Quinoa & Kikærte Salat med Avokado

Cheesecake i Kop

Det her, dét er smart! En cheesecake bagt i en kop i mikrobølgeovnen, så man kan lave små portionsanrettede kager, der tilfredsstiller cheesecakesult hurtigt og nemt. Det er simple hverdagsingredienser, der bruges og meget, meget enkelt. Så længe du har en mikrobølgeovn, vel og mærke.

Jeg har flere gange stødt på forskellige “mug cakes” – altså kager bagt i kopper, men aldrig før havde jeg set en cheesecake bagt i mikrobølgeovnen, før hos cutecarbs. Opskriften måtte Rasmus og jeg, der er de største cheesecakespisere i familie, afprøve en dag, da vi var alene hjemme, og det er bestemt ikke sidste gang, vi gør det! Det endte med en rigtig lækker cheesecake med en fast ostecreme, der havde en mild og rund smag, hvor vanilje og citron gik fint hånd i hånd. Og så ren i smagen som den var, kunne den toppes med lige, hvad man havde lyst til! Fx. friske danske jordbær, som jeg bestemt vil anbefale!

Opskrift til 2 små cheesecakes i kop:
Bund:
3 digestivekiks, eller en anden form for kiks
2 spsk smør
Ostecreme:
1 æg
2 spsk. creme fraiche
3 spsk. flødeost
1 spsk. sukker
1 1/2 spsk. hjemmelavet vaniljesukker (sukker, hvori der har ligget tomme vaniljestænger) – hvis du ikke har dette kan du bare bruge 2 1/2 spsk. sukker og så en smule vanilje
1 1/2 tsk. citronsaft eller citronessens
pynt: fx. friske jordbær

  1. Knus kiksene til fine krummer.
  2. Smelt smørret og rør det i kiksekrummerne.
  3. Fordel massen i to små ramekiner/glas og stamp det godt ned med bunden af et glas.
  4. Pisk alle ingredienserne til ostecremen sammen til en jævn masse og fordel den ligeligt i de to forme.
  5. Bag kagen i mikrobølgeovnen i 30 sekunder ved 800 W og lad den holde 20 sekunders pause
  6. Bag kagen 30 sekunder ved 800 W igen, og lad den holde 20 sekunders pause
  7. Bag kagen yderligere 30 sekunder ved 800 W, og lad den holde 20 sekunders pause
  8. Bag kagen for sidste gang i 30 sekunder ved 800 W, og lad den køle et par minutter til stuetemperatur.
  9. Sæt cheesecaken på køl og lad den blive helt kold, inden du nyder den, med hvad end du synes er lækkert på toppen!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quinoa & Kikærte Salat med Avokado