Accessories

accessories

Jeg er ikke den vildeste tøse-pige. Jeg er heller ikke en drenge-pige, men der er bestemt ting jeg går mere op i end makeup og smykker. Jeg kommer aldrig til at bruge timevis på at smukkesere mig (det har jeg slet ikke tålmodighed til), men jeg vil stadig gerne se pæn og præsentabel ud. Derfor fungerer det rigtig godt for mig at have nogle basis-accessories, der kan tilføre et outfit det “ekstra”, men uden at det er noget, jeg skal tænke over, og uden at det kræver den helt store indsats. Det handler både om tidsaspektet i det, men også om hvad jeg føler mig godt tilpas i. Jeg kan godt lide at se ordentlig ud, men jeg bryder mig ikke om at være “stadset op”.

Derfor er det altid rimelig enkle smykker og accessories, jeg falder for. Det er også tilfældet med tingene på ovenstående collage. Skoene er fra Billi Bi og smykker + ur fra Georg Jensen. Både Billi Bi og Georg Jensen er brands, der leverer klassisk, tidsløst design, og det er meget ofte dét, jeg synes er flottest. Ved at købe noget, der altid vil være “in”, synes jeg også godt man kan retfærdiggøre at bruge lidt penge på accessories. Særligt hvis det er ting, som man tænker, at man vil bruge meget. Basic sølvsmykker og et par helt simple, sorte stilletter er noget man altid kan bruge, ligesom et sort ur også vil kunne bruges til ethvert outfit.

Skoene er som sagt fra Billi Bi. Det er et mærke, som min mor altid har været stor tilhænger af, og jeg er ikke i tvivl om at det er et mærke, der virkelig producerer kvalitetssko. Det synes jeg altså også er vigtigt, hvis man investerer lidt mere i “key-items”, som man tænker at skulle bruge i mange år fremover. Så er det altså vigtigt, at det er noget, der holder. Find Billi Bi sko her, hvis I også kunne være interesserede i at kigge lidt på deres udvalg. Der er rigtig mange fine!

Georg Jensen er også et mærke, som jeg altid har forbundet med kvalitet. Da jeg skulle konfirmeres ønskede ALLE sig margurit-øreringe og ringe. Jeg tror lidt, at der findes et Georg Jensen smykke eller en ting fra mærket, til hver eneste fase i livet. Det er i hvert fald en evig klassiker, som man altid kan vende tilbage til. Hvad enten man skal have en dåbs-, konfirmations-, bryllups-, jule- eller jubilæumsgade. I kan se hele det store udvalg her – der er meget at vælge imellem!

Dette indlæg er sponsoreret og skrevet i samarbejde med juul-sko.dk og vibholm.dk

 

Sporty Sweet

sportysweet

I dag skal det handle lidt om fashion her på bloggen. Det er ikke dét, jeg skriver mest om, men det er stadig noget, jeg går op i og ind i mellem deler med jer – fx. i mine outfit-indlæg. Indlægget her skal handle om en trend, som jeg synes er ret fin: Nemlig at kombinere forskellige stilarter, og på den måde kreere spændende outfits fyldt med kontraster.

Det er muligt at kombinere mange forskellige stilarter – et klassisk eksempel er blondetoppen med læderjakken eller kjolen med sneakers. En anden kombinationsmulighed er at blande noget meget feminint (fx. smykker) med noget lidt mere casual og sporty som fx. en H2O t-shirt. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige det, men jeg er faktisk blevet lidt vild med de retro-agtige t-shirts, der er kommet på markedet igen, og som man fx. kan finde hos www.h2o-sportswear.com. Jeg synes, de er ret nice!

Og hvis man så kombinerer sådan en sporty t-shirt med nogle smykker fra brands som Julie Sandlau, der laver ret feminine og enkle smykker, giver det lidt kant til outfittet, der gør det lidt mere interessant. På den måde har man også mulighed for at gøre et retro-item som en H2O t-shirt til sit eget, ved at implementere det i sin egen stil. Det er ret fint, synes jeg, og jeg beundrer altid folk, der formår at lave modige kombinationer og få det til at se fedt ud.

Jeg tænker, at H2O t-shirten ville tage sig rigtig godt ud sammen med forholdsvis enkle smykker. Fx. en halskæde med et helt enkelt vedhæng, eller blot en simpel kæde, helt uden vedhæng. Begge dele har jeg kunnet finde hos Julie Sandlau! En fin ring kunne ogå være meget god til at skabe lidt mere kontrast, så hvis I er mere til ringe, så følg linket til udvalget af ringe.

Hvad tænker I om at kombinere forskellige stilarter? Er det noget, I gør jer i? Og hvad synes I om trenden?

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med H2O Sportswear og Julie Sandlau

Outfit: 070517

img_1460

// buksedragt: ASOS // stiletter: B&CO // ur: Daniel Wellington // øreringe: Heiring

Søndagen før Rasmus’ konfirmation var vi til konfirmation hos mine forældres venners søn. Det er nogle af de mennesker, der altid har været en del af mit og vores liv, og dermed nogen, jeg føler mig ret tæt knyttet til. Det var derfor skønt, at være med til at fejre deres søn, og det var bare sådan en fin dag med deres venner og familie. Blandt deres venner var der også en del fælles venner, af vores familier, så det var også en perfekt anledning til at få catchet op med nogle af de folk, vi (desværre) ikke ser så tit. Så dejligt, altså!

img_1466

Jeg var iført den fineste buksedragt fra ASOS, der passede helt perfekt til anledningen. Tilpas pæn, når den tilsættes et par stiletter, røde læber og pæne smykker som her, men også casual og afslappet, som jeg synes det passer sig bedst, når man er inviteret til uhøjtidelig konfirmation i telt i haven, hvor menuen står på 3-retters pandekager. Sjovt koncept, forresten!

img_1473

Øreringene var de fine fjerøreringe, jeg fik til min 18-års fødselsdag, og så havde jeg mit sædvanlige DW ur og arvestykke-ring på. Håret var krøllet efter at have sovet med en fugtig fletning, og så kørte jeg ellers rimelig neutral makeup, men røde læber. Læbestiften var fra mærket Smashbox, og det er nok de bedste læbestifter, jeg til dags dato har prøvet!

img_1480

Outfit: 040117

fullsizeoutput_7309

// sweater: Samsøe Samsøe // jeans: Noisy May // softbra: Y.A.S. // ur: Daniel Wellington // ringe: Hvisk, hjemmelavede og arvestykker // øreringe: hjemmelavede //

Det her er det b.l.ø.d.e.s.t.e. jeg nogensinde har ejet! No kidding! Jeg har længe ledt efter den perfekte, lysegrå sweater – og nu har jeg fundet den. For den her er varm, blød, vamset og pænt. Den er alt det, jeg ledte efter.

Så selvom den var liiidt over mit almindelige budget, så var den alle pengene værd, for jeg er sikker på at det er et af de der items, der holder i årevis og som bare vil blive brugt igen og igen.

fullsizeoutput_7305

Jeg havde den på, på den første skoledag efter juleferien. Og der var den helt perfekt komfortabel, men stadig pæn – og så holdt den mig varm på en kold skole, hvor varmen havde været slukket i juleferien.

Blonde-bh’en med den høje blondehals var også en virkelig fin detalje, synes jeg.

img_0344

// Ur fra Daniel Wellington og ringe fra Hvisk – Ribbon Ring Wide Silver og Ribbon Ring Narrow Polished Rose Gold (affiliate) //

fullsizeoutput_730d

Julie Sandlau Smykker

plaza

Fik I, hvad I havde ønsket jer? Jeg fik SÅ mange gode ting, og håber at nogle af jeres ønsker også blev indfriet.

Ellers er det måske tid til at forkæle sig selv lidt? Måske er det endda tid til selvforkælelse, på trods af gode julegaver? Jeg kigger i hvert fald stadig rundt på diverse webshops, selvom det lige har været jul. Og i min “websurfing” faldt jeg over plaza.dk, hvor jeg har fundet ovenstående smykker fra Julie Sandlau. Der forhandles mange kendte brands på hjemmesiden, men jeg er altså særligt vild med Julie Sandlaus sortiment, og særligt serien med blade, i både guld og sølv, synes jeg er virkelig fin. Jeg er ret vild med at det er så simpelt, men stadig rigtig fint og detaljeret. Jeg har især forelsket mig i de øreringe, jeg har sat på collagen her, men der er også masser af ringe, halskæder og armbånd – både fra Julie Sandlau og hos plaza.dk generelt.

Foruden Julie Sandlau forhandler de også andre kendte mærker som Story by Kranz & Ziegler og Daniel Wellington, samt et væld af lidt mere “ukendte” brands, hvor der virkelig også er mange pæne smykker at finde! Jeg synes i hvert fald det er en hjemmeside, der er værd at tjekke ud!

download-7

Older posts