgang, af hensyn til de mindste ben i familien. I stedet så vi som sagt det gamle olympiske stadion, der var et rigtig fint og dejligt sted. Der var åbent, så man blot kunne gå ind uden at skulle betale.

IMG_6383Gåtur ned ad Montjuic
Efter det gamle olympiske stadion fortsatte vi ned ad bjerget i retning mod havnen. Det var en semi-lang, men også rigtig dejlig, tur. Og igen var der udsigt over byen. Det er altså en stor by, Barcelona! Hvis man har tid, synes jeg at man skal give sig selv tid til turen ned ad bjerget, men ellers kan man sikkert også tage en form for bus.

IMG_6391 IMG_6398 IMG_6410 Havnen
For enden af bjerget lå byen og havnen, hvor der var palmer og blå himmel. Vi endte ved Plaça de les Drassanes, hvorfra man kunne gå mod havnen eller op mod Ramblaen. På det tidspunkt var vi trætte og sultne, og endte dermed med en lidt krise-agtig situation, inden vi fik noget mad indenbords, men der er altså masser af små hyggelige steder ned langs havnen. Vi endte til sidst på en lille café lige ved Ramblaens start, og efter et par kopper kaffe og et par croissanter, var vi lidt mere klar igen. Malthe var dog ved at være træt, så vi endte med at dele os. Min far gik med Malthe hjemad (de skulle bare op ad Ramblaen, for vi boede jo lige i den anden ende) og Rasmus, min mor og jeg begav os så ud i byen igen. Først gik vi ned og kiggede på de store både, der lå på den eksklusive del af havnen. Her var der masser af gadesælgere, så hvis du søger et par falske Nike eller et billigt tørklæde, så er det stedet at tage til.

Læs også: InstaMoments #59 – Barcelona hvor I bl.a. kan se et billede fra den café vi drak eftermiddagskaffe på, samt det show vi var så heldige at overvære mens vi sad der

gotiskkvarter IMG_6442Det gotiske kvarter og Placa Reial
Fra havnen forvildede vi os ind i det gotiske kvarter, hvor vi brugte de næste timer på bare at gå rundt på må og få. Det gotiske kvarter er det gamle Barcelona, der ligger til højre for Ramblaen (hvis I kigger på et kort). Det er simpelthen noget af det mest charmerende, og jeg var helt vild med bare at tulle rundt, tage billeder og besøge en masse af de små specielle butikker, der også lå i gaderne. Det er et must at tage hertil, hvis man er i Barcelona, og sæt endelig lang tid af til det! Placa Reial var en af de pladser vi også kom forbi, og den synes jeg virkede særligt hyggelig. Der var restauranter hele vejen rundt, og vi talte om at vi gerne ville tilbage hertil og spise en dag. Det nåede vi aldrig, men I kan jo overveje at smutte forbi. Om ikke andet så for at beundre de gule huse og grønne palmer.
Da vi blev trætte af at gå rundt (og rundede de 25.000 skridt for dagen) gik vi ud til og op ad Ramblaen, for at komme hjem mod lejligheden.

IMG_6452 bacoa IMG_6448

Bacoa Burger Bar
Lige ved siden af opgangen til vores lejlighed lå Bacoa, der var en lille, smart indrettet, burgerbar. Vi havde aftalt at vi skulle spise ude, og efter at have kigget på de forskellige muligheder rundt omkring lejligheden, endte vi her. For deres koncept var ret smart: Man krydsede af på en liste hvilken bolle eller skål man ville have, og herefter hvilken form for kød og andet fyld, man ville have i burgeren. Så var der også mulighed for at vælge “extras” og bestille forskellige pommes “on the side”. En drikkevare kunne man også skrive på bestillingen. Når man så havde sat sine krydser afleverede man kuponerne, og efter ganske kort tid, var maden klar. Jeg fik den lækreste salat med linser, rødløg, tomater, grillede peberfrugter og valnødder, med grillet kylling og “extra” i form af avokadocreme. De andre fik Classic Brugers i forskellige boller, og nogle tilkøbte bacon, ost og nogle karamelliserede løg. Vi bestilte også to gange fritter (almindelige og grove) med aioli til deling. Det hele var bare så godt, og vi var alle meget begejstrede! Både for hele konceptet og kvaliteten af det måltid vi fik. Man kunne virkelig smage, at det var ordentlige råvarer, der også var behandlet ordentligt og hvor der var lagt noget arbejde i tilberedelsen, så kunderne kunne få en god oplevelse. Jeg synes bestemt det er et koncept, vi skal adoptere til Danmark, og hvis I er i Barcelona, synes jeg virkelig, at I skal smutte forbi, hvis I vil have en ordentlig burger og/eller salat.

InstaMoments #59 – Barcelona

insta59

Jeg har været på Starbucks. Jeg har gået ned ad Ramblaen i solskin. Jeg har været på marked. Jeg har savlet over lækker chokolade. Jeg har spist nem aftensmad i lejligheden. Jeg har besøgt Camp Nou. Jeg har taget billeder af Malthe, der var særligt vild med turen på stadion. Jeg har gået op mod det mest imponerende museum i Barcelona. Jeg har besøgt det gamle olympiske stadion. Jeg har kigget ud over Barcelona. Jeg har drukket eftermiddagskaffe på en lille café. Jeg har gået langs havnen og kigget på palmer. Jeg har overværet et akrobatisk nummer – lige midt i kaffen (se videoen herJeg har snacket frugt. Jeg har gået i det gotiske kvarter. Jeg har spist lækker salat (og de andre gode burgere) på Bacoa. Jeg har besøgt La Sagrada Familia. Jeg har købt chokolade med hjem. Jeg har gået endnu mere i det gotiske kvarter. Jeg har nydt tiden med min familie – og taget billeder af dem. Jeg har grint af Malthe, der jagtede duerJeg har set fine springvand med tændt lys. Jeg har fundet flere hyggelige steder i Barcelona. Jeg har spist små chokoladecroissanter med min mor. Jeg har været i Santa Maria del Mar. Jeg har gået gennem en lille gårdhave med appelsintræer. Jeg har beundret farvestrålende cronuts. Jeg har holdt “pause” hjemme i lejligheden. Jeg har været på vej til Barcelona-kamp. Jeg (og særligt drengene i familien) har været SÅ klar til kamp. Jeg har filmet, da Messi scorede på frispark (video her). Jeg har haft den vildeste optur over at opleve Barcelona live. Jeg har været ude og se Park Güell, i regnvejr. Jeg har set små fine bagerier overalt. Jeg har drukket to-go kaffe og spist croissanter. Jeg har set imponerende Gaudi-arktiektur.

Hermed en hel samling InstaMoments fra vores tur til Barcelona. De er lidt forsinkede, men hellere sent end aldrig. Og så kan I jo danne jer et lille indtryk af, hvad vores tur bød på, og hvad der dermed også kommer til at være i de andre, mere detaljerede, guideindlæg til den skønne by. Følg hjertens gerne med på min profil: MarieJosiasen

Barcelona Day 1

IMG_3778

Vores lejlighed og overnatningsmuligheder
Der er mange forskellige muligheder for at overnatte i Barcelona. Vores erfaring er at det er en smuuule i den dyre ende, men ikke så meget, at det er urimeligt. Det kan sagtens lade sig gøre at finde noget lækkert, der også er til at betale. Vi havde valgt at bo i en lejlighed, så vi selv kunne lave mad og så vi havde lidt mere plads end på et hotelværelse, og så havde vi prioriteret beliggenheden højt. Vi boede ved Placa de Catalunya, lige ved siden af Ramblaen, og havde dermed let adgang til metro, shopping, indkøb og oplevelser. Det kan i den grad anbefales, at man betaler lidt ekstra for en ordentlig beliggenhed, da det gør transport osv. meget lettere.

Vi fløj fra Hamborg lufthavn ved middagstid, og var således i Barcelona først på  eftermiddagen. Vi tog med det samme ud til lejligheden, satte vores kufferter og brugte så det sidste af vores første dag på at udforske nærområdet.

IMG_6208

Transport, det at finde vej og turplanlægning
Det er let, at komme rundt i Barcelona! Vi tog tog/metro ude fra lufthavnen ind til byen, og benyttede os også af metrosystemet i de følgende dage. Jeg kan anbefale at man køber et ti-turs kort, for så kan man bare “bippe sig ind”, og man sparer dermed tid fra at skulle købe billetter ved hver eneste tur.
Ved kortere afstande vil jeg dog også anbefale, at man går. På den måde får man set masser af byen, og oplevet den autentiske stemning. Vi gik rundt til det meste (og kom dermed også op over 110.000 skridt på de 5 dage), men det er selvfølgelig en smagssag.

Et godt kort er under alle omstændigheder unødvendigt, så køb det som noget af det første, dan dig et overblik over byen og sæt krydser ved dét, du gerne vil se. Læg så en plan for, hvordan du lettest gør det. Det kan være en god idé at tage ud til ét område ad gangen, og så se det, der er interessant, inden man tager videre til næste område, så man ikke skal bevæge sig på kryds og tværs af byen hele dagen. Det er spild af tid, kræfter og penge.

IMG_6117 IMG_6123 IMG_6509

La Rambla
La Rambla er Barcelonas svar på Strøget i København. Det er en livlig, hyggelig gade med restauranter og butikker, og masser af små boder med krimskrams, turistgejl, blomster og is. Det er et “must see” når man er i Barcelona, og jeg kan i den grad anbefale at man besøger gaden i dagtimerne, men også i aftentimerne, hvor der bliver drukket sangria og spist paella på de små fortovscaféer. Der er altid god stemning og masser af mennesker! Fra Ramblaen kan man også bevæge sig ned ad små sidegader, og på den måde forbinder Ramblaen forskellige områder af byen. Vi boede få hundrede meter derfra, og besøgte dermed gaden mange gange, da det også var her, vi handlede ind i et supermarked.

IMG_6189marked IMG_6186

Mercat St Josep La Boqueria
Dét her, det var en af mine yndlingsteder, og dermed også yndlingsoplevelser, i Barcelona! Det lækreste, lækre marked, der lå lige ved siden af Ramblaen. Der var masser af liv (både turister og lokale), og stemningen god på den lidt hektiske måde. Der blev solgt frugt og grønt, fisk og kød, nødder og chokolade, krydderier og olier, brød og æg, og sikker meget, meget andet, som jeg ikke så.Det er et gammelt, overdækket marked og boderne ligger tæt, så man har lidt følelsen af at blive suget ind i det og miste fornemmelsen for tid og sted. Der er lukket om mandagen, men ellers åbent alle dage.

IMG_6201

Nem, hurtig, billig og lækker mad (fra supermarkeder)
Vi benytter os ofte af supermarkedernes udvalg af salater, sandwiches og andre retter, der lige er til at tage med, når vi er ude og rejse. Det er super nemt og for det meste ganske udemærket. Det er billigt, og der er altid noget, vi alle kan lide. Så det er et tip,  jeg gerne vil give videre: Hvis man ikke vil ud og spise på restaurant, og heller ikke selv kan/vil lave mad, er der (for det meste) altid noget fornuftigt at finde i supermarkederne. I hvert fald i de store er udvalget fint, og der burde være noget for en hver smag. Vi købte flere aftener salater og sandwiches med hjem, supplerede med et grøntsagsfad og evt. flüte, og så var der nem, lækker, billig og velsmagende aftensmad efter en lang dag på farten.

Efter aftensmaden fladede vi ud i lejligheden til sengetid, der ikke var alt for sent.  Vi skulle jo være klar til de følgende dages by-oplevelser!