Danish Granola Company

fullsizeoutput_85d0

Min veninde Alberte og jeg var på SPIS! Madmarked i Odense for et par uger siden, hvor vi smagte granola fra Danish Granola Company. Det var var, uden tvivl, den bedste købe-granola, jeg nogensinde har smagt. Og nu har jeg så været så mega-monster heldig at indgå i et samarbejde med dem, hvor jeg har modtaget en kasse med deres 4 granolavarianter: coconut & almond (den grønne), raw cacao, apricot & brazil nuts (den brune), orange peel, apple & cashew nuts (den røde) og almond, cashew, pistachio & brazil nuts (den blå). SÅ nice, altså!

For granolaen er, som sagt, den allerbedste købe-granola på markedet. For 65 kr. (69 kr. for den blå) får du håndlavet og håndpakket, glutenfri og økologisk granola med over 40% nødder og kerner (over 50% i den blå – derfor de ekstra 4 kr. ift.  prisen). Man får virkelig noget for pengene, i stedet for de lidt tarvelige supermarkedsvarianter, der ofte primært består af havregryn.

fullsizeoutput_85d3

Granolaen fra Danish Granola Company består udelukkende af gode, økologiske ingredienser. Det er alt sammen genkendelige ingredienser, og der er altså ingen mystiske tilsætningsstoffer eller underlige E-numre i. Det er naturlige ingredienser af høj kvalitet. Det, synes jeg, er et kæmpe plus! For jeg vil bare gerne have noget lækkert, der også gør min krop godt.

Smagen er helt i top ved alle smagsvarianterne, og så er de super sprøde og med store, knasende “klumper”. Lige præcis som jeg synes, en god granola skal være.

fullsizeoutput_85d4

Udover, at granolaen smager vildt godt som crunch på skyr, havregryn, yoghurt, smoothiebowls, chiagrød osv., som en snack direkte fra bøtten, drysset på frugt eller spist med mælk over, så kommer granoalen også i den lækreste emballage. Det er selvfølgelig underordnet for smagen og produktet, men det bidrager til en ekstra luksuriøs følelse, og det synes jeg ikke, man skal kimse af. Helhedsoplevelsen er vigtig, og den er i den grad positiv med Danish Granola Company!

fullsizeoutput_85dd

Hvis I er blevet fristede til selv at prøve granolaen (og det synes jeg bestemt, I skal!), så kan I bestille den direkte hos Danish Granola Company. Det er også muligt at bestille et abonnement, så du kan få leveret granola 1-4 gange om måneden, uden at skulle bekymre dig om at ligge en bestilling hver måned. På den måde, kan du altid have verdens bedste granola i skabet, parat til at forsøde din morgen og alle andre tidspunkter på dagen. Dét er da smart!

En stor tak til Danish Granola Company for de lækre produkter! Det er helt sikkert nogen, jeg kommer til at bestille igen og igen!

Granolaen er modtaget som en gave fra Danish Granola Company, som et led i et samarbejde, men jeg er ikke blevet betalt for denne anmeldelse. Ord og holdninger er udelukkende mine egne, og jeg står 100% inde for produktet.

Organic Basics

fullsizeoutput_85a4

Hvis I læser med herinde, ved I, at jeg er en sucker for lækkert undertøj. Det er vaskeægte hverdagsluksus, at kunne iklæde sig noget, man føler sig tilpas i, også selvom det “bare” er indenunder tøjet. Hvis jeg skal forkæle/belønne mig selv, er det også ofte noget pænt undertøj, jeg vælger at købe, hvis jeg synes, jeg har fortjent noget ekstra.

For mig er det vigtigt, at undertøjet ser pænt ud, men allervigtigst at det føles rart at have på. Det er virkelig alfa omega. Netop derfor er jeg så glad for mit nye undertøj fra Organic Basics. Det er helt simpelt og basic, og oven i købet også økologisk (deraf navnet) – og dermed bedre for både dig og miljøet.

Jeg har fået et par trusser, en g-streng og en trekants-bh, og det hele er lavet af det blødeste, bløde bomuld. Det er bare SÅ rart, at have på. Særligt bh’en sidder helt fantastisk, idet den giver en smule støtte og facon, uden at stramme og gnave. Den føles bare rart, og har også et pænt, flatterende design.

fullsizeoutput_85a3

Jeg synes, at basisundertøj et et musthave i enhver garderobe, da det er rart at have noget undertøj, man kan have på under alt og som bare altid føles godt at tage på. Jeg er mest til sort undertøj, men hvis man er mere til nude (det kan også være ret praktisk ift. gennemsigtigt tøj), er der også det at finde hos Organic Basics. Derudover sælger de også t-shirts og strømper i det bløde, økologiske bomuld, samt undertøj til mænd.

Ift. størrelser har jeg en str. S, og der passer trusser og bh helt perfekt. Jeg ville måske have valgt g-strengen i en størrelse større, så det er værd at overveje, hvis man bestiller. Hvis man er i tvivl, vil jeg i hvert fald vælge den store når det gælder g-strengen. Det andet er helt almindeligt i størrelsen.

Jeg har modtaget undertøjet som en gave fra Organic Basics, men jeg er ikke blevet betalt for at skrive dette indlæg, og jeg kan 100% stå inde for mine ord og holdninger.

Lørdagslinks #15

insta15

Godmorgen folkens!

Det er weeeeekend, og på min side af skærmen er det virkelig tiltrængt! Der er run på for tiden og jeg har sovet rigtig dårligt den sidste uges tid, så i dag tager jeg en slapper.

Afleveringer, køkkenprojekter, blogging og måske lidt surfen på www? Tror det er dét, min dag kommer til at stå på. Herunder er der lidt forskellige ting, jeg har fundet på det store interweb gennem den sidste uges tid:

  • Jeg er ret glad for at dyrke yoga om morgenen, og denne sekvens fra Yoga With Adriene er særligt rar at starte dagen med.
  • Derfor(!) skal du drikke kaffe!
  • Hvis I søger inspiration til morgenmad, så smut forbi groedgrisen på instagram! Det er den fineste profil og de lækreste opskrifter!
  • Jeg kunne virkelig godt sådan en chokohapser her. Måske et weekendprojekt?
  • Leder I efter veganske sager, så er GreenOS det oplagte sted at kigge. Der er virkelig meget lækkert og mange spændende veganske alternativer.
  • Undertøjet, der er fra Love Stories står højt på min ønskeliste til jul. Trusserne kan findes her og bh’en her
  • Sri Lanka vokser virkelig på mig – det ser virkelig fantastisk ud, så det sniger sig højere og højere op på min bucket list! Måske jeg skal dertil i mit sabbatår?
  • Dokumentaren “Generation XL” er værd at se, synes jeg. Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer fokus på børns sundhed og livsstil.
  • Den salat der! Oooooh my! Det er en af efterårets glæder!

God weekend!

P.S.: Hvis I har spændende ting fra www, må I mægtig gerne dele links i kommentarfeltet! Alt er velkomment!

Pernille Corydon

corydon

Jeg har tidligere vist jer smykker fra Pernille Corydon, men nu kommer der altså lige endnu et smykke-indlæg, for de nye smykker fra Pernille Corydon er bare SÅ flotte!

Med under 3 måneder til jul(!) er det ved at være tid til at kigge på ønsker til ønskelister. For selvom jeg godt kan synes, at det er en anelse materialistisk sådan at lave en liste, over de ting, man vil have andre til at give en, så kan jeg nu mægtig godt lide lister og jeg synes det er hyggeligt at snuse rundt på nettet og i butikker, og skrive ned hvad jeg ønsker mig. Forventningens glæde og alt det der. Så længe man ikke bliver sur, hvis man ikke får præcis, hvad man ønsker sig, er jeg fortaler for listerne.

Og i dag skulle det så handle om smykker, og mere specifikt smykker fra Pernille Corydon. Jeg har længe godt kunne lide hendes design, der er simple og enkle, hvilket også er meget i min smykkestil. Jeg er normalt en silver-kind-of-girl, så det overrasker mig lidt, at jeg er faldet for de nye smykker i guld, men det er jeg altså. Faldet pladask og fuldstændigt! For særligt ringene i det gyldne metal og med de farvede sten synes jeg bare er så-så-så smukke! Jeg er sikker på, at de vil se fuldstændig fantastiske ud til ethvert outfit, og tilføje det der lille, ekstra touch.

Jeg er vild med alle de smykker, jeg har samlet herover, og jeg synes, om muligt, at disse nye smykker er flottere end tidligere smykker fra Pernille Corydon. Men det er svært at vurdere, for det er bare altid pænt. Gang på gang på gang. Som sagt er det ringene, jeg er særligt forelsket i, men armbåndet kan også noget, og halskæden med den røde sten er også virkelig fin.

Følg linket her, for selv at danne dig et indtryk af Pernille Corydons smykker. Jeg får svært ved at vælge, hvad der skal på min ønskeliste, så måske kan I også finde noget, der kunne friste?

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med rikkesolberg.dk

 

Lidt mere om Chris Copenhagen Watches

chris

Så I det indlæg om mit nye ur, som jeg skrev for en uge eller to siden? Hvis ikke, kan I genlæse det her, og så vil jeg igen i dag slå et slag for Chris Copenhagen!

For det er altså virkelig bare et nice brand, med nogle vildt flotte ure! Der er både de helt enkle, klassiske, men også nogle, der er lidt anderledes. De har nemlig den blå kollektion, som I kan se herunder, med ure med både blå skiver og remme. Stadig i det klassiske, tidløse design, men med lidt mere knald på farverne. Perfekt statement piece. Jeg synes, at uret med blå rem og sølvskive er ret nice, og det er nok dét, jeg ville vælge, hvis jeg skulle have et af de blå.

chrisbla%cc%8a

Urene forhandles selvfølgelig på deres egen website, men også hos UniWatches, der altid har en masse gode tilbud på mange forskellige ure. Der kan man altså finde Chris Copenhagen urene, men også se om der er noget andet, enten i samme stil eller noget helt andet, der falder i ens smag. Der er meget at vælge i mellem i hvert fald, så det burde være muligt at finde lige dét, man søgte. Og selvom jeg mener, at et ur kan være en investering, som det er okay at betale lidt ekstra for, hvis man så til gengæld får noget i god kvalitet, så er det nu også meget rart at priserne ikke er unødigt høje – og det er de ikke hos UniWatches (særligt ikke på deres tilbudsside, hvor der virkelig kan gøres nogle scoops!)

Jeg var som sagt så heldig, at få et ur fra Chris Copenhagen. Jeg fik modellen CCL1010 Hovedbanegård, som jeg stadig er virkelig, virkelig glad for. Jeg synes simpelthen det er SÅ pænt! Det er perfekt til at tilføre lidt mere liv og personlighed til et basic outfit, men uden at det “larmer” for meget. Jeg har tilmed kun fået komplimenter for det.

Og så findes urene forresten også i herremodeller, med lidt større urskive, og i samme lækre design. En oplagt gaveidé!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Chris Copenhagen, og mit ur er modtaget som en gave i forbindelse med samarbejdet

Older posts