Holland #5

 

 

 

 

 

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set så smukke solnedgange som dem i Holland! Virkelig! Det slog vestkysten! Vi fjollede lidt rundt dernede den ene aften: løb om kap, badede, stod på hænder og tog billeder. Jeg synes det er blevet nogle enormt fine og rare billeder, der på mange måder har fanget stemningen.

Holland #4

Lidt mere Hollandsstemning. Her fra dejlige dage på stranden i høj sol, et smut i tivoli og en lækker middag i solnedgangen nede på stranden, på vores sidste aften. Seriøst, vi fik god mad! Og hvor var det dog flot at sidde der, og se solen gå ned! Stranden var faktisk overraskende god. Der var lækkert sand og store bølger, der var sjove at kaste sig i. Sidst men ikke mindst kørte der en isbil og en strandbar, der solgte den B E D S T E iskaffe, rundt på stranden, så vi ikke skulle gå langt for at spise dagens daglige is eller købe en kold flaske vand. Behøver jeg sige mere?

Holland #3

Billeder fra en skønherlig gåtur i overskyet vejr i Holland. Ægte familieidyl og hjortesafari i rar forening.

Zandvoort Sunset

Der var de fineste solnedgange i Zandvoort, hvor vi boede i Holland. En aften tog min mor de her billeder af mig, som jeg faktisk synes blev ret fine. Hvad synes I?

Holland #2 Amsterdam

Jeg har aldrig været i så charmerende en by som Amsterdam! Det overgik alle mine forventninger, men var også lidt mere touristet og hektiskt i centrum end jeg havde forestillet mig. Men de små, hyggelige kvarterer omkring kanalerne ville jeg gerne tilbage og snuse lidt mere rundt i. Det var også her vi brugte størstedelen af den dag, som vi tilbragte i den hollandske hovedstad. Vi var på kanalrundfart, og så slentrede vi ellers lidt rundt og kiggede, spiste madpakker med fødderne dinglende ud over kanalen, besøgte en husbåd og et blomstermarked, og fik en stor is. Amsterdam er bestemt en by jeg skal tilbage til!