En aktiv hverdag // Sportsbuddy Veryfit V2

img_7711

Som I nok ved, hvis I læser med bare nogenlunde regelmæssigt herinde, er jeg glad for at være aktiv. Jeg træner gerne ca. 5 gange om ugen, men det er mindst lige så vigtigt for mig, at være “hverdagsaktiv” – altså at få gået ture, tage trappen, nå de 10.000 skridt osv. Alting tæller, og jeg synes det er mindst lige så vigtigt med hverdagsmotionen, som den tid, man har valgt at sætte af til træning. Én times træning kan ikke veje op for 23 timer på langs, så jeg tror meget mere på at holde sig i gang og aktiv hele dagen.

Derfor var jeg hurtig til at takke ja til at teste Sportsbuddy Veryfit V2, da jeg fik muligheden! For på den måde kunne jeg tracke min aktivitet og blive lidt klogere på, hvor meget jeg egentlig bevæger mig, sover, forbrænder osv. Ikke fordi jeg som sådan skal bruge de data til noget, og ej heller fordi, jeg vil bruge det til at piske mig selv, men for sjov og af ren nysgerrighed. Og så kan det jo også motivere lidt til at nå de 10.000 skridt hver dag.

Således har jeg de sidste par uger testet Sportsbuddy Veryfit V2 – et lille, let aktivitetsur med masser af gode funktioner! Uret tæller skridt, måler distance, tæller kalorier, registrerer aktiv tid og måler puls. Derudover kan man også bruge det til at registrere sin træning (der kan vælges mellem en række forskellige aktiviteter – f.eks. yoga, dans, løb og cykling) og så tracker det ens søvnmønster, hvis man sover med uret på. Og så er der selvfølgelig almindelige ur-funktioner som tidtagning og alarm, og lidt mere specielle funktioner – du kan f.eks. se vejrudsigten på det! Der er altså virkelig mange funktioner i uret, på trods af dets lille størrelse og lette vægt.

Der er sikkert også funktioner, som jeg bare ikke har fået udforsket og brugt endnu – f.eks. har jeg læst på Sportsbuddys hjemmeside, at man kan skifte sang på det og få notifikationer, når man får en meddelelse, hvis det er tilknyttet en telefon via. bluetooth. Men det er altså ikke funktioner, jeg har eksperimenteret med endnu. Jeg vil primært bruge uret til at tracke min træning, og ønsker ikke at blive forstyrret med buzzen på håndledet, hvis jeg har lagt min telefon væk. Men det er jo en smagssag. Muligheden er der!

img_7710

Generelt har jeg været rigtig glad for uret. Det er nemt at betjene (ved at swipe på touch-displayet og bruge “tilbageknappen” – lidt ligesom på en iPhone) og kan dét, jeg gerne vil have, at en aktivitetstracker skal kunne. Jeg bruger det som sagt mest til at tracke min hverdagsmotion – det er f.eks. ret sjovt at se, hvor meget jeg egentlig får bevæget mig på mit arbejde – men jeg bruger det også til min træning, hvor jeg så kan se tid, puls, kalorier osv. efter et endt træningspas. Det er ret sjovt at følge med i!

De eneste to små minusser jeg har er at uret ikke har indbygget GPS og at pulsmåleren på håndledet ikke altid er helt til at regne med. Problemet med GPS’en kan dog løses ved at opsætte en bruger i VeryFitPro App’en, og så bruge telefonens GPS. Min erfaring er at det ikke er 100% præcist, som ved et GPS-ur, men det er tilnærmelsesvis korrekt og ubetydeligt til hobbybrug. Det samme gør sig gældende med pulsmåleren: Den er ikke helt præcis, hvis ikke uret sidder stramt nok, men til hverdagsbrug er det jo bare en ekstra sjov feature, og derfor ikke noget, der har stor betydning. Det gør ingen forskel med lidt upræcise målinger (puls eller distance), hvis man bare skal tracke “for sjov”, men jeg ville ikke lade urets målinger stå alene, hvis jeg skulle overholde et bestemt træningsprogram med pulszoner og/eller bestemte distancer, der skulle tilbagelægges. Det er det for usikkert til. Når jeg har løbet, har jeg således stadig målt distance på min telefon (som jeg alligevel har haft med, for at høre musik) med min løbe-app og pulsmålingerne har jeg bare taget med et gran salt.

Men som sagt: Til hverdagsbrug er det så fint, og kan mere, end hvad der egentlig er brug for!

Noget af dét, der også er sjovt ved at bruge uret, er at man i VeryFitPro App’en kan følge med i sin aktivitet. Man kan se aktiviteter over søvnmønster og træning, se ens gennemsnitlige antal skridt, se den gennemsnitlige puls osv. osv. App’en er lige så nem at bruge som selve uret og giver en fin visuel oversigt over, hvordan det står til med både hverdagsaktivtet, træning og søvn – 3 vigtige parametre, når det kommer til sundhed. Selvom man ikke helt kan stole på distance- og pulsmålingerne synes jeg stadig, det er værd at tracke sine træningspas, for på den måde kan de ses i app’en, og man kan danne sig et overblik over, om man har fået trænet dét, man gerne vil. Dét, synes jeg, er ret rart og sjovt at følge med i!

Så alt i alt, vil jeg give Sportsbuddy Veryfit V2 mine varmeste anbefalinger! Det er et nemt, smart og handy lille ur, der kan alt dét, hvad det behøver. Og så endda til en mere end fair pris, ift. så mange andre aktivitetsure på markedet!

Hvis I også er interesserede i at få fingre i et ur, kan jeg tilbyde jer en rabatkode på 10% til Sportsbuddy. Mit ur er som sagt Veryfit V2, men der er også andre modeller og pakkeløsninger med forskelligt tilbehør, som I kan spare 10% på. Koden er marie10 – happy shopping og god træning!

Uret er modtaget som en gave fra Sportsbuddy, og indlægget her er således en del af et samarbejde. 

Rolig – og så alligevel slet ikke

img_1992

Jeg føler mig rolig. Mere rolig, end jeg har gjort det sidste halve år. Paradoksalt nok, når eksaminerne venter og jeg snart er færdig med gymnasiet. Jeg burde være urolig, panisk, spændt. Men lige nu er der ro på. Sådan da.

Lærerne har netop tastet vores årskarakterer ind, hvilket betyder, at der ikke er mere at gøre. Karaktererne er givet – dé karakterer, der kommer til at stå på vores eksamensbevis. Vi har en uge tilbage i skolen, men det er primært bare repetition og afslutning.

Lige nu kan jeg også – helt naivt – nyde uvidenheden. Jeg ved nemlig endnu ikke, hvad jeg skal til eksamen i. Så lige nu er der ikke noget, jeg kan gøre. Jeg skal bare vente. Når jeg så får at vide, hvad jeg skal op i, starter læse- og eksamensperioden, hvor der helt sikkert kommer mere tryk på. Så lige nu, vil jeg forsøge at slappe af i det hele og nyde, at jeg, lige nu, er forholdsvis rolig. Så rolig, at det næsten føles som sommerferie.

Jeg plejer ellers at være urolig inden jeg ved, hvad jeg skal op i. Det var jeg både i 9. og 10. klasse, samt i 1.g og 2.g. Uvidenhed er noget af det værste, jeg ved – jeg vil helst have ting planlagt, i systemer og skemaer, skrevet ind i kalenderen, så jeg kan forberede mig mentalt. Og jeg kan da også godt mærke den uro igen i år. Den lille boblen i maven og følelsen af at det kortslutter en smule i hovedet. Men, heldigvis, fylder roen mere lige nu. Selvom panikken, uroen, ligger og lurer, vil jeg nyde, at roen har overtaget. For nu.

For jeg kan vitterligt ikke gøre noget lige nu. Karaktererne er givet, så vi skal ikke præstere i skolen. Eksaminerne er ikke offentliggjort endnu, så der er ikke noget at forberede. Jeg er rolig. Lige indtil uroen rammer.

“Sommerferie”

img_2103

De seneste par dage, og særligt i går eftermiddags og aftes, har jeg haft den vildeste følelse af sommerferie. På trods af at jeg slet, slet ikke har ferie, men derimod er i gang med den allersidste slutspurt i gymnasieræset.

Følelsen af sommerferie er delvist affødt af vejret, men også et resultat af, at jeg mandag aften afleverede min s.i.d.s.t.e. aflevering n.o.g.e.n.s.i.n.d.e. Det betyder, at jeg, lige nu, har fri, når jeg har fri. Det har jeg ikke prøvet de sidste knap 3 år! Der har altid været en aflevering, der rumsterede i baghovedet. Men det er der ikke nu! Min startside på lectio er tom og det er den rareste følelse.

Derfor forsøger jeg også at nyde denne periode lidt ekstra – med den tomme lectio-side og det dejlige vejr. For lige om lidt (på onsdag!!!) får vi at vide, hvilke skriftlige eksaminer vi skal op i. Når vi har fået det at vide, kan vi gå i gang med de sidste forberedelser til dem (selvom der ikke er så meget at forberede som til mundtlige eksaminer), men indtil da er der ikke meget, at gøre. Jeg kunne selvfølgelig organisere noter osv., men det virker lidt som et sisyfosarbejde, når jeg ikke ved, hvad jeg skal op i.

Så jeg vil i stedet hellere lige nyde en uges tid med sommerferiestemning. Nyde det gode vejr og den lille snert af “frihed”. I går brugte jeg hele eftermiddagen og aftenen på bare at lave dét, jeg gerne ville: Spiste bananis i solen, solbadede, hyggede med min familie, bagte bananbrød, dyrkede yoga ude i solen, spiste på terrassen, var nede at handle med min mor og slappede af på sofaen. UDEN at have dårlig samvittighed over at jeg “burde” lave noget andet. Jeg var slet ikke klar over, hvor meget jeg havde savnet at kunne det, men det. var. så. rart.

Min opfordring på denne tirsdag lyder derfor på: Slap af og nyd sommervejret! Jeg håber for jer, at I kan slappe af og koble helt fra, uden dårlig samvittighed. For det er virkelig den rareste følelse!

Tanker om at afslutte gymnasiet

img_1867

En god måned. 35 dage. 20 skoledage. Så har jeg haft min sidste undervisningsdag og går officielt på læseferie.

Godt 2 måneder. 67-69 dage. Så får jeg huen på og kan kalde mig student. 70 dage til studenterkørsel og 71 dage til den officielle translokation, hvor vi får vores beviser og er færdige på Vestfyns Gymnasium.

Det er simpelthen for vildt, så kort tid, der er tilbage af gymnasiet. Det er jo for fanden lige om lidt. Lige om lidt, at vi har sidste skoledage. Lige om lidt, at vi får vores afsluttende karakterer. Lige om lidt, at det er eksamenstid. Lige om lidt, at vi har sat vores ben på Vestfyns Gymnasium for sidste gang. Lige om lidt, at vi er færdige efter 3 års slid og slæb. Lige om lidt, at vi er frie. Det. Er. Så. Vildt!

Jeg glæder mig helt vildt, men det er også en underlig fornemmelse. Det er altid lidt mærkeligt, at afslutte en særlig periode eller æra i ens livs, som man aldrig kommer til at vende tilbage til. Jeg bliver aldrig gymnasieelev igen. Det er et overstået kapitel, og jeg skal nu til at finde noget andet, jeg kan være. Selvfølgelig er det ikke definerende for min identitet, men det er alt andet end lige en stor del af, hvem jeg er og hvad jeg laver, og det har det været gennem de sidste 3 års tid. Men det er snart slut – snart kan jeg ikke kalde mig for gymnasieelev længere.

Det bliver bestemt ikke trist på samme måde, som da jeg sagde farvel til efterskolen, men det bliver alligevel mærkeligt. Frisættende og befriende, men på en lidt mærkværdig måde. Jeg er glad, stolt og lettet over snart at være i mål, men jeg er også lidt spændt og nervøs ved tanken om at jeg nu ikke har noget, jeg “skal”. Jeg skal ikke gå mere i skole lige nu. Det er fantastisk rart, men også angstprovokerende. For jeg har jo altid gået i skole. Det er noget af dét, jeg kan – så hvad er/kan jeg, når jeg ikke går i skole mere?

Der findes nok ikke ét svar, og måske skal jeg også prøve at slippe kontrollen lidt og bare se, hvad der sker. Det er bare virkelig grænseoverskridende for mig. Jeg har det bedst med struktur, planlægning og forudsigelighed, så derfor kan friheden, der følger med at afslutte gymnasiet, også godt virke lidt skræmmende. Meget skræmmende.

Gymnasielivet har ikke altid været nemt for mig. Eller, det vil sige: Skoledelen er egentlig faldet mig rimelig let og naturligt, og jeg har trives i en struktureret hverdag og ikke haft problemer med at lave lektier og afleveringer. Men udenom det har der været alt muligt andet, som jeg har bøvlet med. Hårde perioder med angst og depression, kvalme og manglende overskud har præget min gymnasietid. Det har gjort det svært, nærmest umuligt, at være en del af alt det andet, der er en del af at gå på gymnasiet. Jeg har været til et fåtal af fredagsbarerne, er taget tidligt hjem fra en del fester, har ikke deltaget i alle de arrangementer, der er blevet arrangeret uden for skoletiden, har ikke drukket én eneste øl, har aflyst planer og har ikke (umiddelbart) fået venner for livet.

Det har ikke været den gymnasietid, jeg havde drømt om. Det har ikke været de bedste og sjoveste år af mit liv, som jeg ellers hører, at gymnasiet beskrives som. Jovist, der har været fede stunder (bl.a. studieture til Lissabon og Bruxelles) og sjove glimt, og jeg har lært en masse – både fagligt og om mig selv – og udviklet mig, men det har (forhåbentlig) ikke været den bedste periode i mit liv. For så bliver jeg slemt skuffet. Jeg håber, jeg kan forvente mere og bedre af mit liv.

Så det er lidt bittersødt, at sige farvel til VG. Gymnasietiden har været hård, så det bliver rart at komme videre. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at være en smule trist over, at “det var det”. At jeg aldrig får muligheden for at gøre noget anderledes. At disse 3 år for altid vil være mine gymnasieår – på både godt og ondt. Jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, med de forudsætninger jeg havde, men det gør alligevel lidt ondt, at mine minder fra gymnasiet ikke er sjove og gode. Det havde jeg sådan håbet, at de ville være.

Men sådan blev det ikke, og det må jeg forsøge at acceptere. Finde ro i, at jeg gjorde hvad jeg kunne, og glædes over, at det nu er slut. Ikke fordi, at det har været forfærdeligt og der er noget galt med VG. Jeg tror, jeg havde haft det skidt, ligemeget hvor jeg befandt mig, for det handlede om noget inden i mig selv. Jeg var bare så uheldig, at det ramlede sammen med nogle gymnasieår, der ellers skulle have været fyldt med sjov og spas, fest og løjer, og satte en stopper for disse forestillinger om gymnasielivet. Hvor ærgerligt, det end er.

Afskeden med VG bliver således både et farvel til gymnasielivet, der ikke blev helt som jeg havde forventet, men trods alt så godt som det kunne, men også en symbolsk afsked, hvor jeg kan sige farvel til den Marie, der kæmpede sig gennem gymnasiet med angst og depression. Selvfølgelig er hun en del af mig, og det vil hun altid være, men det bliver alligevel fint at få en afslutning. At komme videre.

Det blev et langt skriv, men der er simpelthen så mange tanker forbundet med at afslutte gymnasiet. I hvert fald for mig. Tankerne om, hvad jeg skal fylde mit/mine sabbatår med, fylder også meget, men det tænker jeg, at jeg vil dele i et seperat indlæg. Ellers bliver dette for langt og for omfattende.

Så jeg vil slutte her, og sige tak fordi, I læser med! Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at dele jeres tanker og/eller erfaringer i kommentarfeltet – jeg elsker at interagere med jer!

Sundere Chokoladesmørepålæg

fullsizeoutput_89ca// Bananpandekager toppet med skyr, bananskiver, dadelkaramel, sundere chokoladesmørepålæg og kakaonibs //

Til min fødselsdag havde jeg inviteret den nærmeste familie til brunch. Jeg havde valgt at lave et knap så traditionelt brunchbord, med ting som jeg rigtig godt kan lide. Der var hverken æg, bacon eller pølser, og ej heller lyst brød, almindelige pandekager eller præfabrikerede sager. Til gengæld var bordet fyldt med hjemmebagt brød, sunde bananpandekager, hjemmelavet granola, bærkompot, frugtfade og hjemmelavet smørepålæg. Jeg havde lavet dette chokoladesmørepålæg, der er farligt godt – og meget bedre end Nutella, hvis du spørger mig. Og det inspirerede mig til at lave en endnu sundere udgave.

For chokoladesmørepålægget som jeg lavede til min fødselsdag er sundere end Nutella i dén forstand, at det er hjemmelavet og kun indeholder ærlige ingredienser, men det indeholder stadig en lille mængde sukker. Men det behøver det slet ikke!

img_1900// Havregrød toppet med det sundere chokoladesmørepålæg, bananskiver, valnødder og kakaonibs. Bedste kombination! //

Denne udgave, som jeg lavede et par dage efter min fødselsdag, inspireret af det oprindelige chokoladesmørepålæg, er sødet mig dadler og mindst lige så god! I stedet for smør, som bruges i den oprindelige opskrift, har jeg anvendt kokosolie, for endnu mere health-factor (og så det endda også er vegansk), men det kan absolut også laves med smør. Jeg synes ikke, at smør skal shames, for det er altså et ganske fornuftigt og naturligt produkt – ægte smør, vel og mærke. Men jeg eksperimenterede med, om det kunne lade sig gøre med kokosolie, hvilket det sagtens kan. Så det er op til dig, om du vil bruge det ene eller det andet: Begge dele fungerer – det har jeg testet!

Det er nemt at lave, så du må hellere hoppe i køkkenet! Men jeg advarer: Glasset er hurtigt tomt! Jeg må erkende, at jeg har lavet dette mere end én gang siden min fødselsdag, og hver gang er det forsvundet (ufatteligt) hurtigt

Opskrift på 1 lille glas sundere chokoladesmørepålæg:
50 g. dadler, udstenet (brug de bløde, som du finder i en papæske i grøntsagsafdelingen)
1 dl. vand
10 g. kakaopulver
20. kokosolie (eller smør)
40 g. mørk chokolade, fint hakket
et nip flagesalt

  1. Put dadlerne i en blender/minihakker og blend dem til en karamelagtig konsistens. Tilføj lidt af vandet, for at få blendet det helt glat.
  2. Hæld dadelkaramellen og det sidste vand i en lille gryde sammen med kakaopulver og pisk det godt sammen.
  3. Lad det varme op, til det når kogepunktet, mens du rører i det. Sluk for varmen, når det begynder at koge.
  4. Tilsæt kokosolie/smør og den finthakkede mørke chokolade. Lad varmen fra væsken smelte det, og rør det sammen til en glat, ensartet konsistens.
  5. Smag til med flagesalt.
  6. Hæld på glas og opbevar i køleskabet.
Older posts