Tanker om at afslutte gymnasiet

img_1867

En god måned. 35 dage. 20 skoledage. Så har jeg haft min sidste undervisningsdag og går officielt på læseferie.

Godt 2 måneder. 67-69 dage. Så får jeg huen på og kan kalde mig student. 70 dage til studenterkørsel og 71 dage til den officielle translokation, hvor vi får vores beviser og er færdige på Vestfyns Gymnasium.

Det er simpelthen for vildt, så kort tid, der er tilbage af gymnasiet. Det er jo for fanden lige om lidt. Lige om lidt, at vi har sidste skoledage. Lige om lidt, at vi får vores afsluttende karakterer. Lige om lidt, at det er eksamenstid. Lige om lidt, at vi har sat vores ben på Vestfyns Gymnasium for sidste gang. Lige om lidt, at vi er færdige efter 3 års slid og slæb. Lige om lidt, at vi er frie. Det. Er. Så. Vildt!

Jeg glæder mig helt vildt, men det er også en underlig fornemmelse. Det er altid lidt mærkeligt, at afslutte en særlig periode eller æra i ens livs, som man aldrig kommer til at vende tilbage til. Jeg bliver aldrig gymnasieelev igen. Det er et overstået kapitel, og jeg skal nu til at finde noget andet, jeg kan være. Selvfølgelig er det ikke definerende for min identitet, men det er alt andet end lige en stor del af, hvem jeg er og hvad jeg laver, og det har det været gennem de sidste 3 års tid. Men det er snart slut – snart kan jeg ikke kalde mig for gymnasieelev længere.

Det bliver bestemt ikke trist på samme måde, som da jeg sagde farvel til efterskolen, men det bliver alligevel mærkeligt. Frisættende og befriende, men på en lidt mærkværdig måde. Jeg er glad, stolt og lettet over snart at være i mål, men jeg er også lidt spændt og nervøs ved tanken om at jeg nu ikke har noget, jeg “skal”. Jeg skal ikke gå mere i skole lige nu. Det er fantastisk rart, men også angstprovokerende. For jeg har jo altid gået i skole. Det er noget af dét, jeg kan – så hvad er/kan jeg, når jeg ikke går i skole mere?

Der findes nok ikke ét svar, og måske skal jeg også prøve at slippe kontrollen lidt og bare se, hvad der sker. Det er bare virkelig grænseoverskridende for mig. Jeg har det bedst med struktur, planlægning og forudsigelighed, så derfor kan friheden, der følger med at afslutte gymnasiet, også godt virke lidt skræmmende. Meget skræmmende.

Gymnasielivet har ikke altid været nemt for mig. Eller, det vil sige: Skoledelen er egentlig faldet mig rimelig let og naturligt, og jeg har trives i en struktureret hverdag og ikke haft problemer med at lave lektier og afleveringer. Men udenom det har der været alt muligt andet, som jeg har bøvlet med. Hårde perioder med angst og depression, kvalme og manglende overskud har præget min gymnasietid. Det har gjort det svært, nærmest umuligt, at være en del af alt det andet, der er en del af at gå på gymnasiet. Jeg har været til et fåtal af fredagsbarerne, er taget tidligt hjem fra en del fester, har ikke deltaget i alle de arrangementer, der er blevet arrangeret uden for skoletiden, har ikke drukket én eneste øl, har aflyst planer og har ikke (umiddelbart) fået venner for livet.

Det har ikke været den gymnasietid, jeg havde drømt om. Det har ikke været de bedste og sjoveste år af mit liv, som jeg ellers hører, at gymnasiet beskrives som. Jovist, der har været fede stunder (bl.a. studieture til Lissabon og Bruxelles) og sjove glimt, og jeg har lært en masse – både fagligt og om mig selv – og udviklet mig, men det har (forhåbentlig) ikke været den bedste periode i mit liv. For så bliver jeg slemt skuffet. Jeg håber, jeg kan forvente mere og bedre af mit liv.

Så det er lidt bittersødt, at sige farvel til VG. Gymnasietiden har været hård, så det bliver rart at komme videre. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at være en smule trist over, at “det var det”. At jeg aldrig får muligheden for at gøre noget anderledes. At disse 3 år for altid vil være mine gymnasieår – på både godt og ondt. Jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, med de forudsætninger jeg havde, men det gør alligevel lidt ondt, at mine minder fra gymnasiet ikke er sjove og gode. Det havde jeg sådan håbet, at de ville være.

Men sådan blev det ikke, og det må jeg forsøge at acceptere. Finde ro i, at jeg gjorde hvad jeg kunne, og glædes over, at det nu er slut. Ikke fordi, at det har været forfærdeligt og der er noget galt med VG. Jeg tror, jeg havde haft det skidt, ligemeget hvor jeg befandt mig, for det handlede om noget inden i mig selv. Jeg var bare så uheldig, at det ramlede sammen med nogle gymnasieår, der ellers skulle have været fyldt med sjov og spas, fest og løjer, og satte en stopper for disse forestillinger om gymnasielivet. Hvor ærgerligt, det end er.

Afskeden med VG bliver således både et farvel til gymnasielivet, der ikke blev helt som jeg havde forventet, men trods alt så godt som det kunne, men også en symbolsk afsked, hvor jeg kan sige farvel til den Marie, der kæmpede sig gennem gymnasiet med angst og depression. Selvfølgelig er hun en del af mig, og det vil hun altid være, men det bliver alligevel fint at få en afslutning. At komme videre.

Det blev et langt skriv, men der er simpelthen så mange tanker forbundet med at afslutte gymnasiet. I hvert fald for mig. Tankerne om, hvad jeg skal fylde mit/mine sabbatår med, fylder også meget, men det tænker jeg, at jeg vil dele i et seperat indlæg. Ellers bliver dette for langt og for omfattende.

Så jeg vil slutte her, og sige tak fordi, I læser med! Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at dele jeres tanker og/eller erfaringer i kommentarfeltet – jeg elsker at interagere med jer!

Morgenstund

fullsizeoutput_8911

Jeg spiser… en proteinbolle med ost/marmelade og peanutbutter/banan/den sukkerreducerede pålægschokolade fra Suvida

Jeg drikker… et stoooort krus kaffe og en greenie med spinat, squash, kiwi, banan, æble og mynte

Jeg har… været ude at løbe her til morgen/formiddag

Jeg skal… nemlig først møde kl. 12!!!

Jeg burde… få læst mine samf-lektier, men jeg har jo tid nok her til morgen

Jeg vil… også få trykket “aflever” på min matematikaflevering, så den er ude af verden inden Bruxelles.

Jeg hører… P3 as usual. Der er Dansker-Bingo, og det er ret underholdende

Jeg delte… opskriften på vores nytårsdessert i weekenden – har I set den?

Jeg glæder… mig til at få overstået Bruxelles…. Som jeg også nævnte i dette indlæg glæder jeg mig til selve turen, men jeg er hunderæd for at skulle køre i bus derned!

Jeg mindes… min tur til Norge med efterskolen, hvor vi også kørte bus. Når jeg kunne klare det dengang, kan jeg også klare det nu. Satser jeg på.

Jeg tænker… på den der tur til Bruxelles. Vi kører i aften, og den fylder det hele.

Jeg er… SÅ SPÆNDT OG NERVØS!

Jeg tror… jeg vil få downloadet podcasts, musik og lydbøger, så jeg er klar til den lange køretur.

Jeg håber… virkelig, virkelig, virkelig at turen går godt!

fullsizeoutput_8912

Min Træning // Uge 46

Sidste uge var mægtig god på træningsfronten! På en eller anden måde lykkedes det mig at klemme træning ind alle dage, uden at jeg følte at det stressede mig, og uden at min krop brokkede sig. Yay!

Jeg siger ikke, at træning hver dag er vejen frem for alle. Slet ikke! For det er så pokkers vigtigt, at lytte til kroppen! Meget apropos indlægget fra den anden dag. Men jeg har trænet i mange år, og kender efterhånden min krop godt nok til at vide, hvad den kan holde til, og hvornår nok er nok. Træningen handler, for mig, heller ikke kun om at forbrænde kalorier, men om at have det godt – både i sin krop og i sit sind.

Herunder får I hermed et forslag til, hvordan en træningsuge kan se ud, med masser af forskellig træning. Det er et af mine bedste tips til, hvis man gerne vil træne ofte: Varier træningen! Det gør det både sjovere og mindre belastende for din krop.

Mandag: 50 min TRX-hold i fitness

Tirsdag: 5 km løb

Onsdag: 50 min core/balance-hold i fitness

Torsdag: 5 km løb

Fredag: 30 min crossfit i idræt

Lørdag: 1 times cirkeltræningshold i fitness + knap 9 km gåtur med min mor og moster (+ fætter i barnevogn)

Søndag: 50 min TRX-hold i fitness

 

At se på kroppen som et hele

img_0194

Jeg tror på, at kroppen er et hele og at den dermed også skal ses som og behandles som et hele. Jeg har hørt om utallige historier, hvor ondt i knæet har stammet fra et skævt bækken eller smerter i skulder/nakke har været resultat af en ubalance et helt andet sted i kroppen. Jeg selv døjede meget med hovedpine, og det viste sig, at det stammede fra spændinger i min ryg og nakke, der måske igen var affødt af den lille skævhed, jeg har i min lænd.

Med de erfaringer, og min generelle opfattelse af kroppen som en enhed, er jeg overbevist om, at det er enormt sundt at behandle lrpppen so en helhed. Din krop er én krop, der godt nok består af mange delelementer, men som stadig er én helhed.

Det er også derfor, jeg tror på at funktionel træning, hvor hele kroppen bruges, og yoga, hvor hele kroppen er i spil og det netop er kropskontakten og de organiske bevægelser, der er i fokus, er så godt. Jeg tror på, at en sund krop, er en stærk krop i balance – ikke bare en krop, der kan tage mange mavebøjninger.

Sundhed handler om så meget mere, end hvor langt man kan løbe eller hvor meget, man kan løfte. Det handler om at have en krop, der virker. En krop, der fungerer som en velsmurt maskine. Og det betyder, at der skal kigges på hvert delelement af kroppen, for at hele kroppen fungerer sammen. Alt andet giver ikke mening.

Det er heldigvis ikke kun mig, der har fået denne åbenbaring. Der er flere eksperter, der også arbejder med denne sunde, funktionelle krop, og der findes også flere forskellige trænings- og behandlingsformer, der kigger på kroppen som helhed. En af disse er body-sds.  Her behandler de netop kroppe som en helhed, og de skriver, at de har fokus på “kropsterapi, selvudvikling, sundhed og velvære” og at de herigennem har som mål at “skabe et sundere, stærkere og mere helstøbt menneske”. Det, synes jeg, lyder fornuftigt! Og som den eneste rigtige måde, at anskue kroppen på!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med body-sds.dk

Morgenstund

fullsizeoutput_879d

Jeg spiser… en (lille) hjemmebagt bolle (alá disse med hørfrø, men med hvedekerner i stedet for hørfrø) med brie/solbærsyltetøj og ost/jordbærmarmelade

Jeg drikker… kaffe (i dag fra min dolce gusto maskine) og en greenie spækket med gode sager. Jeg elsker at få sådan en grøn sag fra morgenstunden.

Jeg har… fri i dag! Det havde jeg også i går (og onsdag i forrige uge) – hvem sagde, at 3.g var hårdt? Jeg har derfor været ude og løbe her til morgen, og sidder nu og hygger med min morgenmad.

Jeg skal… på arbejde i aften, men indtil da bare hygge herhjemme og nok læse lidt op til min SRP

Jeg burde… få sendt min ønskeliste til familie og venner. Den er færdig, jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at sende den. Kender I det? Jeg gør det, så snart jeg har skrevet dette indlæg!

Jeg vil… lave et indlæg om julegaveønsker, tror jeg.

Jeg hører… P3 as always.

Jeg delte… opskriften på et rødbedebrød, lavet på juicepulp i bedste #stopmadspild-stil. Måske jeg skulle lave en omgang juice i dag?

Jeg glæder… mig til jul! Hele december er så hyggelig (bortset fra at jeg skal sidde og skrive SRP) og juleaften er nok min yndlingsdag på hele året!

Jeg mindes… Københavner-turen med Alberte. Og det minder mig om, at jeg ikke har fået delt det sidste indlæg i rækken!

Jeg tænker… på SRP. Hele tiden.

Jeg er… sikker på, at det nok skal blive fint, men jeg er alligevel spændt på, hvordan det bliver.

Jeg tror… der kommer ro på, så snart jeg får min problemformulering. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at dét, der stresser mig i eksamenssituationer er uvisheden. Så snart jeg ved, hvad jeg skal, kan jeg fokusere og arbejde målrettet.

Jeg håber… at I ikke bliver alt for trætte af at høre på min SRP-snak! Det fylder bare meget!

fullsizeoutput_879e

Older posts