Min Træning // Uge 45

img_0966

I sidste uge nåede jeg en masse forskellige træningsformer, hvilket var ret fedt. Jeg holder af mine løbeture, men jeg kan også virkelig godt lide at prøve/udforske andre former for træning. Der var ikke noget af træningen, jeg var helt grøn i (jeg går jævnligt til cirkeltræning og crossfit dyrkede jeg en del på efterskolen), men hvis man ser på min træningsuge som helhed, var den bestemt præget af mere afveksling, end normalt. Se bare her:

Mandag: 2 km opvarmning på løbebånd + 30 min fullbody styrketræning

Tirsdag: 5 km løb + 8 km gåtur med min mor og Luca

Onsdag: 20 min morgenyoga + 1 times core/balance-hold i fitness

Torsdag: 5 km løb

Fredag: 30 min crossfit WOD i idræt

Lørdag: 1 times cirkeltræning i fitness

Søndag: Hvile

Min Træning // Uge 44

img_0948

Sidste uge var ret tilfredsstillende på træningsfronten. Jeg fik løbet tre gange og lavet tre gange styrketræning + en lang gåtur og yoga. Det er rigtig godt for mig, at lave “den rigtige” træning, men det er mindst lige så sundt for mig, at lave de lidt mere “mindfull” former for træning som fx. at gå og dyrke yoga. Jeg var ikke rigtig motiveret for at styrketræne på egen hånd, men så er det godt, at mit fitnesscenter tilbyder nogle gode hold, som jeg kunne passe ind.

Mandag: 7 km gåtur + 50 min TRX-hold i fitness

Tirsdag: 5 km løb

Onsdag: 25 min morgenyoga + 50 min core/balance-hold i fitness

Torsdag: 5 km løb

Fredag: Hvile

Lørdag: 1 times cirkeltrænings-hold i fitness

Søndag: 5 km løb

Trænede I i sidste uge? Og hvordan?

Chai Latte fra Cosmoveda

fullsizeoutput_85ea

For et par uger siden modtog jeg en lille pakke fra yogalove.dk. I den var der den lækreste chai latte fra mærket Cosmoveda. Jeg har nu haft et par uger til at teste den, og den er bestemt en anbefaling værd. Den smager sødt og mildt, varmt og krydret, og er helt perfekt her i de koldere måneder. Jeg har “pure”-udgaven, men jeg er sikker på, at de andre også er gode. De er økologiske og super nemme at anvende. Man hælder blot kogende vand over pulveret og rører rundt og så 1-2-3 er der den lækreste, lunende chai latte, der er perfekt cremet og sød, uden at det bliver vammelt, som jeg godt synes at nogle chai latter kan. Hvis man vil have en ekstra luksusagtig version kan man skumme lidt mælk og hælde på toppen, men det er absolut ikke et must for en lækker smagsoplevelse. Chai’en er god i sig selv.

Jeg har set, at chai latten fra Cosmoveda fåes i helsekostforretninger, men ellers er det super nemt at bestille hos yogalove.dk, hvor man, udover chai, også kan få en masse yogatøj og udstyr. Så man kan lave yoga, i sit nye yogatøj, og så drikke en kop afstressende, afslappende chai bagefter. Smart – og ret perfekt, hvis I spørger mig.

Under billedet her er der “opskrifter” på hvordan jeg anvender chai-pulveret, og så pønser jeg ogås lidt på at lave nogle opskrifter, hvor jeg bruger chai-pulveret. Jeg tænker nemlig, at sammensætningen af krydderier må kunne bruges i fx. vafler, pandekager og grød. Det, tror jeg, kunne være virkelig godt!

fullsizeoutput_85e6

Almindelig chai latte:
1 spsk. chaipulver
1 kop kogende vand

  1. Mix og nyd!

Luksus chai latte:
1 spsk chaipulver
knap 1 kop kogende vand
1/2 – 1 dl. mælk
et drys kokossukker
et drys kanel

  1. Bland chaipulver og kogende vand.
  2. Varm mælken op til den næsten koger, giv den en tur med en mælkeskummer og hæld den skummede mælk i chai latten.
  3. Drys med kokossukker og kanel – og nyd!

Chai-pulveret er modtaget som en gave fra yogalove.dk

Min Træning // Uge 37

img_0194

I sidste uge kom jeg lidt mere i gang med yogaen igen, og det var simpelthen så dejligt. Jeg havde i et par uger haft nedprioriteret yogaen, men da jeg hoppede på måtten, blev jeg mindet om hvor dejligt, det er, og hvor meget godt, det gør for mig. Jeg bliver rolig og føler mig i balance på en helt anden måde, end når jeg løber og styrketræner, og det er derfor det perfekte supplement til al min anden træning, når jeg har brug for at røre mig, men stadig har mere brug for at blive “groundet”, frem for at stresse kroppen.

I sidste uge blev det til følgende træningspas:

Mandag: 10 min. på stairmasteren + 50 min styrketræning (fullbody)

Tirsdag: 5 km roligt løb

Onsdag: 1 times styrketræning

Torsdag: 40 min morgenyoga + coretræning på værelset

Fredag: 7 km intervaltur på løbebånd (10 min roligt løb, 4 min rask gang, 5 runder á 2 min i løb pace 4:00 min/km + 1,5 min gang i pace 10:00 min/km, 4 min gang, 10 min roligt løb)

Lørdag: 30 min yoga

Søndag: 5 km roligt løb

Min Træning // Uge 34

img_0028

Sidste uge var faktisk rigtig fin på træningsfronten. Jeg var mega-monster træt om mandagen, så jeg lyttede til min krop og droppede hård træning til fordel for en times blid yoga hjemme på værelset. Tirsdag var der til gengæld dobbelt op med både intervalløb og TRX, og resten af ugen var der skiftevis løb og styrketræning, og så hviledag om søndagen. Så god en træningsuge! Fik I trænet?

Mandag: 1 times yoga hjemme på værelset

Tirsdag: Knap 5 km. intervalløb (2 km opvarmning, 10 runder á 30 sek. roligt løb + 10 sek. spurt, 1 km nedkøling) + 50 min TRX hold i fitness

Onsdag: 5 km. roligt løb

Torsdag: 10 min opvarming på løbebånd + 50 min full-body styrketræning

Fredag: 5 km. roligt løb

Lørdag: 1 times full-body styrketræning

Søndag: Hvile

Older posts